Categories
Brevkassen Kommentar til medierne

Hurtige strøtanker efter TV2’s dokumentar om Torben Søndergaard

Efter at have set TV2’s udsendelse ”Guds bedste børn”, hvor Torben Søndergaard (TS) var en del med har jeg selvfølgelig nogle tanker. Jeg er en af dem der har skrevet mest om TS igennem de sidste år, og har undersøgt og analyseret hans undervisning, videoer og hans organisation i lyset af bibelen.
Jeg må blot sige at min bekymring for TS, er bestemt ikke blevet mindre efter den udsendelse. Når man eksempelvis ser tre ægtepar i træk fortælle at de har sagt deres job op, og nogle tilmed solgt deres hus for at flytte til Torbens Jesus Hotel, og dermed opgivet alt for at følge en falsk apostel, så er det meget bekymrende. Jeg vidste godt at der var nogen der gjorde dette, men jeg har faktisk aldrig fået det dokumenteret før. Jeg havde kun hørt om det, og derfor har jeg ikke skrevet om det. Jeg vil kun skrive om det jeg kan være sikker på kan dokumenteres når jeg kritiserer vranglærere som påstår at være sendt af Gud. Torben sagde også noget om at han havde ikke plads til folk der havde en plan B. Så det tiltrækker selvfølgelig folk som er parat til at smide alt hvad de har i hænderne for at følge en ”Guds mand”.

Jeg kunne finde mange andre ting i dokumentaren som kunne tages op. Men jeg vil vælge at fokusere på dette i stedet. Kan det virkelig være rigtigt at det er bibelsk at sige sit job op, sælge sit hus og følge Gud? Hmm, ja det kan faktisk være svær at svare på. For var der ikke flere af disciplene der gjorde det i evangelierne? Det var der ganske rigtigt, men der er en ting vi ofte glemmer, og det er hvem var det så der smed alt de havde i hænderne? Det var mænd, som ikke havde et ansvar for en familie (bortset fra en person som jeg vender tilbage til). 11 af disciplene var ungkarle, og havde dermed kun ansvar for dem selv. Dengang jeg var ung og ugift, da havde jeg langt flere muligheder for at droppe hvad jeg gjorde og springe ud i noget nyt. Det gik i værste grad kun ud over mig selv, ikke andre. For jeg havde hverken kone eller børn som jeg skulle tage mig af. I dag har jeg både kone og børn, og jeg kan derfor ikke bare lige pludselig sige mit job op, og sælge vores hus for at blive missionærer i Kina fordi jeg oplever at det har Gud fortalt mig. Det ville være misbrug af Guds ord. Hvis Gud virkelig ville at jeg skulle være missionær i Kina, så ville Gud også overbevise min kone om det samme, og Gud ville også vise os hvordan vi skulle kunne forsørge familien. Hvis jeg tog afsted i ”ren tro” uden at kunne forsørge familien, så ville jeg være en dårlig far og ægtemand. For hvis jeg er gift, så er mit overordnede ansvar min egen familie. Ikke alt muligt andet. Det betyder ikke at jeg aldrig må handle i tro, men at jeg ikke skal sætte min families forsørgelse over styr.

Jeg har eksempler nok på folk der ”handlede i tro”, og tog økonomiske beslutninger som gik ud over hele familier. Folk som ellers var sikker på at det var Gud der havde vist dem hvad de skulle gøre. Konsekvensen af disse falske troshandlinger er ofte børn, som vokser op med en skadet tro på Gud, som gør at de ikke vil have noget med kristendom at gøre.

Hvis man virkelig har brug for at leve på en måde hvor man kan smide alt man har i hænderne og springe ud i noget nyt og spændende, jamen så er svaret følgende: Lad være med at blive gift, og lad være med at få børn. For så har du kun ansvar for dig selv, og er fri til at tage disse beslutninger, og nogle gange kan de tilmed være gode nok. Tænk at kunne tage på bibelskole, fordi man har lyst til det, og så bare siger sit job op for at kunne gøre det. Eller tænk at kunne tage af sted som frivillig missionær og kunne hjælpe der hvor man kommer hen, uden at skulle bekymre sig om ens børn og ægtefælle får det de har brug for. Det kan jeg kun tilslutte mig. Men er man gift, og har børn, så er din familie dit vigtigste ansvar, for det står tydeligt i bibelen.

