I noget af den debat der kom frem på indlægget “Og vi spiller DØØØØDSmetal“, var der en der påstod at Paul Washer var en vranglærer. Han skrev ovenikøbet at Washer lærte at man skulle leve perfekte liv for at være en kristen. Det ved jeg er en total løgn. For jeg har hørt adskillige prædikener med Paul Washer, og jeg har også brugt flere dage sammen med ham her i Danmark. Og hvis der er noget han ikke mener så er det det. Han har sagt at det er den eneste måde vi kan gøre os fortjent til Guds kærlighed, men da det ikke er muligt for os, er der ingen af os der fortjener Guds kærlighed. Paul Washer prædiker med andre ord, at vi ikke fortjener noget som helst fra Gud, men at Gud alligevel sendte sin søn, og lod Ham blive knust af sin egen vrede i vores sted.
Men udover den anklage var der et link til en side som beskrev Paul Washer berømte prædiken Shocking youth message var vranglære. Den kiggede jeg lidt på, og måtte igen tage mig til hovedet. Det var en hjemmeside der hvis jeg skal give en hurtig bedømmelse af den, lignede Tagryggen.dk. Der stod nogle gode ting i, men det var blandet sammen med en masse vrøvl og ekstremiteter. En af de der “everybodys stupid but me” hjemmesider. Men lad det nu være. Det er heldigvis muligt at høre hvad Paul Washer selv svarer på den kritik der har været af hans forkyndelse. Også den berømte Shocking youth message. Og han er faktisk ret ydmyg, så til dem der mener at Washer er galt på den, så se lige den her video hvor han svarer på kritikken.
Men de burde også se hans prædiken fra Randersmødet fra i sommers. Jeg vil rigtig gerne høre hvad det er I mener er forkert ved den. Jeg har faktisk selv ganske lidt kritik af den, men igen mener jeg ikke at det er noget der ødelæggende. For det er en klar forkyndelse af evangeliet vi hører her. Men det er en forkyndelse som gør opmærksom på at det koster noget at følge Jesus. Noget som mange prædikanter desværre ikke prædiker mere. Måske er det reelt set det at han prædiker om Jesus, så man kan høre at det koster noget at være en kristen, der gør at folk kalder ham en vranglære. Netop fordi de ikke bryder sig om at betale den pris det koster at være en kristen. Det virker også for nogen som en høj pris, for det koster os retten til vore egne liv. Men hvad vi ofte glemmer er at vore liv ikke er noget værd, når vi lever afskåret fra Kristus. Så hvorfor holde krampagtigt fast i et værdiløst liv, når det ikke er mere værd, og det Jesus har til os, er så meget mere værd? Men hør selv forkyndelsen her. En forkyndelse som der er brug for i rigtig mange danske kirker!
4 replies on “Hvad svarer Paul Washer til kritikken af ham?”
Nu ved jeg ikke hvilken hjemmeside der henvises til, men en af de sider der kritiserer Washer og mener han lærer falsk er jesus-is-savior.com, og jeg er ikke enig i alt hvad der står på den side, men den grundlæggende tilgang at frelsen er helt og fuldt gratis, at enhver kan gå ind i Guds rige, uden at der er krav hverken før ELLER efter, er jeg enig i, og det er mit generelle problem med Washer og folk der lærer tilsvarende, at de nok prædiker evangeliet, men de lader det ikke stå, de tilføjer et “men”, og det men er ikke i tråd med Skriftens forkyndelse af konditionerne for frelsen. Washer prædiker meget godt, og ingen prædikant er uden fejl, men vi skal tage os voldsomt i agt for at gøre vejen ind til Guds rige for bred, men ligeledes også tage os i agt for at gøre den smallere end den egentlig er, for da sætter evangliet ikke længere folk fri, men binder dem på ny i en lovtrældom, hvad Paulus advarer imod i Galaterbrevet.
Hej Jesper.
Jeg er faktisk enig med dig meget langt, men jeg har lyttet til meget af Washers undervisning, og er absolut ikke af den opfattelse at han underviser lovtrældom, men mere et “vågn op” budskab.
Jeg var på lejeren sammen med ham og andre brødre og søstre i 3 dage, der var på intet tidspunkt jeg fangede et trældoms budskab.
Da jeg kom hjem, måtte jeg ransage mig selv. kom hjem med et : med alt hvad jeg er valgte han alligevel at frelse mig og intet kan jeg gøre ekko i mit hjerte. Og har siden da uden egen hjælp vokset.
Fred.
Jeg er ikke så langt inde i Washers undervisning at jeg vil dømme ham som en falsk profet eller det der ligner, men jeg bekymrer mig generelt over det “men” som man så ofte hører i forlængelse det ægte evangelium, og man hører det “men” i rigtig mange forskellige krikelige sammenhænge. Udfordringen er at vi skal formane hinanden, men hvordan gør man det, uden at det bliver et “men”.
Ja, det er en hårfin grænse. Jeg tror aldrig vi lære at holde os på den rette side 🙂
Men jeg vil hellere have folk stiller spørgsmå, som du, end at man bare nikker til at hvad der bliver sagt fra prædikestolen, der tror jeg vi er mest i fare, son Jesu legeme, vranglære og falske profeter sniger sig langsomt ind, sjælendt ser man dem hoppe skrigende ind 🙂
Jeg forstår godt den bekymring du har, at vi er i risiko for at forkynde trældom, men igen tror jeg der er en hårfin grænse her også, og den er nogle gange svær at holde, ved det fra mig selv.
jagten på andres frugt, kan jeg godt personligt, måske virke hård og helt sikker træde over grænsen. og lyde trælddoms forkyndende. Nu ved jeg heller ikke lige om vi skal jate frugt fra andre 🙂 Men den iver man har for at se menesker ophøje Gud, kan nogle gange føre os hen et sted, hvor vi bliver for meget, men det er ofte i frustration over, vi oplever folk ikke lytter, har selv set det, en klar forkyndelse af evangeliet + nåde, virkede ikke, det var som at kikke på en flok zombier.
Ja så fik jeg ævlet, sorry.
Fred.