Categories
Bibelen Falsk Lære Forvirret lære Mirakler

De forkerte vers som bliver misbrugt

Da jeg var på Shepherds Conference i år, sad jeg og ventede spændt som en lille dreng til det allerførste møde. For hvilket kontroversielt, men bibelsk rigtigt emne ville John MacArthur indlede det første møde med. Det er efterhånden en tradition for ham, at starte denne pastorkonference op med et emne som vil skabe debat og skille vandene. Og boy oh boy jeg fik virkelig mine forventninger opfyldt. Normalt er det ikke noget man tænker om MacArthur, da han jo bare plejer at holde gode prædikener. Men af en eller anden årsag mener han det er godt at få pastorer til at tænke lidt dybere over visse emner, så det er måske derfor han også denne gang valgte at starte med at smide en “bombe”.

Hvorfor skal man prædike over en bibeltekst som ikke skal stå i bibelen?
Det var det store spørgsmål han indledte med, og hvor kom der dog også en debat ud af det, bl.a. på min egen facebook-profil, hvor folk var på nippet til at påstå at MacArthur bare ville redigere den karismatiske side af bibelen ud. Hvilket ikke var MacArthurs hensigt, men en fordom folk har om ham. Så lad os se lidt på hvad det var han sagde og hvorfor han har ret.
I slutningen af Markusevangeliet står der i de fleste bibler, at de sidste 11 vers ikke står i de ældste håndtekster. De menes altså at være blevet tilføjet senerehen, og er derfor ikke noget der tilhører den oprindelige del som forfatteren Markus har skrevet. Det er ikke noget vi finder i de gamle tekster, og det er også tydeligt at se at måden det er skrevet på er forskellig fra Markus. Læg dertil at teologien i de vers er forskellig fra normal kristendom. Men at påstå det, betyder at mange vil blive vrede og nogle vil tilmed påstå, at det er fordi man ikke har åndelig forståelse for hvad der står.

MacArthur beskriver i sin prædiken hvorfor det ikke giver mening det står der, og hvorfor det giver langt mere mening at Markus stopper et umiddelbart underligt sted i 16.9. Det beskriver MacArthur på den vidunderligste måde, og jeg har derfor lagt et direkte link til prædiken nedenunder her. Mange af de ting han beskriver der, vil jeg ikke komme nærmere ind på. Hør dem selv.

Misbruget
Men jeg vil komme ind på dette i stedet. Hvorfor medfører det misforståelser og vildledelse at bruge skrifsteder fra de sidste vers i Markus-evangeliet? To som jeg umiddelbart husker har misbrugt disse vers er særlig Christian Hedegaard og Torben Søndergaard. De er bestemt ikke de eneste der har misbrugt dem, men dem som har været mest fremme de seneste år til at gøre det. Begge har de brugt følgende vers til at dokumentere at de var fra Gud, og at det de gjorde skal alle kristne gøre. Lad os se hvad det er de citerer:

”Og disse tegn skal følge dem, der tror: I mit navn skal de uddrive dæmoner, de skal tale med nye tunger, og de skal tage på slanger med deres hænder, og drikker de dødbringende gift, skal det ikke skade dem; de skal lægge hænderne på syge, så de bliver raske.” Markus 17.17-18

Disse vers er blevet misbrugt til at påstå at hvis man ikke beder for syge, så er man ikke en ordentlig kristen. Der har ovenikøbet været tendenser til (hvis det ikke er sagt direkte), at man har påstået at hvis ikke man oplevede folk blive raske, så var man sikkert ikke en kristen. Det er noget af et ubehageligt gerningepres at lægge på folk der elsker Herren. Men det allerværste er at når folk bruger lige netop disse vers til at påstå at alle kristne skal bede for syge og lægge hænderne på dem, så viser de samtidig at de ikke lever op til det de selv påstår at leve op til.

Hyklerisk?
Hvorfor så det? Meget enkelt, når man bruger disse vers til at påstå alle kristne skal bede for syge, så vælger både Christian Hedegaard og Torben Søndergaard at undlade at tage de andre elementer fra versene med. For hvis de virkelig mener det de siger, hvorfor drikker de så ikke gift? Hvorfor tager de ikke slanger på sig? For det er jo også en del af disse vers. Men det ser vi ikke at de gør (hvilket jeg da bestemt er glad for at de også afholder sig fra). Men hvis de virkelig mener at kristne skal lægge hænderne på syge og de skal blive raske, og at DET skulle være et tegn på at de er kristne, så skal de også leve op til de to andre krav. For der er ikke noget der kontekstuelt tyder på at disse to ting skal nedjusteres, og heller ikke på at de to dele skal forståes billedligt, hvis de andre skal forståes bogstaveligt. Tværtimod, de fremtræder jo som helt centrale i disse to vers, og bør derfor være ligeså vægtige tegn som at bede for syge, hvis man kan stole på versene.

Lad os lige få en ting på det rene. Det her betyder ikke at det er forkert at bede for syge. For vi kan finde andre vers som taler om dette. Vers som vel at mærke også er en del af de oprindelige tekster, og ikke er noget der er blevet tilskrevet senerehen. Lad os endelig bruge dem, og lad os endelige prædike udfra dem. Men at bruge 11 vers, som først er tilført lang tid efter forfatterens død, er ikke god bibelforståelse. Og det er slet ikke god bibelforståelse at bygge en hel kristen livsstil på dem. Sådan forstået at man bruger det til at presse folk til at udøve visse gerninger som skulle bevise deres tro på Gud. Det er jo heller ikke vore gerninger vi kan vise frem for at dokumentere vi er kristne. Gerningerne er en følge af at man er kristen. Det er ikke en dokumentation for at være kristen.

Konsekvenser
Det har da også konsekvenser at føre den form for lære. Man kan jo bare se hvad konsekvensen har været for Christian Hedegaard, hans imperium er da faldet fra hinanden, selvom han prøver at få det til at se anderledes ud. Torben Søndergaard ser ud til at følge pænt efter, jeg ved godt hvorfor han forsøger at få sit arbejde eksponeret i andre lande, som han forsøger på lige nu. Det er en ret typisk strategi, når den indenlandske efterspørgsel daler. Det går nemlig ikke så godt her i Danmark, selvom han forsøger at få alt hvad han laver til at ligne en succeshistorie. Hvilket er ret nemt at finde ud af, men det vil jeg vende tilbage med en anden gang.

