Category: Synd

Categories
Kirke Synd

Når kirken ikke advarer imod synd

En kirke der ikke advarer imod synd, er en kirke som lader folk gå vild. Konsekvensen af dette er at folk som tror de er frelst, går fortabt fordi de ikke er blevet advaret imod den kommende dom. En advarsel som præsterne er kaldet til at give. Men som kun få af dem er gudsfrygtige nok til at kunne. Men udover at folk går fortabt, så medfører det også at kirkerne bliver fyldt op af folk der lever i synd, og ikke bærer sandt vidnesbyrd om Kristus. Det er ikke uden grund at folk i verden kalder kristne for hyklere.

En kirke der ikke prædiker imod synd, er ikke en kirke der står fast på Guds ord. På trods af at præsten kan se meget religøs ud, og holde meget fine og smukke prædikener om skønheden i livet og hvad man ellers kan sige som lyder godt, men ikke har evangelisk indhold. Hvis præsten ikke prædiker om de ting som Helligånden blev sendt for at overbevise os om, så er det ikke en præst der er ledt af Gud, men sit eget kød. De ting som Helligånden skal overbevise os om, er synd, dom og retfærdighed. Uden en overbevisning om disse, er der ikke nogen grund til at omvende sig. Uden nogen grund til at omvende sig, er der ikke nogen grund til at være en kristen. Uden grund til at være en kristen, er der ikke nogen grund til at have en kirke. Disse kirker som ikke prædiker synd, dom og retfærdighed, er måske kirker i menneskers øjne. Men er det ikke langt vigtigere at være en kirke der lader Guds vilje være afgørende for forkyndelsen, istedet for menneskers ønsker? Er det ikke vigtigere at kirken er ledt af præster der frygter Gud, og ikke mennesker?

Categories
Bibelen Korset Livet som kristen Synd

De gode nyheder er klare 3. Frihed til hvad? (eller fra)

Begrebet “Frihed i Kristus” er efterhånden blevet så udvandet, at vi ikke ved hvad det er for en frihed vi har i Ham. Det er blevet til en følelse af frihed, som vi kan få til at betyde næsten hvad som helst. Et eksempel på det er når man står og synger med på Hillsongs “I am free”. Deri synger man i omkvædet følgende:

“I am free to run
(I am free to run)
I am free to dance
(I am free to dance)
I am free to live for you
(I am free to live for you)
I am free
(I am free).”

Hillsong (eller Jared Anderson) har her valgt at give en fokus på frihed til at løbe, danse og leve (for Jesus vil de vil sige), og så lidt mere frihed igen. Men deres definition af frihed er diffus, og ikke engang tæt på den frihed som Kristus kaldte os til. For det har aldrig nogensinde været en frihed som gav os ret til at løbe og danse. Hvilket i sig selv er et rigtig dårligt argument for at takke for frihed. “Hurra jeg er fri til at løbe” er ikke et godt argument, men noget der er godt til at bruge til at manipulere en forsamlings lyst til at leve sig ind i en sang. Jeg har før set unge folk stå og løbe på stedet, mens de sang disse strofer om en diffus frihed.

Nej, Den frihed Kristus har kaldet os til må vi finde i bibelen. Når vi læser om den frihed, bliver den eksempelvis gange sat i forbindelse med det modsatte af frihed nemlig trælleåg. Som her hvor Peter i hans andet brev kapitel 2.17-20 skriver:

“Disse mennesker er udtørrede kilder og tåger, der jages af stormen, og dystert mørke venter dem. De bruger opblæste og tomme ord, og ved hjælp af deres udsvævelser forfører de i kødeligt begær andre, som lige har gjort sig fri af de folk, der lever i vildfarelsen; de lover dem frihed, skønt de selv er slaver af fordærvelsen; for det, man ligger under for, er man slave af. Hvis mennesker gennem erkendelsen af vor Herre og frelser, Jesus Kristus, har gjort sig fri af verdens urenhed, men igen lader sig besnære og overvinde af den, er det sidste værre for dem end det første.”

