Category: Overfladisk kristendom

Categories
Endetiden Kirke Livet som kristen Overfladisk kristendom

Er kirken parat til forfølgelse? NÅR den kommer

Forfølgelse er noget vi kun sjældent hører om i kirkerne i dag. Det skulle da lige være hvis man inviterer en fra Åbne døre til at komme og prædike (det kan jeg bestemt anbefale at man gør). I så fald hører vi om kristne i andre lande som er forfulgt, og så tænker vi nemt ”Ih hvor har vi det godt her i Danmark, for vi er da ikke forfulgt”. Det er dog en farlig tanke at have, for Paulus skriver til Timotheus at ”Forfulgt bliver alle, som vil leve et gudfrygtigt liv i Kristus Jesus.” i anden Timotheus 3.12.

Kristendom = forfølgelse
Ifølge Paulus er forfølgelse ikke noget man kan undgå som retlevende kristen. Det er noget der følger med kristenlivet. Men selvfølgelig er der gradueringer af forfølgelse. Det forekommer på forskellige områder og styrker. Men en ting kan vi være sikker på, nemlig at vi kristne er blevet lovet forfølgelse. Dette viser Jesus også er vigtigt at gøre folk opmærksomme på, når Han i lignelsen om sædefrøet fortæller, at det korn der blev sået på klippegrund som sprang hurtigt op, men blev svedet af solen, svarer til dem der kun holder ud en tid. Det er dem som når der kommer forfølgelse og trængsler falder fra, siger Han. Jesus omtaler her forfølgelsen som en selvfølge, hvilket Han gør indtil flere gange i bibelen. Han begrunder det med at hvis de kan finde på at korsfæste Ham, hvad skulle de så ikke kunne finde på at gøre ved Hans efterfølgere?

Men selvom vi er blevet lovet forfølgelse, kan vi p.t.  godt være taknemmelige for, at vi ikke nødvendigvis bliver sat i fængsel pga vores tro her i Danmark. Men en dag vil det også komme til at ske i dette land. Om det bliver i min levetid eller ej, ved jeg ikke og skal heller ikke begynde at fundere for meget over. Men jeg skal være parat til at det kan ske. For der vil komme en dag, hvor enhver der er kristen, vil blive udsat for voldsom forfølgelse. Det ser vi bl.a. i Markus 13.9-13 hvor Jesus siger:

Men tag jer i agt! Man skal udlevere jer til domstolene, og I vil blive pisket i synagogerne, og I vil blive stillet for statholdere og konger på grund af mig, som et vidnesbyrd for dem. Først skal evangeliet prædikes for alle folkeslag. Og når de fører jer for retten, skal I ikke på forhånd bekymre jer om, hvad I skal sige; men det, som bliver givet jer i samme stund, det skal I sige; for det er ikke jer, der taler, men Helligånden. En bror skal udlevere sin bror til døden, og en far sit barn, og børn skal rejse sig imod forældre og få dem dømt til døden. Og I skal hades af alle på grund af mit navn. Men den, der holder ud til enden, skal frelses.

Et ord der er værd at lægge mærke til her er ordet NÅR. Der står ikke hvis de fører jer for retten, men når de fører jer for retten. Dette er altså ikke noget vi kan bede os fri for på dette tidspunkt. Der vil ikke være nogen åndelige kampsbønner, eller nogen smarte bibelske metoder til at leve et liv i overhalingsbanen med masser af succes, og heller ikke nogen juridisk undtagelse her som vi kan benytte os af her. De kommer og de vil hente os fordi vi er kristne, og har Jesus til Herre. Dette vil være en tid hvor der er plads til at være muslim, buddhist, ateist, m.v. Men der vil ikke være plads til folk der har sat Jesus på førstepladsen (se hvorfor i forrige afsnit her).

