Sidste søndag talte jeg om Jesu fristelse i ørkenen. I den prædiken kommer jeg ind på hvorfor vi ofte oplever modstand, når vi lige har haft sejre og gode bibelske oplevelser, samt hvad der kendetegner de fristelser som djævelen kommer med. Men jeg kommer også ind på hvorfor vi kan opleve at nogle af de kampe vi har været igennem før, pludselig kan opstå igen. Og at dette ikke nødvendigvis er fordi at Gud har forladt os eller fordi vi er dårlige kristne.Men hør selv hvordan det hænger sammen. Der er lidt uro fra et par småbørn her og der på optagelsen, men personlig synes jeg ikke det gør så meget, men så er man da forberedt.
Category: Korset
Når man læser i bibelen, kan man nogen gange komme til at overse hvordan det man læser ville blive forstået dengang det blev sagt. Fordi vi er så vant til enten at læse det (at vi overser det), eller fordi vi læser det i en dansk nutidig kulturs kontekst som giver en anden forståelse end den oprindelige. Men hvis vi læser det Jesus siger i en jødisk mellemøstlig kontekst, så åbner bibelen sig op på en fantastisk måde, og vores billede af hvem Jesus er, kan blive endnu mere klart og tydeligt. Mange folk har svært eksempelvis svært ved at forstå at Jesus virkelig skulle være Gud der blev menneske. Det er der ellers flere ting der tydeligt viser i bibelen (her er et enkelt link med et eksempel: https://sand.omvendelse.dk/hvorfor-er-det-vigtigt-at-jesus-er-gud-29.htm), men der er også flere steder hvor det bliver sagt ret direkte af Jesus, men hvor vi måske har en tendens til at overse hvor voldsomme og klare Jesus udmeldinger ville blive forstået i den tids jødiske samfund.
Har du nogen sinde tænkt på hvordan en jøde ville opfatte det hvis en kom og sagde ”Jeg er sandheden”? Jesus nøjedes ikke med det, men sagde aftenen før han blev arresteret til sine disciple:
”Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.” Johannes 14.6
Umiddelbart kan man her komme til at nøjes med at tænke, at vi skal først til Jesus før vi kan komme til Gud. Men det han reelt set siger er at Han er Gud. Og det gør han i og med at Han siger JEG ER. Første gang vi oplever Gud sige Jeg er, er dengang Moses møder Gud på Horebs bjerg. Der spurgte Moses hvad han skulle sige til jøderne. Guds svar var ” Sådan skal du sige til israelitterne: Jeg Er har sendt mig til jer.”. Så Gud kalder sig selv ”Jeg Er”. Senerehen får vi så de ti bud, hvor en af budene er at man ikke må misbruge Guds navn. Det har jøderne taget så alvorligt at for at undgå at misbruge Guds navn, så bruger man ikke de to ord sat sammen sådan. Man siger ikke ”Jeg Er”. For det kunne være misbrug af Guds navn. Det tager ortodokse jøder så alvorligt at når de læser op af bibelen i synagogen og når til Moses møde med Gud på Horebs bjerg, så er de stille der hvor der står ”Jeg Er” og springer det på en måde over, men gør samtidig, på deres egen måde, opmærksom på det står der. Men at sige det, gør man ikke. Hvad hvis man ikke sagde det ordentligt, eller gjorde det med synd i hjertet, så har man jo misbrugt Guds navn. Noget som man tog meget alvorligt dengang, og kunne medføre stening.
Så kommer Jesus og siger ”Jeg er vejen og sandheden og livet”. Ikke blot siger Han Guds navn, og dermed gør Ham selv til Gud, Han siger også at Han er den sande Gud. For kun den sande Gud, kan være vejen, sandheden og livet. Et menneske alene ville ikke være istand til dette, hvilket er værd at tage en tænkepause over.
Alt dette sidder Jesu disciple og hører på under påskemåltidet med Ham. Nogen af dem må være ganske overvældede over denne udtalelse, selv efter at have gået sammen med Ham så lang tid. Men ikke en af dem modsiger Jesus her. De har efterhånden fundet ud af at Jesus var mere end et menneske, og meget mere end bare en politisk, eller filosofisk karismatisk person. Nej, her var der tale om noget der var større end det. Det gav ovenikøbet mening at Han var Gud selv der var blevet menneske, selvom de ikke lige fattede endnu hvorfor Han skulle dø på korset.
