Category: Overfladisk kristendom

Categories
Evangelisation Overfladisk kristendom Synd

Det gider man da ikke høre på!

Der var engang en kvinde fra den karismatiske bevægelse der ringede til mig, og sagde at jeg gjorde det helt forkert. Hun sagde at min metode at forkynde evangeliet på skræmte folk væk. For der var alt for meget synd og Helvede i det, og hvem ville dog høre på det? Hun ville have jeg skulle prædike ligesom hun gjorde. ”En Jesus der elsker dig præcis som du er” var det budskab hun ville levere, selvom hun udemærket godt vidste at det ikke var sandt. Hun vidste nemlig godt at synd er brud mod Guds lov og at straffen var evig dom i Helvede. Men hun var overbevist om at det med forståelsen af at man var en synder, måtte komme efter man var blevet frelst. For sådan mente hun selv at hun var blevet frelst, og så måtte alle andre blive frelst på samme måde som hende. Men hvis Jesus elsker os præcis som vi er, så var det jo ikke nødvendigt for Ham at betale for vore synder på et kors, for så kunne Han jo bare elske os som vi var. Vi skal jo ikke glemme at korset viser at Gud netop ikke kan elske os som vi er, men for at give os sin kærlighed, måtte Han betale vores straf for at kunne fjerne det som adskiller os fra Ham.

Det gider man da ikke høre på!
Kvindens anklage gik på at ingen havde lyst til at høre at man var en synder, eller var på vej til Helvede. Så derfor måtte jeg da stoppe med det, når der ikke var nogen interesse for det. Hun kom også med det sædvanlige angreb som jeg har hørt fra andre før: Hvor mange er blevet frelst igennem det du gør? Her kunne jeg godt have givet hende nogle tal. Men det valgte jeg ikke i denne situation, dels fordi jeg ikke kender de eksakte tal. Der er også nogen jeg ikke ved om de er blevet frelst, eller om det kun var en overfladisk hændelse. Istedet for at give hende tal, spurgte jeg hende om hun dermed mente at det som Jeremias prædikede var forkert. For der var kun en enkelt skriver der ville høre på ham. Resten af befolkningen ville ikke have med ham at gøre. Så hvorfor lavede Jeremias ikke bare sit budskab om, så det lød lækkert i folks øre.

Jeg spurgte hende om Noa havde grebet det helt forkert an, siden det kun var hans sønner og deres hustruer der blev frelst i arken. For resten af verdens befolkning døde. Kunne Noah ikke have prædiket lidt mere smart og lækkert for dem, så de tog med i arken. Han kunne jo have sagt; kom med i den sjove ark, det bliver en rigtig spændende tur.
Hun ville dog ikke give mig noget svar på disse spørgsmål, for de passede hende ikke. Men jeg er ikke kaldet til at prædike et budskab som er tilpasset menneskers lyster. Jeg er kaldet til at prædike Guds ord. Det skal jeg gøre i tide og i utide. Om det resulterer i menneskers frelse eller ej, er ikke op til mig. Det er op til Gud og det enkelte menneske. Jeg kan ikke i mig selv frelse nogen, derfor kan jeg heller ikke på antallet af frelste argumentere at Gud er med mig. Det kan kun bedømmes ud fra Guds ord, ikke på baggrund af tal.

Hun troede ikke på Helligånden
Men hvorfor skrev jeg så at det var en karismatisk kvinde der kontaktede mig? Er det et problem at hun kom fra den karismatiske bevægelse da? Nej, det behøver der ikke være. For der er mange dejlige kristne i de miljøer. Men hende her som påstod at hun troede på Helligåndens virke, viste med hendes snak at hun netop ikke troede på Helligåndens virke. For hvis hun virkelig troede at Helligånden virker i dag, så burde hun af alle også tro på at det kun er ved Guds Ånds hjælp at folk er villige til at høre evangeliets sande budskab. For hun har jo ret i at menneskeligt set så ønsker vi ikke at vide vi er syndere og fortjener Helvedes straf. Det er da bestemt ikke rart at høre på. Men hvis Gud virker ved sin Ånd, så kan vi netop godt tage imod dette budskab, og Jesus siger det jo selv i Joh. 6.44:

”Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham”

Vi har altså netop brug for at Gud drager ved sin Ånd hvis vi skal være i stand til at tage imod budskabet om frelse fra Jesus Kristus. Desværre mente denne dame ikke at det var Helligåndens opgave, hun mente at det var noget ganske andet Helligånden skulle. Såsom underlige mærkværdige oplevelser som ikke er grundet i bibelen.
Men bibelen viser at Helligåndens opgave er at overbevise om synd, retfærdighed og dom og pege på Jesus, og vores opgave er også at tale om synd, retfærdighed og dom, og pege på Jesus. Så der er god grund til at vores forkyndelse skal være bibelsk også selvom det kan være svær at høre på. For hvis Helligånden samtidig virker så kan det betyde at Gud frelser mennesker. Og er det ikke det vi ønsker?

Categories
Kirke Overfladisk kristendom

Er det sådan her vi sælger kristendom?

Forestil dig at du er til jobsamtale, fordi du er på udkig efter et nyt job. Samtalen foregår mellem dig og direktøren for den virksomhed som du søger stilling hos, og den forløber sådan her:

Direktør: Goddag, værsgo at sid ned, så skal jeg fortælle dig om vores virksomhed.

Dig: Jo tak skal du have, og tak for at jeg måtte komme til samtale.

