Category: vækkelse

Categories
Hvem er Gud? Kirke podcast Uncategorized vækkelse videoer

Voddie Baucham er Tilbage til Bibelens hovedtaler til sommer

Den 26-29 juli 2011 på Hedemølle Efterskole ved Bjerringbro, vil Tilbage til Bibelen holde deres årlige bibellejr. Denne gang er det Pastor og bibellærer Voddie Baucham som vil være hovedtaleren. Voddie er kendt for en kompromisløst bibelsk forkyndelse, som både har åbnet døre såvel som lukket døre for ham. Vi fra Tilbage til Bibelen, mener at vi har brug for at åbne op for forkyndelse som den han står for, og har derfor inviteret ham.
Der vil snarligt komme flere informationer om lejren. Indtil videre kan man læse om lejren på engelsk (nej, det er en dansk arrangeret lejr, men der plejer faktisk at komme folk fra andre lande også) på Cameron Buettels hjemmeside. Det kan ses på dette link: http://onceuponacross.blogspot.com/2011/01/reformation-resurrection-2011-voddie.html

Hvis man ikke har hørt Voddie Baucham før, er her en prædiken som viser hvad det er for en type forkyndelse han står for.

Voddie Baucham from Rasmus Gade on Vimeo.

Categories
Bibelen Kirke Livet som kristen vækkelse

Fællesskab baseret på sandhed, ikke tradition

I USA er der p.t. tegn på at Gud virker stærkt i de bibelsk baserede kristne menigheder. For der er efterhånden opstået mange sunde arbejdsmæssige fællesskaber imellem kirker fra forskellige kirkeretninger. Her mener jeg ikke et fællesskab som er imellem kirkeretningernes organisationer, men et fællesskab som er imellem de kirker i kirkeretningerne som er kristne menigheder.
Det handler om at man vil hellere være sammen med folk som man er åndeligt enige med, end man vil være sammen med folk man kun er traditionelt enige med. Det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om er et tegn på at Gud er ved at samle sit folk. Ikke dermed at forstå at der er ved at opstå en ny kirkeretning. Men at Guds folk er ved at finde ud af hvad der er vigtigst at bygge et fællesskab på.
Alt for mange steder handler det mere om at være trofast overfor ens kirkeretning, fremfor evangeliet. Deri ligger der en stor fare, fordi man i kirkeretningerne har svært ved at skære igennem overfor menigheder der er kommet på vildspor. Tag eksempelvis baptistkirken Immanuelskirken i Århus. Det er en kirke som officielt bekender at de ikke mener bibelen er sandheden, og hvor folk der er medlemmer af menigheden lever i åbenlys synd. Det er velkendt i baptistkredse at Immanuelskirken er kontroversiel, men der er ikke nogen der tager skridtet og ekskluderer dem fra denne engang gode vækkelseskirke. Årsagen er meget sandsynligt at der jo efterhånden er så mange baptistkirker der i dag er ligeså vildfarne som Immanuelskirken. Så hvis man ekskluderer den, er man jo også nødt til at gøre det samme overfor ret mange andre kirker. Og baptisterne synes vist at der er nok fald i medlemstallet i forvejen, så det er åbenbart et svært valg at træffe. (Undskyld baptister, det kunne være så mange andre jeg tog frem her, for det er efterhånden et generelt problem det her. Jeg kommer selv ud af en baptistfamilie, og ved at der er mange som er lede og kede af den måde baptistkirken har udviklet sig, og historien om Immanuelskirken er jo ganske velkendt).
I Danmark er der brug for at det samme sker som det vi ser i USA. Ikke at vi skal frasige os vore forskelligheder, som vi har fra vores forskellige baggrunde. Men at vi må begynde at forstå at et fællesskab der er baseret på sandhed, er langt mere værd at bygge på, end en tradionel kirkeretning der med tiden er langt mere styret af folk der ikke forstår evangeliet, og heller ikke har nogen bibelsk forståelse af hvad den nye fødsel er eller betyder.
Jeg ser godt nok nogen tendenser på at det samme er ved at ske ligeså stille i Danmark. Men i modsætning til USA hvor det er noget der sker helt op på ledelsesniveau, så er det i Danmark noget der primært sker på lægfolksniveau. Jeg beder til og håber at der snart vil være ledere der hellere vil være med i et bibelsk baseret arbejde, end i noget der er ledt og styret af folk der er drevet af tradition og modetendenser. Der er alligevel kun en af de to muligheder her som er fra Gud. Så hvad skulle være til hinder for at vi valgte den, udover en syndig natur der vil sit eget, og ikke hvad Gud vil.

Categories
Bibelen Kirke Livet som kristen Omvendelse vækkelse

Hvor tit skal en kristen dø?

“Hver dag dør jeg” skriver Paulus i første Korinterbrev 15.31. Hvilket isoleret set er noget underligt noget at skrive, for Jesus kom jo for at give os liv, ikke sandt? Engang forstod jeg ikke hvad Paulus mente med at vi skulle dø, at vi er som slagtefår der dræbes dagen lang (Romerbrevet 8.36). Det var ikke i overenstemmelse med det min kirke sagde. Hvorfor kunne Paulus ikke bare leve livet i Kristus? Hvorfor oplevede han at han døde dagligt? Nogle har fejlagtigt påstået at det var en forberedelse af den martyrdød som Paulus skulle få. Men sandheden er at dette handler om meget mere end en forberedelse til martyrdøden. Det handler om livet som kristen. Os der lever med Gud, vi dør hver dag. Det handler det forresten også om, for dem som forkynder evangeliet.

Hov, hvorfor skriver jeg det? Ved forkynderne ikke det i forvejen da? Jo, jeg tror der findes nogle enkelte som har erfaret hvad det indebærer at prædike. Men alt for mange forstår det ikke. Jeg kan huske da jeg var ung og frisk, da elskede jeg at prædike. Jeg elskede at prædike levende og fangende, smart og opmuntrende. Jeg syntes jeg var rigtig sej til at gøre Guds ord levende (heldigvis er det levende i forvejen). Det kan godt være, at jeg var bibelsk nok i noget af det jeg prædikede dengang. Men det var ikke et ordentligt og klart ord fra Gud. Det var mere et ord fra mig. For det handlede om at JEG var god til at prædike, at JEG var en dygtig formidler. Og jeg nød når folk roste mig for mine prædikener. Mit problem var at jeg ikke var død. Jeg var en elendig forkynder. For jeg manglede noget i min forkyndelse. Jeg manglede at dø fra mig selv. Det var for meget mit ord, og ikke Guds ord.