Her taler Peter om de falske profeter, og advarer imod dem. De falske profeter lover godt nok frihed, men reelt set er det trælleåg man kommer ind over. Vi ser også at Peter siger at noget af det vi er sat fri af, er verdens urenhed. Da Kristus har gjort os fri af verdens urenhed. Så der er altså tale om noget med synd her.Paulus taler også en del om friheden i Kristus. Det ser vi særlig i Galaterbrevet hvor han skriver:

“Til den frihed har Kristus befriet os. Stå derfor fast, og lad jer ikke atter tvinge under trælleåg!” Galaterne 5.1

Den frihed som Paulus omtaler her, er den vi har når vi er er født og lever i den pagt som Gud har tilvejebragt for os. En frihed hvor vi ikke længere er under trælleåg. Trælleåg som viser sig ved nærmere gennemsyn, at have at gøre med loven, og synden. For da vi ikke tilhørte Jesus, men var djævelens børn, var vi dels slaver af synden, og ville blive dømt under loven. Ikke nogen god sammensætning. Tænk engang at være slave af at bryde Guds lov, og så samtidig være tvunget til at blive dømt under den lov. Det var en situation som kun ville blive værre og værre for os. Men når vi har omvendt os til Kristus, og vores liv tilhører Ham, så har vi udover frelsen, også fået del i to vigtige ting.

Dels er vi ikke længere slaver under synden. Ikke dermed at forstå at vi ikke kan synde og fejle mere. Men vi kan ikke leve i synd, og svælge os i den som vi gjorde før. Vi har ikke længere lyst til det, fordi vi har fået en ny natur i Kristus. (se mere her).Og dels skal vi ikke længere dømmes under loven. Hvis vi er i Kristus (dvs tilhører Ham, og Han er vores Herre) så har Han taget vores straf på sig. Vi står ikke længere alene på dommens dag. Vi kan ikke længere blive anklaget, For Jesus har betalt vores straf, og betalt den fuldt ud. Vi er altså frie fra at blive dømt under loven. Og det giver en enorm frihed. Ikke til at synde som Paulus advarer os om, men til at leve som Gud har kaldet os til. Det betyder heller ikke ligesom antinomianisterne siger at der ikke er nogen lov mere. Men at vi har fået frihed til at fejle, forsøge og leve som børn af Gud, der prøver med alle de fejl vi nu engang har. Det er ikke en diffus frihed, som jeg skal forsøge at gøre til en frihed til at løbe og danse eller lignende forkvaklede forsøg på at beskrive friheden i Kristus. Det er en konkret frihed som gør at jeg ved hvad jeg har at glæde mig over.

Lad mig slutte af med dette. Friheden i Kristus er så stor, at vi nu har kollosal (ja nærmest ufattelig) meget plads til at fejle, samtidig med at det ikke er en frihed til at leve i synd. Præsten Johannes Møllehave tror jo faktisk på at Jesu kors giver ham frihed til at leve i promiskuøsitet. Så selv præsteuddannede kan have et forkert syn her. Men når jeg skriver at der er meget plads til at fejle, så er det fordi at vi nogen gange kan indskrænke friheden i Kristus, til en frihed der giver os mulighed til at prøve at leve så godt vi nu kan. Men hvis det var tilfældet, så ville vi alle være fortabt. For hvem af os har virkelig (ja, jeg mener virkelig) gjort alt hvad vi kan, for at leve som gode mennesker? Har det ikke altid været muligt for os at gøre det bare lidt bedre? Og hvis vi havde muligheden for det, så er det fordi vi ikke har gjort vort bedste. Sandheden er at det er ufattelig sjældent, hvis det overhovedet nogensinde er sket, at jeg har gjort mit absolut alleryderste bedste. Så jeg har i sandhed grund til at takke Gud for den frihed jeg har i Kristus, og for at den kan defineres, så den kan forståes og efterleves.

Categories
Falsk Lære Korset Omvendelse Synd

Når loven bliver misforstået

At bruge Guds lov som en naturlig del af forkyndelsen er også en balancegang. For der findes to grøfter som kristne skal undgå at ende i. Den ene (som i dag er den mest udbredte) er en afart af antinomianisme (der er ingen lov). Den som siger at loven ikke længere gælder, og at vi derfor ikke længere skal bruge loven når vi forkynder evangeliet. Jesus har slettet loven, så den ikke længere er i kraft. Problemet ved den tilgang er at loven er fuldt ud gældende i dag, men den er ikke gældende for den kristne der er født på ny, og tilhører Jesus. For Jesus har brudt lovens magt, og loven har ikke nogen krav på Ham. Eftersom loven ikke har noget krav på Ham, har loven heller ikke krav på dem der tilhører Jesus. Vi er jo en del af Kristi legeme, og hvor megen ret har djævelen over Jesus Kristus? Ingen. Derfor har djævelen heller ikke nogen ret over mig som er en del af Kristi legeme. Men loven gælder fuldt ud for dem der vil stå uden Jesus. Dem der siger at de har deres egen religion, deres egen måde at tro på, eller hvad de nu har af undskyldninger for at undgå at give sig selv til Jesus. De vil stå alene på dommens dag, og der skal de dømmes på Guds retfærdige lov. De har valgt at stå uden Jesus, og skal dømmes uden Jesus. Dem der tilhører Jesus skal ikke dømmes, for Jesus har taget  dommen og straffen for dem.