Åhh du forstår ikke René
Konklusionen er at kristne med bare en rimelig bibelforståelse, burde afholde sig fra at prædike udfra vers som står i bibelen, men som historien og bibelforskningen har fundet ud af ikke burde være der. Desværre er der nogen der falder for fristelsen og bruger den slags vers for at bakke op om deres egen agenda. Jeg ved godt hvad tilhængerne af versene vil konkludere nu. For jeg har hørt deres argumenter. De kan lyde sådan her:

• Du har ikke åndelig forståelse for de her vers.
• De er indblæst af Guds Ånd siden de nu er der.
• Du er bare imod alt der lyder karismatisk.
• Det er fordi du ikke er ledt af ånden du kan sige sådan.
• Hvis du bare kunne forstå det på det niveau vi forstår det på.
• Du har ikke hjertet med.

Ja, jeg har godt nok hørt mange dumme argumenter som lugter af stråmand, og jeg mener at have hørt alle ovenstående. Det kan være du kender til nogle flere. Jeg ville ønske folk kendte deres bibel bedre, og havde en god forståelse for at læse den i den kontekst den står i, så man ikke blev så forvirret over at høre folk som Hedegaard og Søndergaard. Jeg mødte engang en omrejsende prædikant fra det lutherske miljø. Han sagde at hans største kamp var at rydde op i al den forvirring der var efter folk havde været til et møde med Christian Hedegaard. Jeg er sikker på mange mener det samme om folk efter de har været til møde med Torben Søndergaard. Jeg har ihvertfald ofte taget mig til hovedet når jeg har mødt folk efter de har fået “et møde med Torben”.

Hvorfra har jeg så fra at de misbruger disse vers? De har begge brugt dem når de har været i fjernsynet, både nationalt som regionalt. De har brugt dem i deres bøger. Her er hvad Christian Hedegaard skrev om Helligåndens dåb:
” Og tegnene på at vi er levende kristne, som repræsenterer Jehova den levende Gud, er at vi taler i tunger, uddriver onde ånder og helbreder syge.
Så lad os lige få tingene på det rette. Hvis disse tegn ikke følger dit liv, så er du ikke troende, så er du håbende, men troende nej: Glem det Kaj…”
Det her er ikke et citat fra bibelen, men bygger uden tvivl på Markus 16.17-18. Vers som vel at mærke ikke hører til i bibelen, men som her bliver misbrugt på det groveste, til at fratage kristne der ikke lige lever et eller andet ekstremt liv som Hedegaard deres status som børn af Gud. Hvad bilder han sig ind at skrive sådan? Hvordan kan folk følge sådan nogen der siger ”Hvis du ikke lever ligesom mig, og føler lige som mig, og oplever de samme ting som mig, så er du ikke en kristen”? Kristendom handler ikke om at leve et liv med mirakler hvad enten de er påståede, opreklamerede eller ej. At være en kristen handler om at lægge sit liv ned for Gud og leve til Hans ære, men samtidig leve i en overbevisning om at vi ikke er i stand til at leve det liv. Men leve i erkendelsen af at Jesus har levet det perfekte liv i vores sted, og at Han har taget vores straf på sig da han døde på et kors i vort sted. Påstår man at kristne skal leve sådan, så prædiker man loven, og glemmer at prædike nåden. For så er kristendom blevet til en gerningsreligion, og det er ikke Guds mening!

Torben Søndergaard har også misbrugt dette flere gange. Dels i hans bog ”Kristen, discipel eller slave” hvor han i afsnittet om Helligåndens dåb citerer versene og bagefter skriver: ” Man kan også sige, at disse tegn følger dem, der er døbt med Helligånden.” Hmm, Torben drikker du så også gift og bruger det som tegn på at du er døbt med Helligånden? Tager du slanger på dig for at vise du er en kristen? Nej selvfølgelig gør han ikke det, men så burde han også være klog nok til ikke at bruge disse vers. Hans bøger kan jeg da heller ikke anbefale, hans undervisning bygger på nogle isolerede skriftsteder, som han ikke tolker ved hjælp af skriften, men ved hjælp af hans egne oplevelser. Hvilket nærmest er symptomatisk for Torben. Noget man skal passe meget på med. Derudover har han også misbrugt de samme vers i fjernsynet til at forsvare hans forståelse.

Ret skal være ret
Ok måske er jeg lidt hård ved Hedegaard og Søndergaard her. For sandheden er jo at de bare er produkter af dårlig teologi som de har fået. Hedegaard har været på KBCs bibelskole under Jens Garnfeldt, og Søndergaard startede i en ekstrem del af den karismatiske kirke i Brande (sådan var den ihvertfald i halvfemserne). Så hvis du er en af dem der påstår at dårlig teologi ikke gør så meget, så prøv lige at tænk dig om en gang til. På trods af dette er både Hedegaard og Søndergaard selv ansvarlige for det de gør, for de har Guds ord til at vurdere deres lære, men desværre bruger de mere deres egne følelser og oplevelser til at vurdere hvad der er rigtigt.

Må jeg bede for syge?
Hvis du vil argumentere for at bede for syge (og det er da slet ikke forkert at bede for syge) så gør det udfra skriftsteder som er underbyggede, som er accepteret, og som kan forståes i forening med andre skrifststeder som taler om det samme. Så vil din forståelse også blive bibelsk, og ikke inficeret af folks subjektive meninger og oplevelser.

Hvis du vil høre en som er et produkt af god teologi, og som er i stand til at prædike udfra skriften, og gøre det så det giver mening, så kan jeg anbefale dig at høre MacArthurs prædiken her. Jeg må dog indrømme at han her bruger lige lovlig meget introduktion før han går i gang. Det er lidt usædvanligt han gør det, men skyldes muligvis at det var åbningsmødet til konferencen. Men det er en fejl jeg bestemt godt kan leve med. Særlig når undervisningen er så god!