Den Gud der havde omtalt sig selv, som ”Jeg Er” var nu kommet ned til os der var faret vild som får uden hyrde, og proklameret at Han Er, og ikke nok med det. Han vil ikke nøjes med at vise os vejen, sandheden og livet. Han er selve vejen, sandheden og livet.
Kender du Ham, og går du på Hans vej? Har du givet dit liv til Ham, og omvendt dig fra dig selv? Er du skjult i Ham så dommen ikke skal ramme dig på dommens dag? Ellers er det stadig nådens tid. Han kom for at frelse syndere, og lade dem finde hvile og fred og liv i Ham. Den hvile, fred og det liv er stadig tilgængeligt, hvis du vil erkende dit behov for Ham som søgte dig, selvom du ikke søgte Ham.
En dårlig far, er en far som ikke tage sig af sine børn, og heller ikke opdrager sine børn, men lader dem passe sig selv, og leve deres eget liv. Hvad ville du egentlig sige til, hvis en familie nær dig havde teenagebørn der opførte sig sådan her:
Børnene ville vise sig at være ret oprørske teenagere. De går meget i byen. De kommer meget sent hjem. Nogle gange først om morgenen. Det er tydeligt at de har drukket alkohol i mængder der ikke er tilrådelige. De har taget stoffer som ikke er lovlige. De har ladet sig misbruge, og selv misbrugt andre.
Hvad ville du tænke om de forældre der havde disse børn? De fleste ville tænke at de var dårlige opdragere, og man ville anse faren for at være en dårlig far, eftersom han ikke har vist sig i stand til at give børnene noget at leve for, eller givet dem evne til at leve et nogenlunde civiliseret liv.
Man ville måske kunne iagttage at faren ingenting sagde til dem. Men at han i stedet for lod stå til. Han ville spise sammen med dem, tale med dem, køre dem i skole, og hvad man ellers gør som forældre til teenagebørn. Men han ville ikke gøre noget ved deres syndige adfærd, på trods af at de boede hjemme og var under hans tag, og dermed stadig var hans ansvar. Hvad tror du naboerne ville sige om en sådan far? Det ville ikke være positive ting der ville blive sagt.
Ville folk ikke tale om ham, som en dårlig far? Ville han ikke blive omtalt som ham der ikke har styr på sine børn. Når man så hans børn nede i byen ville man omtale dem som: ”Åh det er også børnene til ham den dårlige far, at han ikke skammer sig over at have sådan nogen børn”. Hvor til andre ville svare; ”Jamen, hvad kan man forvente af børnene med en far som ikke irettesætter sine børn?”
Ja, sådanne fædre findes der jo, det vil der desværre altid gøre. Der er fædre der er mere eller mindre ligeglade med deres børn, hvilket deres opdragelse eller mangel på samme viser. Men hvorfor tror nogle folk så at Gud er ligeglad med hvordan Hans børn opfører sig, og hvad medfører det af konsekvenser?
Wanted: Kirkedisciplin!
For i mange kirker accepterer man i dag at menighedens medlemmer lever i synd. Der er ikke nogen der påtaler det, man synes ikke at man har ret til at blande sig i andres liv, selvom bibelen taler om kirkedisciplin. Man undskylder sig med at de jo er kristne, for de har jo “bedt Jesus om at komme ind i deres hjerte”, hvilket nok er den dummeste undskyldning for at kunne acceptere synd. Specielt fordi bibelen ikke siger noget om at man bliver frelst ved at bede Jesus om at komme ind i sit hjerte. Man siger måske; de er jo i en proces. Men hvor er omvendelsen spørger jeg. For uden omvendelse kan vi slet ikke se Guds rige.
Hvorfor ønsker nogle kristne at gøre Gud til en dårlig far, som bare accepterer at hans børn skulle leve i synd. Det er ikke bibelsk kristendom. Jeg fik engang en kommentar fra en der skrev, at vi prædiker nåden som om at vi har fået nåde til at synde. Hvad jeg måtte give hende ret i at vi gør. Men det har bare aldrig været Guds vilje at vi fik nåde til at leve som om synden ikke gør noget. Det er istedet Guds vilje at gøre os fri fra synden. For en god far ønsker at hans børn skal leve ordentligt, og han vil også sige noget til dem hvis de er kommet på vildspor. Det gør Gud også overfor Hans børn.