Men hvad med den anden grøft vi kan ende i angående loven? Der findes jo også dem der siger at når de er blevet kristne, så skal vi holde loven. Hvis vi falder igennem her, så er vi frafaldne og har brug for at omvende os igen. Med andre ord, når vi bryder loven mister vi frelsen. Det er heldigvis sjældent at vi oplever den slags holdninger i sin yderste konsekvens, (da den reelt set er farisæerisk). Men det er nemt at finde tendenser i den retning. Men der er særlig to problemer ved den forståelse, som jeg her vil påpege. For det første er det umuligt for os at holde loven. Det betyder ikke at loven er dårlig, hvilket Paulus også gør opmærksom på. Loven er god, og er sat som en tugtemester for at lede os til den eneste Gud der kan frelse os. Men også for at vise os hvor stor Guds hellighed er, og hvor perfekt Han er. Vi kan ikke leve op til Ham på nogen måde. Loven er altså ikke sat som et muligt mål at leve efter, men en umulig rettesnor som vi skal stræbe efter, men aldrig kunne opnå alligevel. Nogle vil sige at det er en omsonst måde at forstå loven på, men sådan har Gud sat det, netop for at vi skal kunne forstå hvor stor Han er, og hvor små vi er. Det er da befriende at kunne indse det, det behøver man da ikke blive irriteret over, som nogen gør.
Men for det andet skaber en forståelse af loven som en vi skal overholde for ellers mister vi frelsen, det rene hykleri. For når det ikke er muligt for os at holde loven, men man påstår at den skal holdes for at kunne bevares i frelsen, så er man nødt til at hykle sig igennem livet. Det kan godt være at man kan snyde nogle mennesker, men Gud lader sig ikke snyde. Vi kan ikke holde loven.

Men hvordan er der så forskel på kristne og ikke kristne?
Min oldefars omvendelse synes jeg giver et godt billede på dette.Han var opvokset i en kristen familie, hans far var en del af baptistvækkelsen i 1900-tallet i Nordjylland, men han var selv uomvendt da han var voksen. Men da der kom en norsk prædikant til baptistkirken i nærheden af hvor de boede, og der tog han med til nogle møder. Min farmor var med til det møde hvor han omvendte sig, og det der skete der brændte sig ind på hendes nethinde. Hun så sin ellers så stolte far ligge på knæ og græde over sin synd, mens præsten talte og bad med ham. Der omvendte han sig, blev født på ny og det fik konsekvenser. Min farmor så ikke en perfekt far efter dette skete, men hun oplevede en ny og anderledes far. Den gamle far kunne godt fortælle sjofle vittigheder, og lave sjov med at tale om andre kvinder på en måde en gift mand ikke skal tale om andre kvinder. Det gjorde haneksempelvis ikke mere. Med andre ord, den synd han elskede før og syntes var sjov, havde han det nu dårligt med. Der var sket en forvandling, og formentlig også på mange andre områder. Han kunne ikke holde loven, men fordi han var forvandlet af Gud og havde fået del i guddommelig natur, kunne han ikke længere leve i synd, for synden var det der gjorde at Jesus var nødt til at dø en forfærdelig død i hans sted. Han hadede synden og elskede Gud istedet.

Hvis vi er kristne betyder det ikke at vi aldrig fejler. Vi ser jo også at folk i apostlenes gerninger fejlede. Men det betyder at vi ikke længere kan leve som verden lever. Vi kan ikke svælge os i synd som om det ikke betyder noget. Vi kan ikke acceptere synd som en naturlig del af vores liv. Vi har noget i os der bedrøves over synd, og afskyr synd. Samtidig med at vi også kæmper med vort kød. Vort kød som stadig viser os at vi ikke har grund til at være eller blive hovmodige, for vi er stadig syndere frelst af nåde.

Categories
Bibelen Evangelisation Evig dom Himlen Hvem er Gud? Kirke Korset Livet som kristen Mirakler Omvendelse Prædikener Synd Troens forsvar vækkelse videoer

De sande tegn på at kirken har fået Helligånden

Det er pinse i dag, og det er kirkens fødselsdag. For det var på pinsedag at Helligånden blev udgydt, og Guds startede sin kirke. Så det er en stor fødselsdag.Tegnet på at det er her kirken blev født, er at Helligånden blev udgydt over disciplene. Så her kan vi altså se hvad der kendetegner en kirke der er ledt af Helligånden.