Nu kunne vi tænke at det forhåbentlig ikke sker i vores generation. Det kan jeg personligt ikke se noget galt i at tænke, men en ting der er vigtigere er at vi skal vide og være parat til at dette kunne ske i vores generation. Det kunne ske for dig og mig. Og hvis det bliver i vores tid, er vi så parate til at det skulle komme så vidt? Hvis vi ikke er parat til at blive forfulgt med den smule omkostninger det har for os i dag at leve et gudfrygtigt liv, hvorfor skulle vi så være parate til forfølgelse når det bliver meget voldsomt? Betaler vi kristne prisen for at efterfølge Jesus i dag, eller forsøger vi at undgå at betale den pris som andre gudfrygtige kristne betaler? Er det overhovedet spørgsmål vi tør stille os selv? Og hvad er det for en kirke der ikke gør folk parate til den forfølgelse som vil opstå på et tidspunkt? Er det en kirke der opfylder Jesu ord?

Se fortsættelsen som handler om Hvem der forfølger i det kommende afsnit.

Categories
Kirke Livet som kristen Overfladisk kristendom

En sekundær Jesus

Jeg har siddet og kigget lidt på hvordan andre kirkelejre bliver annonceret i år. Og det var ikke noget jeg blev opmuntret af. For at sige det på dansk, så var der langt mellem snapsene. Jeg fandt en spændende lejr som jeg synes så ud til at være bibelcentreret. Det var den der bliver holdt af Nyt Liv. Den kan ses på dette link: Nyt Livs bibellejr. Derudover er der selvfølgelig også Tilbage til bibelens lejr som man kan se på dette link Bibellejren Resurection Reformation med Peter Hammond. Jeg tror bestemt der er flere gode lejre, men de er efterhånden svære at finde.
Når man kigger på hvordan de enkelte lejre promoverer sig, så er der en ting der slår mig; hvor er Jesus henne? Det er som om at det langt mere handler om have en fed lejr, med godt sammenhold, masser af aktiviteter, fest, god mad, sjove indslag, sej musik. Undervisningen bliver heller ikke promoveret som om den handler om Jesus. Det handler mere om ledelse, hvordan opnår man bedre fællesskaber, hvordan engagerer man folk mere, hvordan kan kirken være “relevant” i en ny tid, og så videre og så videre. Men Jesus, Ham hører vi kun om som en sekundær person. Jesus har fået en anden plads, og Hans ord er blevet sat hen på den bænk hvor de ensomme dansere sidder og venter forgæves på en der vil byde dem op til dans.

Hvorfor ?
Hvorfor skulle man egentlig tage på en “bibellejr” hvor der ikke er fokus på bibelen? Jeg har ikke rigtig ord for hvor målløs jeg er overfor dette. Hvorfor i alverden bruger man tid på at arrangere disse store lejre, hvor fokus er blevet på sekundære områder, men hvor kirkens hovedperson, istedet er blevet udskiftet med de sekundære områder? Hvorfor er der ikke længere plads til evangeliet på disse lejre? Er der da noget der er vigtigere end evangeliet?
Nogen vil måske spørge hvad det er for lejre jeg mener her, men jeg vil i denne omgang lade være med at linke til dem jeg taler om. Folk bliver altid så vrede når jeg gør det. Men den lejr du måske har tænkt dig at tag med på, prøv lige selv og se om du kan finde en klar forkyndelse af Jesus der. Find ud af om det er Jesus der er i centrum eller mennesker istedet. Er det aktiviteterne der bliver promoveret, eller er det evangeliet? Er det kirkens strategier, og hensigter der bliver promoveret eller er det Jesus som synderes frelser der bliver vist frem?

Vælg din bibellejr med omhu, hvis du har tænkt dig at tage på lejr. For den lejr du vælger viser også om det er Jesus der er dit centrum, eller om det bare er din kirkeretning, eller dine sociale relationer. Dette skriver jeg ikke for at promovere TIlbage til Bibelens lejr, for jeg ved at der er andre gode lejre, med gode forkyndere der ikke er bange for fortsat at prædike evangeliet klart. Men vælg en lejr hvor du kan være sammen med kristne som er tørstige efter mere af evangeliet, og hvor de får den tørst tilfredsstillet.