Categories
Bibelen Hvem er Gud? Kirke Mirakler podcast

Hvem var Josef? Anden del af prædikenserien igennem Mattæus-evangeliet

Hvem var Josef, og hvorfor udvalgte Gud ham til at være papfar for Jesus? Dette og hvorfor jomfrufødslen er vigtig, og hvordan Gud taler til os mennesker så vi kan være sikre på hvad Han mener, kommer jeg ind på i denne prædiken. Herunder viser jeg hvordan den nyreligiøse verdens forståelse af hvordan gud taler, er markant forskellig fra kristendommens måde at forstå dette på. Hvad et syvkantet stykke metal har med det at gøre, må du selv høre for at finde ud af.
Men også om kristne må være bitre, og om det er i orden at føle lyst til hævn er noget der bliver berørt.

Dette er anden del af en planlagt gennemgang af hele Mattæusevangeliet. Jeg synes selv at det blev en god prædiken som havde evangeliet som en central pointe, og det er også mit ønske at lige gyldigt hvilke skriftsteder man prædiker over, så er evangeliet indeholdt naturligt i det.

Categories
Bibelen Brevkassen Hvem er Gud? Livet som kristen Mirakler

Hvad er Guds vilje for mig?

Hvordan kan jeg finde ud af hvad der er Guds vilje for mit liv? Er det en information der er skjult? Er det noget jeg skal udøve specielle religiøse handlinger for at finde ud af? Eller er det i realiteten ikke så svært at finde ud af?
Nogle spørger andre, eksempelvis ved at spørge sin præst. Hvilket i udgangspunktet kan være en god ting, hvis ens præst kender skriften og bygger på den. Andre vælger at gå til profeter, eller folk der kalder sig profeter, hvilket jeg har lidt skepsis overfor. For det er lidt ligesom dem der bad Jesus om at gøre tegn for dem, men Jesus valgte ikke at give dem noget tegn. Ikke andet end at Han opstod fra de døde på trediedagen. Men det var nu også et stærkt tegn.

Men er det så svært at finde ud af hvad der er Guds vilje, og behøver man virkelig få en stor åbenbaring om det, for at finde ud af det, sådan som nogen åbenbart mener? For har Gud ikke vist det i forvejen, igennem sit ord? Alt for mange bruger tid på at søge efter Guds vilje ved at sidde lang tid i bøn (bøn er ellers fint nok), ved at faste, eller ved at gå til såkaldte profetkonferencer. Men skulle vi ikke istedet læse hvad der står i bibelen, og der finde ud af hvad Gud allerede har sagt? For hvorfor skulle Gud sige noget nyt? Vi har jo fået alt hvad vi har brug for at vide om Gud, i dette liv i bibelen.

Men hvad er så Guds vilje? Guds vilje er at alle skal frelses (1 TIm 2.4). Det er ikke alle der bliver frelst. Så det viser os også at der er nogen der ikke er i Guds vilje. Er du frelst er du i Guds vilje. Er du i Guds vilje så sørg for at blive i Guds vilje. Det kan du gøre ved at kende Hans ord. Eksempel: Du er forelsket i en som ikke er kristen. Er det en god idé at blive gift med vedkommende? Lad os se hvad der står i Guds ord. Der står at vi ikke skal gifte os med de ikke-troende. Det var jo nemt, for så kender vi Guds vilje på det område. Det kan godt være at du er irriteret over det, men det står der, og så må det være Guds vilje. Jeg behøver ikke en stor åbenbaring, for det står klart i bibelen.

Okay, men hvad nu hvis jeg går med nogle overvejelser, om jeg skal starte på en uddannelse? Hvordan kan jeg finde ud af om det er Guds vilje? Svaret er; læs Hans ord, og søg Guds vilje i det Han allerede har skrevet. Står der at det er dumt at tage en uddannelse? Jeg har ikke fundet noget der skulle tale imod det. Er den uddannelse du vil i gang med i uoverenstemmelse med Guds ord? Det er vist kun sjældent det er tilfældet. Så ifølge Guds ord, er der ikke noget til hinder for at du skulle tage en uddannelse. Men hvad nu hvis Gud vil noget andet alligevel? Det vil jeg komme ind på i et senere indlæg, men Guds ord er den øverste autoritet. Gud siger ikke noget der er i modstrid med Hans ord. Så kend Hans vilje for dit liv ved at lære Hans ord at kende.

Categories
Falsk Lære Mirakler

Trosbevægelsen ubibelske lære

En af de største problemer i kirken af i dag, er at man mange steder ikke er i stand til at vurdere hvad der er bibelsk og hvad der er ubibelsk. Man har svært ved at vurdere hvilken lære der hører indenfor kirkens rammer, og hvilke der ikke gør. Det har ellers altid været en naturlig del af kirkens opgave at holde sig til den sunde lære, og afvise den usunde. Det er også noget der har været gældende for kirkefædrene. Eksempelvis var kirkefaderen Irenæus kendt for særlig at tage opgøret med gnosticismen meget alvorligt. Ham kan man læse mere om her: Irenaeus

Men i dag, er det som om det ikke er noget man ønsker at gøre. Man ser istedetfor igennem fingre med vranglære, og siger i stedet: “Lad os lære noget af dem”. Et af de områder hvor vi i særlig grad har set igennem alt for mange beskidte fingre, er hos trosbevægelsen. Jeg har flere gange taget det frem før at trosbevægelsen har ødelagt mangt og meget kirkeliv i Danmark. Men lad os nu en gang for alle, få vist hvorfor trosbevægelsen er en bevægelse der er ubibelsk, og farlig for den kristne kirke.

En af de bedste til at vise dette er Justin Peters som har en mastergrad i trosbevægelsen. Hans måde at afsløre trosbevægelsen på er ved at tage frem hvad folk som Kenneth Hagin, Benny Hinn, Kenneth Copeland m.fl siger. Disse folks lære er ikke kun noget folk som Jens Garnfeldt, David Hansen, og Ulf Ekman er inspireret af, men også mange andre som folk ellers anser som moderate balancerede forkyndere. Men som reelt set er blevet inficeret i deres forkyndelse af trosbevægelsen. Men lad os se Justin Peters gennemgang, som for nylig er blevet lagt ud i sin helhed på Youtube.

I den første video vil han gennemgå hvordan trosbevægelsens doktriner afviger fra bibelsk kristendom.

