Et ødelagt folk

Noget af det mest triste, er antallet af skuffede kristne som har mistet tilliden til kirken. Jeg møder dem ofte, og deres historier ligner hinanden. Man brændte for Jesus, og kunne se at det der skete i kirken ikke havde noget at gøre med Jesus. Det var bare en masse aktiviteter uden åndelig indhold. Når man så gjorde opmærksom på det, eller begyndte at starte noget op som havde åndeligt indhold, så fik man kun modstand fra ledelsen istedet for opbakning. Dertil så ledelsen også på disse mennesker som om de var oprørske, eller lavede undergravende virksomhed, bare fordi man ikke lige kunne stå fuldt ud inde for den “vision” som ledelsen havde valgt. Så har man måske forsøgt at skifte kirke, i håbet om at det var bedre andre steder (hvad det også kan være nogen gange), men ofte har man så opdaget at det var det samme der skete det nye sted.

Konsekvensen er at mange folk som har oplevet lignende ting, har mistet tillid til kirken, og til kirkens ledelse. Det synes jeg er så utrolig trist, fordi en kristen er en der tilhører en menighed, og dermed også fungerer under en kristen ledelse. Men jeg kan godt forstå dem der har det sådan, selvom jeg ikke støtter dem i deres fravalg af kirke. Jeg kan godt forstå deres angst for at blive manipuleret, talt ned til, set ned på osv. Men jeg tror ikke på det er Guds vilje at Hans folk skal ligge ødelagt og spredt ud over en slagmark . Jeg tror det er Guds vilje at Hans folk skal fungere som et legeme. Det tror jeg er muligt hvis kirken går tilbage og erkender at dens autoritet ikke er præster, ikke er strategi- og organisationsbøger, ikke er folks meninger, og heller ikke “profeters” åbenbaringer, men at kirkens autoritet er bibelen.

Når kirken erkender at bibelen er dens autoritet, og lever efter det, så vil det også medføre at alle i kirken kan blive bedømt efter bibelens ord. Det giver en helt anden frihed. For i så fald, kan ingen præst eller ledelse køre på frihjul fordi de har lederstatus, og dermed påstå at de ikke må bedømmes. Det kan det menige medlem nu heller ikke. Nu er det alle der kan bedømmes. Det er en kirke hvor alle er lige, også selvom der er en ledelse. Det er ikke en utopisk kirke, for vi har faktisk fået at vide hvordan den kirke skal køres. Det står skrevet i ordet.

Nb: Dette er ikke en godkendelse af alle “kirkeløse kristne”. Der er mange af dem som er blevet kirkeløse, fordi de ikke ønsker at blive bedømt, eller irettesat o.l. Det er ikke dem jeg vil forsvare i dette indlæg. Det må de selv gøre på dommens dag.