Noget som man i særlig de kredse jeg kommer fra, har overfortolket i bibelen, er at det blev tungetale som skulle ses som et tegn på at man har fået Helligånden. Det har medført at diverse mærkværdige personer som Christian Hedegaard, Todd Bentley, Chuck Pierce m.fl. har sluppet af sted med at sige det mest forfærdelige vrøvl i kirkelige kredse. For det måtte jo være Helligånden der havde inspireret dem til det, de talte jo i tunger. Men sandheden er at vi ikke kan bedømme om en har Helligånden pga tungetalen. Hvilket jeg har skrevet mere forklarende på dette link.

Det sande tegn på at man har fået Helligånden er den evangeliske forkyndelse. For det er den der blev frigjort på pinsedag ved hjælp af Helligånden. Den evangeliske forkyndelse af Jesus Kristus igennem Hans disciple. Simon Peters Pinseprædiken er et studie værd hvad det angår, et studie jeg også har tænkt mig at gennemgå en dag her på siden. Men det der kendetegner evangelisk forkyndelse er at forkyndelsen indeholder disse fem punkter.

1: Guds hellighed

2: Menneskets syndige natur

3: Nødvendigheden af retfærdighed

4: Kristi værk på korset

5: Omvendelse og tro på Kristus

Alle disse punkter finder du både i Peters pinseprædiken og i resten af det nye testamente. Hvis en forkyndelse ikke indeholder det evangeliske budskab, hvori disse fem punkter er bærende, så er det ikke Helligånden det er ledt af. Her hjælper det ikke at bede fem timer i tunger, eller se syge blive raske. Det er for overfladiske fænomener, som ikke i sig selv har et evangelisk budskab. De behøver ikke være dårlige, men uden det evangeliske indhold er de tomme. Min ven Cameron Buettel har fået lavet en videoserie, hvor han også gennemgår hvorfor netop disse punkter er afgørende for den evangeliske forkyndelse. En forkyndelse som desværre er blevet en mangelvare i kirken, selv i de kirker som man siger er ledt af Helligånden. Men vurder selv om du hører disse ting i din kirke.

Categories
Falsk Lære Kirke Synd

De sande farisæere 2. En forkert selvopfattelse

Farisæerne var i høj grad provokeret af Jesu lære. For Han viste at det ikke var muligt at gøre sig god nok til at tilhøre Gud. Dette huede ikke farisæerne, for en stor del af deres liv handlede netop om at gøre sig god nok til at tilhøre Gud. Deres forsøg på frelse var baseret på deres gerninger, og ikke på Guds nåde, man skulle istedet gøre sig fortjent til Gud. Men Jesus kendte dem og kaldte dem hyklere. Se eksempelvis her i Mattæus 23.25-28:

“Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I renser bæger og gryde udenpå, men indeni er de fulde af rovlyst og griskhed. Du blinde farisæer, rens først bægeret for det, der er indeni, så vil det også være rent udenpå.Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I ligner kalkede grave; udenpå ser de smukke ud, men indeni er de fulde af dødningeben og al slags urenhed. Således ser I også udenpå retfærdige ud for folk, men indeni er I fulde af hykleri og lovløshed.”

Vi ser at Jesus skældte dem ud for at forsøge at se gode ud udadtil, når sandheden var at de var ligeså onde og urene som alle andre.  Her tror jeg at det er godt at se to vinkler på årsagen til den anklage. Dels vidste farisæerne (og de skriftkloge) at de omme bag facaden, ikke kunne leve op til de høje krav de forsøgte at leve op til. Hverken dem der stod i bibelen, og heller ikke de traditioner som de selv havde opbygget gennem tiden. Derfor ramte Jesu ord dem, og det ramte dem hårdt. Men jeg tror også der var en anden vinkel, og det var den lære som de var drevet af. De så på sig selv som gode mennesker. Deres selvopfattelse var at de var gode mennesker fordi de forsøgte at leve op til loven. Oven i det havde en stor del af samfundet jo også anerkendt dem som gode mennesker. De var jo det mest hellige folk af jøderne. Så deres selvopfattelse blev konfirmeret af deres omgivelser.
Men når så Jesus stiller sig op på de steder hvor det nærmest vrimler med farisæere, og viser at farisæerne er ligeså elendige som alle andre. Ja oven i købet siger at det er nemmere for en tolder at blive frelst, end for en fariæser, så ser vi også at den selvopfattelse var forkert i følge Jesus. Men det var en selvopfattelse som farisæerne ville gøre rigtig meget for at holde fast i.

Hvorfor så det? Jeg tror at en stor del af forklaringen ligger i at hvis man anser sig selv for et godt menneske, så har man ikke brug for at omvende sig og erkende sin egen elendighed. Farisæerne led jo af den samme svaghed som mange andre mennesker gør. De vil ikke erkende deres egen elendighed og at deres eneste håb er en Gud der vil frelse dem. For det vil betyde at vi ikke vil kunne gøre noget selv, men at det hele afhænger af Gud. Når det hele afhænger af Gud, er der ikke noget at tage æren for selv, og det bryder menneske sig ikke om. Vi vil så gerne have ære også, og vi er nogen gange tilfredse med bare en lille del af den. Så vi kan sige, Gud gjorde det, men Han gjorde det sammen med mig. Hvor vi istedet burde sige, Gud gjorde det, og Han valgte at bruge mig selvom jeg ikke er værdig, og kun er en unyttig tjener. Det sidste ville være svært for en farisæer at sige. Han ville istedet se på det som om det da var det mest naturlige at Gud brugte ham. For så god og overgiven som han er, må han da være perfekt i Guds plan.

Opfølgning
Så indtil videre har vi fundet ud af følgende om det der kendetegner farisæere. De forsøger at hindre folk i at høre evangeliet, sandsynligvis fordi evangeliet afslører at de ikke selv forkynder evangeliet, på trods af de påstår at være evangeliske. De har en forkert selvopfattelse, som handler mere om dem selv, end Gud. Og de bygger videre på Guds ord og tillægger deres nye ideer højere vægt end Guds ord.

Farisæernes selvopfattelse
Hvad deres selvopfattelse var og hvad en bibelsk selvopfattelse skal være, kommer jeg ind på i dette podcast som er en gennemgang af lignelsen om den fortabte søn.

Categories
Omvendelse Synd

Gud frelste et vrag 4: For høj en pris

Når jeg havde besøg af mine nye kristne venner, var det ikke unormalt at de i slutningen af vores samtaler spurgte mig om følgende: René har du ikke lyst til at bede denne bøn, og blive en kristen? Og hver gang jeg blev spurgt, svarede jeg venligt nej, for jeg var ikke parat til at bede sådan en bøn. Og ikke nok med det, jeg vidste godt at man ikke blev kristen af at gentage en bøn.

For jeg vidste godt hvad det indebar at være en kristen. Dem havde  jeg nemlig mødt før. Jeg havde jo i tiende klasse gået på en kristen efterskole (Hedemølle i Bjerringbro), og havde der mødt folk der virkelig var kristne. Og de var virkelig anderledes. For de grinte ikke af de samme ting vi andre grinte af, de talte ikke som os andre, og dertil læste de i deres bibeler, og gik til bønnemøder. Det var flere af eleverne på den skole der levede så markant anderledes, end det liv jeg ønskede at leve, og jeg kunne se at de ikke levede deres egne liv. De levede en andens liv, nemlig livet i Jesus Kristus.

Jeg havde engang prøvet at tage med til en af deres bønnemøder. Enten af nysgerrighed, eller fordi jeg syntes der var en af pigerne der var søde. Det husker jeg ikke præcist. Men jeg husker at det gad jeg ihvertfald ikke gøre igen. Det var simpelthen så kedeligt, og gjorde at jeg da nu var helt sikker på at det ikke var sådan jeg ønskede at leve. Jeg ville hellere have det sjovt, og lave det som gav mig et kick istedet. Så når de kristne som besøgte mig, spurgte om jeg ville blive en kristen, så vidste jeg godt at det indebar at jeg ikke længere levede mit eget liv mere. Så skulle jeg også leve en andens liv, og det var jeg ikke parat til. For jeg elskede min synd, på trods af at jeg godt kunne se at den trak mig længere og længere ned i mudderet.

Men Gud arbejdede alligevel med mig. Jeg havde jo stadig mine gåture, hvor jeg diskuterede med Gud om jeg ikke nok kunne få lov at være en kristen, samtidig med at jeg kunne ryge mig skæv og drikke mig fuld (se afsnit på dette link). Jeg ville næsten give slip på alt mulig andet, for at få lov til at beholde disse to. Så de må virkelig have betydet meget for mig. Og en weekend i november måned, 1989 skete der så noget som ændrede resten af mit liv. Hvordan det skete vil jeg fortælle næste gang, og det var faktisk ret voldsomt.

Se da andre afsnit her:

Gud frelste et vrag 1: Druk, hash og HF

Gud frelste et vrag 2: Treugersvin og samtaler med Gud

Gud frelste et vrag 3: Og hvem kom dagen efter?

Gud frelste et vrag 4: For høj en pris

Gud frelste et vrag 5: Gud lukkede min mund

Gud frelste et vrag 6: Hvem søgte hvem?