 

I den anden vil han gennemgå hvordan trosbevægelsens manifestationer afviger fra bibelske manifestationer. Nogle af disse manifestationer bruger trosbevægelsen til at argumentere for at Gud er med dem. Men ved nærmere granskning og sammenligning med bibelen, viser det sig at være noget ganske andet.

I den tredje video tager han trosbevægelsens hellige ko frem: Har alle kristne ret til at blive helbredt? Og hvad er omkostningerne ved at påstå at alle kristne kan blive helbredt? Det er ret store trosmæssige omkostninger det her giver, som man ikke taler højt om. Men hvad sker der med evangeliet, når der kommer en alt for stor fokus på helbredelse?

Categories
Bibelen Mirakler Omvendelse podcast Synd

Hvordan helbreder Jesus? Podcast

Thomas Holden Jensen fra Østerlars kirke, prædiker her over teksten hvor Jesus helbreder en døvstum mand. Istedet for at få teksten til at handle om at vi også skal gå ud og helbrede, gør Thomas det rette ved at vise evangeliet i teksten. Det bør være en forkynders vigtigste opgave, istedetfor at gøre bibelen til en masse “jeg skal gøre”.
Men hvordan kan man så prædike evangeliet udfra denne tekst? Det handler i bund og grund om tre ting der skal være på plads. For det første skal man være en genfødt kristen, og dermed også åndsfyldt (de to ting hænger sammen, der er ikke nogen såkaldt “second blessing”). For det andet skal man kende evangeliet og have forståelse for hvor vigtigt det budskab er. For det tredie skal man læse bibelteksten ordentligt, og kende Guds ord godt i forvejen for at kunne forstå helheden i Guds ord. Og nej det er ikke ensbetydende med at vi skal kunne forstå alt i bibelen, men have overblik og godt kendskab til bibelen.

Hvis man stadig synes det er svært, så skal man selvfølgelig høre på andre der kan finde ud af at se evangeliet i bibelens tekster. Og hvad det angår kan jeg anbefale Thomas Holden Jensens prædiken her over Markus 7.31-37. Hør den her nedenunder eller download den på: http://www.archive.org/details/2011_09_12SoendagEfterTrinitatis_1tr

Categories
Bibelen Evangelisation Evig dom Falsk Lære Hvem er Gud? Kirke Korset Mirakler Omvendelse

Hvordan kan man se om en kirke er drevet af Helligånden?

Pinsen som vi fejrer i disse dage, er en fejring af kirkens fødsel. Det var på pinsedag for små 2000 år siden at Gud udgød sin ånd over de disciple, der var samlet for at vente på Åndens komme. Det skete ret voldsomt, ved at der kom tunger af ild, og satte sig på hvert enkelt af dem. Så begyndte de at tale på andre tungemål, uden at vide hvad det var de egentlig sagde. Men folk som kom fra andre lande, kunne høre at de priste Gud på deres sprog, og de undrede sig. Nogle mente at de var fulde, fordi det virkede så vildt. Men så er det at Peter træder frem, og holder sin berømte pinsetale. Det er Peters tale der er værd at lægge mærke til, hvad angår tegn på at være en kirke der er drevet af Helligånden. Alt for mange har troet eller tror, at tegnet på at være en kirke drevet af Helligånden er at man taler i tunger. Dem der siger sådan glemmer at kigge på hvad det var Peter prædikede på pinsedag, for den viser de sande tegn på at man er en Helligåndsdrevet kirke.

Hvad sagde han så?
Han prædikede Guds ord. Peter træder frem og siger at det der er sket, er hvad der er forudsagt i profeten Joels bog, og så citerer han fem vers fra Joels bog. Derefter fortæller han at Jesus som Gud havde sendt, havde de korsfæstet, og efter Han var død, oprejste Gud Ham fra de døde. Det bruger han så noget fra en salme af David til at underbygge, og forklare.Og så slutter han af med at sige:

“Så skal da hele Israels hus vide for vist, at den Jesus, som I har korsfæstet, har Gud gjort både til Herre og til Kristus.” Apostlenes gerninger 2.36

Hvad var det så der var så specielt ved Peters tale? For det første så var forkyndelsen drevet af Guds ord og bygget op af Guds ord. Men det var samtidig et målrettet ord, for hans forkyndelse pegede på Jesus, og viste klart hvem Jesus er. Peter kom ikke med en masse filosoferen over hvordan Gud måske kunne være. Han begyndte heller ikke at tale om hvor mange gange Gud havde brugt ham til at helbrede folk, og hvor mange penge folk gav ham fordi de ville støtte en Guds mand. Han brugte heller ikke tid på at forklare at hvis man ikke talte i tunger ligesom han nu gjorde, så var man ikke en ordentlig kristen. Han talte slet ikke om at livet handlede om at have et mål, eller at man havde brug for at frigøre sit potentiale. Og absolut ingenting om at vi ikke ved hvad Gud mener, fordi det (ifølge nogen) skulle være svært at forstå hovedbudskabet i Guds ord.

Skarp bibelsk forkyndelse
Istedet var det et klart og tydeligt Guds ord der blev forkyndt. Han holdt ikke noget tilbage, de fik at vide hvem Jesus er, og at de havde korsfæstet ham, og var skyldige i at have slået Guds søn ihjel. Altsammen baseret på det der stod i Guds ord i forvejen. Det at Peter brugte skriften som han gjorde, og viste at skriften peger på Jesus, og selv pegede på Jesus, er de primære tegn på at man er drevet af Helligånden. En kirke som ikke gør det, er ikke drevet af Helligånden, men drevet af noget andet. Eksemplerne som jeg kom med foroven illustrerer kirker som ikke er drevet af Helligånden. Folk kan tale i tunger fra nu og og ti år frem, uden at der er noget Helligånd i det. Paulus selv taler imod at man skal gøre det, for han mente jo selv at det var vigtigere at undervise i ordet, end at tale i tunger (se første korinterbrev 14).

Første tegn
Så første tegn på at man er en kirke der er drevet af Helligånden er en forkyndelse der er bygget på Guds ord, viser hvad Guds ord siger og viser at ordet peger på Jesus og viser os hvem Han er og hvad Han gjorde på korset. Men der er også et andet tegn på at man er en kirke drevet af Helligånden.