Categories
Bibelen Falsk Lære Livet som kristen Overfladisk kristendom

Paradokset om splittelse. Del 2

For at kunne forstå hvornår splittelse er i orden og bibelsk, og hvornår det er ubibelsk og dermed syndigt, må vi naturligvis vende os til skriften. Her er der en god idé dels at se på grundteksten, men også se på det i den kontekst vi læser det i. En læser havde gjort opmærksom på at de ord der bliver brugt om splittelse i hhv, Mattæus 10.35 og Galaterne 5.20 var lidt forskellige. Men begge ord har også den samme rod, og jeg synes ikke umiddelbart at der er den store forskel på ordene, men jeg vil anbefale at læse hvad der blev skrevet om grundteksten i den første kommentar på første del af serien på dette link.
Men jeg synes det ser ud til at det er konteksten der her får størst overvægt. Så lad os se på det Jesus siger først i Mattæus 10.35 i den sammenhæng det bliver sagt i. Så må vi se på Galaterbrevets kontekst senere.

” Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil jeg også kendes ved over for min fader, som er i himlene. Men den, der fornægter mig over for mennesker, vil jeg også fornægte over for min fader, som er i himlene. Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd. Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor, og en mand får sine husfolk til fjender. Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd. Og den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd. Den, der har reddet sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det.” Mattæus 10.32-38.

Det her handler tydeligvis om hvem der tilhører Jesus, og hvem der ikke gør. Og det er noget som står helt klart af Jesu tale her. Men hvem er det så der tilhører Jesus Kristus? Det er dem som vil kendes ved Jesus overfor mennesker, og have en klar tro på Ham. Det er dem som sætter deres frelser højere end deres familiemedlemmer. Og med familiemedlemmer tror jeg Jesus vil vise meget mere end dette. For det er muligt at årsagen til at det er far og mor, datter og søn o.l. der bliver taget frem, er at det er disse  vi normalt vil gøre rigtig meget for, og tilsidesætte vores selviskhed for. Når vi skal sætte dem til side for Jesu skyld, så burde det også gælde for andre som vi sætter højt. Det kan være folk som står os nær i det kirkelige eksempelvis. De skal naturligvis heller ikke stå imellem Gud og os. Så dette bør gælde for alle menneskelige forhold.

Hvis vi ser på hvordan skriftstedet starter, ser det ud til at der vil komme splid mellem dem der ikke vil kendes ved Jesus Kristus overfor mennesker, og dem der vil kendes ved Jesus Kristus overfor mennesker. De sidste er dem der ikke er flove over deres tro, og ikke er bange for at holde fast i ordet, selvom det giver modstand. Mens de første enten skjuler deres tro, ikke har nogen tro, eller forsøger at tilpasse deres tro så den ikke vækker anstød. Eksempelvis folk der bøjer Guds ord, for at undgå uønskede konflikter med folk i denne verden.

Hvis vi ser på hvordan skriftstedet slutter, kan vi se at det også handler om dem der sætter denne verden højere end Gud. De prioriterer menneskelige relationer frem for relationen til Gud. Til allersidst ser vi hvad der virkelig skiller ”Den, der har reddet sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det”. Her ser vi at en sand kristen, er en der har mistet sit eget liv, og ikke længere lever for sig selv. Den sande kristne har fået et nyt liv, og det liv har den kristne i Jesus Kristus. Som der står i Galaterne 2.20 i den gamle oversættelse:

”det er ikke længere mig der lever, men Kristus lever i mig”

Så den splittelse som Jesus taler om, er altså ikke en splittelse af kristne. Men en splittelse mellem dem der tilhører Jesus, og dem der ikke gør. I denne splittelse indgår både folk der bekender sig til kristendommen og folk der ikke gør. Dvs dem som bliver skilt fra Jesu flok, også er dem som går under falske omvendte. Folk som muligvis kan siges at være kulturkristne, eller folk som har tjent i kirken, men aldrig har sagt ja til at blive født på ny. Mellem disse folk og de sande troende, vil Jesus sætte splid.

Så vi kan se at den splid der er i orden, og bibelsk korrekt, er den form der sætter splittelse mellem de sande troende og dem der ikke er sande troende. Men det i sig selv har flere gange været nok til at folk er blevet bedømt for at være vranglære. Noget som Jesus selv oplevede. Men også noget som Hans efterfølgere har oplevet, såsom Martin Luther, John Wesley, Jan Hus m.fl. har kunne mærke.