“for Herren irettesætter den, han elsker, som en far den søn, han holder af.” Ordspr. 3.12
Så lad os prædike Gud som en god Far, ikke som en dårlig. Dels fordi vi ikke skal give de ikke-troende en forkert anledning til at tale dårligt om os, og det er altså noget verden lægger mærke til, om de kristne lever som omvendte kristne, eller lever som verden gør. For det er et dårligt vidnesbyrd for kirken til denne verden.
Men den vigtigste grund til at vi med vore liv, og som kirke prædiker og viser Gud som en god Far er, at vi ønsker at ære Gud med vores liv, og vise Ham tak for Hans frelse til os, der er Hans børn. Så vi også viser respekt for det store offer Jesus var da Han udgød sit blod for os, og betalte vore synder.
Da Jesus blev korsfæstet blev han sat mellem to røvere. Den ene havde gudsfrygt og omvendte sig på korset. Det var til ham at Jesus sagde:
“Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis.” Lukas 23.43
Den anden derimod hånede Jesus. På et tidspunkt hvor han var sikker på at han snart skulle dø, valgte han at håne Guds hellige enbårne søn. Det gjorde han istedet for at erkende at han havde brug for at få sin sag i orden med Gud. Da han døde og slog sine øjne op i dødsriget, eller Helvede som det også kaldes, må det have været, og stadig være helt forfærdeligt at tænke på hvor tæt han var på frelseren. Tænk at vågne op i Helvede og finde ud af at den eneste der overhovedet havde mulighed for at redde ham fra det sted, det var den selvsamme mand som han hånede da han selv led døden på et kors. Så tæt på var han, og dog så langt fra.
Gråd og tænderskæren
Helvede er det sted som Jesus omtaler som stedet hvor der er gråd og tænderskæren. At det netop er gråd og tænderskæren som høres i Helvede, viser os hvad det er for en mental tilstand folk er i der. Det er en tilstand af frustration og fortvivlelse. De græder over deres dom, over deres smerte, og skærer tænder i anger over alle de gange som de fik mulighed for at omvende sig. Disse to ting finder vi når folk er i frustration og fortvivlelse. For der tænker de på alle de gange som Gud kaldte på dem, og istedet sagde nej. Helvede er stedet uden håb, men hvor det samtidig vil stå soleklart for en alle de gange man havde mulighed for at omvende sig. Alle de gange hvor Gud viste at Han ikke ønskede at sende dem derhen, men ville gøre det, hvis de ikke modtog Hans retfærdighed i Kristus Jesus.
Hvor lang tid endnu?
Sådan har røveren som hånede Jesus haft det i snart 2000 år nu, og det vil fortsætte 2000 år mere, og efter dem vil det bare fortsætte og fortsætte og fortsætte. I al den tid vil han græde og skære sine tænder i fortvivlelse og frustration over at HAN JO VAR DER SELV. Han så Ham dø, han hørte Ham tale, han så Guds egen søn blive knust på korset af Guds vrede, og det rørte ham ikke. Han tog ikke imod muligheden for omvendelse, da han endelig stod med den. Det vil han bruge evigheden på at blive mindet om. Den anden røver, fandt evigt liv hos Gud i Jesus. Han tog imod Guds nåde, da han havde muligheden. Begge oplevede de Jesus, men kun en af dem modtog den gave som Han havde til dem. En tog imod den med glæde, og er i dag hos Jesus. Den anden græder og skærer sine tænder i dag, fordi han ikke tog imod den.
På søndag skal jeg holde en påskeprædiken. Jeg fandt rimelig hurtigt ud af hvad vinklen skulle være, for der sker en masse begivenheder før og under Jesu korsfæstelse som viser at mennesket dels vil have en gud, men at der er en stor fare for at det er en gud som er skabt i vort eget billede og dermed en gud som vi gør os selv til Gud overfor. Men når vi møder den sande Gud, vælger vi at afvise Ham da Han ikke passer ind i det billlede vi havde tænkt os.“Du er ikke den gud vi ville have, men hvis du gør som vi siger til dig så vil vi tro på dig” er noget jøderne indtil flere gange siger til Jesus på forskellig måde. Men lad os bare være ærlige, vi er ikke bedre end jøderne her i Danmark, for vi mener akkurat det samme og mange bruger de selvsamme argumenter i dag for at afvise den Gud som åbenbarer sig for os i bibelen. Men hvorfor er det da så vigtigt at vi har det sande billede af Gud, og ikke et billede af Gud som er opstået i vort eget hovede? Det og andet vil jeg komme ind på til gudstjenesten på søndag.
Jesus sagde at ”den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd”. Første gang jeg læste det, tænkte jeg at så hårdt mente Jesus det nok ikke. Men efterhånden som jeg læste videre i bibelen, fandt jeg ud af at det virkelig var sandt. På det tidspunkt havde jeg ikke taget mit kors op. Jeg havde heller ikke valgt at følge Jesus. Jeg levede mit eget liv, derfor var det også hårdt for mig at læse. Men jeg kaldte mig alligevel for en kristen.
Gud vidste bedre, og viste mig at jeg tog fejl og at jeg ikke tilhørte Ham. Netop fordi jeg ikke havde omvendt mig, og betalt den pris det koster at være en kristen.
Koster ikke Gratis?
Men hov, er frelsen da ikke gratis? Til dels ja, og til dels nej. Ja, den er gratis fordi vi får den fuldstændig ufortjent, og kan ikke gøre noget for at få den selv. Det er Gud der tilbyder os den, og vi kan ikke få den hvis ikke Gud kalder på os og derved tilbyder os frelsen. Men samtidig har den en pris, for vi kan ikke få den hvis ikke vi vender om fra os selv og giver os til Jesus. Prisen for at blive et Guds barn er at vi ikke længere tilhører os selv, men Jesus Kristus. Vi skal altså betale med vore egne liv.
Det er faktisk en ret stor pris. Den var stor for mig da jeg omvendte mig, på trods af at det liv jeg levede var ynkeligt, syndigt og taberagtigt på samme tid. Jeg var ikke en der var værd at sætte sine penge på, for jeg så ikke ud til at have en fremtid. Alligevel syntes jeg det var en stor pris at betale, for jeg elskede mit eget liv. Jeg elskede min synd, men jeg kunne også godt se at den synd jeg elskede gjorde at jeg var adskilt fra Jesus som jeg ellers snakkede så meget om.
Men om vi lever et liv i succes og rigdom, eller i gennemsnits omstændigheder med et gennemsnitligt job og en gennemsnitsløn, eller lever på bunden af samfundet, så føles det at vende sig fra sit eget liv altid som en stor pris at betale.
“Nævn prisen”
Jesus sagde det havde en pris, og det skal vi også sige. Men hvis vi ikke siger det har en pris, eller vi ikke mener det er nødvendigt at fortælle om den pris, så bedrager vi os selv. Men vi bedrager også dem som hører på os, hvis vi ikke sørger for at gøre opmærksom på den pris det er at følge Jesus. Vi giver dem billig nåde, uden omkostninger. Noget som vi ikke er blevet bedt om at prædike. Det kan godt være folk prøver at forhandle med Gud om de ikke kan betale en mindre pris. Det er ikke unormalt at folk gør det, det gjorde jeg selv, men fandt ud af at på det område var der ikke noget at forhandle om!
Køb ikke en dårlig kopivare
Noget jeg har tænkt over på det sidste er hvor nemt det er at glemme dette. Vi har en tendens til at sige god for den ene og den anden forkynder som formår at prædike på en ny og mere moderne måde. De kan måske prædike så kristendom bliver et logisk valg, en fornuftig beslutning, det sidste du lige mangler at gøre for at få et komplet liv og andre lignende argumenter. Men ofte bliver den slags forkyndelse til et billigt evangelium, for det koster ikke noget.
Men evangeliet koster. Jesus Kristus udgød sit blod og betalte med sit liv da Han blev knust af den vrede som Gud ville sende over mig, hvis jeg skulle stå alene foran Ham på dommens dag. Det var den højeste pris Jesus betalte og den blev betalt på Golgatas kors! Hvis Jesus var parat til at betale så høj en pris, burde vi så ikke også være istand til at betale den pris vi skal betale? Nemlig vore ynkelige og syndige liv. Hvad enten vi er taberagtige eller ej i verdens øjne, så er det en lav pris at betale i forhold til Hans pris.
Til dig der er i tvivl om du har betalt prisen
Hvis du ikke er sikker på om du er en kristen, eller hvis du synes det er hårde ord jeg kommer med her, eller du måske bare synes at der er noget her du ikke helt forstår. Så vil jeg anbefale dig at høre den måske vigtigste prædiken jeg nogensinde har holdt. Jeg har prædiket mange gange, men hvis jeg vidste at jeg kun havde en prædiken tilbage, så ville jeg prædike den her. Du kan høre den på dette link og jeg håber du får de svar du mangler. Men hør den kun hvis du er parat til at overveje den pris det har at blive en kristen. Ellers ville det være bedre om du aldrig hørte den. Her er linket: https://sand.omvendelse.dk/hvad-er-vigtigt-82.htm
Jeg har hørt mange kommentarer til denne juleprædiken, som jeg holdt for to år siden. Selv folk der ofte er uenige med mig, har sagt at de ville ønske det var den slags der blev prædiket i deres kirke. Eller at det er den bedste juleprædiken de har hørt. Så god er den nu ikke, jeg har hørt langt bedre fra andre. Men det er den bedste jeg har holdt, og jeg har på intet tidspunkt fortrudt jeg holdte den, selvom det medførte at det blev besluttet at jeg ikke længere kunne prædike i den kirke (heldigvis fandt jeg en anden hvor man faktisk stadig tror på at bibelen er troværdig og tilstrækkelig). Man mente åbenbart ikke at evangeliet og juleevangeliet er det samme budskab. Jeg glæder mig over at dem som kom i kirke den dag, og som ikke var vant til at komme, fik evangeliet så det var forståeligt, og gav grund til at omvende sig til vores frelser der valgte at bøje sig helt ned til os, da vi ikke var i stand til at komme til Ham. For det er så vigtigt at få sagt, så folk kan se konsekvenserne af deres synd, og hvorfor vi har brug for Jesus som vores frelser!
Har du endnu ikke hørt denne korte juleprædiken, så benyt dig af chancen her. Og send den gerne til folk som du ved trænger at høre evangeliet. Download den, overspil den til DVD og giv den væk hvis du vil. Juleevangeliet er folk faktisk villig til at høre, særlig når det ikke tager længere tid end denne her.
Læserne her på siden ønskes en velsignet jul, hvor vi kan glæde os over at Ordet som var Gud, blev kød og tog bolig iblandt os (sammendrag af Johannesevangeliet 1.1-14)
I søndags talte jeg om hvad den eneste synd som ikke kan tilgives er. Jesus sagde at alle synder kan tilgives, bortset fra en. Det var at tale imod Helligånden, også kaldt blasfemi imod Helligånden. Det er desværre et emne som mange forkyndere har forsøgt at undgå, men som er vigtigt at få klarlagt. Da vi nemt kan ende med forkert fordømmelse over os selv, hvis vi ikke forstår hvad Jesus siger med denne dom. Jeg har mødt mange som har gået rundt med forkert fordømmelse over deres liv, fordi de ikke havde lys over dette. Det inkluderer også mig selv i en periode.
Har du haft problemer med at tro du er frelst, fordi du har en mistanke om du har begået den eneste utilgivelige synd, så hør denne prædiken som burde være med til at give frihed til den der elsker Jesus, og giver forståelse for hvad, og hvorfor der er eén særlig synd, som der ikke er tilgivelse for. Det er vel at mærke ikke en synd som er helt nem at begå, og kun en synd som kan begås på et ganske særligt tidspunkt i et menneskes liv.
Tryk på play eller download til senere her:
Jeg sidder og skriver på min prædiken til på søndag, om hvad det er for en synd der ikke er nogen tilgivelse for ifølge Jesus. For at forklare det har jeg brugt lidt plads på at vise hvem der har æren for frelsen, og hvorfor det ikke er noget vi selv kan tage æren for. Ikke bare en lille smule. Her er et uddrag:
“Vi har jo alle overtrådt Guds bud. Vi har alle stjålet, og hvis vi ikke har, så har vi tænkt på det. Vi har alle begået hor, og hvis vi ikke har det så har vi alle gjort det i vore tanker, hvilket Jesus siger er nok til at dømme os til Helvedes ild. Vi har også alle sammen løjet, og bibelen siger at løgnerne skal komme i Helvede. Ja, løgn er forkert, det er bl.a. derfor vore kroppe stritter imod når vi lyver og kan fanges i det med en løgnedetektor.
