Dette indlæg kan blive misforstået, hvis man vil misforstå det. Så derfor vil jeg starte med at erklære klart og tydeligt: Jeg er ikke imod mission i Israel, tværtimod! Når det så er sagt, så undrer det mig hvor mange evangelistiske ressourcer som der bliver brugt til Israelsmission. Ressourcer som kunne bruges til at missionere blandt de unåede folkeslag. Hvilke unåede folkeslag spørger du måske. Men sandheden er at mindst 1½ milliard mennesker ikke har hørt evangeliet om Jesus Kristus. Nogle mener det er helt op mod 2½ milliard. Så det må vel ligge et eller andet sted mellem de to tal.
Det er rigtig mange, så der er nok at lave. Sagen er jo den at Jesus ikke kommer, førend evangeliet er forkyndt for ALLE folkeslag. Men til det skal der bruges penge. Og hvordan får man kristne til at støtte mission? Jo man skal sørge for at det lyder ekstra helligt, og det gør navnet Israel jo. Det er som om der er en tendens til at kristne nemt kan overtales til at støtte mission I Israel, mens det åbenbart er sværere at finde støtte til mission i Nordkorea og Vietnam. For det har jeg faktisk aldrig hørt om. Jo muligvis har jeg hørt om noget i Vietnam engang, men jeg er ikke helt sikker.
Hvad vil jeg egentlig sige med dette. Jo, det er almen kristen viden at hvis Gud fjernede sin Helligånd fra kirken, så mener man at cirka 90 procent eller mere af kirkens arbejde ville fortsætte. Der er altså en stor del af kirkens arbejde der ikke er ledt af Helligånden. Den går istedet i dens egen kraft. Det kan nemlig ikke passe at der er så mange der har et kald til at være missionær i Israel, men så få der er kaldet til at gøre det i de lande hvor det er svært at være en kristen. Der må altså være nogen af de missionærer i Israel, der burde lave noget andet end det de gør! Et helligt arbejde er ikke at arbejde et bestemt sted. Men at gøre det som Gud har kaldet en til at gøre.
Men er vi herhjemme så frygtelig anderledes? Hvad er det for tjenester mange af os søger i menighederne? Er det ikke de samme slags som kan give anerkendelse i menigheden, og dermed give os et bedre navn blandt de andre. Jeg skal bestemt ikke gøre mig mere uskyldig på det område end andre. For det er så nemt for os at falde for fristelsen til at være ledt af vores eget kød. Istedet for at gøre Guds vilje, og gøre den uden at anse os selv for at være noget.
7 replies on “Er det mere helligt at være missionær i Israel?”
God pointe. Nu har du jo tagget indlægget med “Overfladisk kristendom”, hvilket giver mig andledning til et par kommentarer og bemærkninger.
Jeg kan ikke udtale mig om den baptistike del af kirken, men når mange støtter fx. Ordet og Israel, så er det nok også fordi bevægelsen er en forkæmper for bibeltro forkyndelse.
Det med de 90% lyder skræmmende. Er det et tal Helligånden har åbenbaret dig 😉
Hej Linealis
Godt at høre fra dig igen. Det med de 90 procent er ikke noget man har undersøgt, for det er jo nok ret vanskeligt at undersøge. Det stammer vist fra en gammel afdød forkynder fra Canada, som havde sagt at hvis Gud fjernede sin Helligånd fra jorden ville 90 % ar kirkens arbejde fortsætte. Det er blevet en almen brugt henvisning til kirkens arbejde i mange ledelseskredse, eller var det engang. Jeg tror der i dag er en tendens til at sige at alt er godt istedet. Men nej det er ikke et tal Helligånden har åbenbaret for mig. Men hvis jeg ser tilbage på noget af det arbejde jeg selv har været med i, så må jeg desværre sige at jeg tror der er rigtig meget om snakken. Jeg har selv været mere drevet af at få en pæn position i kirken, end jeg har været drevet af Guds ånd. Men jeg var god til at forsøge at overbevise mig selv om at det var Guds ånd. Jep bedre er jeg ikke. Men jeg regner ikke med at det er en stor skuffelse for dig. Du kender jo selv din bibel, har jeg ligesom forstået på mange af vores debatter.
Jeg ved ikke hvorfor du taler om den baptistiske del af kirken, den har jeg da vist ikke skrevet om. Men jeg har ellers ikke noget imod Ordet og Israel. Jeg støtter selv Israel, men mener som beskrevet ikke at det er mere helligt at være missionær i Israel end i Nordkorea.
Jeg taler om den baptistiske del af kirken (det man normalt kalder frikirkerne) fordi dansk kirkeliv på en måde har været todelt. Lutheranerne har lidt ‘tværlutheransk’ samarbejde, og frikirkerne har sikkert haft deres. Når talen falder på Israel tænker jeg måske især på Moses Hansen, som er et kapitel for sig (der skal nok være missionsfolk, der deler hans Israels-politiske holdninger, men de er bare ikke så fremtrædende).
I øvrigt interessant at du nævner det med at være drevet af at opnå en god position. Jeg læste for noget tid siden bogen Den himmelske mand om en kinesisk husmenighedsleder i en tjeneste fuld af trængsler og forfølgelse. Ikke desto mindre kommer der et tidspunkt i hans liv, hvor det er tjenesten, der er omdrejningspunktet, og ikke troen!
Okay, så forstår jeg hvad du mener med baptistisk. Der er nok nogle generelle forskelle, men jeg ser dog tendensen begge steder. Kender personligt til folk fra begge steder som har arbejdet som missionær i Israel. Jeg prøver ikke at være dommer over dem. Men blot gøre opmærksom på at der bliver brugt uforholdsvis mange ressourcer på mission der i forhold til de unåede.
Jeg har før hørt om bogen “Den himmelske mand”. Den lyder til at være en af de bedre bøger der er skrevet i nyere tid. Jeg burde nok købe den hvis jeg faldt over den en dag.
Hej folkens,
Tænkte at jeg lige vil dele lidt om Gospel for Asia (De Gode Nyheder til Asien). GFA arbejder stærkt i Asien med over 16500 missionærer der dagligt prædiker de Gode Nyheder om Jesus Kristus. Der er dog langt endnu til at opfylde vore Herre Jesu Kristi missionbefaling om at prædike evangeliet til alverden, for over 2.7 milliarder af vores generation har endnu ikke hørt det Gode Budskab om Jesu Kristi frelse fra Guds vrede.
Se mere her: http://jesufrelse.dk/content/view/15/
I Jesus,
Martin
@René: Det er en af de bøger man ikke kan lægge fra sig, så den er hurtigt læst.