Men der var en for resten en undtagelse. Og det er apostlen Peter. Han var gift, hvilket vi kan se fordi han havde en svigermor som Jesus helbredte. Vi ser også at Paulus nævner at Peter (Kefas) har en hustru i første korinterbrev 9.5:

”Er vi ikke i vor gode ret til at have en søster til hustru og tage hende med os ligesom de andre apostle og Herrens brødre og Kefas?”

Så hvad kan vi bruge det til? Tjah, vi kan da se at Peter ikke lod konen gå for lud og koldt vand. Han tog hende med hvor han gik hen. Der er ikke noget der tyder på at de havde børn, selvom jeg selvfølgelig ikke kan sige det helt klart. Men det ville være meget mærkeligt hvis de havde for det passer ikke rigtigt ind i det at være en ansvarlig kristen ægtemand at slæbe sine børn rundt i hele Israel uden at være sikker på at der blev sørget for dem.
Så alt i alt, så er det ikke bibelsk at sige sit job op, og sælge sit hus for at følge en mand som påstår han er sendt af Gud. Det viser i stedet at man er ubibelsk og overåndelig når man risikerer sin families ve og vel på dette. For resten så har TS jo ikke selv opgivet alt. Han bor pænt og godt, og skummer fløden fra den opmærksomhed han får og klarer sig vist ganske udmærket pga, hans bøger der har solgt godt internationalt.

Anyway, så noget jeg synes TV2 burde have taget op i dokumentaren (måske gør de det senere) er hvorvidt de påståede helbredelser virkelig kan dokumenteres. For det er noget Torben ikke ønsker man gør. Han har sagt man bare skal stole på ham og de præster der siger det. Hvilket jeg kan dokumentere han har skrevet på facebook i en debat.
For det andet, så burde de også have undersøgt de folk der har vendt ryggen til Torben. For det er der mange der har gjort efter de har fundet ud af at det kun var varm luft og vindfrikadeller han kunne levere. Der er mange der har fået ødelagt deres tro, og mange der har vendt Torben Ryggen i ren og skær skuffelse over knuste drømme og profetier der aldrig blev opfyldt.

Categories
Kirke Kommentar til medierne

Hvad kan Stan Lee lære den moderne kirke?

Indrømmet, jeg bliver selv irriteret over præster der påstår vi kan lære af den ene og den anden sekulære person eller ideologi. For det skal ikke være denne verden der leder os, men Guds ord og Guds Ånd. Så undskyld til dig der ikke kan lide overskriften her. Men det skal heller ikke gøre os helt lukkede for at lære noget fornuftigt af denne verden. Og nu hvor det meste af Hypen over Stan Lees død (manden som står bag en stor del af Marvels superhelteunivers), kom jeg til at tænke på at Stan faktisk satte det sproglige niveau i hans tegneserier meget højt. Når man læser en af de gamle Jack Kirby/Stan Lee historier, så er det ikke usædvanligt at der blev brugt ord som man ellers ikke brugte i daglig tale. Ofte var det ord som kom fra gymnasie- og universitets-verdenen. Nogle af figurerne havde også helt shakespeareagtige dialoger, noget som man ellers ikke ville tænke ville passe til et tegneseriemedie. Men det var med fuldt overlæg at Stan Lee valgte dette. Han havde fundet ud af at mange af læserne var folk i tyverne som var under uddannelse, men samtidig var der også en mængde teenagere og børn der læste bladene. I stedet for at tænke at svære ord kunne skræmme de yngre læsere væk, så mente Stan Lee, at de jo ikke behøvede forstå det hele, og man kunne sagtens sørge for at det var spændende uden at alt blev forklaret på børneniveau. Det viste sig han havde ret. Her er hvad han sagde om dette i 1984:

”We used colleged-level vocabulary. We wanted to use words like proselytize, or misanthropic, we go a head and we do it, and we don’t worry about the young kids, and we find that they enjoy the stories as much as the older ones. But we encouraged the older audience to read comics to.” Sagt I et talkshow med Alan Thicke I 1984 (link).