Sandheden er at os der prædiker Guds ord, vi er kaldet til at dø fra os selv, når vi prædiker Guds hellige ord. For det er ikke vores ord. Det er ord som dræber os, og dræber andre. Men det er måske også derfor så mange afholder sig fra at prædike et klart Guds ord. Vi ønsker at beholde vore egne liv, istedet for at lad Ham blive større i os. Jeg ser frem til den dag hvor der vil være mange forkyndere og pastorer der vil sige som Paulus:

Altid bærer vi den død, Jesus led, med i legemet, for at også Jesu liv kan komme til syne i vort legeme. Altid overgives vi midt i livet til døden for Jesu skyld, for at også Jesu liv kan komme til syne i vores dødelige krop. Derfor virker døden i os, men livet i jer. Anden Korinterbrev 4.10-12

Categories
Bibelen Evangelisation Evig dom Falsk Lære Himlen Hvem er Gud? Kirke Kommentar til medierne Korset Livet som kristen Mirakler Omvendelse Overfladisk kristendom podcast Prædikener Synd vækkelse

Jubilæum på Omvendelse.dk Indlæg nummer 1000

Nu har jeg skrevet på denne blog i over tre år, og det er blevet til 1000 indlæg med den her. Så jeg tænkte at det gav anledning til at kigge tilbage, og give læserne et indblik i hvad der sker bag kulisserne, og hvilke frugter denne hjemmeside muligvis har været med til at frembringe.

Forudsigelse
Da jeg startede Omvendelse.dk vidste jeg godt at det kunne skabe problemer for mig. Jeg var vidende om at mange i kirkerne ville være utilfredse med de ting jeg skrev om, og dermed vidste jeg godt at det ikke ville øge min popularitet. Det havde jeg fundet ud af da jeg begyndte at prædike evangeliet klart og ikke mudret eller ændret, det skabte en modstand jeg var blevet overrasket over, men ikke desto mindre vidste jeg det var den rigtige måde. Så det var ikke med den store lyst at jeg gik ind i dette arbejde, for jeg har ikke en indre drivkraft der går efter at blive upopulær. Jeg vidste bare at jeg var nødt til at gøre det alligevel. Mit højeste mål for denne hjemmeside har været at vise hvad evangeliet er, og hvad evangeliet ikke er. For det er lige præcis her, at den største mangel i det danske kirkeliv er. Alt for mange kristne og kirkegængere har glemt hvad evangeliet er, og er heller ikke i stand til at forklare det. Derfor har jeg gjort en del ud af at lægge prædikener på hvor evangeliet er en naturlig og bærende del af forkyndelsen. Plus at jeg her har lagt links til højre som linker til hovedsiden, som er langt mere evangeliserende end bloggen.

Også i de prædikener som umiddelbart har handlet om hvad der sker når vi ikke prædiker evangeliet, har jeg sørget for at evangeliet er den afgørende del. Hvorfor har det været så vigtigt for mig? Svaret er enkelt. Charles Haddon Spurgeon, en af de største prædikanter kirkehistorien har kendt til, var netop kendt for at ligegyldig hvilken bibeltekst han brugte, så kunne han se evangeliet i den og sørgede for at det var evangeliet der blev forkyndt udfra den tekst. Og sandheden er ogs¨at evangeliet er at finde i hele evangeliet, hvis bare vi kigger ordentligt efter. Men alt for mange prædikanter har fået Guds ord til at handle om at have et godt liv, få en bedre økonomi, få bedre venskaber osv. Udemærkede ting, men hvis de bliver forkyndt uden evangeliet, bliver det til lov istedetfor. Lov uden nåde vel at mærke. Der er brug for at danske præster vender tilbage til at prædike evangeliet, også selvom de ved at det vil betyde at store dele af menigheden vil forlade dem. Fordi mange af dem ikke ønsker at høre evangeliet. For evangeliet er en anstødssten, for dem der ikke tror, men til frelse for dem der tror.

Jeg er ond
Det er også noget jeg er klar over i det arbejde jeg får lagt her på bloggen. Der er nogen der tror at for mig handler det kun om at komme med historier om en frafalden kirke. Det være langt fra, jeg kunne skrive langt mere om dette, men jeg skal passe på ikke at overfokusere på det der er forkert, det vil betyde at jeg mister balancen (og det har der til tider været tendenser til). Jeg ved at der findes folk der læser denne blog af netop de årsager, og hvis man kun gør det, så har man et problem. For det handler ikke kun om hvad andre gør forkert, jeg er jo selv en synder og derfor skal en kristen passe på ikke kun at pege på andre. Vi er også nødt til at pege på os selv. Det skrev jeg engang om på et tidspunkt hvor læsertallene var steget til et ret højt tal. Da jeg havde så mange læsere tænkte jeg at det var på tide at pege på hvem vi mennesker virkelig er, og så bagefter pege på hvad Jesus har gjort for os. Det gjorde jeg i indlæggene Jeg er ond og Jeg er ond, men Gud har alligevel valgt at elske mig.
Efter at have skrevet dem, faldt læsertallet med en trediedel. Og det kunne ses et pænt stykke tid efter. Alt andet lige var det interessant at se, at bedømmelse vil man godt have af andre, men når det kom til en selv blev det for meget. Heldigvis lever jeg ikke af høje læsertal, da det ikke er en reklamefinansieret hjemmeside det her. Plus at jeg heller ikke får tiende fra folk der læser på bloggen. Men en præst der er ansat i en kirke med en presset økonomi (og dem er der faktisk mange af) kan desværre føle sig nødsaget til at holde det klare evangeliske budskab tilbage, for at beholde folk i kirken. Men sagen er stadig den, at en dag skal vi stå foran Gud og der stå til ansvar for vores måde at forvalte vores tjeneste på, ikke for hvor mange penge der kom ind i tiende. Den præst der ikke prædikede evangeliet i frygt for at mennesker skulle udvandre, vil blive kaldt en dårlig og utro tjener. Det ønsker jeg ikke for nogen præster, derfor har jeg også valgt at formane og opmuntre til at forkynde det vidunderlige smukke klare evangeliet igen.