Categories
Overfladisk kristendom

Strøtanker: Miley Cyrus, seksuel dans og Jesus

For et par dage siden kom jeg til at zappe forbi programmet Boogie på DR1. Der var der en video med den kendte teenager Miley Cyrus (Hanna Montana) som sang ”Party in the USA”. Videoen viste hendes kropsformer på en måde der var klar seksuel, hende bevægelser var seksuelle, og de andre kvinder i videoen udtrykte også seksualitet, ved at udstille deres krop som et sexprodukt. Jeg synes i forvejen det er trist, at man sender den slags til vor tids unge på Danmarks Radio, som i stedet burde prioritere at give de unge værdier, og ting at tænke over. Men det er hvad det er, DR1 er en sekulær kanal. Det som sårede mig mest, var at den pige (Miley Cyrus) som var i videoen, bliver anset af flere for at være en kristen. Hun er bl.a. blevet vist frem som en kristen i Udfordringen d.25/6 2008. Der blev hun citeret for at sige:

”Ja! Vi elsker Jesus!” udbryder hun og danseren Mandy Jiroux.
”Han døde for vores synder. Så stor er han! Jesus rykker! Det er derfor, vi gør, hvad vi gør. Jeg synger, danser og optræder for Jesus. Når jeg tænker over det, så gør jeg faktisk alting for ham.”

Hmm, så det betyder altså også at når hun viser sin krop frem i fjernsynet på en måde der ægger mænd seksuelt, så gør hun det for Jesus? Og på grund af Jesus giver hun andre piger et billede af at det er deres krop, der er det mest interessante at skabe fokus på. Og oven i det forsøger at bilde kristne ind, at kristne kan vise sig frem på den måde, og gøre det for Jesu skyld. Hvad er det lige for en Jesus hun tror på, og kan man overhovedet kalde det kristendom? Engang var det ikke noget svært spørgsmål at stille folk. Det kunne både kristne såvel som ikke kristne svare på. Men i dag, så tør vi ikke bedømme den slags mere. Vi vil hellere sige at Miley Cyrus har sin egen måde at være kristen på, og andre har deres. Det ville være langt bedre hvis det var Guds ord, der var afgørende for om man kan kalde sig en kristen eller ej.

Categories
Bibelen Kirke Livet som kristen Overfladisk kristendom

Svin, frafald og menigheden. Podcast fra omvendelse.dk

I Mattæusevangeliets ottende kapitel,  læser vi om to besatte, som Jesus driver dæmonerne ud af, og over i nogle svin istedet. I denne prædiken har jeg gået om bag teksten, og læst det vi normalt ikke lægger mærke til ved denne fortælling. Det viser sig at der er et gemt budskab som viser betydningen af menigheden. Samt faren for frafald, når man ikke har Guds syn på menigheden. Hvad svinene har med den sag at gøre, må du selv høre for at finde ud af.

Find fem fejl
Denne prædiken havde jeg kun et døgns tid til at forberede, da jeg blev bedt dagen før gudstjenesten om jeg kunne tage over. Det sagde jeg ja til. Men det betyder også at jeg ikke fik nedskrevet og gennemtænkt alt i min prædiken. Det var mere stikord, end et manuskript jeg brugte denne gang. Noget jeg ellers ikke gør så meget mere. Men det betyder også at hvis man virkelig ønsker at finde fejl ved min forkyndelse, så er der en god mulighed for det denne gang. Der er jo flere folk der kommenterer for tiden, der åbenbart har en stor lyst til at finde fejl ved det jeg siger og skriver. Så her har de fået god mulighed for at finde dem. Jeg mener dog ikke at jeg har forkyndt afgørende fejl i denne prædiken, og mener også at budskabet vejer mere end de småfejl jeg begår. Men hvis der er nogen som har noget de synes er forkert her, så vil jeg gerne tage imod kritikken. Den blev heldigvis taget godt imod i kirken hvor jeg prædikede den, det håber jeg også der er nogen der vil gøre her på bloggen.

Titlen “Svin, frafald og menigheden” fandt jeg dog først frem til, efter jeg havde holdt prædikenen.