Andet tegn
Det første tegn hænger fint sammen med det næste tegn på at kirken er drevet af Helligånden. For hvis forkyndelsen er baseret på Guds ord, og peger klart på Jesus. Så vil det også få en betydning for dem der hører det. Det er hvad vi ser der sker efter Peters prædiken på pinsedag. Der står:

“Da de hørte det, stak det dem i hjertet, og de spurgte Peter og de andre apostle: »Hvad skal vi gøre, brødre?” Apostlenes gerninger 2.37

De var ikke upåvirkede af det de hørte. Det stak dem i hjerterne. De så hvem de selv var, syndere der havde brudt Guds lov, og stod strafskyldige overfor Ham. De oplevede det som sker under rigtige vækkelser, de så at de i sig selv var uden håb. “Hvad skal vi gøre?” er et af de mest normale spørgsmål som folk giver hvis de er i syndenød, fordi Gud drager på dem. “Hvordan kan jeg undgå Guds straf, hvordan kan jeg få tilgivelse, og kan Gud overhovedet tilgive en som mig”. Det er spørgsmål som vil dukke op hos folk i en kirke der er drevet af Helligånden. Både hos besøgende og faste kirkegængere. For Guds ånd blev sendt for at overbevise om synd. Og når Guds ånd virker sammen med ordet, så vil folk se at de er elendige, og uden håb i sig selv. For kun der kan de se at deres eneste håb er Jesus Kristus. Der kan man se behovet for omvendelse.

Man vil også se noget andet som vi ikke ser skrevet om på pinsedag, men andre gange at evangeliet bliver prædiket i bibelen. Man vil se at folk vil blive vrede, irriterede, fornægtende o.l. Et sted hvor vi kan se det er i Lukas 7.30 hvor Jesus siger.

“Men farisæerne og de lovkyndige forkastede Guds plan med dem og lod sig ikke døbe af ham.”

Dette blev sagt i relation til Johannes Døberen og hans forkyndelse. Den måde det bliver sagt på, viser at farisæerne faktisk vidste hvad Guds plan var for dem. D.v.s. at de vidste godt at Gud kaldte på dem. Men skriften siger at de forkastede den plan. Det er også det folk gør som har fået evangeliet at vide klart og tydeligt, men som vælger at overhøre evangeliet. De siger nej til Guds plan. Det kan godt være de kalder sig kristne, men hvis de har sagt nej til Guds plan, så vil det ikke hjælpe dem på dommens dag. De er som farisæerne Jesus omtalte. Der er ikke nogen forskel.

Hvis evangeliet bliver forkyndt ordentligt i en kirke, så vil det også have denne effekt. Fordi Gud har valgt at virke ved sin ånd, når Hans ord bliver forkyndt. Det er nemlig et ord som man er nødt til at tage stilling til. Ikke sådan at forstå at folk nødvendigvis skal tage en beslutning på stedet. Folk må godt få tid til at lade ordet virke i dem. Men det vil virke, og det vil medføre at folk enten siger ja til Guds plan, eller nej til Guds plan. Men for at kunne gøre det, skal man også vide hvad Guds plan er, og det er forkynderens opgave at gøre rede for det.

Men en kirke hvor forkyndelsen ikke stikker i hjertet, hvor der ikke længere bliver prædiket omvendelse fra synd, til Jesus. Det er også en kirke som ikke er drevet af Helligånden. For enten er man drevet af Helligånden, eller også er man ikke.

Categories
Bibelen Evig dom Korset Livet som kristen Mirakler Omvendelse

Og dem der ikke stod i Livets bog……

En dag skal vi alle stå foran Gud. Det bliver på dommens dag. Når vi læser i Johannes Åbenbaringen 20.11-15 kan vi se at den dag vil der blive åbnet en bog. Livets bog. I den bog står der navnene på dem der tilhører Jesus Kristus. Kun dem. Dem der står i den bog vil træde ind i Himlen og der være sammen med Gud i al evighed. Men det kan være svært at læse det der står i vers 15, uden at blive meget bedrøvet.

” Og hvis nogen ikke fandtes indskrevet i livets bog, blev han styrtet i ildsøen.”

Dette er ikke rar læsning, for nogen. For det første er det ikke Guds ønske at kaste nogen mennesker i Helvede. Men fordi Han er en retfærdig dommer vil Han gøre det. Dem som har afvist det sande evangelium, vil Han styrte i ildsøen. Hvor er det bare utroligt vigtigt at vide at ens navn står i den bog. Det er ikke noget vi må tage let på.

Men hvor har jeg ofte mødt folk som siger, at de håber de er frelst. De tror nok de er kristne. De mener at Gud da nok vil tage imod dem, når de engang skal herfra. Det ville være meget vigtigere for dem at finde ud af om deres navn står i Lammets livets bog. For hvis vi ikke er overbeviste om at vi står i den bog mens vi er her, så skal vi slet ikke regne med at stå i den overhovedet. Dette ér ikke noget vi kan tage let på. Jeg kan ikke sige som Johannes Møllehave og de andre universalister, at Gud da ikke kunne finde på at straffe mennesker. For bibelen er så klar omkring dette, og er det fra start til slut, at vi ikke kan tillade os at ignorere den side af Gud.

Dem der står i Livets bog, er dem der tilhører Jesus Kristus. Dem der har overgivet deres elendige egne liv til Ham. Dem som kunne se at de ikke i egen kraft kunne gøre sig værdige til at komme ind i Hans nærhed. Dem der står i Livets bog er dem som Jesus siger DU ER MIN til. For en dag vil Han komme igen og så vil Han pege på mennesker som han vil sige Min, MIn, Min, til. Dem Han siger dette til, ved at de tilhører Ham, for de er forvandlede til nye skabninger ved den nye fødsel. Og er man født på ny, så er det noget man ved. Det er også noget der er synligt. For som Paulus skriver i anden korinter 5.17:

“Er nogen i Kristus er han en ny skabning. Det gamle er forbi, SE, noget nyt er blevet til!”

Det er altså noget man kan se. Dermed bør vi også være i stand til selv at kunne se, om vi er nye skabninger. Om vi virkelig er født på ny.

Categories
Bibelen Kirke Livet som kristen Mirakler

Årsager til at forlade sin kirke 7 (Hvor skal man gå hen?)