Men er det sandt?
Så er vi tilbage til indlæggene igen. Dem som mange er blevet vred over. Her vil jeg godt indrømme at jeg godt kunne have skrevet mange af dem meget bedre, jeg vil også godt medgive at nogen af dem er skrevet i kødet. Det ville være dumt at tro andet, når man har skrevet 1000 af dem. Nogen af dem må være skrevet i kødet, da jeg har en syndig natur. Nogen af dem kunne jeg også have skrevet pænere, mens andre kunne jeg godt have skrevet mere klart. Jeg er et syndigt menneske som Jesus i sin nåde har frelst fra et liv i synd, elendighed og håbløshed, men jeg har stadig en syndig natur som bestemt kan påvirke måden jeg skriver på. Men spørgsmålet er ikke kun om måden jeg har skrevet det på, eller tonen jeg har i det (selvom det kan have betydning). Nej, det der er mest væsentligt her er om det jeg skriver er sandt. For hvis det er sandt, så er der mange præster der har et stort problem overfor Gud og deres menighed. Hvis det ikke er sandt, så er det mig der har et problem overfor Gud. Og et ret stort et faktisk.
Jeg har sat en ære i at der er mulighed for få en dialog. Jeg vil meget gerne i dialog med dem der er uenige med mig. Flere gange har det også medført nogle gode debatter. Nogle gange negative. Nogle få gange har det medført at jeg har fjernet indlæg jeg har skrevet. Hvis jeg pga en læser finder ud af at jeg har været for hurtig til at konkludere, så vil jeg også godt vise at jeg har taget fejl. Og helt ærlig efter 1000 indlæg, så må der være nogen af dem der står noget forkert i. Men jeg har også haft debatter med folk der var uenige, men efter et stykke tid har givet mig ret. Nogle af disse debatter har foregået i kommentarerne, mens andre på mailen. Men nu handler det ikke om jeg har ret eller ej. Men om det der står i Guds ord er sandt eller ej. For lige præcis her, ser jeg også at liberalteologien har invaderet kirker der engang var evangeliske. Guds ord er blevet til noget man kan diskutere hvad betyder, istedetfor at vise hvad betyder. Jeg ønsker at vise hvad Guds ord betyder, uden at bøje det til ukendelighed for at få det til at passe ind i mit lille hoved. Mit hoved er ikke godt nok dertil!

Frugter
En anklage jeg ofte har hørt, er at jeg bringer splittelse med mine skriverier, at jeg ikke skal dømme, og at der ikke er nogen frugter af mit arbejde. Den med splittelsen skyldes ofte at man ikke har en bibelsk forståelse af splittelse der er i orden, og splittelse der ikke er i orden. Derfor skrev jeg Paradokset om splittelse for at få klarhed over den forvirring som findes på det område. Til dem der siger døm ikke kan jeg anbefale at læse denne pupolære satiriske post som giver en tankevækkende vinkel. Eller læse hvad John MacArthur siger om folk der siger sådan:

“Folk som ikke ønsker at deres udsagn skal granskes, folk som ikke ønsker at blive holdt ansvarlige for det de prædiker eller tror på, folk som ikke ønsker at få at vide at de tager fejl, de kommer altid med dette bibelvers: Døm ikke for at I ikke selv skal dømmes.”

Så kom vi til frugterne. Har denne side nogen gode frugter? Jeg ville synes at det er for meget at påstå at denne side har skabt en hel masse gode initiativer i Danmark. Men den har været brugt til det, men det er ikke til at vurdere fra min side hvor meget af det kommer fra arbejdet på denne hjemmeside, og hvor meget fra anden side. Men jeg kan nævne noget som sammen med andre tiltag har været en frugt. Der har været mange kristne i Danmark som har fundet ud af at de ikke er de eneste der kan se der er noget fuldstændig galt med de moderne kirker i Danmark. At finde ud af at der er andre der mener som en selv, er både en trøst, og også med til at skabe en lyst og et håb om tilbagevenden til evangeliet. Der er også opstået initiativer rundt omkring. Folk mødes, studerer bibelen og beder sammen. Som følge af at folk er kommet i kontakt med hinanden igennem denne side, er der nogen der startede kirke op i Bjerringbro. En kirke jeg selv blev medlem af, efter at blive ekskluderet som forkynder i en anden kirke pga min juleprædiken sidste år. Og der ser ud til at være flere på vej. Der har været to sommerlejre medgode bibellærere som Paul Washer, Charles Leiter og Peter Hammond, plus et seminar med Justin Peters. Der er også folk der er begyndt at turde stillle spørgsmål til deres præst. Som har gjort opmærksom på de forkerte ting der foregår i kirken. Det er ikke altid det er blevet modtaget så godt, men det er vigtigt at disse ting bliver taget op, så lederskabet bliver husket på hvad der står i Guds ord. Og her har jeg fundet ud af at langt flere ledere end forventet har et fuldstændig forkert forhold til udsagnet “Rør ikke Guds salvede”. For det betyder ikke at man skal afholde sig fra at give bibelsk konstruktiv kritik.
Så er der også dem som takker for min anmeldelse af bogen “Hytten”. Bogen som folk har gjort til en moderne Pilrimvandringen, selvom det er to vidt forskellige guder de skriver om. Pilgrimsvandringen handler om bibelens Gud, det gør Hytten ikke. Foruden de andre bedømmelser jeg har af bl.a. Rick Warrens vrøvl og Joel Osteens ekstreme manipulering af Guds ord m.v. Disse bedømmelser som jeg har sørget for er dokumenterede, har også gjort at præster nogen steder ikke usagt har kunne promovere disse tåbelige bøger. Folk har bl.a. siddet i studiegrupper (som før studerede Guds ord) som havde fået at vide de skulle læse en bog af Rick Warren, undersøgt skriftstederne og fundet ud af at Rick Warren ændrede skriftens betydning. Det har givet mange debatter i de studiegrupper. Debatter som har skabt splid, men vel at mærke en splid som er nødvendig (læs Paradokset om splittelse. Men en ting som jeg anser som rigtig vigtig, er at denne hjemmeside har været med til at vise hvad evangelisation er. Det er nemlig ikke at være “relevant kirke” eller lave en masse socialt arbejde. Ikke at der er noget galt med socialt arbejde, men uden evangeliet er det tomt. Evangeliet er enkelt og det kan forkyndes så det giver mening. Noget som Ray Comfort har været en spydspids for, hvilket man kan se i den berømte video “Hells best kept secret”.