Categories
Endetiden Kirke Overfladisk kristendom

Når kirken ikke prædiker sandheden. Af Francis Schaeffer

“Her er den store evangeliske katastrofe- den evangeliske verdens svigt af opgaven at stå for sandheden som sandhed. Der er kun et ord for dette, nemlig tilpasning: Den evangeliske kirke har sørget for plads til denne verdens tidsånd. Og lad os forstå, at det at tilpasse sig denne verdens tidsånd i vor tidsalder, er intet mindre end den mest grove form for verdslighed i den rigtige definition af dette ord. Og med den rigtige definition af verdslighed, må vi sige med tårer, med undtagelser, at den evangeliske kirke er verdslig og er ikke tro mod den levende Kristus.”

Sagt og skrevet af Francis Schaeffer før sin død i 1984. Her er originalen:

Here is the great evangelical disaster—the failure of the evangelical world to stand for truth as truth. There is only one word for this—namely accommodation: the evangelical church has accommodated to the world spirit of the age. And let us understand that to accommodate to the world spirit about us in our age is nothing less than the most gross form of worldliness in the proper definition of that word. And with this proper definition of worldliness, we must say with tears, with exceptions, the evangelical church is worldly and not faithful to the living Christ.

– Francis Schaeffer

Categories
Korset Overfladisk kristendom Prædikener Synd videoer

Hvad svarer Paul Washer til kritikken af ham?

I noget af den debat der kom frem på indlægget “Og vi spiller DØØØØDSmetal“, var der en der påstod at Paul Washer var en vranglærer. Han skrev ovenikøbet at Washer lærte at man skulle leve perfekte liv for at være en kristen. Det ved jeg er en total løgn. For jeg har hørt adskillige prædikener med Paul Washer, og jeg har også brugt flere dage sammen med ham her i Danmark. Og hvis der er noget han ikke mener så er det det. Han har sagt at det er den eneste måde vi kan gøre os fortjent til Guds kærlighed, men da det ikke er muligt for os, er der ingen af os der fortjener Guds kærlighed. Paul Washer prædiker med andre ord, at vi ikke fortjener noget som helst fra Gud, men at Gud alligevel sendte sin søn, og lod Ham blive knust af sin egen vrede i vores sted.
Men udover den anklage var der et link til en side som beskrev Paul Washer berømte prædiken Shocking youth message var vranglære. Den kiggede jeg lidt på, og måtte igen tage mig til hovedet. Det var en hjemmeside der hvis jeg skal give en hurtig bedømmelse af den, lignede Tagryggen.dk. Der stod nogle gode ting i, men det var blandet sammen med en masse vrøvl og ekstremiteter. En af de der “everybodys stupid but me” hjemmesider. Men lad det nu være. Det er heldigvis muligt at høre hvad Paul Washer selv svarer på den kritik der har været af hans forkyndelse. Også den berømte Shocking youth message. Og han er faktisk ret ydmyg, så til dem der mener at Washer er galt på den, så se lige den her video hvor han svarer på kritikken.

Men de burde også se hans prædiken fra Randersmødet fra i sommers. Jeg vil rigtig gerne høre hvad det er I mener er forkert ved den. Jeg har faktisk selv ganske lidt kritik af den, men igen mener jeg ikke at det er noget der ødelæggende. For det er en klar forkyndelse af evangeliet vi hører her. Men det er en forkyndelse som gør opmærksom på at det koster noget at følge Jesus. Noget som mange prædikanter desværre ikke prædiker mere. Måske er det reelt set det at han prædiker om Jesus, så man kan høre at det koster noget at være en kristen, der gør at folk kalder ham en vranglære. Netop fordi de ikke bryder sig om at betale den pris det koster at være en kristen. Det virker også for nogen som en høj pris, for det koster os retten til vore egne liv. Men hvad vi ofte glemmer er at vore liv ikke er noget værd, når vi lever afskåret fra Kristus. Så hvorfor holde krampagtigt fast i et værdiløst liv, når det ikke er mere værd, og det Jesus har til os, er så meget mere værd? Men hør selv forkyndelsen her. En forkyndelse som der er brug for i rigtig mange danske kirker!