Categories
Bibelen Hvem er Gud? Korset Omvendelse Prædikener Synd

Podcast: Den fortabte søn

For 1½ år siden, lagde jeg en prædiken på, som var en vers for vers undervisning baseret på Jesu lignelse om den fortabte søn. Den fik jeg, og får stadig en del respons på. Mange har mailet mig og takket mig for lige netop den prædiken. Det er også en prædiken jeg har fået brændt over på CD, og har givet til folk jeg kender go møder. Den har nemlig et budskab som er nemt at give til folk, hvad enten de er kristne eller ikke kristne.

Årsagen til at jeg dengang skrev den prædiken, var at jeg havde hørt pastor John MacArthur prædike over lignelsen og læst i Hans bog om samme (A tale of two sons). Og efter at have gjort det, vidste jeg bare at jeg var nødt til at lave den prædiken på dansk. Det betød ikke at jeg direkte oversatte MacArthurs forkyndelse. Det var faktisk et stort arbejde at gøre den personlig og selv at dykke ned i teksten. Det tog en måned at skrive den prædiken, og krævede flere aftener hvor jeg bare sad med den. Det viste sig da også at være en god investering. For den måde jeg gik til skriften her, inspireret af MacArthurs metode, var med til at hjælpe mig til at prædike mere vers for vers, end jeg havde gjort før. Den metode har været med til at åbne skriften mere op, end jeg ellers var vant til. Og det er også derfor at jeg i dag prædiker som jeg gør. Men hvis du ikke har hørt denne prædiken, og heller ikke ved hvad jeg mener med at prædike ”vers for vers”, så brug muligheden her. Den vil give dig et godt indblik i teksten, og teksten budskab, og hvad der sker når vi går rigtig ned i teksten og forsøger at finde ud af hvad den betyder.

Categories
Brevkassen Synd

Gud frelste et vrag 1: Druk, hash og HF

Der er efterhånden været mange der har spurgt om min baggrund, og hvorfor jeg blev kristen. Jeg synes ikke selv det har så stor betydning, men kan godt se at det måske var en idé at få det fortalt alligevel. Så i dag starter jeg på en serie som jeg har valgt at kalde “Gud frelste et vrag”.

HF i Viborg
I 1987 var jeg flyttet til Viborg, hvor jeg var startet på HF. Jeg havde før da boet i Struer på Carlsen Hotel (850 kr om måneden for et værelse) i et par år. Hotellet var nu mere et værtshus, og var kendt som en af de mest berygtede i byen. I Struer havde jeg også forsøgt mig med HF, men det gik galt pga af druk, hash, fravær, og manglende engagement. Derfor blev jeg både smidt ud af kollegiet og fra gymnasiet, og måtte så bo på Carlsens Hotel i stedet. Jeg havde derefter arbejdet som specialarbejder, samt været ledig i en periode. Mit liv gik meget op i at ryge mig skæv, og drikke mig fuld. Det var ikke unormalt at jeg på vej til mit arbejde røg en joint, og når jeg fik fri røg jeg noget mere hash sammen med vennerne. I weekenderne brugte jeg mine optjente penge på at drikke, hvis jeg vel at mærke havde penge nok. Hvis jeg ikke havde mindst 500 kr til en weekend, gad jeg ikke gå i byen. Der skulle helst være 1000 kr, for at jeg gad bruge tid på det. Ellers syntes jeg det var for kedeligt. Så var det nemmere at ryge hash i stedet, og sidde og stene enten alene eller sammen med nogle venner.

Jeg syntes dog at det blev for meget, og kunne godt se at det var en dårlig udvikling jeg var kommet ind i. Så jeg havde overvejet at forsøge mig med HF igen, og flyttede så til Viborg for at starte på en frisk der. Det skal lige siges at på trods af at jeg levede som jeg gjorde, så kaldte jeg mig en kristen. Jeg troede jo på der var en gud, og at det havde noget med bibelen at gøre. Men jeg interesserede mig samtidig for den okkulte verden. Jeg havde brugt tid på at lege med meditation, astrologi, gestalt- og primalskrigsterapi, og læste bøger og blade som var okkulte. Dertil bandede jeg kraftigt, og kunne sagtens sige jeg var en kristen i en sætning hvor der indgik bandeord i. Så selvom jeg kaldte mig en kristen, så var der ikke nogen frugter som viste at jeg var en kristen. Det var kun ord.