Sandheden om mig
I de tre år jeg har kørt denne hjemmeside, har jeg indimellem fundet ud af at der går nogle underlige om hvem jeg er. Rygter, halve sandheder, udokumenterede anklager o.l. Det er hvad man må leve med, når man viser hvad en lige pind er, og hvad en skæv pind er. (Den lige pind er evangeliet, de skæve pinde alt muligt andet).For hvad skal folk gøre ved det? Det nemmeste her er at komme med nogle dumme historier om hvem en er, og sørge for at de får en til at virke utroværdig, og dermed håbe at folk ikke vil læse hvad jeg skriver. Det har dog ikke hjulpet. For mange folk kan efterhånden godt se, at det jeg har advaret om, i dag er ved at ske for øjnene af os. Som når Frikirkenet eksempelvis inviterer en New Age filosof som hovedtaler til deres lederkonference. Hvem havde troet det for bare få år siden. Det er lige præcis den slags jeg har advaret om ville ske, hvis vi ikke snart omvender os fra vore ubibelske veje.
Jeg har ikke brugt så meget tid på at fortælle om mig selv, eller give modsvar på de underlige historier jeg hører. For jeg vil godt passe på med at prædike mig selv. Jeg synes der er for mange der bruger mere tid på at prædike dem selv, istedetfor at prædike Jesus. En der var kendt for det var den falske profet William Branham. Det der var kendetegnende for ham var at han elskede at fortælle hvad Gud havde sagt personlig til ham, hvad han havde oplevet af åndelige oplevelser her og der, og hvordan Gud brugte ham. Jeg får simpelthen spat af at høre folk tale sådan. Men dem er der rigtig mange af i dag.
De taler mere om hvad Gud har sagt til dem, hvad Gud har brugt dem til, og hvor tæt de lever med Gud. Hallo, det skal vi andre nok selv kunne finde ud af at vurdere om I gør. Hvad med at prædike Kristus i stedet for. Det handler nemlig ikke om hvordan I bliver brugt, men at Jesus bliver prædiket som død korsfæstet og opstanden. Folk der prædiker sig selv, har en kraftig tendens til åndelig arrogance, og det har jeg mange eksempler på.
Ikke desto mindre tror jeg tiden snart er inde til at fortælle mere om de ting jeg har oplevet igennem de sidste fire år. For jeg tror det kan være en hjælp til folk der står og er splittede over hvad de skal gøre i den kirkesituation de pt er i. Ikke at alle skal gøre som mig, men de tanker jeg har haft om det (forkerte og rigtige), og hvordan andre har gjort, kunne måske være en hjælp. Jeg ønsker dog ikke at gøre det uden at have det underbygget af Guds ord, netop for at undgå det bliver at “prædike mig selv“. For mine tanker og oplevelser er ikke en autoritet. Det er stadig Guds ord der er det. Dertil tror jeg heller ikke at det at jeg fortæller min historie vil stoppe de skøre historier jeg hører om mig selv. Det er bare sådan en ting jeg må leve med.

En bøn om vækkelse
Hvis du er en kristen, så brug din tid fornuftigt. Find ud af hvad Guds vilje er, hvad Guds vilje er for dig, og det finder du ud af ved at gå ind i vækkelse. Hør hov, kan jeg bare gå ind i vækkelse? Ja, du kan bede Gud og at vække dig, og når Han gør det (for det vil Han gøre hvis du beder Ham om det), så vil Han give dig en lyst til at søge Ham, igennem Hans ord. For sand vækkelse har altid vist sig at være kendetegnene ved en tilbagevenden til bibelen. Vækkelse kommer ikke ved at lave “relevante kirker”, “superåndelige kirker”, eller gøre det popsmart at være kristen, eller holde gospelkoncerter med dygtige sangere der ikke er født på ny. Sand kristen vækkelse har altid været kendetegnende ved at kirken har vendt tilbage til den bibelske forkyndelse, og når folk har hørt den har mange ikke kunne stå imod. Fordi Gud velsigner ved sit klare ords forkyndelse.
Den ser vi også i den største bibelske vækkelse der nogensinde har været. Den har jeg bl.a. prædiket over i kirken som jeg blev ekskluderet fra. Det er en den vi finder i det gamle testamente, om kong Josija som finder skriften frem igen, efter mange års fravær. Hvad det medfører kan man høre i denne prædiken “Josijas og den største vækkelse i det gamle testamente”.

Ja det blev et langt indlæg, med mange links. Jeg regner dog ikke med at de næste tre år vil medføre 1000 nye indlæg. Jeg har ikke den samme tid som før. Jeg har kone og tre børn som har førsteprioriteten, jeg er ved at videruddanne mig på Uni ved siden af mit arbejde, jeg prædiker i kirken jeg kommer i, og er med i netværket “Tilbage til bibelen“. Dertil er jeg madinteresseret, og har mine små hobbyer i form af gamle musicals og tyske film fra tyverne og trediverne (kald mig bare underlig). Så der er nok at se til. Men jeg ønsker at fortsætte med bloggen her, men ville ønske at der var flere der tog initiativet til noget lignende. Men vel at mærke folk der også elsker Guds menighed, har en god teologisk forståelse og en brand efter at fortælle andre sandhedenog advare imod den kommende dom. Noget de vil gøre på grund af deres kærlighed til Ham der gav sig selv for os på Golgatas kors, så vi kunne få evigt liv hos Ham i Himmelen. Amen.