Det er ikke fordi jeg ønsker at anbefale Stan Lee, eller hans historier, nogle af dem var spændende og gode, andre bare dumme eller skøre, og meget af Marvel blev i halvfjerdserne også til religionsblanderi o.l. Men om ikke andet så var manden en fantastisk kommunikatør. Han formåede i 7 årtier at kommunikere spændende indhold til en bred gruppe af folk. Og det gjorde han ikke ved at gøre sproget simpelt. Han troede faktisk på at hans læsere kunne læse, eller kunne blive bedre til at læse hvis de fortsatte med at læse. Han var ikke bange for at noget af det gik hen over hovedet på læserne, bare historierne var spændende nok. Og lige præcis her kan den moderne kirke lære noget.


For alt for mange steder er man bange for at prædike et budskab som bruger bibelske ord, for man ønsker ikke at skubbe folk væk med ”svære ord som ingen forstår”. Konsekvensen er flere steder at forkyndelsen er på et barnagtigt niveau, som der ikke er noget kød på. Præstens opgave er at forkynde Guds ord uden at gøre det nemmere at spise, og uden at gøre det så simpelt at der ikke er noget at tænke over. Præsten må godt bruge ord som folk ikke er vant til, men gør det endelig på en måde så folk får lyst til at finde ud af hvad det betyder.
Det er bedre at prædikanterne bruger et ordforråd som er bibelsk og rigtigt, end at de bruger ord som bare forsimpler vigtigt indhold fra bibelen. Når det er sagt, så må der selvfølgelig også godt være plads til begge dele, og gerne i den samme forkyndelse. Men det som Stan Lee gjorde var at have en spændende historie, og kommunikationen af den historie behøvede ikke gå ud over sproget. For hvis historien var spændende nok, så skulle læserne nok følge med selvom de ikke forstod alle ord. På samme måde har kirken noget der er langt mere spændende. For evangeliet er ikke bare en spændende historie, den er også sand, og selve det at Gud blev menneske for at redde os mennesker der i vores syndighed var helt fortabt, det er en fantastisk historie som er værd at fortælle. Så lad os fortælle evangeliet, og lad os gøre det rigtigt og så spændende at folk som ikke forstår hele evangeliet, dog får lyst til at lære mere om evangeliet så de forstår hvem Jesus er, og hvorfor Han kom til os.

Categories
Falsk Lære Kommentar til medierne

Kirken i kulturcentret fusionerer, men er det en god idé?

I den sidste udgave af Udfordringen kan man læse at Danmarks største frikirke som har navnet ”Kirken i kulturcentret” vil fusionere med de andre kirker som holder til i bygningen (se link her). Umiddelbart lyder det som en god idé. Det er sådan set bare andre små menigheder som består af diverse etniske grupper (Spanien, Thailand, Fillipinsk m.v.) som man vil fusionere med. Pt. er disse små menigheder mere eller mindre selvdrevne med deres egne ledere. Men ved en fusion vil det blive Jarle Tangstad som vil blive den primære leder, og det er bestemt ikke nogen god idé.

Jarle har været leder for kirken i over 25 år. I den tid har Jarle vist at evangeliet i den kirke fylder mindre og mindre. Men til gengæld har Jarle formået at følge den ene moderne kirketrend efter den anden. Det har han og kirken gjort i håbet om at det ville betyde kirkevækst. Den vækst har været meget meget svær at få øje på. Men det som nok er mest trist er at under Jarle Tangstad, har Danmarks største kirke inviteret den ene falske profet efter den anden. Dermed har Jarle givet plads til giftig vranglære som har vist sig at ødelægge både kristne og kirker. Jeg ved personligt at der er flere i den kirke som har forladt kirken bl.a. pga. dette, men også pga. Jarles lederstil. Jarle er dertil heller ikke særlig god til selv at prædike evangeliet. Jeg tror bestemt at han kender evangeliet, ligesom Rick Warren også gør. Men det er ikke evangeliet der kommer til kende i hans forkyndelse, ligesom det heller ikke kommer til kende i Rick Warrens forkyndelse.