Direktør: Vores virksomhed er en rigtig glad virksomhed. Folk er så glade for at være her. Så det er jeg også sikker på at du vil synes.

Dig: Det lyder spændende, hvorfor synes de ansatte det?

Direktør: Uha, det er der rigtig mange årsager til. Vi har sørget for at der er gode vilkår for vore ansatte. De får de bedste stole at sidde i. Der er ovenikøbet Arne Jacobsen møbler i kantinen. Og nu vi er ved kantinen, den er helt fantastisk. Vi har haft ansøgere til vores virksomhed udelukkende fordi de har hørt om vores kantine. Men det er også Claus Meyer vi har ansat til at stå med ansvaret for den afdeling. Du ved ham kokken fra fjernsynet ikke?

Dig: Nå ham, ja ham kan jeg godt huske. Men det lyder da spændende.

Direktør: Jamen du har ikke hørt det bedste endnu. Hver uge kommer der en massør ind til dig og sørger for at løsne op i dine muskler. Du behøver heller ikke længere tænke på tøjvask og indkøb. Det har vi folk til at ordne. Bare tag tøjet med på arbejde, også det der skal kemisk renses, og send din indkøbsseddel til personaleindkøbsafdelingen, så ordner vi også det det for dig. Det er en del af din løn. Nå ja nu vi er ved lønnen, så får vi rigtig gode lønninger herinde. Udover gratis hjemmepc, bredbånd og betalt mobiltelefon, så får du en løn der ligger 25 % over andre i branchen.

Dig: Det lyder jo rigtig godt det her. Jeg kunne godt blive interesseret i at arbejde sådan et sted som her. Men hvad går jobbet egentlig ud på, for det stod der ikke rigtig noget om i jobannoncen?

Direktør: Aarh det skal du ikke tænke så meget over. Det skal du nok finde ud af lidt senere i forløbet. Bare tænk på at du skal have det godt og være en tilfreds og glad medarbejder.

Dig: Men jeg kunne nu godt tænke mig at vide hvad det er for arbejdsopgaver jeg skal påtage mig. Er der eksempelvis noget jeg skal gøre mere ud af end jeg har gjort før på nogen områder? Eller er det et job der er rettet til en som mig?

Direktør: Du behøver slet ikke tænke i de der baner. Du skal nok finde ud af det med indholdet når du engang er startet. Det er helt normalt at folk først finder ud af det senere.

Dig: Ja det kan godt være, men det er da unormalt at man ikke har et eller andet billede af hvad det er man skal arbejde med. Jeg kan da ikke starte i en virksomhed, udelukkende på baggrund af at folk er glade.

Direktør: Hvorfor ikke det, er du ikke lidt snæversynet nu?

Dig: Nej jeg prøver bare at være realistisk. Jeg synes at det med frynsegoderne lyder rigtig godt. Men hvis jeg finder ud af at arbejdsopgaverne ligger langt fra mine kompetencer, så vil jeg jo ikke blive tilfreds, og heller ikke jer.

Direktør: Vil du have jobbet eller ej?

Dig: Ikke hvis du ikke kan fortælle mig hvad jobbet indeholder.

Direktør: Jamen det er dig der siger nej til dit livs mulighed.

Dig: Det er meget muligt, men jeg er så realistisk at jeg godt vil vide hvad præcist det er jeg siger ja til!

Er det sådan vi prædiker
Og her stopper samtalen. Det lyder måske som en skør jobsamtale, men den måde som direktøren her forsøgte at sælge et job, er desværre den samme måde mange kristne forsøger at sælge kristendom på. Vi fokuserer kun på det man kan kalde frynsegoderne. Vi glemmer at fortælle kernebudskabet i evangeliet. Ja flere vælger endda at undgå kernebudskabet da man er bange for det skræmmer folk væk. Vi vil hellere sige: Du bliver lykkelig med Jesus. Men vi vil ikke sige: Du er nødt til at omvende dig fra dit eget liv, for at undgå Guds vrede. Vi vil hellere sige: Jesus kan helbrede dig. Men vi vil ikke sige at Jesus vil frelse dem fra evig smerte i Helvede, hvis de giver deres liv til Ham. Er der noget at sige til at dem der begynder at komme i kirkerne hurtigt forsvinder igen. De har fået en dårlig varebetegnelse for hvad kristendom er, og hvis varebetegnelsen ikke lever op til det man leverer, så bliver folk slemt skuffede. Vi tror ikke at folk vil høre det sande uforfalskede evangelium, så vi giver dem et andet budskab end det bibelske.
Men hvis vi vil have folk bliver overgivne kristne, og vil have at de kommer i kirken fordi de kan se det er godt for kristne at mødes om Jesus, så er vi nødt til at fortælle folk hvorfor de har brug for at omvende sig fra deres synder og bede Jesus om at frelse dem. Hvis vi kun giver dem overfladiske budskaber som folk ikke kan bygge deres liv på alligevel, så er vi ikke bedre end direktøren her som kun ville fokusere på frynsegoderne i stedet for kerneproduktet. Lad os istedet give folk det vigtigste budskab bibelen har, og det er evangeliet om frelse til syndere.