Hvis man er nået til den konklusion at man ikke kan komme i sin gamle kirke mere, pga mangel på evangelisk forkyndelse, og vranglære, og man ikke har set at ens henvendelser til ledelsen bærer frugt, så har man pligt til at finde et andet kristent fællesskab. Man kan ikke stoppe i en kirke, uden at gå ind i en anden kirke! Det her er meget vigtigt at forstå. For en kristen er en der kommer i et kristent fællesskab. En kristen der ikke kommer i et kristent fællesskab, er enten ikke en kristen, eller vil på sigt ophøre med at være en kristen. Det ved jeg er provokerende for nogen at læse, men tænk lige over denne illustration. Hvis jeg var gift med min kone, men boede i et andet land, som lå langt væk herfra, og aldrig var hjemme ved min kone. Så kan det godt være at jeg sagde at jeg var gift, men jeg ville ikke leve som om jeg var gift. Folk ville også kigge på mig, og regne med at jeg ikke var gift. For de så aldrig min kone, og heller ikke mine børn. Så de ville ikke anse mig for at være gift. Hvis jeg sagde til dem at jeg er gift, ville de spørge mig om hvor min kone så var henne. Min forklaring ville de ryste på hovedet af. For hvad er det lige for et ægteskab vi har så?
Sådan er det også for en kristen. En kristen er en der udover at tilhøre Gud, og lever med ham, også er en der er sat på Kristi Legeme på jorden. Kristi legeme på jorden har et navn, det navn er menigheden. Derfor må en kristen tilhøre en menighed. Men man kan stå i situationer hvor det kan være meget vanskeligt at finde en menighed. Ikke desto mindre er det ens pligt at finde et kristent menighedsfællesskab, så man kan have del i den beskyttelse og velsignelse der er at være sammen med andre kristne.

To muligheder
Når man skal finde et nyt kristent fællesskab har man to muligheder. Enten at finde et eksisterende fællesskab, eller finde nogen at starte et kristent fællesskab op med. Nogen gange vil det første være den bedste løsning, mens det andre gange vil være den anden der er at foretrække. Som udgangspunkt tror jeg (og det er så bare min mening) at det bedste er at se om der findes en menighed, som kan leve op til de bibelske krav for en god menighed. Og her behøver man ikke være lovisk for at kunne tro på at det kan lade sig gøre. For bibelen viser at der kan findes menigheder som Gud er tilfreds med, og har ros til. Det ser vi i to af de syv menigheder som Jesus skriver til i Johannes åbenbaringens 2 og 3 kapitel. Syv menigheder, fem af dem får kritik, to af dem får ros. Og det var alle sammen menigheder som har eksisteret i virkeligheden. At to af dem får ros, viser at det kan lade sig gøre at være en menighed efter Guds hjerte. Det betyder selvfølgelig ikke at problemer ikke kan opstå et sådant sted, og heller ikke at alle i kirken lever fuldt ud efter Guds vilje. Men der er nogen minimums kendetegn for en sund menighed, og det er de kendetegn man skal se efter.
I dette og næste afsnit af serien, vil jeg se på hvad man skal se efter for at kunne vurdere om en menighed er sund eller ej.Derefter vil jeg beskrive hvordan man så kan være med til at starte en ny menighed, hvis det første ikke kan lade sig gøre. Og det er altså ikke helt så enkelt som nogen desværre gør det til. Men derom senere.

Det absolut vigtigste krav
Det at finde en anden menighed, kan være voldsom svært i den tid vi lever i. For man ønsker ikke at finde en kirke hvor det som var årsag til at man gik ud af en kirke, bare gentager sig. Det ved jeg at rigtig mange har prøvet, inklusiv mig selv. Hvordan kan man så undgå det sker? Kravene til en god kirke, er de modsatte kendetegn til en dårlig kirke. Så hvis man før havde et problem med at kirken ikke prædikede evangeliet, så er første krav til en mulig kirke, at den prædiker evangeliet. Men allerede her, kan det være vanskeligt at finde en der lever op til det. Men det er muligt. Det kan godt lade sig gøre at finde en kirke hvor folk er glade, og har et godt socialt netværk m.v. Men det er ikke ensbetydende med at evangeliet bliver prædiket. Bliver evangeliet prædiket, så er der også en god sandsynlighed for at vranglære ikke er et problem.

Men inden jeg går videre med dette emne, er det måske en god idé at beskrive, hvad man ikke behøver anse for et problem. Og her kan jeg bruge en af mine venner som eksempel. Han har været baptist siden hasn i sin ungdom blev frelst og døbt. Så han ville selvfølgelig gerne finde en god baptistmenighed, det sted han boede. Men det viste sig i det område han var, at baptistkirkerne ikke opfyldte kravene for en bibelsk menighed. Et lavt syn på bibelen, mangel på kirkedisciplin, og åbenhed for vranglære var et problem de steder. Så hvad skulle han lige gøre? For at gøre en lang historie kort, valgte han sammen med sin familie at kommme i en luthersk frimenighed. At en der bekender sig til et baptistisk syn kan komme i en menighed hvor man døber børn, kan være et voldsomt for nogen baptister at forholde sig til. Jeg personlig ville også engang have haft svært ved det, men det var fordi jeg havde et forkert vægtning af dåben. Min ven valgte at komme i den lutherske menighed, fordi forkyndelsen var evangelisk, man mente at bibelen var troværdig og tilstrækkelig, og man accepterede ikke enhver ny smart kirkestrategi fra USA o.l. At man havde et andet dåbssyn, men en ret forståelse af hvordan man blev frelst, og dermed også evangeliet, var det der var afgørende for min ven. Det var vigtigere at finde et fællesskab som havde et klart fokus på evangeliet, istedetfor kun at være enig om et dåbssyn. Hvis man skal vælge mellem dåbssyn og evangeliet, så må det være evangeliet der kommer i første række. Derfor var det et fornuftigt valg.

