En af de forkyndere som jeg er gladest for at høre på (Mark Kielar) talte engang om betydningen af familiebibeltime. Det var noget ganske nyt for mig, og jeg tænkte at det havde min famlie ikke så meget brug for. For vi gav jo børnene et Guds ord når vi lagde dem i sent, og dertil er det også normalt for os at tale om Gud og bibelen. Men det begyndte at arbejde i mig, og jeg blev overbevist om at det var et område som jeg havde overset.
Engang var familiebibeltime noget ganske normalt at have for kristne familier. Det at faren i familien tager bibelen frem og læser og udlægger ordet for sin familie, og man snakker om det ord man har hørt. Det var førhen ikke noget ekceptionelt, men bare noget man gjorde. Men det er meget sjældent at man hører om det i dag. Jeg er dog overbevist om at det sker flere steder. Men mange har i dag ladet fjernsynet og computeren overtage familiens bibeltime, eller også har man antaget at kirkens søndagsskole skulle være nok.
Da jeg sagde til min kone at jeg godt kunne tænke os at vi begyndte at holde familiebibeltime, lyste hun helt op (det er jo altid dejligt at se). Hun bakkede fuldstændig op, men da børnene hørte om det blev de lidt skeptiske. Hvad var nu det for noget? BibelTIME sagde de, varer det en HEL TIME? Hvad det jo ikke nødvendigvis gør (det har det da ikke gjort endnu). Men vi havde valgt at vi skulle have bibeltime og sådan blev det.
Vi valgte at lægge nemt ud ved at starte med Markusevangeliet. Den er skrevet i et enkelt sprog af en der tilsyneladende ikke havde den store uddannelse. Vi tager ca en kvart til et halvt kapitel pr gang. Og det har vist sig at være til stor velsignelse for os. Børnene har fået en fornyet interesse for Gud. De tænker langt mere over det end før (incl. mig selv). Men noget som jeg er blevet rigtig glad for er at det i dag ofte er børnene selv der spørger om vi ikke skal have bibeltime. Det havde jeg faktisk ikke forudset. Men der sker noget når man som familie søger i Guds ord, for at forstå Guds vilje og Hans dybder. Når vi først finder ud af hvilken rigdom der er i Guds ord, og når man gør det som familie, så er det en rigdom som også bliver os til del. Jeg er taknemmelig til Gud for at Han har vist mig betydningen af dette, og er blot ked af at jeg ikke var startet på det noget før.
Den kollektivistiske forståelse af familien som bibelen viser flere gange, (Jeg og mit hus vil tjene Herren. Josva 24.15) er stadig vigtig i dag. Det er den på trods af at vi lever i en individualistisk tid. Det kollektivistiske syn på familien, og det hierarki som Gud har sat i familien, betyder også at faren har et ansvar for at Guds ord bliver studeret i familien. Jeg er sikker på at der er mange hustruer som ville ønske at deres mand tog et initiativ som dette. Jeg tror ikke min kone er nogen enlig svale her. Men det kræver også at faren lægger avisen ned, eller går fra sin computer eller slukker fjernsynet og sætter sig ned med familien og dykker ned i Guds ord. Det er dog en investering som har et rigtigt godt udbytte.
4 replies on “Familiens bibeltime”
Dette er også noget jeg selv har tænkt meget over på det sidste, og har hørt nogle taler om det.. og det er noget jeg og min kone er ved at etablere før min datter begynder at forstå visse ting 🙂
Det er en meget klar rolle vi fædre har i opdragelsen af vores børn, og formidlingen af Guds ord, som beskrivet i Bibelen, som jeg har lært lidt af, på det sidste.. Den må vi genfinde, ellers bliver vores børn indoktrineret andresteder fra..
I unge mænd uden børn, vent ikke! Gør det nu sammen med jeres koner, og når børnene kommer, er der allerede etableret en rigtig god vane. Og når Gud kalder jer til at være pastor, er I allerede klare.
..og har man en mand som ikke tager sig sammen til at holde familieandagt, så bør konen købe en andagtsbog til familien. Og ikke vente i 10 år eller mere, på at han finder ud af at han har dette ansvar.
Kan godt hænde at det burde være manden – men når mændene svigter, bruger Gud kvinderne!
Vi kvinder har givet vores tro videre til vores børn i 2000 år – og det kan vi stadig godt.
Hej Hanne
Du skrev: “Kan godt hænde at det burde være manden – men når mændene svigter, bruger Gud kvinderne!”
Deri har du ret. Flere steder ser vi dette ske i bibelen, så jeg kan heller ikke se at det skulle være forkert af kvinden at tage dette initiativ hvis manden ikke kan tage sig sammen. Det bedste er når manden tager initiativet, men gør han ikke det så må kvinden træde til. Lidt ligesom i Amos bog hvor det burde være profeterne og præsterne der talte Guds ord, men fordi de ikke gjorde det valgte Gud at kalde en fårehyrde til at prædike sit ord. Det optimale burde jo være at det var præsterne og profeterne, men da de ikke gjorde det tog Gud en anden. Og sådan må det vel også være i familierne.