Category: Livet som kristen

Jeg var inde på Shafan.dk og kigge på de guldkorn som Anders Michelsen der har lagt ud på nettet. Det er en guldgrube af gode tekster fra både afdøde og nulevende forkyndere. Dem som der bliver lagt på den side, er skrevet af folk der kender deres bibel, og det er en glæde at der findes sådanne hjemmesider.

Jeg læste netop en indlæg af Hans Erik Nissen. Det handlede om at som Jesus gennemgik lidelse og fristelse, så må vi også gennemgå det. Og når vi erkender og gennemlever netop dette, vil det i større grad gøre at vi har evigheden for vores øjne, og ikke denne verden. For som han skrev:

“Hvad verden end kan byde dig, kan den ikke mætte din sjæl. I alt det, verden giver, ligger døden et eller andet sted. Det åbnes dine øjne for gennem lidelse.”

Det er der en stor sandhed i. Vi er nødt til på et eller andet punkt, at komme til erkendelse af at denne verden ikke har noget at tilbyde os. Det er kun i Gud vi finder hvile, fred og lykke. Alt andet er kun glimmer som kan give os lykke en stakket stund, men som aldrig vil mætte os fuldt ud, og reelt set kun vil medføre død fremfor liv.

Gå gerne ind og læs hele teksten på dette link Shafan.dk.

Ray Comfort fortalte engang om en oplevelse med hans børn, og et fjernsyn han havde købt, som jeg syntes var lige i overkanten. Det vil sige indtil jeg selv havde den samme oplevelse for et lille års tid siden. Her er den.

Min kone og jeg plejede at starte dagen med at jeg gik i bad, mens min kone vækkede børnene, og satte dem foran fjernsynet så de kunne vågne op der. Vi syntes at det medførte mindre skrig og skrål fra morgenstunden af. Vi havde det faktisk også udemærket med det valg, selvom vi før vi fik børn var modstandere af at børn så for meget fjernsyn.

Når jeg så kom ud fra badeværelset, plejede jeg at sige godmorgen til børnene som sad og så fjernsyn. Det var efterhånden blevet ret sjældent at de sagde godmorgen igen. Det var de for optagede til. Det havde jeg efterhånden bare accepteret. Men en dag var der bare noget i mig der sagde, at det ikke var i orden. Der var noget galt i at de var mere fokuserede på fjernsynet, end deres far der havde sørget for at de kunne se fjernsyn.

Jeg kom som sædvanlig ud af badeværelset en morgen, sagde godmorgen til børnene, og de sagde ingenting. Men den dag gik jeg hen til dem og slukkede fjernsynet. Det blev de meget kede af, og vågnede ret hurtigt op. Men jeg var nødt til at fortælle dem noget. Det vi fik en snak om den dag, var om de elskede mig, eller om de elskede fjernsynet. Jeg fortalte dem at det var i orden at de så fjernsyn, men at jeg ikke ville acceptere, at de ikke kunne sige godmorgen til mig pga et fjernsyn. For det viste at de elskede fjernsynet mere end de elskede mig. Jeg spurgte pænt og roligt den ældste af pigerne, der på det tidspunkt var 5½ år, om hun elskede fjernsynet, eller om hun elskede mig. Det var åbenbart et vigtigt spørgsmål for hende at få, for det var faktisk svært for hende at svare på. Hun kom til sidst, efter virkelig at have tænkt sig godt om, og uden at jeg prøvede at manipulere hende til et bestemt svar, frem til at hun elskede mig højest. Hun var, kunne jeg også mærke glad for at have tænkt over det.

De næste morgener huskede børnene at sige godmorgen. Og jeg blev altid glad for at få et godmorgen fra mine to dejlige piger. Efterhånden er de dog holdt helt op med at se fjernsyn om morgenen. Uden at jeg egentlig har tænkt over det, er det fjernsyn bare gledet mere og mere ud. Børnene ser stadigvæk film på det, men ikke i samme grad som før.

Hvad vil jeg sige med det her? Jo, hvordan er vores kærlighed til Gud, og hvordan viser vi det? Viser vi med vores adfærd at vi elsker de gaver Gud har givet os, mere end vi elsker Ham? Eller viser vi med vores adfærd, at det er Ham vi er taknemmelige overfor, og at vi værdsætter Hans gaver til os, fordi de er fra Ham? Jeg påstår ikke at vi kan leve perfekt her, men vores adfærd burde på trods af fejl vise at det er Gud vi elsker. En adfærd der søger Ham, ved at søge i Hans ord, søge Ham i bøn, og i fællesskabet med andre kristne. For hvis vi ikke søger at være samme med Ham nu, hvorfor skulle vi så have lyst til at være sammen med Ham i Himlen?

Og dette sidste spørgsmål er jeg nok nødt til at uddybe en anden gang. Så måske er dette starten på en ny serie? Der kommer ihvertfald en fortsættelse af dette indlæg i morgen om taknemmelighed.