Categories
Overfladisk kristendom Synd

Det “kristne Danmark” bygger på de forkerte mirakler

Ifølge historien blev Danmark ”kristnet” af Harald Blåtand, da han blev overbevist af et guddommeligt mirakel udført af præsten Poppo. Det siges at Harald Blåtand havde brug for et mirakel til at overbevise ham om at den kristne Gud var bedre end de nordiske, og dengang troede man på at man ved at bære jernbyrd, kunne vise at Gud eller guderne var med en. Jernbyrd bestod i at man med sine bare hænder bar en klump rødglødende jern, og derefter skulle man vise sine hænder frem. Hvis der så ikke var sår, så var det et mirakel og man havde ret, men hvis man fik betændte sår, så havde man uret. Legenden siger at Poppo ikke viste tegn på at være blevet brændt af den rødglødende jernklump, og derfor lod Harald Blåtand sig døbe og erklære danerne kristne.
Ja, smuk historie, lidt ligesom et eventyr faktisk. Men der mangler noget, og så er historien tilmed symptomatisk for visse dele af kirkelivet i dagens danmark. For intetsteds i historiebøgerne hører vi om at præsten Poppo skulle have antydet hvad synd er for noget, og slet ikke noget om at syndens løn er døden og hvis vi dør uden Gud er der kun fortabelsen i vente for os. Intet sted i historien hører vi noget om at Harald Blåtand burde omvende sig fra sin synd og give sit liv til Jesus Kristus. Vi hører om noget så simpelt som et mirakel, og ved ikke engang om historien er sand eller ej. Om den er det er sådan set også sagen ligegyldig, for det var ikke Guds ord der overbeviste Harald Blåtand, men noget andet. Nogle mener det var politiske og økonomiske årsager der overbeviste Harald, og det er der bestemt også noget der tyder på.

Men det største problem her er at legenden her bilder folk ind at det skal være den slags mirakler der overbeviser folk om kristendommen. Det er en historie som nærmest kunne være blevet fortalt af vor tids diverse ”mirakelmagere. For de fokuserer heller ikke på at give folk et klart Guds ord som leder til omvendelse. Nej, de tror det er mirakler der skal overbevise folk om at tro på Jesus. Men de glemmer de vigtigste mirakler, hvis det endelig er at de vil bruge mirakler til dette. De bruger nemlig ikke megen tid på at omtale miraklet at Gud blev menneske og bøjede sig helt ned til os, vandrede med os, blev dømt uskyldigt til at dø en forbryders død på et kors, og der sonede vore synder, og fordi Han var syndfri og Guds søn, opstod fra de døde på tredjedagen og viste at Han har brudt dødens og syndens magt. Det mirakel er langt mere værd at se på, end at en hovedpine eller en smerte i knæet forsvinder kortvarigt (hvilket ikke engang er et mirakel).
Forstå mig ret, jeg har intet problem i at vi beder for syge, for det er bibelsk, og jeg tror også på at Gud helbreder i dag, for jeg har set det, og det er også bibelsk. Men jeg tror ikke på at det er den slags mirakler vi skal bruge til at overbevise folk om hvorfor de må give deres liv til Jesus. Vi har brug for at prædike Kristus for dem, så de kan se hvem Han er og hvorfor de har brug for at give deres liv til Ham. Ellers får vi kun falske omvendelser som Harald Blåtands og andre som valgte kristendommen af de forkerte årsager. Lad os prædike Guds ord så når folk giver deres liv til Kristus, så gør de det af de rigtige grunde, og ikke de forkerte. Lad os prædike Guds ord som Guds ord er, og ikke som vi selv ønsker det er.

Categories
Forvirret lære Kirke Overfladisk kristendom

Derfor støtter jeg, og advarer imod Moses Hansen

For et års tid siden blev det offentlig kendt at evangelisten Moses Hansen, havde været sin kone utro. Derfor valgte bestyrelsen for Pottemagerens Hus (en organisation Moses selv havde været med til at starte), at han ikke længere kunne være med i ledelsen af denne. Det gjorde de på trods af megen modstand fra det man lidt firkantet kan kalde Moses Hansens blinde efterfølgere. Alt for mange syntes det var skammeligt og forkert at Moses skulle træde tilbage, for han kunne jo blot tilgives og så var alt jo i orden igen. Ledelsen holdt dog glædeligvis fast i deres beslutning.

Derfor støtter jeg
Jeg skal være ærlig og indrømme at jeg ikke er den store Moses Hansen tilhænger, og hvorfor jeg ikke er det, vender jeg tilbage til. Men jeg vil godt erklære at det glæder mig usigeligt meget at Moses Hansen og hans kone Joy har valgt at blive sammen på trods af Moses synd. Joy havde fuld ret til at gå fra ham, og det ville ikke engang være syndigt af hende. Men hun valgte at tilgive og blive, hvilket var smukt og storsindet af hende. Det tror jeg er godt for både hende og ham, og jeg har samtidig respekt for at Moses også erkendte sin synd offentligt. Når man i forvejen er en offentlig person, så må man også stå til ansvar offentligt. Så på de områder støtter jeg Moses Hansen.

Derfor advarer jeg
Men jeg kan ikke støtte at Moses Hansen nu er på vej tilbage i tjeneste igen. For jeg er blevet oplyst om at han har fået oprettet en ny bestyrelse og en ny organisation som hedder “Ørneblikket” https://oerneblikket.dk/. Bestyrelsen består åbenbart af folk som ikke tror på det er Guds ord der er autoriteten, men at det er den enkeltes kald. Lidt ligesom vi så det med Todd Bentley for 10 år siden, som blev afsløret i druk og utroskab, men alligevel fik lov at fortsætte med at prædike på trods af at han var blev gift med den kvinde han havde været sin kone utro med. Todd Bentleys kald, var vigtigere end Guds ord. På samme måde er det også her med Moses Hansen.