Så det er vores udgangspunkt, og vi har kun et eneste håb for at undgå evig fortabelse, og det er en Gud der vil række hånden ud til os og redde os op af syndens dynd, og betale syndens løn istedetfor os, nemlig døden.
Det er vort eneste håb, for vi er nemlig ikke selv istand til at komme til Gud. Det var derfor vi siger at det var Gud der rakte ud til os. Vi kan nemlig ikke selv række ud til Ham, eller komme til Ham i egen kraft. Dette sørgede Gud for blev umuliggjort for os da vi blev smidt ud af Edens have.
”Han jog mennesket ud, og øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ.” 1 mosebog 3.24
Umiddelbart er det nemt at tænke, at det da var underligt af Gud at hindre os mennesker i at komme til Ham igen, og hindre os i at spise af livets træ. Men der er en årsag.
For hvad ville der ske, hvis disse kerubere ikke havde vogtet vejen til livets træ? Og så Gud samtidig havde sendt sin søn at dø på et kors og tage vor straf på sig. Så ville der opstå et problem i hvem der har æren for frelsen.
For hvis det nu blev muligt for almindelige mennesker at søge Gud i egen kraft, og selv nå frem til livets træ, og der samtidig var folk der blev frelst fordi Gud søgte dem, og kaldte på dem, så ville der opstå to klasser af kristne. De arrogante, og kloge, og dem der ikke var istand til selv at finde frem til frelsen. De dumme og uvidende.
Og hvis det var muligt at finde vejen selv, og dermed finde vejen i egen kraft, så ville det ikke længere kun være til Guds ære at man blev frelst, men både til Guds og ens egen ære. Jeg ville nu selv have del i min egen frelse.
Dette er i modstrid med reformert kristendom. Til Guds ære alene!
Ingen skal kunne sige at man selv kom til Gud, at man selv var i stand til at deduktere sig frem til hvem Gud er, og hvordan man kommer til Ham, for at blive frelst af Ham. Frelsen er udelukkende til Guds ære!”
Er du i nærheden, så er det kl.10.00 på Gyvelvej 1 i Bjerringbro. Husk vi spiser sammen bagefter, så du går ikke sulten hjem, hverken åndeligt eller fysisk.
Trosbevægelsen blev i starten af halvfemserne i Danmark ekskluderet af “det gode selskab” i frikirkedanmark. Det var en ganske udemærket handling man begik dengang i både pinsekredse og apostoliske kredse. Også selvom det var lidt blodigt for flere kirker at komme igennem. Man kunne se og høre at det der blev sagt i trosbevægelsen, var i uoverenstemmelse med bibelen. Selv Udfordringen valgte dengang at sige nej til annoncører fra trosbevægelsen. Man ville simpelthen ikke give plads til den slags i deres blad.
Men i dag er der godt nok kommet nye boller på suppen. Udfordringen er fyldt med både positive artikler om folk fra trosbevægelsen, foruden en masse reklamer for deres konferencer og bibelskoler. Domino har også masser af plads til det, og Frikirkenet som står bag Domino, består jo også af en flere trosbevægelsesmenigheder, eksempelvis KBC og AMC.
Men jeg ved godt at der er mange som påstår at de ikke er tilhænger af trosbevægelsen, men som uden at have tænkt over det, har åbnet op for den lære som trosbevægelsen står for. Hvad er det for en lære? Bliv rig, sund og succesfuld med Jesus læren. For det er hvad trosbevægelsen i bund og grund siger. Det kan godt være de siger det på forskellige subtile måder, men reelt set er det hvad den står for. En der trods alt ikke er bange for at sige det lige ud, er Creflo Dollar. En prosperity preacher der bl.a. har Kenneth Copeland som inspirator (Copeland er nok en af de allerværste af trosbevægelsesprædikanterne). Prøv at se denne video og hør hvad det er han siger han mener at have grundlag for at kunne finde i skrifterne.