En billig brandert?
Men nu startede jeg på HF igen, og ville prøve på en frisk. Så hensigten var der, men som mange også godt ved, så er det rigtig svært at lave om på sig selv. Så det tog da heller ikke lang tid, før jeg fandt mig nye venner som var som mig, og som havde de samme tendenser til hash og alkohol. Men ikke desto mindre havde jeg dog sat mig så meget efter, at få taget den HF-eksamen at jeg holdt fast i studiet på trods af det liv jeg førte ved siden af. Min tilværelse i Viborg gik ud på to ting: gå i skole, og flygte fra virkeligheden. Og da man ikke havde så mange penge til at flygte for når man var på SU, var hash ofte det virkemiddel som var billigst. For jeg brød mig stadig ikke om at gå i byen, hvis jeg ikke havde så mange penge. Hvis jeg kunne se at der kun var råd til 15 øl så blev jeg hellere hjemme. Der skulle gerne være råderum til at jeg kunne drikke mindst 20 øl, for at jeg gad bruge tid på at gå i byen. Men så ville jeg til gengæld også godt. Men så fik jeg en idé en dag efter at have set en reklame. Jeg kunne lave min egen vin. For et startbeløb på 100 kr til vinballon, og en saftblanding med gær og kemikalier, kunne jeg komme i gang med at lave treugersvin. Noget som mange danskere benyttede sig af i 80erne. Man kunne lave ca. 24 liter vin til en pris af 120 kr. Det var en særdeles konkurencedygtig pris i forhold til supermarkedernes prisniveau. Det smagte ikke fantastisk godt, men fuld det blev man, og der var meget af det. Da jeg havde lavet mit første bryg, kom en af mine venner over. Han ville da godt smage, og selvom det slet ikke var meningen vi skulle drikke os fulde, så blev det til fire dage med ren druk og manglende skolegang. De 24 liter vin forsvandt, på trods af den ikke særlig fantastiske smag. Den tredje dag skete der dog noget specielt, som blev startpunktet til at Gud frelste mig et år efter. Hvad det var må du se i næste afsnit.

Se da andre afsnit her:

Gud frelste et vrag 1: Druk, hash og HF

Gud frelste et vrag 2: Treugersvin og samtaler med Gud

Gud frelste et vrag 3: Og hvem kom dagen efter?

Gud frelste et vrag 4: For høj en pris

Gud frelste et vrag 5: Gud lukkede min mund

Gud frelste et vrag 6: Hvem søgte hvem?

Categories
Evig dom Hvem er Gud? Synd Troens forsvar

Ønsker vi ikke at Gud er retfærdig?

Ofte siger folk at det da ikke kan være meningen at Gud vil dømme mennesker. Men ønsker vi virkelig det når det kommer til stykket? Er sandheden ikke at det er langt at foretrække at Gud er retfærdig i sin dom, end at Han vælger at ignorere folks forbrydelser?Lad os tage et eksempel:

Hvad hvis nogen gjorde den person som du holder allermest af fortræd. Med fortræd mener jeg virkelig forbrudt sig imod den du elsker højest. Lad os antage at det kunne være voldtægt, tortur eller mord. Du vidste hvem der havde gjort forbrydelsen, og fandt bagefter ud af at forbryderne ikke ville blive anklaget fordi det offentlige retssystem, var ligeglad. Det er måske svært for os i Danmark at forestille sig, men der findes lande hvor det er tilfældet. Hvis det skete, ville du så ikke blive vred. Ville du ikke føle at det ville være så uretfærdigt, at du måske endda kunne finde på selv at finde på at opsøge forbryderne og udøve retfærdighed.
Hvad hvis det var dine børn det var sket for? Ville du så ikke gå meget langt? Ville du finde dig i at nogle havde forbrudt sig mod dine børn? Ville du ikke sørge for at retfærdigheden ville blive udøvet?
Jeg ved at hvis jeg ikke kunne få politiet eller retssamfundet til at tage en sådan sag op, og jeg virkelig havde gået langt for at få dem til det uden held. Så ville jeg se mig nødsaget til personligt få fat i de personer der havde forbrudt sig mod mine børn og straffe dem. Nej, jeg er ikke tilhænger af selvtægt. Men jeg ville ikke finde mig i at se at en sådan uretfærdighed kunne få lov at stå ustraffet. Jeg ønsker retfærdigheden skal ske, og det ville du også gøre.
Derfor ønsker jeg, og du heller ikke, at Gud skulle være uretfærdig. Du ønsker en retfærdig Gud. En Gud der straffer forbrydelser. Hvis Gud ikke var retfærdig ville forbrydere ikke få den straf de fortjener. Bibelens Gud er retfærdig, for det står der igen og igen. Se salme 7.12.
“Gud er en retfærdig dommer, en Gud, der harmes hver dag.”

