Til dem der ikke er frankofile, og derfor ikke nødvendigvis ved hvem Serge Gainsbourg er, kan jeg sige fortvivl ikke. I behøver ikke kende til ham. Serge Gainsbourg var en fransk sangskriver som havde sin storhedstid i 60erne og 70erne. Han havde et helt utroligt talent for at skrive sange og melodier som lød traditionelt fransk, på en sød, behagelig, og meget romantisk måde. Nogle gange også erotisk. De af læserne der er vokset op i 70erne kan måske huske den erotiske sang Je taime. Den var skrevet og indsunget af ham. Han var en bedrager af format. Det var han, fordi bedraget som han stod for, var så åbenlyst at enhver burde kunne se det. Men istedet valgte man ofte at sige, manden var et geni, og hans produkter jo lød godt, og så måtte de være i orden. Desværre indeholder de fleste af sangene nogle ret sjofle tekster, som ofte er lavet ganske subtilt. Dem vil jeg dog ikke komme ind på her.
Men lad mig fremhæve et af de mere uskyldige bedrag, manden har lavet. I 1965 havde Serge Gainsbourg skrevet en sang til melodi grandprix. Den blev sunget af en meget ung pige ved navn France Gall. Hun virkede særdeles uskyldig og sød. Hun skulle synge sangen “Poupée de cire, poupée de son”. Her er den, og der er en god sandsynlighed for at du har hørt den før. Den er lidt af en klassiker. Men prøv at høre lidt af den før du går videre.
Det lyder som en rigtig sød sang. Man nynner med, man synes den bringer glæde i sjælen, ja man har ligefrem lyst til at høre den igen. Men hvad synger hun? Titlen “Poupée de cire, poupée de son” betyder Dukke af voks, dukke med savsmuld. Så det hun synger er reelt set, at hun er en dukke af voks med savsmuld i hovedet. Hun synger at folk vil gerne høre hende synge om kærlighed til drenge. Men det er hende uforståeligt, fordi hun er så ung at hun end ikke kender til kærlighed til drenge. Hun synger så igen, at hun ikke er andet end en dukke voks med savsmuld i hovedet. Sangen vandt melodi grand prix.
Bedraget er fuldendt. Folk valgte at stemme på en sang som fortæller at de er så dumme at de hellere vil stemme på en sang som handler om deres egen dumhed. De stemte på den fordi de syntes at den lød godt. Skidt med at indholdet i sangen gjorde de samme mennesker til tåber, hvis de stemte på sangen.
Hvad kan vi så lære af det her. Jo mennesket vil hellere vælge et åbenlyst bedrag, end de vil vælge sandheden. Vi vil hellere vælge det der lyder godt og kildrer i vores ører, end vi vil høre og tage imod sandheden. Det her gælder for os allesammen, hvad enten vi vil indrømme det eller ej. For skriften er klar omkring dette. Vi er syndere, der er elendige i vores natur. Ingen af os søger Gud. Det var Ham der søgte os, og fandt os mens vi var fjender af Ham. Men dette er ikke en sandhed vi ønsker at se i øjnene. Det er noget vi har meget svært ved at erkende af os selv. Derfor er der brug for folk der prædiker Guds ord, så de løgne vi lever på, må blive afsløret og så vi må se os selv i det lys Gud ser os i. Hvis vi ikke har omvendt os og givet vore liv til Jesus, så er det lys Gud ser os i, ikke særligt godt. Det er det lys, der kaldes Guds vrede. Først når folk ser sig selv i det lys, kan de se at de har brug for at omvende sig. Ikke før. Så dig der prædiker Guds ord, til dig vil jeg sige dette: prædik Guds ord klart og tydeligt så folk kan se de bedrag de lever i. Så de har grund til at omvende sig. Glem al forkyndelsen om et fedt liv, og accepter dig selv pladderet. For det er også et bedrag, hvis det bliver forkyndt uden korset. Prædik det fulde evangelium, og tro Gud for at Hans ord virker ligeså stærkt i dag som det altid har gjort.
Og det var hvad Serge Gainsbourg kunne lære os i dag. 17 år efter hans død. Hvor mon han er i dag? Er der håb der hvor han muligvis er? Det vil jeg svare på snart, og det vil blive et lidt overraskende svar. Men det vil være et bibelsk svar.
Indtil da kan jeg dokumentere at vi ikke har lært noget af historien. For sangen bliver stadig indspillet i dag. Her bliver den sunget af en der faktisk ligner en dukke af voks, og opfører sig som om hun havde savsmuld i hovedet. Tja personligt synes jeg faktisk at France Gall havde lidt mere at byde på end denne kvinde.