Jeg er meget taknemmelig. Først og fremmest over at Jesus ville tage imod et syndigt, oprørsk menneske som mig. Men også for at Han velsigner det der sker her på siden ved at øge besøgstallet. Jeg opfatter mig ikke som en der har svar på alt, eller som en der er helt fantastisk til at kommunikere. Mange er sikkert irriteret over min elendige evne til at sætte kommaer, bare for at nævne et eksempel. Så sandheden er at jeg ikke kan tage æren for den fremgang www.omvendelse.dk har. Men det skal jeg jo heller ikke.

Jeg tjekker næsten hver dag besøgstallet ud og tænker, det er lidt vildt det her. For hver måned der er gået med siden her, (og nu er den et halvt år gammel) er det gået markant fremad. Besøgstallene vokser kraftigt, og debatten her på bloggen er også i en meget god udvikling. Jeg ønsker ikke at offentliggøre besøgstallene, for jeg bryder mig ikke om at vi skal sammenligne hinanden på tal, men en af mine venner havde på egen hånd fundet ud af at der kom en del ind på siden her, hvilket jeg var lidt irriteret over at andre kunne finde ud af. Så jeg var nødt til at gå til bekendelse overfor ham og sige at det gik rigtig godt.

Men jeg skal passe på. For kan en daglig fokus på besøgstallene ikke gå hen og give mig en forkert drivkraft? Er min drivkraft at have mange besøgende, eller er det at forkynde Guds ord. Hvis jeg tænker primært i at øge besøgstallet, hvad vil der så ske. Vil jeg så ikke tendere til at benytte mig af de samme metoder som mange kirker benytter sig af i dag. Begynde at tale det som folk har lyst til at høre, istedet for at tale det som Gud har vist os? Her må jeg indrømme at jeg godt forstår at man kan tendere til den slags, og det er ikke for at undskylde, og sige at det er i orden. Men jeg kender også til mit eget egoistiske jeg der vil have succes. Men vi er nødt til at holde os til Guds ord og Hans anbefalinger for at kunne forkynde ordet korrekt og rent.

“Dine ord er en lygte for min fod,
et lys på min sti.” Salme 119.105

Det er hvad vi har fået af Gud, som vi kan forholde os til. Vi har fået Guds ord. Jeg er overbevist om at hvis jeg holder mig til Guds ord, og er drevet af Jesus og ikke af tal. Så vil Han give væksten her på siden. Den vil ikke komme pga mig, kun pga Ham. Jeg kan godt benytte mig af markedsføring i forskellig form, men det vil også kun være til nytte hvis Jesu velsignelse er over det.

Det er så nemt at prise Gud og give Ham ære når det går godt for os. Men gør vi det også når det går dårligt? Gør vi det også når alt ramler sammen? Når regningerne vælter ind pga uforudsete udgifter, når folk i vores omgangskreds dør, når dem der står os meget nær dør, når vi bliver talt dårligt om, fordi vi er kristne, når vi oplever at folk bliver sure på os fordi vi taler Guds ord? Priser vi så også Gud, når det sker? Jeg ved godt at mange kristne har fået en forståelse af at alt skal gå godt for os, fordi de siger at vi skal gå fra herlighed til herlighed. Men det vers er skrevet af Paulus som ofte sad i fængsel pga hans tro, blev pisket, talt dårligt om og endte med at blive henrettet fordi han var en kristen. Var hans forståelse af herlighed den samme som vores. Tydeligvis ikke, og hvis vi forstår det vers sådan, er det fordi vi ikke læser det i den sammenhæng det står i.

Og hvad med Job. Denne retfærdige mand som der står i bibelen. Han oplevede at miste al sin rigdom, og alle sine børn og blive slået med sygdom. Han fik lov at beholde konen så hun kunne sige til ham, at han skulle forbande Gud og dø. Ikke nogen særlig stor opmuntring vel. Men læg mærke til Jobs attitude under hele hans sygdom og elendighed, når han siger:

“Herren gav, Herren tog, Herrens navn være lovet.” Job 1.21

Job viser med denne udtalelse en stærk tro og overgivelse til Herren. Hans tro var ikke afhængig af omstændighederne, men af et dybt tillidsfuldt forhold til Gud. Han tvivlede ikke på Guds kærlighed og suverænitet. Han mente ikke at han kunne tillade sig at klage over Gud, bare fordi han oplevede modgang. Ikke engang modgang så kraftig som han oplevede. Hvor mange af os har den samme overgivenhed og tro på Gud som Job? Kan vi klare modgang og holde fast i troen, eller er vi som siv der blæser i vinden uden tro og viljeskraft?

Kan vi sige under modgang: Velsignet være Herrens navn? Eller, og nu spørger jeg lidt provokerende, er det ikke bare det vi skal under både medgang eller modgang. Er det ikke mere et spørgsmål om vi skal, og ikke om vi kan sige: Velsignet være Herrens navn?

Jeg læste en artikel i Kristeligt-Dagblad, om forfølgelse af de kristne i Nordkorea. Nordkorea skulle være det mest hårdeste sted at leve som kristen i dag. Men måske har de bare brug for at Joel Osteen sender nogle eksemplarer af hans bog “Lev dit bedste liv nu” over til dem. Den vil virkelig være til hjælp for dem. Eller vil den? Måske er det i stedet Rick Warrens bog “Det målrettede liv” de har brug for. Hov det havde jeg helt glemt. Han har allerede været der i Juni 2006 og prædike for 15.000 angiveligt kristne. Det lyder da lidt mystisk at han fik lov til det. Men lad det nu ligge.

Er de nordkoreanske kristne forfulgt, fordi de ikke har Joel Osteens åbenbaring over hvem de er i Kristus, eller fordi de ikke har et målrettet liv? Eller er det fordi de tror på Jesus og har valgt at give deres liv fuldt ud til Ham? Det må du svare på. Men læs artiklen i Kristeligt Dagblad på dette link. Og bed gerne for dine brødre og søstre i Herren som er forfulgte.

Hvis du er født på ny, så har du også fået en ny natur. Du er blevet forvandlet fordi du har fået Guds natur i dig. Det er den samme natur der gør at du har svært ved leve i synd. Du kan godt komme til at fejle, men du kan ikke bare vælge at du nu vil være din kone utro, eller at du vil begå nogle bankrøverier for bagefter at slappe af fra hverdagens stress. Det er ganske enkelt ikke muligt for en sand kristen at gøre sådan. Det er bl.a. det der menes med det Johannes skriver i første Johannes 3.7-10:

“Kære børn, lad ingen føre jer vild. Den, der gør retfærdigheden, er retfærdig, ligesom han er retfærdig. Den, der gør synden, er af Djævelen, for Djævelen har syndet fra begyndelsen. Derfor blev Guds søn åbenbaret: for at tilintetgøre Djævelens gerninger.
Enhver, som er født af Gud, gør ikke synd; for Guds sæd bliver i ham, og han kan ikke synde, fordi han er født af Gud. Derved bliver det åbenbart, hvem der er Guds børn, og hvem der er Djævelens børn: enhver, som ikke gør retfærdighed, er ikke af Gud, lige så lidt som den, der ikke elsker sin broder.”

Før jeg blev frelst, kunne jeg godt vælge at leve i synd. Det kan godt være at jeg vidste at det var forkert. Men fordi jeg ikke havde Guds natur, var det ikke svært for mig at fungere uden de store problemer med synd. Men da jeg blev født på ny, d.v.s. den dag jeg omvendte mig, og gav mit liv til Jesus, da skete der noget mirakuløst. Jeg havde fået Guds natur. Jeg var blevet forvandlet. Jeg gjorde stadigvæk fejl, og gør det den dag i dag, spørg selv min kone. Men jeg kunne ikke mere tage afslappet på synd, fordi at den nye natur jeg havde fået stred imod synden. Ezikiel taler om det i Ez. 11.19-21:

“Jeg giver dem et andet hjerte og en ny ånd i deres indre. Jeg fjerner stenhjertet fra deres krop og giver dem et hjerte af kød, så de følger mine love og omhyggeligt holder mine bud. De skal være mit folk, og jeg vil være deres Gud. Men dem, der af hjertet følger deres ækle og afskyelige guder, gengælder jeg deres færd, siger Gud Herren.”

Han giver os et et hjerte af kød så vi følger Hans love og holder Hans bud. Det er altså muligt leve et liv hvor vi ikke længere har lyst til at leve i synd. Den lyst mister vi fordi, at den Guds natur vi får istedetfor, ikke kan tåle synd. Men læg mærke til hvad der står i slutningen af verset. Dem der følger deres hjertes lyster bliver straffet. Hvor mange af dem der kommer i kirkerne i dag mon det gælder for? Mange kirkegængere ser ikke på synd som noget stort. Bagtalelse, seksuel synd, skilsmisse og andet findes i mange kirker. Men er de kristne, dem der udøver den slags? Bibelen siger nej, for deres gerninger vidner ikke om at de har fået Guds natur. Bibelen siger også at det er muligt at se på en kristen at man er en kristen. Paulus siger det selv i anden kor. 5.17:

“Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!”

 SE noget nyt er blevet til. Det er altså synligt at man er en kristen, for ens gerninger viser det. Men det viser også noget andet. For vi kan ikke som kristne i egen kraft vise disse gerninger. Det er kun muligt pga den nye fødsel. Det skyldes ikke os selv. For det er Guds natur i dig, der vidner om at du er Hans barn, ifald du er født på ny.

Attention: Så sker det snart. Afsløringen af hvem serien”Hvem er denne mand?” omhandler, kommer indenfor en uges tid.