Her er der bare et problem for os, vi er alle forbrydere. Som der står i Rom 3.23
“for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud”
Der findes ikke nogen som ikke har brudt Guds lov. Og lad mig forvisse dig om en ting: Det er meget værre at bryde Guds lov end menneskers lov. Menneskers love ændrer sig over tid, men Guds lov står fast og er faktisk skrevet i vores hjerter. Men i og med, at du har Guds lov skrevet på dit hjerte, så ved du også at du har overtrådt den. Derfor skal du også straffes. Men samtidig er Gud også en barmhjertig Gud som ikke ønsker at straffe. Derfor har han, fordi han også er retfærdig, sørget for at dem der kaster sig ind under Kristus vil undgå straffen. For dem har Kristus allerede betalt straffen for på Golgatas kors. Men dem der siger de ikke har brug for Jesus, og ikke har brug for tilgivelse, og ikke vil omvende sig fra deres eget liv. For dem er der kun evig straf.
Så hvad får Gud ud af det? Svaret er retfærdighed. Gud er en retfærdig Gud der er nødt til at straffe lovbrud og lovbrydere. Han gør det ikke for at være ond, men for at retfærdigheden må ske fyldest.
Hvorfor at Helvede skal være så forfærdelig som det er, må jeg komme ind på en anden gang. Jeg har dog kommet ind på dette i den podcast som hedder Hvad er vigtigt?.
Hvis du er i tvivl om du virkelig er en synder, så kan jeg anbefale dig at læse siden Hvad er synd?

Categories
Evig dom Hvem er Gud? Korset Synd

Evangelisk forkyndelse: Menneskets syndige natur

Se første afsnit her:Evangelisk forkyndelse:Guds Hellighed

Det andet punkt som er afgørende for om forkyndelsen er evangelisk, er en klar fokus på at mennesket er syndigt, fordi det har en syndig natur. Det er en forkyndelse der i dag møder megen modstand. Nogen påstår at vi er født gode, men at det er verden der gør os onde. Hvilket er en gammel kættersk tanke som stammer fra Pelagius. En lære som kirkefaderen Augustin kig kraftigt imod. Men hvis ikke forkyndelsen viser at vi er syndere med en syndig natur, så har korset ikke nogen kraft. For hvis jeg ikke er syndig, hvis jeg i stedet er god nok på bunden som man siger, og jeg i virkeligheden bare vil det gode og det er godt nok at forsøge at være eller blive et godt menneske, så har Jesus hængt på korset til ingen nytte. Se sådan her på det, Det svarer til at Jesus hænger på korset, og kigger på menneskene, og siger “Hvis I er okay, og jeg er okay, hvorfor hænger jeg så her?”.

Men det der skete på korset var ikke bare noget symbolsk eller overfladisk. Det var Gud der ofrede sin egen søn for at vi kunne undgå Guds straf og vrede. En vrede der skyldtes at vi var fjender af Gud.

“For mens vi endnu var hans fjender, blev vi forligt med Gud, ved at hans søn døde” Rom 5.10

Normalt ville en hersker fjerne sine fjender. Og det vil Gud også gøre, men Han har valgt to måder at gøre det på, og det er op til os at finde ud af hvilken af de to måder, vi ønsker det skal gøres på. Enten ved at omvende os til Jesus og give vore liv til Ham. Hvis vi gør det, kan vi gemme os i Ham, og undgå Guds vrede. For Jesus har allerede taget den vrede på sig. Men for dem der ikke vil omvende sig og leve deres eget liv, er der kun Guds vrede i vente. De ville hellere fortsætte som fjender af Gud, end at blive Hans børn. De elskede deres syndige natur højere end den Gud der ville frelse dem fra deres egen synd.

Så enten fjerner Gud sine fjender ved at gøre dem til sine egne børn, eller ved at sende dem til evig straf i Helvede. Og hvordan vi ønsker at Han skal behandle os, har Han lagt op til os. Han kunne godt tvinge os til alle at komme i Himlen. Men han ønsker ikke at være sammen med folk der alligevel ikke ønsker at være sammen med Ham. Han har istedet givet os en fri vilje, som gør at vi kan vælge om vi vil elske vore synder så højt, at vi vil foretrække dem fremfor Gud. Eller om vi vil lægge vore liv ned, og give afkald på os selv, for at sætte Jesus på førstepladsen i vore liv.

Se også følgende indlæg som forklarer vores ondskab lidt dybere. Men gør det kun hvis du kan klare at læse nogle hårde ord. For jeg kan huske at da jeg skrev disse indlæg mistede jeg bagefter omkring en trediedel af mine læsere.

Jeg er ond!

Jeg er ond, men Gud har alligevel valgt at elske mig