Det er sjældent at vi i Danmark hører nogen prædikanter sige det så klart som Creflo Dolllar her. Nemlig at det er Guds vilje at man skal være rig (selvom jeg da har hørt Jens Garnfeldt sige nogle virkelig sjove ting hvad det angår, men han er nu også svær at tage alvorlig). Ikke desto mindre har denne lære bredt sig som kræft i mange kirker. Men så man nemt ser igennem fingre med den.
Eksempel: En prædikant som jeg tilfældigvis har hørt igennem mange år, holdt en påskeprædiken hvor han faktisk fik prædiket evangeliet. Jeg var faktisk lidt overrasket over hvor godt han fik evangeliet forklaret, og syntes det var en stor opmuntring at høre taget i betragtning at jeg kendte til den kirke han var en del af. Men så sluttede han prædikenen af med at ødelægge det hele.
Efter at have talt om hvorfor Jesus måtte hænge på korset, for at sone vore synder, fik han det hele drejet over på at handle om hvorfor hans børn ikke var raske, og hvorfor Gud dog ikke helbredte dem? For han “vidste jo” at han havde krav på helbredelse til sine børn, igennem korset. Han “vidste” at han havde krav på succes og et sundt liv. Men spørgsmålet er nok nærmere, hvor “vidste” han det fra? Fra trosbevægelsen selvfølgelig. Jeg ved at den selvsamme mand har arbejdet sammen med folk fra trosbevægelsen, faktisk har han flere gange inviteret Jens Garnfeldt, og andre ekstremister. Han var påvirket af en lære som ikke kommer fra Gud, og ikke har sit udgangspunkt i bibelen, men i Kenneth Hagins og Kenneth Copelands modbydelige vranglære.
Desværre er den form for sammenblandet forkyndelse ikke sjælden. Den er nærmest blevet symptomatisk i flere forhenværende gode kirker. Man formår ikke at skille skidt fra kanel, og blander istedet det hele sammen i en stor pærevælling, som reelt set er ødelæggende for evangeliets budskab.
Konsekvensen af at høre på en sådan forkyndelse, bliver en nedgradering af korset. For korset handler ikke om at jeg har ret til at få helbredelse, rigdom eller succes eller hvad man nu kan kræve af underlige rettigheder. Korset handler primært, sekundært og tertiært om at Gud måtte blive menneske og nedværdige sig selv til den mest ydmygende måde at dø på, og tilmed dø som fuldstændig uskyldig, for der at kunne bære vore synder, og betale dem fuldt ud. For at enhver der vil give sit liv til Ham, og følge Ham kan få evigt liv i Himlen hos Ham. Korset handler ikke om at vi har krav på noget. Korset er Gud der rækker ud i sin nåde til os. Vi kan ikke kræve noget som helst af Gud. Vi har grund til at være taknemmelige istedet for, og vise Gud at vi elsker Ham, hvad enten vi er syge eller raske, fattige eller rige, succesfulde eller fiaskoer.
Paulus skrev Filliperbrevet mens han sad i et romersk fængsel, og de fængsler var ikke særlig rare. Alligevel er Filliperbrevet fuld af glæde og fred, fordi Paulus har fundet ud af at have sin glæde i det rettte. Ikke i sin jordiske rigdom, eller mangel på samme. Ikke i sin sundhed, sygdom, eller manglende frihed. Men i Jesus Kristus. Den Jesus Kristus prædikede Paulus klart og tydeligt uden at være influeret af hverken gnosticisme eller trosbevægelseslære. Han vidste godt hvad der var vigtigt at have fokus på, og det var ikke om han var rig eller fattig, men at tilhøre frelseren der bøjede sig ned til os, mens vi stadig var fjender af Ham.Det er værd at prædike, det er værd at glæde sig over. Men et budskab der er inficeret af vranglære, er ikke godt at prædike, og heller ikke noget at glæde sig over. Lad os glæde os over det rette, og ikke det urette.
“For mens vi endnu var hans fjender, blev vi forligt med Gud, ved at hans søn døde; så skal vi så meget mere, når vi er forligt med Gud, frelses, ved at han lever. Og ikke alene det, vi har også vores stolthed i Gud ved vor Herre Jesus Kristus; ved ham har vi nu fået forligelsen.” Romerne 5.10-11