Problemet ved at fusionere disse menigheder ind under Jarles ledelse, er at Jarle bliver deres leder, og han har vist at han ikke formår at være leder for Danmarks største frikirke. Når man inviterer folk som Randy Clark som var med til at starte den falske Torontovækkelse, den okkulte romersk katolske kvinde Vasula Ryden, der angiveligt får mærkværdige beskeder fra gud (men det er ikke bibelens Gud), eller den falske profetinde Sharon Stone (nej, ikke skuespillerinden), så lever man ikke op til sit ansvar som hyrde for kirkens medlemmer. Så er man en lejesvend som mere tænker på sit eget, og ikke på kirkens ve og vel.

Der er mange andre falske profeter som Jarle har inviteret, men jeg nøjes med at nævne disse. Her er lidt dokumentation for den del.

Randy Clark:https://udfordringen.dk/2014/04/randy-clark-danmark/

Vasula Ryden:http://www.kirkenikulturcenteret.dk/event/foredrag-med-vassula-ryden-og-ashin-javid

Sharon Stone:http://kirkenikulturcenteret.dk/sharonstone

Categories
Bibelen Hvem er Gud? Kirke Kommentar til medierne Troens forsvar

R. C. Sproul er kommet hjem til Herren

Det var både med tristhed og glæde at jeg så nyheden om at teolog, filosof og bibellærer R. C. Sproul er død. Trist over at han ikke længere er hos os, og derfor ikke kan dele ud af sin store viden til os mere. Men samtidig glad for at han er kommet hjem til den Gud og Herre som han var så god til at fortælle os om.

Sproul har været i stand til noget som ellers falder mange reformerte forkyndere svært. Han har vidst hvad han stod for, og været meget klar omkring hvad han troede på og mente. Samtidig har han været i stand til at være meget favnende og arbejde tæt sammen med folk som ikke var ligeså ”reformerte” som ham, og det har jeg stor respekt for. Eksempelvis så var Sproul tilhænger af barnedåb, men havde ikke nogen problemer i at stå på den samme talerstol som Al Mohler og John MacArthur. Ingen var i tvivl om at det var et område som de var uenige om, men alligevel havde de det godt med hinanden og anså hinanden som brødre. Et andet punkt hvor Sproul afveg fra flere af hans venner fra andre kirkeretninger var hans overbevisning om at tiende stadig skulle være bibelsk. Personlig mener jeg ikke at man kan sige tiende er et krav i den nytestamentlige pagt, men ikke desto mindre stod Sproul fast på at det var. Det kan ellers være et punkt som virkelig kan splitte grupper fra hinanden. Men det gjorde det ikke for Spoul. Men hvad splittede så?
Jo, en ting som jeg har fundet fascinerende ved Sproul var hans evne til at se hvad der var værd at blive splittet over, og hvad man kunne se igennem fingre med (også selvom man mente det var vigtigt). Der var særlig to ting som Sproul var helt klar på. For det første bibelens troværdighed og autoritet, som jo er udgangspunktet for at vi overhovedet kan tro på at Gud er den Han siger Han er. Og for det andet, retfærdiggørelse igennem tro alene. De to punkter var det som folk kunne samles med Sproul om. Det betød bl.a. at Sproul var helt skarp på at den romersk katolske kirke, ikke er en bibelsk kirke. Dels pga de har sat pavernes ord lig med bibelens ord, og fordi retfærdiggørelse af tro alene er ubibelsk ifølge den romersk katolske kirke. Samtidig var Sproul også klar i mælet når det handlede om hvordan man skulle forholde sig til kirker som ikke holdt Skriften og dens ufejlbarlighed højt nok.