Categories
Falsk Lære Kirke Overfladisk kristendom

40 pakker lurpak

Jeg er igennem de sidste 12 år blevet lettere kraftig. Mit BMI lå tættere på de tredive, end på de max 25 som man siger man skal ligge på. Umiddelbart syntes jeg jo ikke at det var et problem. For jeg havde jo ikke noget behov for at vise mig frem som strandløve på de danske strande om sommeren. Men efterhånden kunne jeg godt se at det kunne blive et problem for mig. For der er jo følgesygdomme af overvægt. Såsom sukkersyge, flere kræfttyper, slidgigt m.m. Og for et par måneder siden kom motivationen så, og jeg valgte at gå i gang med at tabe mig.

Jeg har ikke fulgt nogle af de overtroiske uvidenskabelige råd. Ikke noget med Atkins kulhydratfrie kur, eller yin og yan mad, eller den slags. Nej, det skulle være god gammeldags slankekur, med magert mad, masser af frugt og grønsager, og groft brød, sammen med en en full body workout. Workouten er dog ikke helt gammeldags, den får jeg ved hjælp af mit Nintendo Wii EA Actice program. Det har været hårdt, men det har virket. Jeg har tabt hvad der mindst svarer til 40 pakker lurpak smør. Så min BMI er nu nede på et normalt niveua igen (efter 12 år hvor den har været over det normale).

Jeg kan godt se at jeg har tabt mig, men at det svarer til over 40 pakker lurpaksmør, det har jeg svært ved at fatte. For det er altså ret meget fedt at have hængende på sig. Men det har været der, og nu er det væk, og det kan ses af folk. Folk kunne også godt igennem mange år se at jeg var lidt fedladen, men jeg syntes selv at det ikke var et stort problem. For jeg var jo glad for mig, og ønskede ikke at lave om på det. Men i dag kan jeg godt se at jeg har levet livet farligt.

En alt for fed kirke
Sådan er der nu også mange kirker der lever i dag. De spiser forkert, særlig af for meget amerikansk letfordærvelig ”christianity”, som ikke ser ud til at koste ret meget. Men det sniger sig ind og sætter sig op af de vitale dele af kirken, og det er også der omkostningerne viser sig. Ligesom fedtet havde sat sig rundt om mine tarme, og mine indvolde, har vranglære sat sig på mange af kirkens folk. Men på en måde så de ikke kan se at det skulle være noget galt med det. De siger måske at der kan være problemer her og der, men det nok ikke er så alvorligt. Ligesom jeg selv havde svært ved at se at min fedme var et problem, så har mange kristne svært ved at erkende at vranglære er et problem i dag. Og årsagen er ganske enkel. Som jeg elskede at spise croissanter, stegt flæsk, spaghetti carbonara, friturestegte pommes frittes m.v. således elsker mange af disse folk også den vranglære som de i dag spiser gladelig af. De ønsker ikke at give slip på den, fordi den smager godt. Men det er stadig vranglære, og konsekvenserne af vranglæren er så stor at selv verden kan se at disse kirker gør det forkert. Og selv når det sker, vælger mange stadig at holde fast i vranglæren. Hvor ville det dog være rart hvis der var kirker som kunne se at de 40 pakker lurpak smør de har hængende på sig, ikke er til gavn, men kun er med til at nedsætte deres effektivitet. I værste fald vil det dræbe dem. De skulle tage og begynde at spise rigtigt i stedet. Ved at spise det som kirken har fået besked på er kirkens mad, nemlig Guds ord. Den bliver vi ikke fedladne af, den holder os i stedet sunde og stærke, og er det ikke meget bedre?

Her er lige et eksempel fra et verdsligt satireprogram der ikke har svært ved at se når kirken gør det forkert. Det burde vi faktisk heller ikke have svært ved at se.

Categories
Overfladisk kristendom Synd

Kirken og Hollywood 3

Se første afsnit på dette link.

Og andet afsnit på dette link.