Moses Hansen har en dårlig historik
Men om Moses havde været sin hustru utro eller ej, så burde Moses slet ikke være i tjeneste alligevel. Han har en historik som viser at han ikke har evnet at holde sig til den sunde lære. Han var med til at promovere og godkende trosbevægelsen i halvfemserne, da han var i apostolsk kirke i Herning. Han har igennem tiden arbejdet tæt sammen med og støttet og anbefalet Christian Hedegaard og Ruth Evensen, samt haft fællesskab med den selverklærede apostel Torben Søndergaard. Moses har tilmed sagt god for Hillsong, hvilket kom bag på mange da det skete. Mens hans søn Thomas Hansen i dag er leder af Hillsong Copenhagen, en falsk kirke der prædiker poppsykologi i stedet for evangeliet (ja, jeg har hørt flere prædikener derfra der viser dette). Moses har ikke irettesat sin søn for dette, men offentligt støttet hvad sønnen lavede. Så hvorfor og hvordan kan Moses der ellers udadtil virker så bibelsk støtte alt dette? Svaret er at det handler ikke om det er bibelsk for Moses Hansen, men om det virker radikalt og måske tilmed lidt vildt. Om det er radikalt bibelsk har Moses vist ikke er så vigtigt. Men at det er radikalt er vigtigt, bare det lyder bibelsk samtidig.

Så jeg finder det virkelig trist at der er nogen der fokuserer mere på Moses Hansen påståede kald, end de fokuserer på hans historik der viser manglende evne til at fokusere på evangeliet. De bliver blinde vejledere der kun vil lede blinde mere vild end de er i forvejen, og det er meget bekymrende.

Moses Hansen og hans hustru holder møde om dette om to dag her lørdag d. 9 juni i Ishøj. Hvilket man kan læse om her: http://fullgospel.dk/Indbydelser/Moses_og_Joy_Hansen_2018_09.06.pdf

Categories
Endetiden Forvirret lære Kirke Overfladisk kristendom

Ledelsesstrategier fra djævelen

Hos mange af frikirkerne i Danmark, har der i flere år været en mærkværdig fokus på ledelsesstrategier. Det er kommet til udtryk ved at pastorer i stort tal, er blevet sendt på det ene ledelseskursus efter det andet. Samtidig har de taget ”diplomuddannelse” eller lignende i lederskab. Under dette har der så været prædiket om ledelse, og om lederens rolle og kirkens opgave som efterfølgere af deres leder.
Megen af disse kursers indhold har ikke bygget på bibelsk sandhed, men på forskellige karl smart præsters ideer. Ofte fra en eller anden hot amerikansk pastor som har en stor kirke. Noget af kursernes indhold har sikkert været fin nok, men i store træk har kurserne fået præsterne til at fokusere på noget andet end evangeliet. For konsekvensen af de mange kurser kommer hurtigt til udtryk når man snakker med pastorerne. Det handler om ledelse. Ledelse mig der, og ledelse mig her, og ledelse alle vegne. Men nej løsningen på kirkens problemer er ikke mangel på ”ledelsesstrategi”, løsningen er at få præster der prædiker evangeliet!
Kirken i Danmark såvel som andre lande, vil aldrig fuldføre Gud vilje, hvis ikke den prædiker evangeliet klart og tydeligt. Det skal være sådan at det er nemt for folk at høre at det præsten taler om fra bibelen, peger på Jesus, og viser at Jesus er den eneste der kan frelse os. Hvis præsten i stedet for taler om hvordan man kan blive en bedre leder, eller hvordan man helst skal underordne sig sit lederskab osv. så kan man ligeså godt tage til en af de sekulære kurser i ledelse. For mange af dem er langt bedre og mere professionelle sat op. Kirken har ikke brug for præster der har diplom i lederskab. Den har brug for præster der står ved evangeliet, og ikke er bange for at prædike evangeliet.

Hvorfor kalder jeg det så “Ledelsesstrategier fra djævelen” er der måske nogen der tænker? Det skyldes ganske enkelt at de ting som får kirken til at miste fokus på Jesus og evangeliet, passer fint med djævelens ønske for kirken. Han ønsker at vi mister fokus på Kristus, og fokuserer på alt andet end ham. Så kan han få os til at fokusere mere på ledelse, så er han godt tilfreds. Lad os gøre Gud tilfreds og djævelen utilfreds i stedet. Det er en langt bedre strategi, og den er nem at følge.

Categories
Livet som kristen Overfladisk kristendom

Hvordan fik vi friskoler og religionsfrihed i Danmark?

Vi danskere tager tit mange ting for givet. Vi tror det er en menneskeret at komme gratis på hospitalet, og at det er en selvfølge at staten tager sig af de ældre (så vi selv kan slippe for at tage os af dem). Noget vi også tager for givet er retten til at sende vores børn i privatskole, i fald vi er utilfredse med det folkeskolen kan tilbyde, eller andre grunde. Men privatskoler er ikke en naturlov, der findes lande hvor de ikke er tilladt, og hvor det heller ikke er tilladt at hjemmeskole børnene.

