I sidste uge viste jeg en video, hvor jeg gjorde opmærksom på at Frikirkenet mangler at fokusere på evangeliet. De formår at fokusere på al mulig andet der er kirkeligt, plus en masse andet som slet ikke hører hjemme i kirken. Det jeg efterlyste i videoen (se den nedenunder her) var en klar fokus på evangeliet om Jesus Kristus. Men så udkom det sidste nummer af Domino, og det lyste faktisk op. For der var hele to gode artikler i, denne gang. Den ene var en forklaring af påskens budskab af Præst i Missionsforbundet Gunni Bjørsted, og den anden en anmeldelse af en bog af Dietrich Bohnhoeffer, som også var skrevet af Gunni Bjørsted. Begge artikler var godt skrevet og gode at læse. Den om påsken var der både fokus på Guds retfærdighed, vrede, nåde og kærlighed. At se alle fire præsenteret i samme artikel og som sammenhængende var godt at se!
Så den artikel vil jeg glæde mig over. Artiklen om påsken kan læses på side 20 i aprilnummeret 2011. Så det var fint at se at det faktisk kan lade sig gøre at få artikler med i Domino som har en sund fokus på Jesus. Men når det så er sagt, så må jeg også påpege at dette nummer var en mærkelig blanding af både gode artikler, og artikler som var helt forfærdelige og så nogle som var meget rodede. Lad mig give et par eksempeler.
New age filosofi i fåreklæder
På side 14 var der en artikel om en kvinde der har været buddhist. Hun har brugt buddhistiske metoder, til at komme i kontakt med den spirituelle verden, men p.g.a. at man i buddhismen anså folk for at have forskellig værdi, og fordi hun kunne se at i kristendommen er alle lige meget værd, så vendte hun sig til kristendommen i stedet. Eller mere korrekt, hun blev romersk katolsk (hvilket nok var et ret dårligt sted at vælge at være kristen, med al deres skærsildshalløj, og Pavens ord er ligeså sande som bibelen, og du kan ikke blive frelst ved tro alene). Men det var ikke det jeg blev mest oprørt over. Nej, det mest ufattelige ved denne artikel, var at damen sagde at hun stadig benyttede sig af de samme metoder til at nå ind til eller op til gud. Det var ved hjælp af de samme teknikker som hun havde lært i buddhismen, at hun nu dyrkede den kristne gud på (ifølge hende). Så hele artiklen viste sig slet ikke at handle om at en buddhist var blevet frelst fra mørke ind i lys, som den ellers gav skin af at vise. Nej, den handlede om at vi kan søge gud på måder som har hedensk afstamning. Kristen mystik, pakket ind så det så fint ud. Selvom Gud både i gamle som nye testamente har vist at den slags er en vederstyggelighed for Ham.
Rob Bell, igen igen
Så var der endnu en ubrugelig artikel hvor en eller anden præst får lov til at sige noget smart om sig selv. En af de der “Hvad spiser du til morgenmad” interviews. Jeg kan sikkert godt finde noget fornuftigt i den artikel, men da jeg så at svaret på den sidste bog han havde læst var “Sex Gud” af Rob Bell, og at han roste den, tænkte jeg følgende. Den mand burde slet ikke være præst, når han kan læse en bog af en der helt uden tvivl er en vranglærer, og så rose den som om den er god. Og hvis man vil se en god artikel om Rob Bell kan man se en nyere en af slagsen på David Jakobsens hjemmeside her: Apologetik om Rob Bell.
Hvorfor så dette indlæg?
Nu har jeg igennem et stykke tid påpeget at Frikirkenet har nogle store problemer. Men at det største problem er en manglende fokus på evangeliet om Jesus Kristus. Når de så endelig peger på Jesus, så vil jeg også glæde mig over det. Men jerg vil også godt gøre opmærksom på, at der er stadig brug for at gøre godt og grundigt hovedrent hos Frikirkenet. Og nej, det handler ikke om at man skal være enig i alle bitte små ting. Det ville være en misforståelse, men der hvor der er decideret vranglære indenfor dørene, skal der renses ud. Som eksempelvis, New age filosofi, åbenhed for vranglærere som Rob Bell, Rick Warren, og al mulig vrøvl fra trosbevægelsen bare for at nævne nogen. Det kan godt lade sig gøre, men hvis det skal lade sig gøre, er jeg sikker på at det betyder at Frikirkenet må vinke pænt farvel til flere af de kirker som er medlem pt. For det at lukke af for den slags og sørge for klar fokus på evangeliet istedetfor, vil automatisk betyde at nogen frikirker ikke længere kan være med. Men spørgsmålet er hvor langt er Frikirkenet parat til at gå, for at få evangeliet ud om Jesus Kristus, og stoppe med at pege på forkert lære. Men også om det ikke er vigtigere at have de frikirker med, som vil have en klar fokus på evangeliet, og gøre det uden vranglære, om ikke de frikirker er de vigtigste at have med?