Da det meste af en generation af kristne igennem fyrre år, var blevet vant til at biografturene var en fast bestanddel af ens liv, ændrede Hollywood stil. I 1968 gik man væk fra det moralske regelsæt “The Hays code” og tillod blasfemi, nøgenhed, og lignende ting som “The Hays code” var imod. Man begyndte at fremstille synd som noget godt, som om det ikke havde nogen konskekvens. Utroskab og anden sex udenfor ægteskab blev nu normalt at se i film. Det var ellers ikke noget man så før. Man så henvisninger til det, men man viste det ikke eksplicit. Eksempelvis havde Afred Hitchcock adskillige måder at vise at nu havde parret i filmen sex. Men det blev gjort på en måde så kun voksne fattede det, mens et barn ikke ville kunne se sammenhængen. Den form for kunstnerisk filmsprog var der ikke længere brug for, nu da man ikke længere levede op til de moralske spilleregler man havde under “the Hays code”.

Men nu vokser der en ny generation op. Den gamle generation var vant til at der ikke blev forsøgt at ændre på folks religiøse indstillinger, når man gik i biografen, og de tænkte ikke over at Hollywood havde forladt det gamle moralkodeks. Så man kunne da ikke se at der skulle være noget problem i at gå i biografen. For det var vel ikke så galt, tænkte man. Den gamle generation så ikke filmene selv, da man jo var blevet voksen og havde børn, og ikke havde tid til den slags mere. Den nye generation kunne nu gå i biografen, og blive påvirket på alle mulige mærkværdige måder, uden at forældrene havde nogen større forståelse for hvad der skete. For nu kunne man i biografen se de beskidte sider af samfundet udstillet som om det var normalt. Oven i det kunne man også se kristne blev fremstillet på film som komplet idioter, der ikke havde evnen til at tænke selv, og som så dæmoner alle vegne. Det var ikke alle film der var sådan, men det var noget som forekom. Og når det forekom medførte det ikke at man gik ud af biografsalen, man så istedet filmen færdig, man havde jo betalt for sin billet. Man kunne også godt gå ind og se en umoralsk film, hvis bare den havde fået gode anmeldelser, man valgte bare at se igennem fingre med blasfemien, nøgenheden, volden osv. Som man sagde “Jamen så er det jo ikke muligt at se nogen film”, hvilket jo nok var at overdrive situationen lidt, for der blev jo stadig lavet acceptable film.

Slut med boykot
Man havde måske en mening om at der var nogle forkerte elementer i filmen, men man syntes jo heller ikke at man skulle være “ekstrem” og ligefrem boykotte biograffilm. Hvilket jo var det kristne gjorde i tyverne, netop pga den syndige livsstil som Hollywood stod for og promoverede. Så efterhånden blev den naturlige modstand man som kristen havde imod synd, brudt ned. Man så det jo ofte alligevel. Man spiste det som om det var fast food, og tænkte at det nok ikke gjorde så meget, for Gud beskytter jo sine egne. Med andre ord, så fik man en fatalistisk tilgang til livet, da Gud jo sørgede for os ligegyldigt hvad. Men det er en helt anden historie.

Men hvad konsekvenserne af dette er i dag, hos de unge der har tilknytning til kirken, og hos kristne der har professionelle meninger om film, vil jeg forsøge at besvare i de næste afsnit af denne serie. Konsekvenserne er ret vidtrækkende synes jeg selv, men vurder selv om du er enig i dette, efterhånden som serien fortsætter.

Categories
Kirke Overfladisk kristendom

Mænd af den forkerte støbning. Mark Driscoll

Der findes masser af folk i kirkerne som er villige til at tjene. Men det er ikke alle der er villige til at tjene Gud, en stor del har valgt at tjene mennesker istedet. Dem som kender evangeliet, spærrer det ofte inde istedet når de får mulighed for at prædike det. En der har gjort dette for nylig er den såkaldte “cursing pastor” Mark Driscoll. Til den nye læser kan jeg fortælle at Driscoll er kendt for at bruge et sprog, der ikke er helt i orden fra prædikestolen og har nogle mærkværdige ytringer om sex som er langtfra det en pastor burde sige, deraf har han fået navnet “the cursing pastor”. Men han har også flere gange vist at han har en god teologisk forståelse, og dermed at han kender evangeliet. Men…..