På samme måde kender jeg også en der var lutheraner, men fordi man ikke prædikede evangeliet i de lutherske kirker som var i hans omegn, valgte han at frekventere en baptistisk menighed. Så det kan gå begge veje det her. For når vi skal ud at finde en ny menighed, så skal vi smide vores personlige kæpheste i skabet, og istedet vurdere om det er en kirke der leverer et klart og tydeligt evangelium uden vranglære. Det vil være nemt at finde kirker som har fokus på vore personlige kæpheste, hvad enten det er dåbssyn, tungetale, profeti, endetidssyn, m.v. Men det er ikke disse områder der er afgørende. Det må altid være et ret syn på evangeliet som har den største betydning her.

I næste afsnit vil jeg kigge på hvordan du med din baggrund for udmeldelse af en menighed, kan bruge det som en lakmustest på en mulig ny menighed. For alt for ofte ender folk med at føle sig snydt her, fordi de ikke har meldt klart ud om deres baggrund for udmeldelse til den nye kirke.

Categories
Falsk Lære Kirke Livet som kristen Mirakler

Årsager til at forlade sin kirke 5 (når det afhænger af mig)

Sidste gang skrev jeg om at der er grænser for hvad man kan kalde vranglære, og noget man bare kan være uenig om. Alt for mange gange gør kirkens folk små uenigheder til afgørende punkter. Det er ikke sundt, og heller ikke Guds vilje. Men hvornår kan man sige at der er tale om vranglære som man ikke skal ignorere, men er nødt til at få gjort op med?

Lad mig starte med helt klart at slå fast, at nedenstående eksempler ikke isoleret set er årsager til at forlade sin kirke. Men hvis der ikke sker en ændring efter at man har taget disse problemer op overfor ens ledelse,så er man ved at være tæt på at kunne forlade sin kirke. Men før man gør det, er der nogle ting man skal have overvejet meget kraftigt. Hvad det drejer sig om vil jeg komme ind på i et snarligt kommende indlæg.

Når evangeliet mister fokus
Noget som er et tydeligt tegn på at vranglære er kommet ind i kirken, er når evangeliet ikke bliver prædiket mere, eller efterhånden kun er noget der bliver talt om sjældent. Det er der normalt en årsag til. En af de årsager er ofte at vranglære er kommet ind, og har fået fokus istedetfor. På urkirkens tid var det ofte gnosticisme som havde fået den fokus. Gnosticisme var en blandet landhandel af forskellig vranglære, hvor folk bl.a. fik “en højere åbenbaring”, end det der allerede var åbenbaret i skriften. Dertil havde gnosticismen en markant fokus på menneskets egen evne, og i mindre grad hvad Gud allerede har gjort.

Trosbevægelsen
Der er ikke noget nyt under solen i dag. Vranglære sætter mennesker højt, og får Gud ned på et lavere niveau. Et sted vi eksempelvis ser det er i trosbevægelsen. Trosbevægelsens læresætninger siger at mennesket er små guder, og når man bliver en kristen, så får man guds autoritet, og evne til at skabe ting, ved det bekendte ord. Det er derfra vi har ideer som “bekend dig til frihed, til helbredelse, til succes og rigdom”. Men det at tale til sine omstændigheder er ikke en kristen tilgang til at løse problemer. Jeg kender folk der har prøvet at tale til deres regninger, men fandt ud af at der skulle mere til end det. Man var nødt til at tjene penge for at kunne betale penge. Meget simpelt, men åbenbart ikke for alle, der kalder sig kristne.

Prædiker tomme ord
Dertil ved jeg også om indtil flere velkendte ledere fra trosbevægelsen, som da det blev deres tur til at få en depression, eller en nedtur af en eller anden grund, viste at det de prædikede ikke fungerede alligevel. For hvis det virkelig passede at man bare kunne tale til sine omstændigheder og “bekende sig fri”, så er spørgsmålet hvorfor de så ikke har gjort dette i den situation de står i? Hvorfor går de ned med depression i flere år? Hvordan kan det være at når de har det hårdt, så går de til lange snakke hvor de får sjælesorg, og hjælp til at komme videre? Kunne de ikke bare bekende sig fri, eller finde en eller anden “speciel salvet” prædikant der kan lægge hænderne på dem? Får de depressioner og hårde tider fordi de ikke har tro nok, eller er det ikke bare fordi det de prædiker ikke kan er baseret på sandhed? Med andre ord, trosbevægelsens lære er direkte farlig og er ødelæggende for menigheder.

Når trosbesbevægelsen skaber kolde hjerter
Har du tænkt på at en sådan tilgang til at menneskelige kriser er med til at skabe kulde i kirken? Når en er syg, og trænger til omsorg, så får man istedet at vide, at man skal sige “Jeg er rask i Jesu navn”, og hvis man så ikke bliver rask, skyldes det at man ikke har tro nok. Det er ikke den omsorg som Jesus siger vi skal have for hinanden i bjergprædikenen. Ikke et sted påbyder han nogen at bekende sig fri, eller bekende sig rask. Den der helbreder er Jesus. Den der gør folk glade igen er Jesus. Det er ikke en tryllesætning som sætter os fri, men Jesus Kristus. Men den Jesus Kristus som sætter fri, bliver hos trosbevægelsen erstattet af min egen evne til at tro, og til at bekende og holde krampagtig fast i en bekendelse.

Trosbevægelsen er direkte farlig og skal ikke have nogen indpas i Guds kirke. Det kan godt være at det ser ud til at der er mange mirakler i trosbevægelsen, men det er ikke et argument for at godkende nogen. Det må og skal være læren der er afgørende her. Dertil er der også en stor del af deres mirakler som ikke er reelle mirakler, men massehypnose og bekendelser som ikke er sande ved næremere eftersyn.

Desværre har trosbevægelsens lære fået så meget indgang i mange kirker, at mange kristne ikke længere kan se forskel på hvad der er kristendom, og hvad der er trosbevægelse. Det har skabt forvirring hos kristne, det har skabt kulde hos kristne, og folk er blevet såret af trosbevægelsen, og af folk som er påvirket af tankerne fra trosbevægelsen. Så hvis din kirke er påvirket af disse tanker, så tag en seriøs snak med din ledelse, om hvordan de forholder sig til dette, og om det er noget de vil forsætte med at acceptere, eller vil rense ud af menigheden. Hvordan du kan tale med din ledelse om det har jeg skrevet om i dette indlæg: https://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-3-nar-der-er-grunde-3187.htm 

I næste indlæg vil jeg vise et andet eksempel på vranglære der gør at man kan være nødt til at vurdere om man er nødt til at forlade sin kirke. Jeg kunne godt skrive flere eksempler, men de skal kun virke illustrative, og er ikke udtømmende. Men efter det næste indlæg regner jeg med at skrive hvad man så gør, når man ser sig nødsaget til at forlade sin kirke. For spørgsmålet er, om man skal finde en anden kirke (hvilket nogen gange kan være den bedste løsning), eller om man skal finde nogen at starte en ny kirke op med (hvilket andre gange kan være den bedste løsning). Men hvornår det ene er bedre end  det andet vil jeg også komme ind på, samt de faldgruber der kan være her. En ting er helt sikkert. Det er ikke godt slet ikke at have noget kristent fællesskab at komme i, og det vil jeg også forklare med tiden hvorfor det er tilfældet.