Men det som jeg nyder allermest ved Sproul var at for ham var evangeliet en helt naturlig del af forkyndelsen. Hvad end han prædikede udfra den ene eller den anden tekst, så var det hele smurt ind i at han havde en klar og tydelig forståelse af evangeliet. Dertil var han også en ret belæst mand, som forstod filosofi, ideologi, historie og litteratur på et niveau som kun de færreste har. Det hører man for resten også i denne undervisning hernedenunder hvor han til min forbavselse fortæller at Herman Melvilles bog Moby Dick er en teologisk fortælling. Hvilket gjorde at min forståelse af Melvilles fortælling om Billy Budd (ikke så kendt som Moby Dick), får et helt nyt lys over sig.

Men lyt hvis du har tid og lyst til hvordan Sproul ved hjælp af Guds ord, viser hvorfor vi er nødt til at holde fast i Guds ords ufejlbarlighed og autoritet.

Til dig som godt vil høre mere om filosofi, og høre det fra en bibelsk funderet forkynder, kan jeg på det varmeste anbefale Sprouls serie Renewing Your Mind. I en periode gennemgik han filosofiske tanker igennem historien, og så det med bibelske briller. Det kan man høre her:https://www.sermonaudio.com/search.asp?sortby=oldest&keyword=ligonier&SourceOnly=true&subsetcat=series&subsetitem=The+Consequences+of+Ideas&AudioOnly=false

 

 

Categories
Falsk Lære Kommentar til medierne

Må Torben Søndergaard ikke køre Porche, og andre ting som overser den vigtigste kritik

På det seneste har den falske apostel Torben Søndergaard fået lavet videoer hvor han svarer igen på noget af den kritik der har været af ham. Og i kirkeavisen Udfordringen har redaktøren Henri Nissen for nylig lavet en hel artikel hvor Torben Søndergaard angiveligt svarer på de spørgsmål som kritikerne af ham har. Men desværre viser det sig at alt dette er en stor omgang manipulation og et dårligt forsøg på at bortforklare den kritik som er den virkelig alvorlige.
Her er nogle eksempler.
I en video hvor Torben svarer på kritik, er han åbenbart blevet beskyldt for at have en Porche. Det siger han så at han ikke har. Men helt ærligt, hvis så han havde en Porche, hvad galt ville der være i det??? Det er da et tåbeligt kritikpunkt. Jeg ville personlig foretrække at have en ny Gul Ford Mustang hvis jeg havde råd til en. Det har jeg sådan set, men så er der bare andre ting som jeg måtte skære ned på for at kunne køre i sådan en, og det er jeg ikke parat til. Men hvis Torben Søndergaard havde købt en Porche, så ville jeg ikke have noget som helst problem med det. Tværtimod så ville det da glæde mig, for jeg plejer at blive glad når jeg ser en superlækker bil. Det er jo ikke syndigt at eje en Porche og heller ikke en Ford Mustang. Så det er ikke et brugbart kritikpunkt.


Hvis man så kigger i Udfordringens artikel, så er der et af spørgsmålene som chefredaktøren Henri Nissen stiller som er helt tåbeligt. Han spurgte Torben om følgende:
“Er det rigtigt, som nogle kritikere siger, at du tager afstand fra alle andre kirker?”
Det svarer Torben selvfølgelig nej til, mens jeg tager mig til hovedet. For helt ærlig, det lyder tydeligvis som om det er et spørgsmål Torben selv har bedt Henri Nissen om at stille. Faktisk er det de færreste af Henri Nissens spørgsmål som kan bruges som fornuftig kritik. Det er som om den gode Henri Nissen har lagt sit hoved under puden og bare valgt at få Torben til at fremstå som Guds gave til alle. Jeg ved fra flere i Frikirkenet at man er virkelig træt og ærgerlig over at Henri Nissen i sin kirkeavis giver så positiv omtale af Torben Søndergaard. For rigtig mange af dem møder de folk der har været i kløerne på Torben, og det som de får når man har været en tur på Jesus-hotellet, er ødelagte mennesker der er blevet såret af Torben og hans forkvaklede evangelium, som ikke er et sandt evangelium.