En af de vægtigste årsager til at vi danskere har ret til at sende vore børn i privatskole eller hjemmeskole dem her i Danmark, skyldes “De Stærke Jyder”. En gruppe bibeltro kristne som var parat til at stå på bibelsk grund, også selvom det for nogle af dem betød at de måtte gå fra hus og hjem, og tilmed komme i fængsel (tugthus) for det. For lidt over 200 år siden var de stærkt utilfreds med en ændring i den lærebog om det kristne liv som skolerne i Danmark skulle have. De ville beholde den de havde i forvejen, og årsagen til det vil ryste mange af dem som ikke har det store historiske kendskab. Dette er en historie om hvordan Gud kan bruge få overgivne personer til at påvirke et helt land med evangeliet. Nogle gange har han brugt en kristen konge, andre gange kristne bønder. Men et står fast, hvis Gud vælger at bruge nogen, så er det Hans vilje som kommer til at ske, hvad end det sker igennem folk i høje stillinger eller det man kalder simple folk.

Denne lille parantes i den danske kirkehistorie talte Henrik Gren Hansen om på Nyt Livs lejr her i Juli, og den har min varmeste anbefaling. Dels fordi Henrik er i stand til i denne lille kirkehistorie at vise evangeliet, men også fordi der er så mange ting i denne historie som minder om de ting vi ser i dag. Så endnu engang får Kong Salomon ret i at “der ikke er noget nyt under solen”.

 

Categories
Forvirret lære Kirke Overfladisk kristendom

Gode eller dårlige tegn på en god eller dårlig kirke

For nogle år siden valgte en amerikansk pastor at skrive en liste som kunne vise hvordan man fandt ud af om en kirke var god eller dårlig. Det er jo fantastisk, for så kan vi andre stakler som ikke selv kan finde ud af dette endelig få et redskab dertil. Efter at have læst listen måtte jeg erkende at det var tragikomisk oplevelse at læse den. Metoderne var baseret på menneskelige følelser og ikke på bibelens anbefalinger. Pastorens anbefalinger har jeg her fremhævet med fed skrift, mens jeg lige har skrevet mine kommentarer nedenunder dem. Men inden du går i gang med at læse dem, så husk min mening er ikke at du skal være enig med hverken ham eller mig. Mit ønske er i første omgang at du kære læser må tænke over hvad der i virkeligheden er et godt tegn i Guds øjne ved en kirke. Men her er hvad pastoren siger med mine kommentarer:

Tegn nr 1: Ønsker folk mig velkommen som et job eller som en glæde?
Ja, det er da sikkert fint nok at blive budt ordentlig velkommen. Men jeg har før besøgt Jehovas Vidners Rigssal fordi der var nogen der ville snakke med mig om Gud og bibelen. De gange jeg har været hos dem har jeg altid fået den kæmpe velkomst og tilmed meget varm. Jeg tror det var normalt at omkring 90 % af rigssalen kom og gav mig hånden meget smilende (og der var mange). Det virkede faktisk ikke påtaget. Jeg følte mig virkelig velkommen. Men kan jeg virkelig bruge den fantastiske velkomst til at godkende Jehovas Vidners rigssal som en god kirke?
Jeg har forresten også fået rigtig god velkomst når jeg har besøgt Hillsong, men jeg har aldrig nogensinde hørt evangeliet blive prædiket i Hillsong. Hverken mens jeg var der eller på youtube og podcast. Så den med om velkomsten er god, mener jeg ikke kan bruges som argument.

Tegn nr 2: Ser stedet ud som om de forventer mig?
Øhh jeg er altså ikke nogen VIP, jeg kan da godt selv finde ud af at finde mig et sted at sidde ned. Jeg er ikke så vigtig at der skal være en velkomstkomite til at forestå den slags for mig.

Tegn nr 3: Er der spirituel musik mens folk samles i kirken?
Nårh ja, for hvis der ikke er spirituel musik mens jeg prøver at finde min plads, så vil jeg jo slet ikke komme i den rigtige stemning til at tage imod forkyndelsen. Hvor må det have været svært for de første menigheder, for de havde jo ikke cd-afspillere og store smarte højttalere. De havde nok hyret et orkester istedet, så folk kunne komme i den rette stemning, før de satte sig ned.

Tegn nr 4: Bevæger musikken mig?
Ja, det er godt nok vigtigt. Der skal være fed musik, teksterne betyder ikke så meget, bare jeg får gåsehud af musikken, for så kan jeg jo sige at jeg havde en “åndelig oplevelse”. For er gåsehud ikke det vi plejer at sige vi får, når vi har haft en åndelig oplevelse? Man kan nogen gange undre sig over at Jesus ikke havde et lovsangsband på før han startede bjergprædikenen. Hvorfor gjorde Jesus det ofte helt forkert i forhold til visse moderne pastorers smarte anbefalinger?

Tegn nr 4: Smiler præsten?
Uha det er godt nok rigtigt. Hvis præsten ikke smiler, så må der bestemt være noget galt. At han ikke kan finde ud af at prædike et klart bibelsk budskab betyder jo ikke så meget. Men hvis han smiler så er alt jo godt. Ham der Joel Osteen han smiler jo også rigtig meget, men prædiker aldrig evangeliet, men et eller andet feel good budskab som kildrer i folks ører. Men han smiler og så må det vel være godt hvis disse anbefalinger er gode.

Tegn nr 5: Indeholder prædikenens titel et relevant emne som jeg er interesseret i?
Nå ja det kan jeg da godt se er supervigtigt. For kirke handler jo kun om mig, mig og så mig og hvad JEG er interesseret i. Så hvis jeg kun er interesseret i superhelte, så er det ikke en god kirke for mig medmindre præsten har et emne som omhandler superhelte. Lucky for mig at det er ret nemt for tiden at finden præst der tager udgangspunkt i superheltefilm istedet for Bibelen. Men hvorfor kan man ikke finden en kirke der prædiker om Formel 1 for det er den eneste sport jeg synes er spændende. Giv mig en Formel 1 kirke NU!

