Categories
Falsk Lære Forvirret lære Kirke

En forvirret kirke. Om “kristen healing”

I Kristeligt Dagblad kunne man i går læse om “kristen healing” i kirken. Det var hvis man så på den isoleret, en artikel som kunne være vand på visse dele af den karismatiske kirke. Der var noget om helbredelse og bøn i Jesu navn, noget som blev udført af en mand fra menighedsrådet for Lindevang Kirke ved navn Paul Bridgewater. Der stod også at han var tilknyttet Huset Inanna hvor han var en af healerne.

Hvad artiklen også burde være kommet ind på var hvad Huset Inanna stod for. For hvis man gik ind på deres hjemmeside kunne man læse at det var et New Age center som var opkaldt efter en gudinde ved navn Inanna. Det som man kunne få af services igennem huset Inanna var tydeligt okkult. Med andre ord det var slet ikke kristendom som denne mand stod for, på trods af at han sad med i menighedsrådet. Men kirken som han var med i syntes åbenbart at det var en fin service, at de kunne blev helredt af en der også bad til Jesus. Men de var åbenbart ikke så opmærksomme på at denne mand kunne bede til alle mulige andre guder, uden at han så det som noget problem med det.

En forvirret kirke
Dette er tegnet på en forvirret kirke. Man kan ikke se forskel på hvad der er ret og forkert. Og slet ikke kende forskel på ånder. Det er frygteligt trist når en kirke ikke kan kende forskel på hvad der er fra Gud, og hvad der ikke er. Det er som om at man anser tro for at være et stort tag selv bord, hvor vi kan sammensætte tingene som vi selv vil. Men når vi gør det bliver vi også postmodernistiske, og vil reelt set sammensætte et tros-kodeks som ikke hænger sammen, og ikke vil kunne klare modstand når den kommer. For den vil komme. Husk hvad Jesus sagde om manden der byggede på klippen og manden der byggede på sand.

“Derfor: Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen. Men enhver, som hører disse ord og ikke handler efter dem, skal ligne en tåbe, der har bygget sit hus på sand. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og slog imod det hus. Og det faldt, og dets fald var stort.” Mattæus 7.24-27

Se artiklen fra Kristeligt Dagblad her.

Og hjemmesiden for Huset Inanna her.

By René Vester

Omvendelse.dk styres af René Vester. Siden vil informere om hvad der er bibelsk kristendom, og afsløre hvad der er ubibelsk. Alt for mange kirker i dag, er mere påvirkede af deres egen kirkekultur, end af Guds ord. Nogle kirker er endog mere påvirkede af denne verden, end af Guds sande ord.
Derfor vil der sandsynligvis være nogle der vil føle sig trådt på efter at have læst det der står her på bloggen, og på omvendelse.dk.
Det er dog ikke for at træde på nogen, at denne hjemmeside er oprettet, men udelukkende for at fremme de bibelske sandheder.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kommentere mine blogs, eller sende en mail til info@omvendelse.dk.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *