Categories
Bibelen Evangelisation Evig dom Falsk Lære Himlen Hvem er Gud? Kirke Kommentar til medierne Korset Livet som kristen Mirakler Omvendelse Overfladisk kristendom podcast Prædikener Synd vækkelse

Jubilæum på Omvendelse.dk Indlæg nummer 1000

Nu har jeg skrevet på denne blog i over tre år, og det er blevet til 1000 indlæg med den her. Så jeg tænkte at det gav anledning til at kigge tilbage, og give læserne et indblik i hvad der sker bag kulisserne, og hvilke frugter denne hjemmeside muligvis har været med til at frembringe.

Forudsigelse
Da jeg startede Omvendelse.dk vidste jeg godt at det kunne skabe problemer for mig. Jeg var vidende om at mange i kirkerne ville være utilfredse med de ting jeg skrev om, og dermed vidste jeg godt at det ikke ville øge min popularitet. Det havde jeg fundet ud af da jeg begyndte at prædike evangeliet klart og ikke mudret eller ændret, det skabte en modstand jeg var blevet overrasket over, men ikke desto mindre vidste jeg det var den rigtige måde. Så det var ikke med den store lyst at jeg gik ind i dette arbejde, for jeg har ikke en indre drivkraft der går efter at blive upopulær. Jeg vidste bare at jeg var nødt til at gøre det alligevel. Mit højeste mål for denne hjemmeside har været at vise hvad evangeliet er, og hvad evangeliet ikke er. For det er lige præcis her, at den største mangel i det danske kirkeliv er. Alt for mange kristne og kirkegængere har glemt hvad evangeliet er, og er heller ikke i stand til at forklare det. Derfor har jeg gjort en del ud af at lægge prædikener på hvor evangeliet er en naturlig og bærende del af forkyndelsen. Plus at jeg her har lagt links til højre som linker til hovedsiden, som er langt mere evangeliserende end bloggen.

Også i de prædikener som umiddelbart har handlet om hvad der sker når vi ikke prædiker evangeliet, har jeg sørget for at evangeliet er den afgørende del. Hvorfor har det været så vigtigt for mig? Svaret er enkelt. Charles Haddon Spurgeon, en af de største prædikanter kirkehistorien har kendt til, var netop kendt for at ligegyldig hvilken bibeltekst han brugte, så kunne han se evangeliet i den og sørgede for at det var evangeliet der blev forkyndt udfra den tekst. Og sandheden er ogs¨at evangeliet er at finde i hele evangeliet, hvis bare vi kigger ordentligt efter. Men alt for mange prædikanter har fået Guds ord til at handle om at have et godt liv, få en bedre økonomi, få bedre venskaber osv. Udemærkede ting, men hvis de bliver forkyndt uden evangeliet, bliver det til lov istedetfor. Lov uden nåde vel at mærke. Der er brug for at danske præster vender tilbage til at prædike evangeliet, også selvom de ved at det vil betyde at store dele af menigheden vil forlade dem. Fordi mange af dem ikke ønsker at høre evangeliet. For evangeliet er en anstødssten, for dem der ikke tror, men til frelse for dem der tror.

Jeg er ond
Det er også noget jeg er klar over i det arbejde jeg får lagt her på bloggen. Der er nogen der tror at for mig handler det kun om at komme med historier om en frafalden kirke. Det være langt fra, jeg kunne skrive langt mere om dette, men jeg skal passe på ikke at overfokusere på det der er forkert, det vil betyde at jeg mister balancen (og det har der til tider været tendenser til). Jeg ved at der findes folk der læser denne blog af netop de årsager, og hvis man kun gør det, så har man et problem. For det handler ikke kun om hvad andre gør forkert, jeg er jo selv en synder og derfor skal en kristen passe på ikke kun at pege på andre. Vi er også nødt til at pege på os selv. Det skrev jeg engang om på et tidspunkt hvor læsertallene var steget til et ret højt tal. Da jeg havde så mange læsere tænkte jeg at det var på tide at pege på hvem vi mennesker virkelig er, og så bagefter pege på hvad Jesus har gjort for os. Det gjorde jeg i indlæggene Jeg er ond og Jeg er ond, men Gud har alligevel valgt at elske mig.
Efter at have skrevet dem, faldt læsertallet med en trediedel. Og det kunne ses et pænt stykke tid efter. Alt andet lige var det interessant at se, at bedømmelse vil man godt have af andre, men når det kom til en selv blev det for meget. Heldigvis lever jeg ikke af høje læsertal, da det ikke er en reklamefinansieret hjemmeside det her. Plus at jeg heller ikke får tiende fra folk der læser på bloggen. Men en præst der er ansat i en kirke med en presset økonomi (og dem er der faktisk mange af) kan desværre føle sig nødsaget til at holde det klare evangeliske budskab tilbage, for at beholde folk i kirken. Men sagen er stadig den, at en dag skal vi stå foran Gud og der stå til ansvar for vores måde at forvalte vores tjeneste på, ikke for hvor mange penge der kom ind i tiende. Den præst der ikke prædikede evangeliet i frygt for at mennesker skulle udvandre, vil blive kaldt en dårlig og utro tjener. Det ønsker jeg ikke for nogen præster, derfor har jeg også valgt at formane og opmuntre til at forkynde det vidunderlige smukke klare evangeliet igen.

Men er det sandt?
Så er vi tilbage til indlæggene igen. Dem som mange er blevet vred over. Her vil jeg godt indrømme at jeg godt kunne have skrevet mange af dem meget bedre, jeg vil også godt medgive at nogen af dem er skrevet i kødet. Det ville være dumt at tro andet, når man har skrevet 1000 af dem. Nogen af dem må være skrevet i kødet, da jeg har en syndig natur. Nogen af dem kunne jeg også have skrevet pænere, mens andre kunne jeg godt have skrevet mere klart. Jeg er et syndigt menneske som Jesus i sin nåde har frelst fra et liv i synd, elendighed og håbløshed, men jeg har stadig en syndig natur som bestemt kan påvirke måden jeg skriver på. Men spørgsmålet er ikke kun om måden jeg har skrevet det på, eller tonen jeg har i det (selvom det kan have betydning). Nej, det der er mest væsentligt her er om det jeg skriver er sandt. For hvis det er sandt, så er der mange præster der har et stort problem overfor Gud og deres menighed. Hvis det ikke er sandt, så er det mig der har et problem overfor Gud. Og et ret stort et faktisk.
Jeg har sat en ære i at der er mulighed for få en dialog. Jeg vil meget gerne i dialog med dem der er uenige med mig. Flere gange har det også medført nogle gode debatter. Nogle gange negative. Nogle få gange har det medført at jeg har fjernet indlæg jeg har skrevet. Hvis jeg pga en læser finder ud af at jeg har været for hurtig til at konkludere, så vil jeg også godt vise at jeg har taget fejl. Og helt ærlig efter 1000 indlæg, så må der være nogen af dem der står noget forkert i. Men jeg har også haft debatter med folk der var uenige, men efter et stykke tid har givet mig ret. Nogle af disse debatter har foregået i kommentarerne, mens andre på mailen. Men nu handler det ikke om jeg har ret eller ej. Men om det der står i Guds ord er sandt eller ej. For lige præcis her, ser jeg også at liberalteologien har invaderet kirker der engang var evangeliske. Guds ord er blevet til noget man kan diskutere hvad betyder, istedetfor at vise hvad betyder. Jeg ønsker at vise hvad Guds ord betyder, uden at bøje det til ukendelighed for at få det til at passe ind i mit lille hoved. Mit hoved er ikke godt nok dertil!

Frugter
En anklage jeg ofte har hørt, er at jeg bringer splittelse med mine skriverier, at jeg ikke skal dømme, og at der ikke er nogen frugter af mit arbejde. Den med splittelsen skyldes ofte at man ikke har en bibelsk forståelse af splittelse der er i orden, og splittelse der ikke er i orden. Derfor skrev jeg Paradokset om splittelse for at få klarhed over den forvirring som findes på det område. Til dem der siger døm ikke kan jeg anbefale at læse denne pupolære satiriske post som giver en tankevækkende vinkel. Eller læse hvad John MacArthur siger om folk der siger sådan:

“Folk som ikke ønsker at deres udsagn skal granskes, folk som ikke ønsker at blive holdt ansvarlige for det de prædiker eller tror på, folk som ikke ønsker at få at vide at de tager fejl, de kommer altid med dette bibelvers: Døm ikke for at I ikke selv skal dømmes.”

Så kom vi til frugterne. Har denne side nogen gode frugter? Jeg ville synes at det er for meget at påstå at denne side har skabt en hel masse gode initiativer i Danmark. Men den har været brugt til det, men det er ikke til at vurdere fra min side hvor meget af det kommer fra arbejdet på denne hjemmeside, og hvor meget fra anden side. Men jeg kan nævne noget som sammen med andre tiltag har været en frugt. Der har været mange kristne i Danmark som har fundet ud af at de ikke er de eneste der kan se der er noget fuldstændig galt med de moderne kirker i Danmark. At finde ud af at der er andre der mener som en selv, er både en trøst, og også med til at skabe en lyst og et håb om tilbagevenden til evangeliet. Der er også opstået initiativer rundt omkring. Folk mødes, studerer bibelen og beder sammen. Som følge af at folk er kommet i kontakt med hinanden igennem denne side, er der nogen der startede kirke op i Bjerringbro. En kirke jeg selv blev medlem af, efter at blive ekskluderet som forkynder i en anden kirke pga min juleprædiken sidste år. Og der ser ud til at være flere på vej. Der har været to sommerlejre medgode bibellærere som Paul Washer, Charles Leiter og Peter Hammond, plus et seminar med Justin Peters. Der er også folk der er begyndt at turde stillle spørgsmål til deres præst. Som har gjort opmærksom på de forkerte ting der foregår i kirken. Det er ikke altid det er blevet modtaget så godt, men det er vigtigt at disse ting bliver taget op, så lederskabet bliver husket på hvad der står i Guds ord. Og her har jeg fundet ud af at langt flere ledere end forventet har et fuldstændig forkert forhold til udsagnet “Rør ikke Guds salvede”. For det betyder ikke at man skal afholde sig fra at give bibelsk konstruktiv kritik.
Så er der også dem som takker for min anmeldelse af bogen “Hytten”. Bogen som folk har gjort til en moderne Pilrimvandringen, selvom det er to vidt forskellige guder de skriver om. Pilgrimsvandringen handler om bibelens Gud, det gør Hytten ikke. Foruden de andre bedømmelser jeg har af bl.a. Rick Warrens vrøvl og Joel Osteens ekstreme manipulering af Guds ord m.v. Disse bedømmelser som jeg har sørget for er dokumenterede, har også gjort at præster nogen steder ikke usagt har kunne promovere disse tåbelige bøger. Folk har bl.a. siddet i studiegrupper (som før studerede Guds ord) som havde fået at vide de skulle læse en bog af Rick Warren, undersøgt skriftstederne og fundet ud af at Rick Warren ændrede skriftens betydning. Det har givet mange debatter i de studiegrupper. Debatter som har skabt splid, men vel at mærke en splid som er nødvendig (læs Paradokset om splittelse. Men en ting som jeg anser som rigtig vigtig, er at denne hjemmeside har været med til at vise hvad evangelisation er. Det er nemlig ikke at være “relevant kirke” eller lave en masse socialt arbejde. Ikke at der er noget galt med socialt arbejde, men uden evangeliet er det tomt. Evangeliet er enkelt og det kan forkyndes så det giver mening. Noget som Ray Comfort har været en spydspids for, hvilket man kan se i den berømte video “Hells best kept secret”.

Sandheden om mig
I de tre år jeg har kørt denne hjemmeside, har jeg indimellem fundet ud af at der går nogle underlige om hvem jeg er. Rygter, halve sandheder, udokumenterede anklager o.l. Det er hvad man må leve med, når man viser hvad en lige pind er, og hvad en skæv pind er. (Den lige pind er evangeliet, de skæve pinde alt muligt andet).For hvad skal folk gøre ved det? Det nemmeste her er at komme med nogle dumme historier om hvem en er, og sørge for at de får en til at virke utroværdig, og dermed håbe at folk ikke vil læse hvad jeg skriver. Det har dog ikke hjulpet. For mange folk kan efterhånden godt se, at det jeg har advaret om, i dag er ved at ske for øjnene af os. Som når Frikirkenet eksempelvis inviterer en New Age filosof som hovedtaler til deres lederkonference. Hvem havde troet det for bare få år siden. Det er lige præcis den slags jeg har advaret om ville ske, hvis vi ikke snart omvender os fra vore ubibelske veje.
Jeg har ikke brugt så meget tid på at fortælle om mig selv, eller give modsvar på de underlige historier jeg hører. For jeg vil godt passe på med at prædike mig selv. Jeg synes der er for mange der bruger mere tid på at prædike dem selv, istedetfor at prædike Jesus. En der var kendt for det var den falske profet William Branham. Det der var kendetegnende for ham var at han elskede at fortælle hvad Gud havde sagt personlig til ham, hvad han havde oplevet af åndelige oplevelser her og der, og hvordan Gud brugte ham. Jeg får simpelthen spat af at høre folk tale sådan. Men dem er der rigtig mange af i dag.
De taler mere om hvad Gud har sagt til dem, hvad Gud har brugt dem til, og hvor tæt de lever med Gud. Hallo, det skal vi andre nok selv kunne finde ud af at vurdere om I gør. Hvad med at prædike Kristus i stedet for. Det handler nemlig ikke om hvordan I bliver brugt, men at Jesus bliver prædiket som død korsfæstet og opstanden. Folk der prædiker sig selv, har en kraftig tendens til åndelig arrogance, og det har jeg mange eksempler på.
Ikke desto mindre tror jeg tiden snart er inde til at fortælle mere om de ting jeg har oplevet igennem de sidste fire år. For jeg tror det kan være en hjælp til folk der står og er splittede over hvad de skal gøre i den kirkesituation de pt er i. Ikke at alle skal gøre som mig, men de tanker jeg har haft om det (forkerte og rigtige), og hvordan andre har gjort, kunne måske være en hjælp. Jeg ønsker dog ikke at gøre det uden at have det underbygget af Guds ord, netop for at undgå det bliver at “prædike mig selv“. For mine tanker og oplevelser er ikke en autoritet. Det er stadig Guds ord der er det. Dertil tror jeg heller ikke at det at jeg fortæller min historie vil stoppe de skøre historier jeg hører om mig selv. Det er bare sådan en ting jeg må leve med.

En bøn om vækkelse
Hvis du er en kristen, så brug din tid fornuftigt. Find ud af hvad Guds vilje er, hvad Guds vilje er for dig, og det finder du ud af ved at gå ind i vækkelse. Hør hov, kan jeg bare gå ind i vækkelse? Ja, du kan bede Gud og at vække dig, og når Han gør det (for det vil Han gøre hvis du beder Ham om det), så vil Han give dig en lyst til at søge Ham, igennem Hans ord. For sand vækkelse har altid vist sig at være kendetegnene ved en tilbagevenden til bibelen. Vækkelse kommer ikke ved at lave “relevante kirker”, “superåndelige kirker”, eller gøre det popsmart at være kristen, eller holde gospelkoncerter med dygtige sangere der ikke er født på ny. Sand kristen vækkelse har altid været kendetegnende ved at kirken har vendt tilbage til den bibelske forkyndelse, og når folk har hørt den har mange ikke kunne stå imod. Fordi Gud velsigner ved sit klare ords forkyndelse.
Den ser vi også i den største bibelske vækkelse der nogensinde har været. Den har jeg bl.a. prædiket over i kirken som jeg blev ekskluderet fra. Det er en den vi finder i det gamle testamente, om kong Josija som finder skriften frem igen, efter mange års fravær. Hvad det medfører kan man høre i denne prædiken “Josijas og den største vækkelse i det gamle testamente”.

Ja det blev et langt indlæg, med mange links. Jeg regner dog ikke med at de næste tre år vil medføre 1000 nye indlæg. Jeg har ikke den samme tid som før. Jeg har kone og tre børn som har førsteprioriteten, jeg er ved at videruddanne mig på Uni ved siden af mit arbejde, jeg prædiker i kirken jeg kommer i, og er med i netværket Tilbage til bibelen. Dertil er jeg madinteresseret, og har mine små hobbyer i form af gamle musicals og tyske film fra tyverne og trediverne (kald mig bare underlig). Så der er nok at se til. Men jeg ønsker at fortsætte med bloggen her, men ville ønske at der var flere der tog initiativet til noget lignende. Men vel at mærke folk der også elsker Guds menighed, har en god teologisk forståelse og en brand efter at fortælle andre sandhedenog advare imod den kommende dom. Noget de vil gøre på grund af deres kærlighed til Ham der gav sig selv for os på Golgatas kors, så vi kunne få evigt liv hos Ham i Himmelen. Amen.

Categories
Evig dom Hvem er Gud? Korset Omvendelse podcast Prædikener

Cameron Buettels prædiken på Oaselejr

Der er flere der har undret sig over at se Cameron Buettel på prædikantlisten til Oaselejr i år. Oase gik jo offentligt ud i 2006 og sagde at retfærdiggørelse af tro ikke var et vigtigt område (som svar på kritik af at de havde inviteret in romersk katolsk forkynder). Dem der kender Cameron ved at han lægger stor vægt på retfærdiggørelse af tro, og bestemt ikke anser den for uvigtig. Så hvad prædiker man sådan et sted hvis man er evangelisk? Evangeliet selvfølgelig, og da jeg har fået mulighed for at viderebringe prædikenen, kan du nu høre hvordan Cameron gjorde det.

Hvis du ønsker at høre mere af Cameron, ligger der 2 prædikener omkristne myter på dette link: 10 kristne myter.

Categories
Bibelen Korset Livet som kristen Synd

De gode nyheder er klare 3. Frihed til hvad? (eller fra)

Begrebet “Frihed i Kristus” er efterhånden blevet så udvandet, at vi ikke ved hvad det er for en frihed vi har i Ham. Det er blevet til en følelse af frihed, som vi kan få til at betyde næsten hvad som helst. Et eksempel på det er når man står og synger med på Hillsongs “I am free”. Deri synger man i omkvædet følgende:

“I am free to run
(I am free to run)
I am free to dance
(I am free to dance)
I am free to live for you
(I am free to live for you)
I am free
(I am free).”

Hillsong (eller Jared Anderson) har her valgt at give en fokus på frihed til at løbe, danse og leve (for Jesus vil de vil sige), og så lidt mere frihed igen. Men deres definition af frihed er diffus, og ikke engang tæt på den frihed som Kristus kaldte os til. For det har aldrig nogensinde været en frihed som gav os ret til at løbe og danse. Hvilket i sig selv er et rigtig dårligt argument for at takke for frihed. “Hurra jeg er fri til at løbe” er ikke et godt argument, men noget der er godt til at bruge til at manipulere en forsamlings lyst til at leve sig ind i en sang. Jeg har før set unge folk stå og løbe på stedet, mens de sang disse strofer om en diffus frihed.

Nej, Den frihed Kristus har kaldet os til må vi finde i bibelen. Når vi læser om den frihed, bliver den eksempelvis gange sat i forbindelse med det modsatte af frihed nemlig trælleåg. Som her hvor Peter i hans andet brev kapitel 2.17-20 skriver:

“Disse mennesker er udtørrede kilder og tåger, der jages af stormen, og dystert mørke venter dem. De bruger opblæste og tomme ord, og ved hjælp af deres udsvævelser forfører de i kødeligt begær andre, som lige har gjort sig fri af de folk, der lever i vildfarelsen; de lover dem frihed, skønt de selv er slaver af fordærvelsen; for det, man ligger under for, er man slave af. Hvis mennesker gennem erkendelsen af vor Herre og frelser, Jesus Kristus, har gjort sig fri af verdens urenhed, men igen lader sig besnære og overvinde af den, er det sidste værre for dem end det første.”

Her taler Peter om de falske profeter, og advarer imod dem. De falske profeter lover godt nok frihed, men reelt set er det trælleåg man kommer ind over. Vi ser også at Peter siger at noget af det vi er sat fri af, er verdens urenhed. Da Kristus har gjort os fri af verdens urenhed. Så der er altså tale om noget med synd her.Paulus taler også en del om friheden i Kristus. Det ser vi særlig i Galaterbrevet hvor han skriver:

“Til den frihed har Kristus befriet os. Stå derfor fast, og lad jer ikke atter tvinge under trælleåg!”
Galaterne 5.1

Den frihed som Paulus omtaler her, er den vi har når vi er er født og lever i den pagt som Gud har tilvejebragt for os. En frihed hvor vi ikke længere er under trælleåg. Trælleåg som viser sig ved nærmere gennemsyn, at have at gøre med loven, og synden. For da vi ikke tilhørte Jesus, men var djævelens børn, var vi dels slaver af synden, og ville blive dømt under loven. Ikke nogen god sammensætning. Tænk engang at være slave af at bryde Guds lov, og så samtidig være tvunget til at blive dømt under den lov. Det var en situation som kun ville blive værre og værre for os. Men når vi har omvendt os til Kristus, og vores liv tilhører Ham, så har vi udover frelsen, også fået del i to vigtige ting.

Dels er vi ikke længere slaver under synden. Ikke dermed at forstå at vi ikke kan synde og fejle mere. Men vi kan ikke leve i synd, og svælge os i den som vi gjorde før. Vi har ikke længere lyst til det, fordi vi har fået en ny natur i Kristus. (se mere her).Og dels skal vi ikke længere dømmes under loven. Hvis vi er i Kristus (dvs tilhører Ham, og Han er vores Herre) så har Han taget vores straf på sig. Vi står ikke længere alene på dommens dag. Vi kan ikke længere blive anklaget, For Jesus har betalt vores straf, og betalt den fuldt ud. Vi er altså frie fra at blive dømt under loven. Og det giver en enorm frihed. Ikke til at synde som Paulus advarer os om, men til at leve som Gud har kaldet os til. Det betyder heller ikke ligesom antinomianisterne siger at der ikke er nogen lov mere. Men at vi har fået frihed til at fejle, forsøge og leve som børn af Gud, der prøver med alle de fejl vi nu engang har. Det er ikke en diffus frihed, som jeg skal forsøge at gøre til en frihed til at løbe og danse eller lignende forkvaklede forsøg på at beskrive friheden i Kristus. Det er en konkret frihed som gør at jeg ved hvad jeg har at glæde mig over.

Lad mig slutte af med dette. Friheden i Kristus er så stor, at vi nu har kollosal (ja nærmest ufattelig) meget plads til at fejle, samtidig med at det ikke er en frihed til at leve i synd. Præsten Johannes Møllehave tror jo faktisk på at Jesu kors giver ham frihed til at leve i promiskuøsitet. Så selv præsteuddannede kan have et forkert syn her. Men når jeg skriver at der er meget plads til at fejle, så er det fordi at vi nogen gange kan indskrænke friheden i Kristus, til en frihed der giver os mulighed til at prøve at leve så godt vi nu kan. Men hvis det var tilfældet, så ville vi alle være fortabt. For hvem af os har virkelig (ja, jeg mener virkelig) gjort alt hvad vi kan, for at leve som gode mennesker? Har det ikke altid været muligt for os at gøre det bare lidt bedre? Og hvis vi havde muligheden for det, så er det fordi vi ikke har gjort vort bedste. Sandheden er at det er ufattelig sjældent, hvis det overhovedet nogensinde er sket, at jeg har gjort mit absolut alleryderste bedste. Så jeg har i sandhed grund til at takke Gud for den frihed jeg har i Kristus, og for at den kan defineres, så den kan forståes og efterleves.

Categories
Falsk Lære Korset

Når legalisme bliver til kristendom

Legalisme har altid været en fare for kirken. Den lære der siger at vi i egen kraft kan gøre os gode nok til Gud. Noget som mange nok i sit klare udtryk vil afvise. Men det er ikke altid den er så klar i sit mæle, den kommer ofte ganske subtilt. Så den kan være svær at vurdere lige på stedet. Men hvordan kan den så se ud?

Legalismen fokuserer på gerninger, men kan få det til at lyde som om det er hellighed der er tale om. Men hellighed kommer fra Herren, hvilket bringer gode gerninger i den der er født på ny. Men gerninger som skal få os til at se ud som om vi er hellige, er en form for bestikkelse man forsøger at give til Gud. Da Gud er en retfærdig og Hellig dommer, kan Han ikke tage imod bestikkelse. For Ham vil det svare til at Han er nødt til at øge sin straf, siden man kunne tro at Han kunne bestikkes.

Nu mener jeg ikke at det er forkert at fokusere på den kristnes gerninger. Så længe korset er en central del af forkyndelsen. Men hvis korset ikke er en del af forkyndelsen, og der er meget fokus på gerninger (som kan lyde hellige), så har forkyndelsen fejlet og istedet blevet legalistisk. Her skal genfødte omvendte kristne passe på, hvad de tager for gode varer. For mange af os der faktisk er forvandlede, og tilhører Jesus Kristus, vi savner at se mere hellighed i vore egne, andres og i menighedernes liv. Så når vi hører en tale om hellighed, kan vi nemt blive for begejstrede. Det må vi bestemt også godt blive begejstrede over at høre. Jeg har glædet mig de gange jeg har hørt forkyndere tale om hellighed, og gjort det godt. Det har været meget opbyggende at høre den slags, særlig hvis man ikke var vant til at høre den slags i kirken. Men hvis der er tale om en hellighed som ikke fokuserer på Jesu kors, eller minimerer Jesu kors, så er vi i problemer.

Eksempel
Jeg vil gerne illustrere med et eksempel. John Bevere som lige har været i Danmark synes jeg desværre er et lidt for godt eksempel herpå. Bevere er uden tvivl ret vidende om mange ting i bibelen. Men reelt set er det legalisme han prædiker. Han er en del af trosbevægelsen, hvilket er nok til at han ikke skal inviteres til evangeliske kirker, eftersom trosbevægesen bygger på falsk lære. Bevere er dog nem at forfalde til hos overgivne kristne, da han lyder lidt som trosbevægelsens svar på Paul Washer. Der er faktisk flere af de samme elementer i begges forkyndelse. Vel at mærke posistive elementer. Men hvor Paul Washer forkyndelse har en klar fokus på Jesus og Hans værk på korset, så har Beveres forkyndelse en uhyggelig fokus på vores liv, og hvordan vi skal leve det. Det er tankevækkende at vide at flere af de kirker som godt vil have John Bevere til at komme, ofte er dem som taler imod at bruge loven i evangelisationsøjemed. Alligevel vil de gerne have en mand der bruger loven i ekstrem grad, men har et meget lavt forbrug af evangeliet. Efter at have hørt John Bevere, og særlig efter at have hørt en prædiken der hedder Works, er jeg faktisk ret rystet over hvor langt væk Beveres forkyndelse er fra doktrinen retfærdiggørelse af tro. En doktrin som reformatorerne var villige til at dø for.
Hvis man ikke vil høre en hel prædiken med ham, men se et klip hvor han fokuserer på hellighed, med manglende fokus på evangeliet, kan man se et klip her. Udover at forkyndelsen er legalistisk, er han også manipulerende med alt hans forsøg på at få respons fra publikum. Men det er nok noget der kommer fra hans trosbevægelsesbaggrund.

Hvis man ønsker at høre prædikenen “Works” kan den høres på dette link:Works af John Bevere

Categories
Falsk Lære Korset Omvendelse Synd

Når loven bliver misforstået

At bruge Guds lov som en naturlig del af forkyndelsen er også en balancegang. For der findes to grøfter som kristne skal undgå at ende i. Den ene (som i dag er den mest udbredte) er en afart af antinomianisme (der er ingen lov). Den som siger at loven ikke længere gælder, og at vi derfor ikke længere skal bruge loven når vi forkynder evangeliet. Jesus har slettet loven, så den ikke længere er i kraft. Problemet ved den tilgang er at loven er fuldt ud gældende i dag, men den er ikke gældende for den kristne der er født på ny, og tilhører Jesus. For Jesus har brudt lovens magt, og loven har ikke nogen krav på Ham. Eftersom loven ikke har noget krav på Ham, har loven heller ikke krav på dem der tilhører Jesus. Vi er jo en del af Kristi legeme, og hvor megen ret har djævelen over Jesus Kristus? Ingen. Derfor har djævelen heller ikke nogen ret over mig som er en del af Kristi legeme. Men loven gælder fuldt ud for dem der vil stå uden Jesus. Dem der siger at de har deres egen religion, deres egen måde at tro på, eller hvad de nu har af undskyldninger for at undgå at give sig selv til Jesus. De vil stå alene på dommens dag, og der skal de dømmes på Guds retfærdige lov. De har valgt at stå uden Jesus, og skal dømmes uden Jesus. Dem der tilhører Jesus skal ikke dømmes, for Jesus har taget  dommen og straffen for dem.

Men hvad med den anden grøft vi kan ende i angående loven? Der findes jo også dem der siger at når de er blevet kristne, så skal vi holde loven. Hvis vi falder igennem her, så er vi frafaldne og har brug for at omvende os igen. Med andre ord, når vi bryder loven mister vi frelsen. Det er heldigvis sjældent at vi oplever den slags holdninger i sin yderste konsekvens, (da den reelt set er farisæerisk). Men det er nemt at finde tendenser i den retning. Men der er særlig to problemer ved den forståelse, som jeg her vil påpege. For det første er det umuligt for os at holde loven. Det betyder ikke at loven er dårlig, hvilket Paulus også gør opmærksom på. Loven er god, og er sat som en tugtemester for at lede os til den eneste Gud der kan frelse os. Men også for at vise os hvor stor Guds hellighed er, og hvor perfekt Han er. Vi kan ikke leve op til Ham på nogen måde. Loven er altså ikke sat som et muligt mål at leve efter, men en umulig rettesnor som vi skal stræbe efter, men aldrig kunne opnå alligevel. Nogle vil sige at det er en omsonst måde at forstå loven på, men sådan har Gud sat det, netop for at vi skal kunne forstå hvor stor Han er, og hvor små vi er. Det er da befriende at kunne indse det, det behøver man da ikke blive irriteret over, som nogen gør.
Men for det andet skaber en forståelse af loven som en vi skal overholde for ellers mister vi frelsen, det rene hykleri. For når det ikke er muligt for os at holde loven, men man påstår at den skal holdes for at kunne bevares i frelsen, så er man nødt til at hykle sig igennem livet. Det kan godt være at man kan snyde nogle mennesker, men Gud lader sig ikke snyde. Vi kan ikke holde loven.

Men hvordan er der så forskel på kristne og ikke kristne?
Min oldefars omvendelse synes jeg giver et godt billede på dette.Han var opvokset i en kristen familie, hans far var en del af baptistvækkelsen i 1900-tallet i Nordjylland, men han var selv uomvendt da han var voksen. Men da der kom en norsk prædikant til baptistkirken i nærheden af hvor de boede, og der tog han med til nogle møder. Min farmor var med til det møde hvor han omvendte sig, og det der skete der brændte sig ind på hendes nethinde. Hun så sin ellers så stolte far ligge på knæ og græde over sin synd, mens præsten talte og bad med ham. Der omvendte han sig, blev født på ny og det fik konsekvenser. Min farmor så ikke en perfekt far efter dette skete, men hun oplevede en ny og anderledes far. Den gamle far kunne godt fortælle sjofle vittigheder, og lave sjov med at tale om andre kvinder på en måde en gift mand ikke skal tale om andre kvinder. Det gjorde haneksempelvis ikke mere. Med andre ord, den synd han elskede før og syntes var sjov, havde han det nu dårligt med. Der var sket en forvandling, og formentlig også på mange andre områder. Han kunne ikke holde loven, men fordi han var forvandlet af Gud og havde fået del i guddommelig natur, kunne han ikke længere leve i synd, for synden var det der gjorde at Jesus var nødt til at dø en forfærdelig død i hans sted. Han hadede synden og elskede Gud istedet.

Hvis vi er kristne betyder det ikke at vi aldrig fejler. Vi ser jo også at folk i apostlenes gerninger fejlede. Men det betyder at vi ikke længere kan leve som verden lever. Vi kan ikke svælge os i synd som om det ikke betyder noget. Vi kan ikke acceptere synd som en naturlig del af vores liv. Vi har noget i os der bedrøves over synd, og afskyr synd. Samtidig med at vi også kæmper med vort kød. Vort kød som stadig viser os at vi ikke har grund til at være eller blive hovmodige, for vi er stadig syndere frelst af nåde.

Categories
Evig dom Korset Omvendelse

Røveren der hang ved siden af Jesus

Jesus blev korsfæstet sammen med to røvere. Den ene røver omvendte sig på korset. Han er den vi hører mest om af de to. Men hvad med den anden røver, den røver som på trods af den hårde smerte det var at blive korsfæstet, alligevel havde kræfter til at håne og spotte Jesus “Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!”. Den anden røver skældte ud på den første og sagde “Frygter du ikke engang Gud, du som har fået den samme dom? Og vi har fået den med rette; vi får kun løn som forskyldt, men Han har intet ondt gjort.”. Den sidste røver fattede to ting. For det første at han var skyldig, og fortjente straf. Tilmed vidste han at det gjaldt for dem begge.For det andet vidste han at Jesus var uskyldig, og var blevet dømt uretfærdigt. Han vidste godt hvem det var han hang ved siden af, for ellers ville han ikke have sagt: “Jesus, husk mig, når du kommer i dit rige”. Det bedste ønske han nogensinde har haft, og det bedste ønske han nogensinde fik opfyldt, for Jesus svarede ham med ordene: “Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis”.

Den fortabte røver
Men hvad med den første røver? Ham glemmer vi ofte, men han kom jo ikke med i Paradis. Han valgte at leve og dø i sine synder. Han ville hellere bruge de sidste timer og kræfter han havde, på at spotte den eneste person der kunne redde ham. Så stort var hans had mod den Gud der havde skabt ham, og givet ham liv. Hvor forfærdeligt må det ikke være for ham, da han slog øjnene op i dødsriget. Tænk at vågne op dernede hvor det er evig tilintetgørelse, ingen hvile, ingen vand, ingen udgang, og ulideligt varmt. Vågne op i fortabelsen og erkende klart som aldrig før, at han havde hængt ved siden af den eneste person der kunne have frelst ham fra det sted han var. “Jeg var der jo, jeg talte med Ham, jeg kunne have bedt Ham om at frelse mig, men jeg valgte at afvise Ham istedet”. Hvor forfærdeligt må det ikke være at vide, at man var så tæt på, men pga ens had mod Gud, valgte man at gå fortabt istedet og afvise Guds plan.

Er vi så forskellige?
Men spørgsmålet er om folk i dag er så forskellige fra ham. For dem der kommer i Helvede er også folk som har afvist evangeliet. Folk som har hørt evangeliet, men afvist det med diverse dårlige undskyldninger. Eksempelvis med den sædvanlige at det ikke var noget for dem. Disse folk vil stå i fuldstændig samme situation som den fortabte røver. De vil også der erkende så klart som aldrig før, at de afviste den eneste person der kunne frelse dem. Den eneste som kunne sørge for at de kunne undgå dette pinested. Samtidig med at de vil erkende at det er for sent. Det er for sent. Evigheden er lang tid at erkende sine fejl. Det er langt bedre at erkende dem mens vi er her på jorden, og det stadig er en nådens tid til at omvende sig.
Har du omvendt dig? Har du givet dit liv til Jesus og ladet Ham blive din Herre? Eller synes du som røveren på korset at du er bedre til selv at leve dit liv? Vores valg har evigheds betydning.

Skriftstederne kan læses i Lukas 23.39-43.

Categories
Bibelen Evangelisation Evig dom Himlen Hvem er Gud? Kirke Korset Livet som kristen Mirakler Omvendelse Prædikener Synd Troens forsvar vækkelse videoer

De sande tegn på at kirken har fået Helligånden

Det er pinse i dag, og det er kirkens fødselsdag. For det var på pinsedag at Helligånden blev udgydt, og Guds startede sin kirke. Så det er en stor fødselsdag.Tegnet på at det er her kirken blev født, er at Helligånden blev udgydt over disciplene. Så her kan vi altså se hvad der kendetegner en kirke der er ledt af Helligånden.

Noget som man i særlig de kredse jeg kommer fra, har overfortolket i bibelen, er at det blev tungetale som skulle ses som et tegn på at man har fået Helligånden. Det har medført at diverse mærkværdige personer som Christian Hedegaard, Todd Bentley, Chuck Pierce m.fl. har sluppet af sted med at sige det mest forfærdelige vrøvl i kirkelige kredse. For det måtte jo være Helligånden der havde inspireret dem til det, de talte jo i tunger. Men sandheden er at vi ikke kan bedømme om en har Helligånden pga tungetalen. Hvilket jeg har skrevet mere forklarende på dette link.

Det sande tegn på at man har fået Helligånden er den evangeliske forkyndelse. For det er den der blev frigjort på pinsedag ved hjælp af Helligånden. Den evangeliske forkyndelse af Jesus Kristus igennem Hans disciple. Simon Peters Pinseprædiken er et studie værd hvad det angår, et studie jeg også har tænkt mig at gennemgå en dag her på siden. Men det der kendetegner evangelisk forkyndelse er at forkyndelsen indeholder disse fem punkter.

1: Guds hellighed

2: Menneskets syndige natur

3: Nødvendigheden af retfærdighed

4: Kristi værk på korset

5: Omvendelse og tro på Kristus

Alle disse punkter finder du både i Peters pinseprædiken og i resten af det nye testamente. Hvis en forkyndelse ikke indeholder det evangeliske budskab, hvori disse fem punkter er bærende, så er det ikke Helligånden det er ledt af. Her hjælper det ikke at bede fem timer i tunger, eller se syge blive raske. Det er for overfladiske fænomener, som ikke i sig selv har et evangelisk budskab. De behøver ikke være dårlige, men uden det evangeliske indhold er de tomme. Min ven Cameron Buettel har fået lavet en videoserie, hvor han også gennemgår hvorfor netop disse punkter er afgørende for den evangeliske forkyndelse. En forkyndelse som desværre er blevet en mangelvare i kirken, selv i de kirker som man siger er ledt af Helligånden. Men vurder selv om du hører disse ting i din kirke.

Categories
Hvem er Gud? Korset

Jesu opstandelse er beviset på at Han betalte al vor synd

,Der er folk i kirkerne i dag, som er begyndt at sætte tvivl om opstandelsen nu også er så vigtig endda. Man synes måske at det er for vildt at fortælle folk der ikke tror, at de skal tro på en tømrer som blev korsfæstet som en forbryder, og derefter opstod fra de døde tre dage senere. Den er for svær at sluge for nogle folk, og for at gøre den nemmere at sluge (og dermed lave et krampagtigt forsøg på at tiltrække dem til kirken) har man valgt at drosle ned for en klar tro på Jesu opstandelse. Men en sådan tilgang er ødelæggende for troen og for den kristnes sikkerhed i Kristus.

“men er Kristus ikke opstået, er vores prædiken tom, og jeres tro er også tom.”
Første Kor. 15.14

Hvad skete der på korset?
På det kors blev Jesus knust af Guds vrede, og sonede alle vore synder. Hvis ikke Han fik sonet (betalt) alle vore synder, så ville kristne stå i en ret dårlig situation på dommens dag, for så var vore synder ikke blevet betalt for. Det betyder at vi ville stå i den situation som katolicismen står for. For i så fald skulle vi i skærsilden og betale de sidste rester af synd, som Jesus åbenbart ikke fik betalt helt. Hvis det var tilfældet, ville det også betyde at bibelen ikke er sand. For nu ville det jo være løgn når Jesus udbryder “Det er fuldbragt” for hvis Han ikke havde betalt det hele der, så ville det jo ikke være fuldbragt.

Men Jesus bar al vor synd på det kors, og Han betalte det hele. Det kan vi være sikre på fordi Han opstod igen. For det betyder at Han fik betalt alt. Det betyder også at Han må være Gud, hvilket jeg har skrevet mere om på dette link:
Hvorfor er det vigtigt at Jesus er Gud?
Den opstande Jesus er vores sikkerhed for at os der tilhører Ham, er blevet betalt for fuldt og helt. Vi skal ikke pines i hverken Helvedes flammer, eller være skræmt over hvor lang tid vi kommer i skærsilden. Vi har vort borgerskab i Himlen, og det skyldes ikke os selv, men Jesus som bar vor synd, da vi var fjender af Ham. Så der er grund til at holde påske, og glæde sig over det fantastiske offer som Jesus var, så vi måtte gå fri af Guds vrede, og få del i Hans kærlighed og nåde istedetfor.

Categories
Bibelen Hvem er Gud? Korset Omvendelse Prædikener Synd

Podcast: Den fortabte søn

For 1½ år siden, lagde jeg en prædiken på, som var en vers for vers undervisning baseret på Jesu lignelse om den fortabte søn. Den fik jeg, og får stadig en del respons på. Mange har mailet mig og takket mig for lige netop den prædiken. Det er også en prædiken jeg har fået brændt over på CD, og har givet til folk jeg kender go møder. Den har nemlig et budskab som er nemt at give til folk, hvad enten de er kristne eller ikke kristne.

Årsagen til at jeg dengang skrev den prædiken, var at jeg havde hørt pastor John MacArthur prædike over lignelsen og læst i Hans bog om samme (A tale of two sons). Og efter at have gjort det, vidste jeg bare at jeg var nødt til at lave den prædiken på dansk. Det betød ikke at jeg direkte oversatte MacArthurs forkyndelse. Det var faktisk et stort arbejde at gøre den personlig og selv at dykke ned i teksten. Det tog en måned at skrive den prædiken, og krævede flere aftener hvor jeg bare sad med den. Det viste sig da også at være en god investering. For den måde jeg gik til skriften her, inspireret af MacArthurs metode, var med til at hjælpe mig til at prædike mere vers for vers, end jeg havde gjort før. Den metode har været med til at åbne skriften mere op, end jeg ellers var vant til. Og det er også derfor at jeg i dag prædiker som jeg gør. Men hvis du ikke har hørt denne prædiken, og heller ikke ved hvad jeg mener med at prædike ”vers for vers”, så brug muligheden her. Den vil give dig et godt indblik i teksten, og teksten budskab, og hvad der sker når vi går rigtig ned i teksten og forsøger at finde ud af hvad den betyder.

Categories
Hvem er Gud? Kirke Korset

Evangelisk forkyndelse: Kristi værk på korset

Hvad der skete på Golgatas kors er så vigtig en del af den evangeliske forkyndelse, og må siges at være uundværlig. For uden korset, ville der ikke være nogen kristendom, og heller ikke nogen frelse. Korsets forkyndelse hænger nøje sammen med de andre fire punkter for evangelisk forkyndelse. Guds Hellighed, Menneskets syndige natur, Nødvendigheden af retfærdighed og Omvendelse og tro på Jesus Kristus. Hvis vi tager korset væk har vi kun de tre første, og så ville det tredie punkt “nødvendigheden af retfærdighed” betyde at vi alle gik fortabt i Helvede. Så lad os kigge lidt på korset.

Det var virkeligt
Det der skete på korset måtte ske, for at vi kunne undgå den straf som Gud var nødt til at udføre. En straf Han er nødt til at udføre fordi Gud er retfærdig. Hvis ikke at Gud straffede ondskab, forbrydelse og oprør, så ville Gud jo være uretfærdig, og det er ikke Guds natur, og heller ikke en Gud vi ønsker (se eksempelvis her). Gud måtte straffe de forbrydelser som skete og sker i vores verden. Derfor sendte Han sin egen søn, og lod Ham tage straffen. Og tro mig det var ikke en symbolsk straf der skete der. Det var virkeligt. Jesus blev reelt straffet for dine og mine overtrædelser. Det var forresten også det Han frygtede i Getsemanes have. Han frygtede ikke korsfæstelsen, eller piskningen eller forhånelsen som skulle ske. For hvis det var det Jesus frygtede så var Han ikke et forbillede for de tusindvis af martyrer der er gået i døden med glæde for troen på Ham. Det Jesus frygtede var Guds straf. Han frygtede Guds vrede. Han sagde det jo også selv i Mattæus 10.28:

“Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede.”

Hvem er det der har magt til dette? Ikke djævelen som nogen fejlagtig tror, det er kun Gud der har ret til at kaste folk i Helvede, og Han vil også gøre det for dem der vil leve deres egne liv. Dem som ikke vil give deres liv til Ham som tog den straf på sig, som de ellers fortjener. Dem som hellere vil nyde deres synder, end de vil give sig hen til Ham der har skabt dem og båret deres straf, hvis de vil kaste sig ind under Ham, og tilhøre Ham. Værket på korset var den hårdeste straf nogen nogensinde har fået. Og det er en nødvendig del af den evangeliske forkyndelse. Det er det fordi at det er her vi får at vide at Gud ikke ønsker at straffe os, men at Han var villig til at tage straffen på sig selv, for at vi måtte undgå den. Når vi ved det, er der i sandhed grund til at være taknemmelig, og for at forstå evangeliet. Uden korset, eller med et symbolsk kor istedet så er der ikke grund til at forstå evangeliet, og dermed heller ikke frelsen.

Se de første i denne serie her:
Guds hellighed
og her

Menneskets syndige natur
og her
Nødvendigheden af retfærdighed