Tegn nr 6: Taler præsten med ydmyghed og autoritet?
OK, jeg accepterer at dette faktisk er et vigtigt og godt tegn for en præst. Men det kan ikke stå alene, for hvis budskabet ikke er bibelsk, så er det fuldstændig ligegyldigt hvor ydmyg præsten er, og nærmest farlig hvis han han taler med autoritet, men har et ubibelsk budskab. Man kan sagtens finde ydmyge personer med forkerte budskaber. Tag bare ham der Dalai Lama, han er da godt nok ydmyg, og har åbenbart meget autoritet når folk vil høre så meget på ham som de gør. Men ja ydmyghed er en god ting, hvis den bygger på en overgivelse til Kristus. Og det ville være rart hvis præsten ikke taler med sin egen autoritet, men forstår at det er bibelen der er hans autoritet, og ikke ham selv!

Tegn nr 7: Føler jeg Guds nærhed?
Hmm kan det virkelig passe at hvis jeg ikke har kunnet føle Guds nærhed i kirken, så må der være noget galt. Jeg mener ikke at kristendom skal vurderes på en følelse som ikke kan forklares. Kristendom er langt mere end det, og det er altså ikke hver gang man kan “føle” Guds nærhed.

Tegn nr 8: Er gudstjenesten under 71 minutter?
Personlig er jeg glad for at gudstjenesten ikke er for lang tid, men der er ikke nogen bibelske argumenter for at den skal være under 71 minutter. I Rødkærsbro Frikirke som jeg er en del af, plejer gudstjenesterne at være imellem 5 og 6 kvarter, så vi kan åbentbart ikke godkendes her. Men jeg ved om andre kirker hvor man mener det skal vare mindst 2 timer og hvor det forventes at prædikenen er ca en time eller mere. Men igen, der findes ingen bibelske argumenter for varigheden af en gudstjeneste. Til gengæld er der argumenter for hvad der skal ske til en gudstjeneste, såsom forkyndelse af skriften.

 

Mine eftertanker: Istedet for at vurdere om en kirke er god udfra hvordan det passer med tidsånden, eller hvor meget underholdning eller følelser man nu engang har, så må vi igen finde ud af at det er Bibelen der er målesnoren for om en kirke er god eller dårlig. Hvis man vil finde nogle virkelig gode argumenter for dette, kan jeg anbefale Johannes Åbenbaringen kapitel 2 og 3. For i dem finder vi syv breve til syv menigheder som alle er fra Jesus. Disse breve har langt mere betydning end en amerikansk pastor der har glemt sin bibel i sin bedømmelse. Har du ikke læst disse kapitler endnu, så gør det, for de er rigtig gode og sjovt nok nemme at forstå, selvom mange synes at Johannes Åbenbaringen er svær at forstå. Disse to kapitler er ligetil.

Categories
Omvendelse Overfladisk kristendom Troens forsvar

Vi har glemt hvordan man laver en Bolognesesauce!

En af de mest kendte pastaretter fra Italien hedder Spaghetti Bolognese. Det er en pastaret med en kødsauce baseret på oksekød og tomater. Mange tror at det er en bolognesesauce de laver, når de har stegt noget kød, og derefter hældt et glas tomatsovs udover, og lader det simre i 10 minutter. For det står der jo på bologneseglasset at man skal gøre. Men det har intet med en sand bolognese at gøre. Det ligner en bolognese, det har de samme ingredienser som en bolognese, men den smager ikke som en bolognese, selvom dens duft for den utrænede næse kan minde derom. Det man har lavet er en parodi på en bolognese, og en god ægte italiensk kok vil ikke godkende det som bolognese. Han vil nok gå med til at kalde det kødsauce, men ikke bolognese. Hvad er der galt?

Der er det galt, at man i en hurtig forbrugerkultur har glemt hvordan man laver en sand bolognese. Man starter med at stege et løg i olivenolie med smør (smør kan udelades), derefter bruner man det hakkede oksekød. Smag til med salt og peber (italienske krydderier kan også godt godkendes), og slut af med at hælde tomatpuree med vand i. Evt. kan man hælde nogle flåede tomater i, i stedet. Nu kommer det vigtige element for en sauce bolognese. Den skal simre mindst 1½ time. Mange mener at den skal have mindst 2 timer, men så er den også færdig. Hvis den kun har kogt i 10 minutter kan man ikke kalde det for en bolognese, for den vigtige proces som sker ved langtidssimring kan ikke ske på blot 10 minutter.

Det der skal ske er at oksekødets bindevæv (collagen) skal frigøres. Det er collagen der gør at kød er sejt. Derfor skal kød fra en gammel ko have lang tid, mens kød fra en kalv skal have kortere tid. Normalt ved tilberedning af hakkekød tænker man ikke på dette, fordi man har skåret kødet ud i en slags fortyggede bidder. Men det collagen som er i kødet, skaber en smag i saucen som er helt unik for langtidstilberedt oksekød. Den smag skal der være i en bolognese. For ellers er det ikke en bolognese.