Ok der er faktisk et spørgsmål som Henri stiller som er interessant og det er følgende:
“Er det sandt, at du tror på syndfriheds-læren, som nogle har beskyldt dig for?”
Til det spørgsmål svarer Torben igen nej, og kommer med en forklaring. Men, og her er der et stort men. For hvis man kigger på den lære som Torben står for, og læser og hører hans forkyndelse, så er syndsfrihedslæren (en form for pelagianisme) reelt set hvad han prædiker. Det er jo også derfor at folk kritiserer ham for netop dette. Man kan høre på ham at det er hvad han mener. Men samtidig afviser han det når man spørger ind til det. Så hvad mener han? Åbenbart begge dele, og det er fordi at Torbens teologiske forståelse kan ligge på en 25øre. Han er ikke i stand til at forstå hvordan lov og evangelium hænger nøje sammen, og kan slet ikke forstå hvad det er for en frihed man er kaldet til som kristen, og hvad det er man er nødt til at kæmpe med kødet om stadigvæk som kristen. Den forvirring som Torben igennem mange år har vist om dette, er også med til at skabe de mange ødelagte skæbner hos dem som har været igennem Torbens maskineri.

Overser det reelle problem
Men det som Torben Søndergaard ikke svarer på er hvorfor der er så meget fokus på Torben selv, og det han gør, i stedet for at fokusere på evangeliet? Hvorfor handler det Torben siger om hvad VI skal gøre, og næsten intet om hvad Jesus allerede HAR gjort? Det svarer Torben ikke på, og dem som har stillet ham de spørgsmål ryger også hurtigt ud af hans omgangskreds. Det ved jeg fra flere som har prøvet det, og det er ikke kun noget der sker nu, nej det er noget som har vist sig at være et mønster for Torben. Han har igennem de sidste 13-14 år vist at han ikke er en der er modtagelig for kritik. Torben mener sandsynligvis at han er Guds gave til kirken, og dem som ikke forstår at han er den gave, må så være hans modstandere og/eller ikke have ”den sande åbenbaring”. Jeg har mødt så mange mennesker igennem de sidste 10 år som siger at det er tilfældet hos Torben. Men den del vil Torben selvfølgelig ikke snakke om. Han vil hellere arbejde på at folk kun ser et glansbillede af ham, som viser en mand som angiveligt bliver brugt helt gevaldigt af Gud.
Så spørgsmålet er om Torben bliver brugt af Gud? Svaret er ja, men ikke sådan som Torben tror. Torben bliver brugt af Gud til at teste om folk vil sandheden, eller om de bare vil have overfladiske oplevelser som er spændende her og nu, men som der ikke er nogen trosmæssig eller åndelig næring i. Det ærgrer mig at en engang ellers fornuftig og veluddannet journalist som Henri Nissen, i dag vælger at smide journalistikken ud af vinduet, og i stedet vælger at bruge avisen Udfordringens plads til at promovere en falsk apostel som Torben Søndergaard.

Så nej Torben Søndergaards forsvar vil falde til jorden i en retssal. Han er skyldig i ikke at prædike evangeliet, men at prædike oplevelser og sig selv i stedet for kristendom.
Du kan se hele interviewet her nedenunder. Den af Torbens videoer hvor han snakker om porche findes på hans facebookprofil, og kan vist ikke linkes til her.

Torben Søndergaard svarer på kritik fra nogle frikirker

 

Categories
Falsk Lære Kirke Kommentar til medierne

Pinsevækkelsens landstævnes hovedtaler Glyn Barrett er en løgner og en tyveknægt

For et par dage skrev jeg at Apostolsk kirkes hovedtaler i år, kommer fra en gnostisk kirke, og dermed skraber Apostolsk kirkes landsstævne vist bunden når det kommer til dårlige prædikanter. Helt så galt er det dog ikke hos Pinsevækkelsen, men alligevel så galt at man undrer sig over deres valg. De har ikke valgt en gnostiker, men en der er blevet afsløret i at stjæle andre prædikanters historier, og fremføre dem som om det er sket for ham selv. Til gengæld kommer han fra en kirke der på overfladen ligner en succeshistorie. Men lad os kigge på hvorfor han er en løgner og en tyv.

I 2016 blev der på den ubibelske tv-kanal GOD-tv vist et klip med Glyn Barrett som er hovedtaleren i Mariager i år. Her fortalte Glyn at han var blevet inviteret ud på Cambridge universitet for at debattere med ”The atheistic society”. Her skulle ateisternes hovedtaler først have 50 minutter hvor han argumenterede for at der ikke findes en gud. Og derefter skulle Glyn så få 10 minutter hvor han fik lov til at bevise at der findes en gud. Allerede her er der noget der skurer i mine ører, for jeg har hørt mange af den slags debatter, og en ting der er kendetegnende for dem, er at der bliver givet lige meget tid til begge parter. Og at det ikke skulle være tilfældet i en debat som er iværksat af akademikere, virker ganske enkelt utroværdigt. Så her er der altså noget der tyder på at Glyn Barretts historie ikke er så skudsikker.
Men så fortsætter Glyn og fortæller at da det var hans tur til at tale, spurgte han taleren om hvor stor en del af al verdens viden han kendte, hvortil han fik svaret, at taleren kun kendte en del af al verdens viden. Så skulle Glyn have sagt, at i og med at du taleren kun kendte en del af al viden, så er der altså noget han ikke kendte til, og derfor kunne Gud altså godt være i den del. Alt sammen bliver delt med et overbevisende smart smil så dem der hører Glyn i videoen bidrager med klap, wow og skrig. Problemet er bare at Glyn ikke har været inviteret til Cambridge universitet, og for det andet, så er det en historie han har stjålet fra en anden prædikant ved navn Mark Finley.

Videoen er oprindelig blevet fjernet af Glyn, men den er altså stadig at finde og her kan du se den video Glyn Barrett ikke ønsker du skal se.

Cambridge universitets ateistiske fællesskab er angiveligt blevet kontaktet af flere og spurgt om de har haft Glyn Barrett på besøg, hvilket de har svaret nej til. De har tilmed ikke nogen anelse om hvad det skulle være for en debat han skulle have været involveret i. Men det er der jo ikke noget at sige til når historien reelt set er tyvstjålet fra en anden prædikant som fortalte at det skulle have været sket i Ungarn tæt på tiden hvor Berlinmuren faldt. Mark Finleys historie virker en smule mere troværdig, men helt ærlig, så virker det mere som en af de der ”preacher storys” som bliver fortalt for at få prædikanten til at virke mere klog end han er i virkeligheden. Måden at ”bevise” Gud på, er heller ikke særlig god, og heller ikke særlig overbevisende. Der er langt bedre måder at gøre det på. Her er den oprindelige historie:

Men helt ærlig, hvordan kan Pinsevækkelsen blive ved med at invitere den ene underlige prædikant efter den anden, og hvorfor finder folk sig i at høre på dem? Det er som om at efter Pinsevækkelsen for ca 9 år siden aflyste de møder hvor Paul Washer skulle tale, at de så bare har bevæget sig nedad i en ond spiral af dårlige valg. Hvorfor er det så svært for dem at finde prædikanter der er i stand til at vise at skriften peger på Jesus, og uden Jesus er der ikke nogen frelse? Det burde være deres vigtigste opgave at finde sådanne prædikanter. I stedet fokuserer de på at invitere den ene efter den anden som har vist sig i stand til at få kirker til at vokse sig store. De søger med andre ord kun efter succeshistorierne. Men i al den tid de har gjort det, er pinsevækkelsen blevet mindre i antal, så det har jo ikke hjuplet. Man har ikke nogen succeshistorier om dynamisk vækst, men kun forsøg på at kopiere andres kirkevækststrategier. Hvad med kære pinsevenner om I begyndte at fokusere på Jesus og så på hvem Han i virkeligheden er. I kunne jo begynde med at  invitere folk som ikke bruger tid på at promovere sig selv og deres kirke, men i stedet for peger på Jesus som den eneste der kan redde og frelse os? For det er hvad folk i kirkerne har brug for at høre, og det gælder ligegyldig om man er pinseven, lutheraner eller baptist.

Hvad pinsevækkelsen selv skriver om Glyn Barrett kan man læse her: https://sommercamp.dk/da/indhold/gaestetalere/glyn-barrett

Jeg kan dog glæde læserne af bloggen at næste indlæg bliver et positivt indlæg, for der er også ting at glæde sig over i det danske kirkeliv.

