Er Hildebrandt en naturlig udvikling for Frikirkenet?

At Frikirkenets ledere i denne weekend samles i Kolding og har sat New Age filosof (og agitør) Steen Hildebrandt på som den hyppigste taler, er ikke så overraskende. Det er heller ikke overraskende at flere af de ledere der hører på Hildebrandt, bagefter vil sige: “Vi kunne ikke høre noget galt, han sagde det samme vi mener i forvejen”, er heller ikke overraskende. For der er flere af de elementer Hildebrandt fokuserer på, som også er noget mange tilsyneladende forvirrede kirkeledere fokuserer på. At de siger at de ikke kunne høre noget galt, viser kun at de enten ikke er åndeligt modne og/eller ikke teologisk funderede.

Men det er ikke noget nyt, for det viste de sidste år ved deres invitation af den engelske præst Paul Scanlon som tilhører den søgervenlige del  af trosbevægelsen. Jeg hørte hans hovedtale sidste år, og jeg var ikke begejstret, selvom den blev taget godt imod. Lad mig kort genfortælle den:
Paul scanlon starter med at bruge mellem ca en trediedel af sin prædiken på at fortælle om hans rejse til Danmark. Rimelig uinteressant, men okay, det kan ske, og det havde da også nogle morsomme elementer. Han forsøgte såmænd nok at tale sig ind til folk og lære dem at kende på den måde. Det er noget man ofte ser hos karismatikere. Det ses eksempelvis også hos den evangeliske og reformerte karismatiker C. J. Mahaney. Han forkynder godt om Jesus, men han bruger alt for meget tid før han går i gang med sin prædiken (som plejer at være god). Men tilbage til Paul Scanlon, jeg ventede på at han skulle tage fat i Guds ord, men så gik han i gang med at fortælle hvordan hans kirke var blevet meget stor. Så fortalte han hvilke aktiviteter man havde taget fat i, og at det var sket fordi man havde vist folk at de skulle finde en ressource i sig selv. I sin fokus på dette sagde han flere gange at dette stod i bibelen, og at han nok skulle vise det.

Det stod der da ikke
Til sidst i sin prædiken tog han så endelig fat i Guds ord, og viste os hvor det skulle stå henne. Så tog han tre historier fra bibelen, som intet havde at gøre med at finde en ressource i sig selv. Jeg var ganske enkel målløs da jeg hørte ham bøje Guds ord til det ekstreme, for at få hans ide til at blive bibelsk. Jeg husker ikke alle tre historier, men en af dem husker jeg tydeligt. Han fortalte om enken der kom til Elisa og sagde at hun skyldte penge, men fordi hendes mand var død, kunne de ikke betale. Elisa sagde hun skulle gå ud og låne en masse krukker og lukke sig inde i sit hus med dem. Derefter skulle hun tage og hælde olivenolie op i dem, indtil der ikke var mere tilbage. Der kom så mirakuløs meget olie ud af hendes oliekande, så alle krukkerne blev fyldt op. Hun kunne nu sælge olien og der var nok til at betale gælden. Den historie ændrede Paul Scanlon til at handle om følgende: Enken fandt en ressource i sig selv ved at gå til hendes enorme netværk af mennesker. Fordi hun havde det netværk kunne hun låne en masse krukker, som nu kunne blive fyldt op. Hendes ressource var hendes netværk.
Men hov, hvorhenne blev Gud lige af? Han forsvandt. Væk var fokus på miraklet, væk var fokus på Guds omsorg og kærlighed, væk var evangeliet. Istedet var det blevet en klar fokus på mig selv, og på hvad jeg kan, og jeg er i stand til. Ret typisk trosbevægelsesvrøvl som sætter mennesket i centrum og ikke Gud.

Men hvad har det at gøre med invitationen af Steen Hildebrandt?
Hildebrandt er New Age filosof. En af de få ting New Age folk har til fælles (og er noget Hildebrandt har en del fokus på), er hvad mennesket er i stand til. Fordi vi er små guder i os selv (panteistisk forståelse). Sidste år havde man en forkynder på besøg, som gav et budskab der var uden evangeliet, og med mennesket i centrum istedet for Gud. Man syntes ovenikøbet det var godt, og lagde prædikenen ud på nettet, så vi andre kunne høre hvor godt det var. Man så altså ikke noget problem i den forkyndelse. Hvad sker der så? Ja, når man ikke kan se noget galt i Paul Scanlons mangelfulde forkyndelse (og den var ellers tydelig nok), så er der jo ikke noget til hinder for at man tager det næste skridt. Hvis man kan have en der kalder sig kristen, men ikke prædiker et kristent budskab (men et menneskecentreret). Så kan man vel også have en der ikke kalder sig en kristen, men prædiker et menneskecentreret budskab. Det er hvad man har fået nu. Det værste er, de kan ikke engang høre det, og de kan ikke engang se der er noget galt. Frikirkenets egen formand giver selv udtyk for det, i sin svar på kritik i Udfordringen denne uge. Det kan man læse på dette link, hvor man først ser læserbrevet han svarer på: http://udfordringen.dk/art.php?ID=19328. De folk i Frikirkenet der kan høre og se problemet, bør tage sig sammen og sige fra, og tale for at det er den evangeliske forkyndelse der er brug for at få tilbage i kirken. For det er det budskab Gud har lovet at velsigne med sin Ånd. Han har ikke lovet at velsigne en kirke der tror, at man kan få en bedre kirke ved at søge råd hos mennesker der i Hans øjne er åndeligt døde.

Næste gang bliver det anderledes
Næste indlæg kommer ikke til at omhandle denne sag. Det bliver istedet et ganske særligt indlæg, som kun vil forekomme yderst sjældent, og ellers ikke er noget jeg benytter mig så meget af. Men da det blev muligt denne gang, tænkte jeg at jeg at nu skulle det være. Se med i starten af næste uge, hvor den kommer.

Se også disse indlæg:

Frikirkenet inviterer New Age filosof som hovedtaler

Formålet med New Age

Steen Hildebrandt og hans New Age filosofi

Hvad skal jeg sige til min præst?