Vi har alt for travlt til det, tænker nogen når de hører at det tager mindst to timer at tilberede en bolognese. Okay, jeg kan godt gå med til, at det ikke er et stort afgørende punkt for min livskvalitet, om min bolognese er sand eller falsk. Men det er et stort problem at vi har glemt hvordan man bliver frelst. For det har betydning for hvor mennesker skal ende i evigheden. Det er de færreste i kirkerne der i dag ved hvordan man bliver frelst. Man har en idé om det, men efter test viser det sig at rigtig mange ikke har den fjerneste idé om, hvorfor eller hvordan man bliver frelst. Man har i stedet en idé om hvordan en kristen skal se ud. Derfor prøver man med diverse discipelskabsprogrammer at få folk til at ligne kristne. For hvis vi synes de er kristne, så håber vi at Gud også vil synes det. Men Gud ser ikke på det ydre, han ser efter om vi er blevet født på ny. Bibelen siger at den som ikke er født på ny, kan ikke komme ind i Guds rige, ja han kan ikke engang se Guds rige. Og hvis folk ikke bliver født på ny, fordi ingen ved hvordan og hvorfor man skal blive kristen, så er vi skyld i at mange menneskesjæle går unødigt fortabt.

I stedet for at forkynde et budskab der gør, at folk forstår hvorfor de har brug for at omvende sig, og kan se at de har brug for at Gud føder dem på ny. Så har vi i stedet valgt at bilde folk ind, at de bliver kristen ved alle mulige andre ting, som bibelen ikke på noget tidspunkt har godkendt som frelsende.Vi har fået noget der er meget værre end falsk bolognese. Vi har fået falske kristne i kirken. Falske kristne som ovenikøbet selv tror de er kristne, for det har de jo fået at vide at de er. Men i stedet er de døde i deres synder, og går en forfærdelig fremtid i møde, fordi en kirke der har glemt det originale budskab, ikke har advaret imod den kommende dom.

Categories
Evangelisation Omvendelse Overfladisk kristendom

Jesus er altså ikke et produkt!

Nej selvfølgelig er Jesus ikke et produkt, men hvorfor så denne overskrift? Jo, mange steder ser man at den måde vi forsøger at formidle evangeliet på, sker det ikke efter bibelske principper. Men i stedet på markedsmæssige vilkår. Vi markedsfører Jesus som om Han er et produkt. Til unge markedsfører vi Ham på en måde, til børn på en anden måde og til ældre på en helt tredje måde. Vi har efterhånden metoder til at markedsføre Jesus på som er tilpasset forskellige grupper i samfundet. Metoderne som vi benytter os af har større ligheder med handelsskolernes lærebøger, end de vejledninger vi ser i bibelen.

Handelsskolernes lærebøger kan såmænd være fine nok. Men de er ikke egnet til at markedsføre Jesus. Og hvorfor så ikke det? Fordi de bøger er beregnet til at markedsføre produkter. Ikke til at Promovere Ham som er før Abraham! For Jesus er ikke en person som vi har skabt. Hvis Jesus var et produkt som kirken selv har udviklet, så havde vi brug for handelsskolernes lærebøger til at gøre opmærksom på det vi kunne levere. Men det er ikke sådan at Gud har valgt at vi skal gøre det, og jeg ser også at der er flere grunde hertil.

At stole på sit kød, eller stole på Gud
Gud ønsker ikke at vi skal sætte vores lid til vores kød. Dvs. til os selv, eller andre mennesker. Vi skal sætte vores lid til Ham og Hans ord. Han har valgt at vi skal benytte os af forkyndelsens dårskab. Det budskab som er i forkyndelsen er altså ikke et budskab som tækkes mennesker. Det er ikke et budskab som mennesker synes passer rigtig godt med deres idé om meningen med livet. Så hvorfor har Gud mon valgt at gøre det sådan? Her er der flere svar, men jeg vil gøre opmærksom på særlig en. For at intet menneske skal kunne rose sig af sig selv. For når vi prædiker evangeliet klart og tydeligt, og folk fatter det og tager imod det, så er det ikke fordi vi er gode til at tale for vores sag. Det er heller ikke fordi vi er gode retorikere, og slet ikke fordi vi har pænt tøj på, eller det modsatte. Det er fordi Guds Helligånd virker, og drager folk ind til Jesus. Når folk hører et klart Guds ord, og Guds Ånd virker, så kan folk godt mærke at det er Gud der taler til dem.

Dem der tror de kan overbevise folk til at blive kristne ved moderne markedsføring, og smarte ord, sætter deres lid til dem selv. De sætter ikke deres lid til Gud, og der begår de en fejl som er så nem at falde i. Så hvis vi skal gøre opmærksom på Jesus, så lad os bruge de redskaber som Gud har vist vi skal bruge. Forkyndelsens dårskab, hvilket bare betyder at vi skal fortælle om Jesus og pege på Ham. Og gøre det så folk kan se de har brug for Jesus som frelser, for uden Ham, er det fortabt!

Categories
Kirke Overfladisk kristendom

“The wannabees”

I alle kirker vil der på et eller andet tidspunkt kunne findes en særlig gruppe af mennesker, som jeg har valgt at kalde for wannabees. Overfladiske efterfølgere, der er mere fokuseret på at være en del af ”det rigtige netværk” end det handler om at stå fast på sandheden og på at bevare en god samvittighed. Jeg har mødt dem hos karismatikere, lutheranere og reformerte m.v. De kan i deres retorik og handlinger virke enormt overgivne, men det er ikke til sandheden de er overgivne. Selvom det i umiddelbart kan se sådan ud.