Mark Driscoll har for nylig været forbi og prædike hos Robert Schuller (den søgervenlige kirkes bedstefar ifølge nogen). Det er i en ret stor kirke i LA der hedder “The Chrystal Cathedral”. Det er en stor glasbygning, som er en af de allermest søgervenlige kirker. En søgervenlighed der er gået så meget i ekstremer at man ikke prædiker evangeliet der. Det er ganske enkelt et andet evangelium som handler om at få selvværd og et godt liv, istedet for omvendelse til Kristus.

Hvad ville du sige?
Hvis du fik mulighed for at prædike evangeliet i en kirke hvor evangeliet ikke bliver forkyndt, hvad ville du så gøre? Personlig ville jeg (og jeg ved flere andre) give dem evangeliet klart og tydeligt, så dem der ikke har hørt det før, kan fatte hvad det handler om. Jeg ville tale om synd, og definere hvad det er. Jeg ville tale om retfærdighed, og vise hvorfor det er vigtigt at Gud er retfærdig. Jeg ville advare imod den kommende dom, og slutte af med at pege på korset som det eneste sted hvor der er håb for os mennesker. Fordi vi er uden håb hvis det ikke var for Jesu Kristi stedfortrædende død på korset. Årsagen til at jeg ville tale om dette, er at bibelen siger at når Helligånden kommer, vil Han overbevise om synd, dom og retfærdighed. Og Helligånden virker igennem det ord der bliver prædiket.

Den mulighed fik Mark Driscoll for nylig. Men istedet for at prædike ordet, så prædikede han en ganske banal prædiken med nogle selvfølgeligheder som man har hørt så mange gange før. Dertil havde han muligheden for at give evangeliet da Schuller spurgte ham om hvordan han blev kristen, og hvordan han var som pastor. Men Driscoll svarede istedet hvornår han blev frelst, uden at fortælle om omvendelsen, og sagde om hans job som pastor at “han prædikede lang tid og råbte en masse”.  Dertil havde Driscoll for engang skyld tage et jakkesæt på, istedet for hans normale ungdommelige outfit.

Driscol prædikede for mennesker
Det irriterende ved Driscolls prædiken var, at den virkede til at være skåret til, så han kunne få lov at komme og prædike igen. Dette er jo en velkendt kirke, og Driscoll kunne af naturlige årsager have tænkt, at det nok var bedst at prædike så folk ikke blev stødt, men følte sig godt tilpas. Men desværre er det ikke det vi er blevet bedt om af Jesus. Driscoll havde muligheden for at give nogen der ellers næsten aldrig hører evangeliet et klart Guds ord, men han fejlede. Han har vist at han er en mand af den forkerte støbning.

Jeg vil i nogle kommende indlæg vise forskel på mænd af den rette støbning og af den forkerte støbning. Desværre for Driscoll endte han ikke i  den gode kategori. Men måske bliver den næste jeg tager frem en som man kan sige er af den “rette støbning”?

Hvis du ønsker at se Mark Driscoll spilde folks tid, kan du se videoen her:Mark Driscoll i Chrystal Cathedral.

Tillæg til ovenstående:
Efter at have skrevet dette, tænkte jeg at der kan være folk som har svært ved at se der var noget forkert ved det Driscoll gjorde, eller nærmere sagt ikke gjorde. Det kan jeg godt sætte mig ind i, da jeg selv i mange år har været vant til et udvandet evangelium, som gjorde at jeg måtte nøjes med de små krummer man kunne få fat i her og der i forkyndelsen. Så derfor var det nok på sin plads at have noget at sammenligne med. En som jeg synes gør det rigtig godt her er Paul Washer. I denne berømte video taler han for 5000 unge baptister, som er på en konference hvor næsten alt det andet var udvandet kristendom. Han ved godt at han nok ikke bliver inviteret igen til denne konference, alligevel valgte han at give dem det fulde evangelium. For det handlede ikke om at han måtte få en platform til en anden gang. Men om at disse unge måtte høre det klare og enkle evangelium forkyndt så det også gav mening. Men sammenlign selv Mark Driscolls prædiken med den her. For der er bestemt forskel. Den ene er af en mand af den forkerte støbning, den anden af en mand af den rette støbning.