Categories
Kirke vækkelse

Efterlysning: En dansk Matt Chandler der tør hvor andre præster tier

I USA har der for nylig været en pastor-konference for baptisterne. Her har den unge pastor Matt Chandler givet en velfortjent opsang til pastorerne her. En opsang der er mindst ligeså meget brug for til præsterne herhjemme. Matt Chandler kunne godt have gjort som de fleste andre præster, og bare have sagt noget som ikke ville få den store betydning, men som lød godt. Noget som kunne give ham gode chancer for at prædike der igen. Matt Chandler bliver ofte inviteret til disse konferencer. Han har engang fortalt hvorfor han ofte bliver inviteret til at komme til disse konferencer. Det skyldes siger han “jeg er pastor for en kirke der har stor vækst”. Årsagen til denne vækst er faktisk at han prædiker evangeliet, og gør det godt. Men lad os se på indholdet i det han sagde til præsterne til denne konference.

Det som Matt Chandler fokuserede på i denne formaning, var bl.a. årsagen til at det står så dårligt til i kirkerne. Årsagen til at der er så meget synd i kirkerne. Årsagen til at kirken er så fuld af hyklere i dag. Årsagen er manglen på evangelisk forkyndelse. Evangeliet er blevet sat ud på et sidespor, og moral er blevet sat istedet for. En moral som uden evangeliet, bliver tom, og reelt set er en farisæerisk tilgang (min vurdering). Tegnene på dette siger Matt Chandler er at præsterne i dag er blevet langt bedre til klicheer end til at udlægge skriften ordentligt. Andre tegn på dette siger han senerehen, er problemet med pastorer der er afhængige af pornografi, flirter med kvinderne i kirken og ikke tager synd alvorligt.

Du kan læse mere om denne formaning på The Christian Post.

Ønskes
Det er virkelig glædeligt at Matt Chandler som er en “upcoming star” i det kirkelige pga hans kirkes vækst, vælger at holde fast i den evangeliske forkyndelse. Men det er ligeså glædeligt at han ikke holder sig tilbage for at proklamere at det er manglen på evangeliet der er skyld i kirkernes problemer. Det kan nemlig ikke løses ved at blive bedre til at kommunikere, ved at indføre bestemte koncepter, ved at blive søgervenlig, eller hvad vi nu ellers kan finde på af ideer som ikke har deres fundament i evangeliet. Hvis kirken skal lykkes, kan det kun ske ved at vi holder os til det som står i Guds ord, og forkynder det klart og tydeligt. Det er sikkert ikke det som alle præster ønsker at høre, men det er hvad der er nødvendigt for dem at høre. Mit ønske er at der på nogen af de store smarte danske kirkelejre som bliver afholdt denne sommer, også er nogen der tør sige dette fra deres prædikestole. Også selvom det skulle betyde at de aldrig nogensinde bliver inviteret igen. For hvad betyder det at man ikke bliver inviteret igen, i forhold til at prædike sandheden?

Til dem der ønsker at høre lidt af Matt Chandler, er der et klip fra en prædiken hvor han kommer lidt ind på det samme område.

Categories
Bibelen Evangelisation Evig dom Himlen Hvem er Gud? Kirke Korset Livet som kristen Mirakler Omvendelse Prædikener Synd Troens forsvar vækkelse videoer

De sande tegn på at kirken har fået Helligånden

Det er pinse i dag, og det er kirkens fødselsdag. For det var på pinsedag at Helligånden blev udgydt, og Guds startede sin kirke. Så det er en stor fødselsdag.Tegnet på at det er her kirken blev født, er at Helligånden blev udgydt over disciplene. Så her kan vi altså se hvad der kendetegner en kirke der er ledt af Helligånden.

Noget som man i særlig de kredse jeg kommer fra, har overfortolket i bibelen, er at det blev tungetale som skulle ses som et tegn på at man har fået Helligånden. Det har medført at diverse mærkværdige personer som Christian Hedegaard, Todd Bentley, Chuck Pierce m.fl. har sluppet af sted med at sige det mest forfærdelige vrøvl i kirkelige kredse. For det måtte jo være Helligånden der havde inspireret dem til det, de talte jo i tunger. Men sandheden er at vi ikke kan bedømme om en har Helligånden pga tungetalen. Hvilket jeg har skrevet mere forklarende på dette link.

Det sande tegn på at man har fået Helligånden er den evangeliske forkyndelse. For det er den der blev frigjort på pinsedag ved hjælp af Helligånden. Den evangeliske forkyndelse af Jesus Kristus igennem Hans disciple. Simon Peters Pinseprædiken er et studie værd hvad det angår, et studie jeg også har tænkt mig at gennemgå en dag her på siden. Men det der kendetegner evangelisk forkyndelse er at forkyndelsen indeholder disse fem punkter.

1: Guds hellighed

2: Menneskets syndige natur

3: Nødvendigheden af retfærdighed

4: Kristi værk på korset

5: Omvendelse og tro på Kristus

Alle disse punkter finder du både i Peters pinseprædiken og i resten af det nye testamente. Hvis en forkyndelse ikke indeholder det evangeliske budskab, hvori disse fem punkter er bærende, så er det ikke Helligånden det er ledt af. Her hjælper det ikke at bede fem timer i tunger, eller se syge blive raske. Det er for overfladiske fænomener, som ikke i sig selv har et evangelisk budskab. De behøver ikke være dårlige, men uden det evangeliske indhold er de tomme. Min ven Cameron Buettel har fået lavet en videoserie, hvor han også gennemgår hvorfor netop disse punkter er afgørende for den evangeliske forkyndelse. En forkyndelse som desværre er blevet en mangelvare i kirken, selv i de kirker som man siger er ledt af Helligånden. Men vurder selv om du hører disse ting i din kirke.

Categories
Bibelen Kirke podcast Prædikener vækkelse

Podcast: Kong Josija og den største vækkelse i det gamle testamente

I denne prædiken taler jeg om den måske bedste konge i det gamle testamente. Hans navn var Josijas og han blev konge allerede som 8-årig. Hans liv, gerninger og overgivelse til Gud, har mange rigtig relevante budskaber til de kirker som ønsker vækkelse efter Guds principper. For i denne historie ser vi hvad sand bibelsk vækkelse er, og det er ikke helt det samme som vi nogen gange gør det til. Men historien viser også hvad det er for ledere vi har brug for i kirkerne, hvis vi ønsker kirker som er under Hans velsignelse.