Lige gyldigt hvor god eller dårlig teologien er det enkelte sted, så vil der næsten altid på et eller andet tidspunkt være en gruppe i kirken, som desværre er mere drevet af at være ”indenfor” og være godkendt med de ”rigtige” personer”. De kan såmænd godt være kristne nogen af dem, men i deres iver for at tjene Jesus, kommer de til at fokusere så meget på at støtte op om lederskabet, at de ikke har nogen problemer med at ignorere de ting som lederskabet gør forkert.

Personlig synes jeg det er synd for den slags mennesker. De kan dække sig bag alle mulige undskyldninger som ”Jamen vi er jo reformerte” eller ”Vi spiser fisken og spytter benene ud” eller ”men se hvor mange der er samlet til møderne, det er da en god ting”. Undskyldninger som ikke vil kunne bruges når vi en dag skal stå foran Herren. For det er desværre også undskyldninger som viser at man er vidende om at noget er galt, men samtidig viser at man ikke er parat til at handle på de ting man kan se er forkert. Hvis de virkelig var parat til at stå fast på sandheden og pege på hvad bibelen siger, så ville de ikke kunne se igennem fingre med det misbrug af magt der sker, den forkyndelse af vranglære som de hører, eller bare den generelle mangel på fokus på Jesus. En wannabee er ikke parat til at tage de kampe op som er nødvendige for at kirken udvikler sig positivt. En wannabee vil langt hellere arbejde på at bevare sin egen position og anerkendelse, og ikke forsvare dem som har brug for at blive forsvaret, i fald der er brug for det.
Nikodemus var REAL og ikke en wannabee.

Bibelen er fyldt af mennesker som både var REAL, dvs. parat til at tage de kampe som kom, om det så kostede dem anerkendelse, formue eller livet, og den viser også mange eksempler på wannabees, som hyttede deres eget skind. En som i bibelen ofte af prædikanter bliver gjort lidt nar ad, men som tydeligvis var ægte og oprigtig var farisæeren Nikodemus. Vi finder ham tre gange i Johannes evangeliet. Første gang kommer han til Jesus om natten i kapitel 3, og har en snak med Jesus. Det er ofte den vi tager frem. Men vi glemmer ofte hvad der skete med Nikodemus senerehen. Anden gang vi møder Nikodemus forsvarer han Jesus overfor ypperstepræsterne og farisæerne. Det ser vi her:

”Vores lov dømmer da ikke et menneske, uden at man først har hørt på ham og fået rede på, hvad han har gjort” Johannes Evangeliet 7.51

Det bliver taget ret ilde op af de andre at han tillader sig at forsvarer denne Jesus. Jeg er overbevist om at Nikodemus, som ikke var nogen ulærd mand, var udmærket klar over at hans udtalelse ikke nødvendigvis ville falde i god jord, men han var parat til at sige det han sagde, fordi han kunne se at farisæerne og ypperstepræsterne ikke handlede i overenstemmelse med skriften.
Tredje gang vi møder ham er efter Jesus er død. Der var han med til at begrave ham sammen med Josef fra Arimatæa. Så efter at disciplene havde stukket af alle som en, så var der alligevel to der på det tidspunkt hvor der ikke længere var noget der tydede på, at det var en god idé at følge Ham der kaldte sig for menneskesønnen. Jesus var korsfæstet, var død på korset, og det hele så ud til at være en tabersag at sige man var en efterfølger af Jesus. Alligevel vælger disse to at begrave Jesus. Josef fra Arimatæa var ovenikøbet en der før havde gået ret stille med dørene om at han troede på Jesus,. De vinder intet ved at begrave Jesus, ikke andet end en god samvittighed. De kunne se Jesus var blevet udsat for en uretfærdig dom, og aldrig i historien har en mere uretfærdig blevet udført end denne. Så selvom de sandsynligvis var udmærket klar over at det at begrave Jesus på dette tidspunkt ikke ville gavne deres karrieremuligheder, eller popularitet blandt de religiøse i Israel på dette tidspunkt, så gjorde det de alligevel. Josef og Nikodemus var REAL, og ikke wannabees. Kirkehistorien fortæller at Nikodemus blev udstødt af de religiøse senere, da han var blevet en kristen, og mistede al sin ejendom. Det var han parat til fordi han havde fundet noget der var større end at være en del af et smart netværk i de rigtige kredse.

Når det så er sagt, så ved jeg også hvor nemt det er at komme i en wannabee rolle. Man færdes iblandt de ”rigtige folk” og kan være lidt bange for at miste den rolle, som kan være så rar at have. Men når alt kommer til alt, så er det ikke det værd. At være en wannabee, er kun at være en overfladisk efterfølger, og det er ikke det Jesus søger efter. Heller ikke selvom man virkelig kan virke rigtig overgiven overfor andre, fordi man siger det rigtige og nikker de rigtige steder. Jesus søgte og søger folk der er parat til at betale prisen, også selvom det koster på ens personlige konto. At være en kristen handler ikke om at tale hverken verden, kirke eller lederskab efter munden. Der er folk nok der taler andre efter munden i forvejen. Guds kirke har brug for folk der er REAL og så overgivne at de er villige og parate til at stå fast på Guds ord, og ikke lade sig rokke af hvad andre siger uafhængig af hvem der siger det. Det var Paulus parat til i flere situationer (og Nikodemus bl.a.) og det bør vi også være i dag, for der er intet i bibelen der antyder at vi skal være mere tilbageholdende med den slags i vores tid end i den tid de levede i.