Categories
Bibelen Evangelisation Kirke Mirakler Prædikener

Herodes blev glad for at se Jesus. Men hvorfor?

Til min prædiken her på søndag skal jeg tale om valget mellem Jesus Kristus eller Jesus Barabbas. Det er udfra Mattæus 27.11-26. Men jeg inddrager også hvad de andre evangelier skriver, om dette besynderlige valg som jøderne tog dengang. Et valg hvor de fik løsladt en skyldig mand, og fik dømt en fuldstændig uskyldig mand til døden. Men et af de skriftsteder som jeg tager med, er der hvor Pilatus sender Jesus til Herodes, fordi han håber at Herodes så kan få besværet med denne Jesus som han ikke kan se skulle være skyldig i noget som helst. Her er lidt af det jeg har skrevet om dette:

Herodes blev meget glad for at se Jesus; for han havde længe gerne villet møde ham, fordi han havde hørt om ham, og han håbede at se ham gøre et tegn.” Lukas 23.8.

Det er værd at lægge mærke til hvorfor Herodes var glad for at se Jesus. For det var ikke fordi Jesus var Gud der var blevet menneske han ville se Ham. Det var heller ikke fordi Jesus kaldte til omvendelse fra synd, det havde Herodes jo hørt før den slags fra Johannes Døberen, og det brød han sig ikke om. Nej, det der gjorde ham glad, var at han måske kunne få lov at se Jesus gøre en af Hans fantastiske undergerninger. Han ville se et mirakel.

“UNDERHOLD MIG Jesus. Vis mig noget sjovt som jeg kan fortælle mine venner om, lad mig se dine fantastiske tryllekunster som jeg har hørt så meget om.” Var tilgangen for Herodes da han mødte Jesus.

Så Herodes var i spændt forventning om at se noget han ikke havde set før, noget der var helt usædvanligt. Men hvad får han så? Jo, han fik en mand der virkelig var langt ud over det sædvanlige, men ikke på den måde Herodes forventede det. Han fik i stedet en mand som ikke sagde noget, fordi Han ikke havde brug for at sige noget. Der står at Herodes stillede Ham mange spørgsmål, men Jesus svarede ham ikke. Og de skriftkloge og farisæerne rettede stærke anklager mod ham, og der står Han så bare, og hører på det hele. Men ingenting siger Han. Hvad bilder denne mand Jesus sig egentlig ind? Han står foran en af de mest indflydelsesrige personer i samfundet, og opfører sig som om Herodes var luft. Mage til uforskammethed. Vis mig dog et tegn og jeg skal lade dig slippe fri fra de fanatiske jøder her. Gør dog noget istedet for bare at stå der.”

Noget jeg kom til at tænke på da jeg skrev dette, men som jeg ikke kommer ind på i prædikenen, er at Herodes nok ville føle sig godt tilpas i en moderne søgervenlig menighed. Ja, han ville sandsynligvis have fundet det ret spændende at være til et Benny Hinn møde, eller sågar et møde med Christian Hedegaard. Særlig hvis han havde sin skøre pumpgun med, for den har da underholdningsværdi. Herodes ville være en mand som “ville være blevet nået” med moderne kirkevækststrategier. Men det var bare ikke det Jesus leverede til ham. Herodes ville have en gud der gjorde hvad han ønskede, men Jesus vil kun have disciple der følger efter Ham. Han kom ikke bare for at lave mirakler, Han kom ikke bare for at trække folk til sig ved spændende mirakelmøder. Jesus annoncerede heller aldrig om at der kom et mirakelmøde nede på Casareas bibliotek eller i synagoge. Han prædikede evangeliet, og derefter bad Han for syge som blev helbredt. Det var ordets forkyndelse der havde den største prioritet, ikke miraklerne. Hvilket Han også selv gjorde opmærksom på flere gange.

“Jesus svarede dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: I leder ikke efter mig, fordi I fik tegn at se, men fordi I fik brød at spise og blev mætte. Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som består til evigt liv, den som Menneskesønnen vil give jer; for ham har Faderen, Gud selv, sat sit segl på.« ” Johannes 6.26-27

Det burde også være dette som er drivkraften for enhver kirke. At give den mad som ikke forgår, men består til evigt liv. Den mad er det rene uforfalskede evangelium, og ikke et tilpasset budskab som taler mere til folks kød, end til deres hjerte. Jesus valgte ikke at nå Herodes på de betingelser Herodes fremsatte, og det skal vi heller ikke. Jesus nåede folk ved at give dem et klart Guds ord, og det der er så specielt ved dette, er at når Han gjorde det, så sad folk med denne oplevelse:

“Da Jesus var færdig med denne tale, var skarerne slået af forundring over hans lære; for han underviste dem som en, der har myndighed, og ikke som deres skriftkloge.” Mattæus 7.28-29

Den samme oplevelse bør folk også have i dag, når de går i kirke og hører Guds ord forkyndt. Vi kan ikke gøre det helt så stærkt og godt som Jesus gjorde, men det er hvad vi skal hige efter at komme hen til i forkyndelsen. Men der er nogle ganske særlige krav der er gældende for den form for forkyndelse. Og det er følgende: Forkyndelsen skal være bygget på Guds ord, drevet af Guds ord, og vise at skriftens mening er Guds ord. Hvis man får Guds ord til at handle om noget andet, så har man misset det. Derfor er det vigtigt for forkynderen, at Guds ord bliver udlagt klart og tydeligt, og intet mindre end det!