Da jeg første gang holdt denne prædiken, kom der en ældre mand op til mig bagefter. Det er vel at mærke en mand som jeg har stor respekt for, da jeg kender til hans liv, og hans kamp for evangeliet. Så jeg var lidt nervøs om han måske havde en hård kritik af prædikenen, for han er bestemt en som jeg hører på når han har noget alvorligt at sige. Men han sagde heldigvis kun tak fordi at jeg ikke pakkede tingene ind. Det havde jeg heller ikke forsøgt, så det var rart at der var nogen der var glade for et klart og tydeligt budskab. Jeg får jo nogen gange at vide at ”jeg godt kunne pakke budskabet mere ind”. Hvad det er at jeg ikke pakkede ind, må du selv høre, i dette podcast om den største vækkelse i det gamle testamente.

Categories
Bibelen Hvem er Gud? vækkelse

Gud holder fest 2 Men hvem skal så med?

I første afsnit om lignelsen om kongesønnens bryllup, så vi at Gud er den der inviterer, men dem som havde førsteret til at blive inviteret, var ikke interesseret, hvilket fik forfærdelige konsekvenser. Du kan læse første afsnit her: Gud holder fest 1.

Men lad os nu se på de næste tre vers fra denne lignelse:

“Så sagde han til sine tjenere: Bryllupsfesten er forberedt, men de indbudte var ikke værdige. Gå derfor helt ud, hvor vejene ender, og indbyd, hvem som helst I finder, til brylluppet. Og disse tjenere gik ud på vejene og samlede alle, som de fandt, både onde og gode, og bryllupssalen blev fuld af gæster.” Mattæus 22.8-10

De indbudte var ikke værdige står der. Men hvorfor var de ikke det? De var jo inviteret, og vi kan derfor ikke sige at de ikke var velkomne til festen pga deres mangel på værdighed. Nej deres uværdighed er en som de selv havde valgt. Ikke som en falsk ydmyghed, forstået på den måde at der var nogen af dem der sagde “nej, nej, jeg er ikke værdig til at komme til fest hos kongen”. Nej, de indbudte var ikke værdige, fordi de ikke ønskede at komme med til festen. Deres ønske om at leve for sig selv, og leve i fred for nogen der forstyrrede dem i at leve for sig selv, gjorde dem uværdige. Så hele uværdigheden er en der bunder i dem selv, ikke i kongen. Ikke i Gud.

Man kan godt spørge hvem denne gruppe der havde førsteret til at blive inviteret var. På den tid da Jesus talte, var det jøderne. Guds udvalgte folk, dem som fornægtede Ham og korsfæstede Ham, fordi de ikke ville have Ham da Han kom til dem. Men det har vist sig sidenhen at det samme gælder for kirken. Igennem historien har vi set hvordan kirken er gået forkert, og har forladt skriftens ståsted, og når den så er blevet gjort opmærksom på hvad skriften siger, så har de sagt nej til den. Når Gud har sendt folk som prædikede det fulde evangelium, så har kirken ofte sagt nej til den form for forkyndelse. Men når kirken siger nej, er der andre der får budet. Og det er her at vi ser vækkelsesretninger ofte er brudt frem. Eksempelvis så blev John Wesley lukket ude af den etablerede kirke, fordi han prædikede et for klart og tydeligt evangelium. Han var ellers uddannet præst, men fik ikke lov til at tale i kirken mere. Det passede ikke ind i tiden dengang. Den tids kirke havde et budskab der var tilpasset til den tid, og var ikke i overensstemmelse med bibelen. John Wesley begyndte at prædike på torvene i England istedet. Efterhånden som folk blev frelst, startede man nye kirker og det var sådan at Metodistkirken opstod. Men lignende ting kunne siges om Indre Mission, baptisterne, m.fl. Det er faktisk spændende at høre hvordan disse vækkelsesretninger opstod, det kan man lære meget af! Men tilbage til teksten.

Selvom dem der havde førsteret til at blive inviteret valgte at være uværdige, giver kongen ikke op. Han vil holde fest. Så nu sender han sine tjenere ud for at finde andre der kan komme med til fest. Og Han er ligeglad med hvem der kommer. Det var både onde og gode står der. Alle typer her kunne inviteres med. Det viser noget om kongen her. Han ønsker at være sammen med folk, på trods af hvad de har gjort, og hvem de er. Ligesådan er Gud også. På trods af vore lovbrud, på trods af vores fornærmelse af Ham, vores liv som fjende af Ham, så ønsker Han fællesskabet med os.

Det er interessant at bemærke at det var alle som de fandt, som man inviterede. Der var ikke nogen grupper som man mente ikke duede til at blive inviteret. På trods af, at der blandt dem der her blev inviteret, var alle typer gode som onde, så kunne man komme med til festen. Det var altså ikke en fest som man kom med til fordi man i sig selv var værdig, eller havde gjort et eller andet specielt. Det var kort og godt alle. Hvilken betydning det har for slutningen af denne lignelse vil jeg komme ind på i et senere afsnit i serien her.

En sang som meget flot beskriver Guds opsøgende kærlighed som gør at Han kalder os, på trods af hvem vi er, synger Don Fransisco om i sangen “I don’t care where you’ve been sleepin” som man kan høre her:

Categories
Kirke Omvendelse Synd vækkelse

Konsekvensen af at sige nej til forkyndelsen af evangeliet

Jeg har lovet at skrive hvorfor jeg har gjort så meget ud af aflysningen af Paul Washer på Pinsevækkelsens sommercamp. Det har ikke været noget jeg har haft lyst til at skrive om, så derfor har jeg kommet til at udsætte det nogen gange. For hvad jeg skriver her, ved jeg at der er nogen der vil misforstå. De vil tro at jeg er særlig ude efter pinsevækkelsen, og efter at sætte dem i et dårligt lys. Jeg kan ikke forhindre folk i at komme med sådanne anklager, men det er ikke min hensigt at være specielt efter pinsevækkelsen. Der findes gode kristne i den kirkeretning, og sagen er at jeg ved at det jeg skriver om pinsevækkelsen her, ligeså godt kunne være sket i andre kirkesamfund i dag. For dette er en tendens der ikke kun finder sted i pinsekredse.

Vi kan umiddelbart sige at lederne af pinsevækkelsens Sommercamp (PS) har ret til at vælge hvem de vil have. Men de har et ansvar som ledere. Det ansvar går ud på at give kristne som kommer på lejren god solid kristen undervisning og forkyndelse. Det har der været mangel på i flere år på PS. De gode forkyndere er langsomt blevet sat ud på et sidespor, og pt er der næsten ikke plads til de solide forkyndere på PS mere. Det er ikke kun mig der siger det, jeg ved at mange andre i pinsevækkelsen siger det samme.

Men når der kommer en som Paul Washer, der er kendt for at prædike det fulde evangelium, og man så vælger at aflyse det, så har det faktisk konsekvenser. Det viser bibelen, og det viser historien også. Som jeg har skrevet om i nogle indlæg for nylig (se her og her), så er en afvisning af en der forkynder evangeliet, ikke bare en afvisning af personen. Det er en afvisning af Jesus kristus, og hele evangeliet. Konsekvensen af at afvise evangeliet, er at man får noget andet. Så lad os se på hvad man kan få istedet.

“Ve dig, Korazin! Ve dig, Betsajda! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i jer, var sket i Tyrus og Sidon, havde de for længst omvendt sig og siddet i sæk og aske. Men det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere ved dommen end jer. Og du, Kapernaum, skal du ophøjes til himlen? I dødsriget skal du styrtes ned! Den, der hører jer, hører mig, og den, der forkaster jer, forkaster mig. Men den, der forkaster mig, forkaster ham, som har udsendt mig” Lukas 10.13-16

De tre byer som Jesus her omtaler, lå ved Genesaret sø. Læg mærke til at jeg skrev lå. For de er der ikke mere. Man har fundet ruinerne af byerne, men der bor ikke nogen mere. Til gengæld er der en anden by som stadig ligger der. Det er Tiberias. Den kan man læse om i Johannes 6, og der kan man se at i den by, tog folk imod ordet, de fulgte Jesus. De forkastede Ham ikke, men tog imod Ham. At lige præcis den by stadig ligger der, mens de andre som Jesus kom med veråb over ikke findes mere, viser at der er konsekvenser. Men nu ved jeg, at der er nogen som mener at det ikke er nok bare at se på hvad bibelen siger. De vil se at det også gælder i dag, for at kunne tro det. Så lad os se lidt på det.

Vækkelsen man kunne have fået
Denne historie er gengivet fra en gammel prædiken fra 1991af den nu afdøde evangelist Aril Edvardsen. I Sydtyskland engang sidst i tyverne eller starten af trediverne, var der en pastor som begyndte at prædike evangeliet klart og tydeligt. Det medførte at der brød en vækkelse ud der. Folk omvendte sig og begyndte at tage deres liv med Gud meget alvorligt. Men da kirkens overordnede ledere fandt ud af hvad der foregik dernede i Sydtyskland, besluttede man sig for at stoppe det. Man forbød præsten at prædike som han gjorde, hvortil præsten spurgte om de da ikke var interesserede i vækkelse. Det var de ganske vist, men de sagde at det ikke var den slags vækkelse som de ville have. De ville have en vækkelse der var fokuseret på det nationale istedet. Man skal ikke have fulgt meget med i historietimerne for at kunne regne ud, at de fik national vækkelse. De fik en nationalsocialistisk vækkelse, og det var ødelæggende for ikke bare Tyskland, men hele Europa og mere til.

Men nu behøver der jo ikke bryde verdenskrig ud hver gang nogen siger nej til evangeliet. Det fungerer også på lavere niveauer. Jeg har arbejdet i flere kristne organisationer. Et af stederne, hvor jeg også prædikede som en del af min ansættelse, fandt man ud af at den måde jeg prædikede på ikke passede ind i den sædvanlige forkyndelse. Det der ellers blev forkyndt der, var diverse former for kristusløs kristendom. Sådan lidt “Jesus er din Dude” og “Gud elsker dig som du er” (hvilket jo skulle betyde at Jesus ikke havde brug for at sone vore synder på korset), eller “du behøver ikke læse i din bibel, for Gud taler til os igennem naturen og film i biografen” o.l.

Der prædikede jeg evangeliet så godt som jeg kunne, og Gud brugte det. For folk kom i syndenød, og spurgte “hvad skal jeg gøre for at blive frelst” og folk der troede de var frelst, fordi de havde gentaget en bøn ved et møde engang, begyndte at ransage sig selv for at finde ud af om de virkelig var frelst. Jeg har fået at vide at folk græd over deres egen synd, og at flere begyndte at tage deres kristenliv langt mere seriøst. Men der var også nogen som ikke mente at det var deres Gud jeg prædikede, for det var ikke den form for forkyndelse de var vant til. Det var specielt blandt personalet at man mente det. For at gøre en lang historie kort, så blev det besluttet at jeg ikke længere måtte forkynde om Jesus, eller undervise i kristendom. Man ville ikke afskedige mig, fordi man vist var godt tilfreds med det andet arbejde jeg udførte der. Forbudet mod fortsat undervisning og forkyndelse, skete på trods af at jeg havde prædiket og undervist i kristendom i flere år det sted. Man kunne ikke give mig en teologisk begrundelse, man sagde bare at man ikke brød sig om det. Og særligt ønskede man ikke at folk skulle få det dårligt med sig selv. Med andre ord de måtte ikke komme i syndenød, man ville hellere have en “glad kristendom”. Sagen var at jeg selvfølgelig ikke kunne være på en arbejdsplads der kaldte sig kristen, hvor der ikke var plads til at prædike historisk kristendom. Så jeg fandt et andet job istedet.

Jeg kan nu godt klare at blive modsagt, så jeg tager det ikke personligt at jeg blev forhindret i at prædike. Jeg har jo selv været med til at vælge en “branche” hvor man kan risikere at blive stenet. Og så galt var det jo ikke endt her. Men det sted har konsekvenserne af at afvise evangeliet, da det endelig blev forkyndt igen, vist sig tydeligt. Den arbejdsplads har i dag fået noget andet, fordi de sagde nej til evangeliet. Det de har fået er synd som de ikke kan få styr på. Jeg ved fra folk der fortsatte med at arbejde der, at man i dag ser at der er problemer med at folk der taler meget grimt, der er mangel på respekt for dem der har et ansvarsområde og der bliver taget stoffer og der er sexuel umoral, som jeg ikke ønsker at uddybe. Samtidig er der ingen konsekvenser af dette, for stedet fungerer ifølge nogen, som om der ikke er nogen lov. De ansatte melder sig syge og siger deres job op i stor stil, fordi det ikke længere er til at holde ud at være ansat der. De havde sagt nej til evangeliet da de hørte det, og fik noget andet.

Hvad har det med Sommercamp at gøre?
Det er lige præcis det der skræmmer mig ved at lederne af PS aflyser besøget af Paul Washer. Når den overordnede ledergruppe for PS vælger at få møderne med ham aflyst, så er det fordi de har undersøgt hvem han er, og jeg gruer for hvad det er de får istedet nu. For det er i forvejen ikke særligt godt det der bliver leveret på den camp, og det kan jeg dokumentere. Når der så kommer noget godt, vil man ikke have det. Man vil hellere have en “glad og frisk kristendom”. Men sandheden er at de får noget helt andet. Hvad der skete på min gamle arbejdsplads vil ske for mange i pinsevækkelsen snart. Fordi de sagde nej til evangeliet, får de istedet kaos. Ikke fordi jeg er en profet, men fordi bibelen og historien viser at det er konsekvensen.

Pinsevækkelsen som engang var kendt for at være en hellighedsvækkelse, vil udvikle sig til det modsatte. Der vil komme problemer med seksuel synd i menghederne, misbrug af stoffer og alkohol, mangel på respekt for lederne, og mangel på respekt for evangeliet. Og det vil ske fordi de ledere man har indsat, ikke kender evangeliet når de hører det, men istedet afviser det. For afvisning af evangeliet har en konsekvens, hvad enten vi vil det eller ej. Men læg mærke til hvad der vil ske i pinsevækkelsen igennem de næste tre år. Du vil blive overrasket hvor hurtigt frafaldet vil være.

Jeg håber og tror at der vil være menigheder i pinsevækkelsen, som vil vende sig bort fra denne udvikling. Menigheder som kan se at der er noget galt, og ikke længere kan se igennem fingre med det forfald som sker og vil ske. Men det kræver også at de melder ud at de ikke kan støtte den linie som mange af lederne i pinsevækkelsen desværre står for. Hvad angår den arbejdsgruppe som står for PS, så kan jeg ikke udtale mig om hvem af dem der kan høre Guds stemme, og hvem der ikke kan. Men dem som kan se at der er noget galt, burde tage sig sammen og vise deres modvilje og afsky for det der sker. Også selvom det kan betyde at de mister deres position og indflydelse i den gruppe. For det er langt vigtigere at kunne forsvare evangeliet, end at beholde sin “taburet”.

Categories
Kirke Synd vækkelse

Hvad er vækkelse? (Reprise)

Jeg læste for et par dage siden nogle artikler om vækkelse. Jeg havde forventet at der stod noget godt, men blev ret skuffet. Det handlede nemlig ikke om bibelsk vækkelse, men om den vækkelse som menneskene ønskede skulle komme. En vækkelse der bare medførte at kirkerne blev større. Jeg har bestemt ikke noget imod at kirkerne bliver større, men metoden de bliver store på, skal være pga Guds velsignelse, og være baseret på Guds ord. I en af artiklerne var der ovenikøbet en der var så “klog” at han havde sat vækkelse i system. Desværre var systemet fuldstændig uden forbindelse til Guds ord.

Hvad er vækkelse?
Sand vækkelse starter i kirken. Når Gud sender sin vækkelse over Danmark ( hvad jeg bestemt tror Han har i sinde at gøre), så starter det i kirken. Gud ønsker ikke at bruge en kirke der ikke er vakt for Ham. Det ser vi igen og igen i vækkelseshistorien. Først når en kirke er vakt, kan der komme vækkelse til den kirke. Den kirke der er vakt er også en kirke i brand. John Wesley sagde; Hvis du virkelig brænder for Jesus, så vil mennesker komme for at se dig brænde.

Vækkelsens kendetegn
Der er flere kendetegn ved vækkelse. De fleste har du nok hørt om i forvejen. Der har været megen bøn først og folk kommer strømmende til. Men har du fået at vide at to af de vigtigste kendetegn ved vækkelse er følgende:
1)Der bliver forkyndt et klart Guds ord. Det bliver ikke bøjet, eller gjort smart for at tiltrække folk. Jeg har endnu ikke læst noget i vækkelseshistorien som er baseret på præster der forsøgte at gøre Guds ord mere smart og spiseligt. Det er det modsatte der er tilfældet, hvilket burde få nogen til at tænke.
2) Der er en markant syndserkendelse blandt dem der hører Guds ord. Der findes ikke nogen sand vækkelse som er sket på baggrund af et halvt evangelium som kun omhandler det positive. Vækkelseshistorierne fortæller at dem der hørte Guds ord græd over deres egen synd, de råbte til Gud om Han dog kunne tilgive nogen som dem. De omvendte sig fra deres eget liv, og sagde ja til at blive Guds børn.

Hvis du vil have vækkelse, så bed om at Gud må vække dig først. Men vid hvad du beder om, for er du parat til at ofre af din tid til Hans ære? Er du villig til at give afkald på dine ynglingssysler og fritidsaktivitetet? Er du parat til at studere Guds ord, måske blive drevet til at bede mere end du har bedt før. Okay måske er du ikke, men så kan du, og også jeg ihvertfald bede Gud om at Han må gøre os parate. Så Han kan vække os, og bruge os i den vækkelse der vil komme, hvis der findes et lydigt folk der vil følge Ham.