Categories
Endetiden Kirke Kommentar til medierne

En generation uden værdier har brug for bibeltro kirke

 

I Kristeligt Dagblad kunne man engang læse, at unge har ondt i psyken som aldrig før. Man havde målt en markant stigning i antallet der skærer, og brænder sig selv, samt tager overdosis af smertestillende midler. Man havde ovenikøbet et godt bud på hvad det er der er årsag til denne stigning:

“De unge er blevet mere rodløse og har vanskeligere ved at finde deres identitet. De har kort sagt større vanskeligheder, end vi andre havde, da vi var unge, med at finde ud af, hvem er jeg, og hvad skal jeg her i livet?, siger Jan Jørgensen.”

Nu ved jeg godt at årsagen ikke kun skal rettes til et bestemt sted. Men jeg er overbevist om at medierne og skolerne har en rolle i dette, og jeg tror også deres rolle er stor (forældrene har den vigtigste rolle, men den må jeg tage op en anden gang). De unge i dag får ikke formidlet sunde værdier igennem medierne i dag. De får istedet serveret tom intetsigende underholdning. Da jeg var barn og senere da jeg var ung, kan jeg huske at det børne- og ungdoms-tv som blev distribueret, var noget der skabte reflektion. Det er rigtigt nok at medierne dengang var ret “røde” i det, som CDs grundlægger Erhard Jakobsen engang sagde. Det lagde jeg godt mærke til dengang. Men man forsøgte faktisk at få børn og unge til at forholde sig til nogle væsentlige problemer i samfundet. Det kunne være lige fra miljøproblemer, kriminalitet, skilsmisseproblemer, etniske forhold o.l. Man forsøgte altså at involvere de unge.

Hvad får de i dag?
I dag får de unge Paradise Hotel, De unge mødre og det ene ligegyldige talentshow efter det andet. Med andre ord får de intetsigende non-information. Dybde findes der ikke noget af. Ok, hvis det skal være rigtig dybt, så kan det handle om hvordan X-faktor har været med til at udvikle en som person. Hvilket man igen ikke kan bruge til noget, da det jo kun er de færreste der er med i X-faktor. Intet af dette giver de unge værdier, kun værdiløs underholdning som de ikke behøver tænke over. Så hvor går de unge så hen? Ja nogle af dem vælger at søge mening ved at kigge på overfladiske youtubere med et fattigt ordforråd. Et ordforråd så fattigt at de føler sig nødsaget til at bruge de samme to ord der starter med f rigtig mange gange. På en eller anden måde kan jeg undre mig over at de unge orker at se på unge youtubere som viser deres tomme liv. Men måske er det bare i mangel af bedre fordi samfundet ikke gør noget for at give de unge mening med livet. Og så griber man fat i et eller andet, også selvom det tydeligvis er ubrugeligt.

Hvad med skolerne?
På skolerne var man engang med til at give de unge værdier som kunne være med til, at give dem et fundament til at vurdere hvordan man selv burde leve, og andre burde leve. Dette har man også minimeret. I dag skal lærerne passe på ikke at give eleverne klare værdier, for alle værdier vurderes som lige gode, og man må ikke fremme en bestemt værdi fremfor noget andre. Nogen synes det er god ting at alting bliver gjort lige værdifulde, men konsekvensen er at de unge bare bliver forvirret, når de får at vide at det er ligemeget hvad du mener og hvad du gør. Bare man selv har det godt med det, så er det godt for en selv.

Konsekvensen af et værdiløst samfund har et eneste ægte håb
Når dine værdier kan være lige så gode som mine værdier, så bliver konsekvensen at de ikke længere er værdifulde. For alt er jo lige godt, og dermed også lige værdiløst. Så har vi istedet fået en generation som selv skal famle sig frem til hvad der er sandt og hvad der er forkert. Ting som engang var normal viden, er i dag noget de unge selv skal finde ud af. Og vi har fået konsekvensen at se. Unge der ikke anser deres egne liv som værdifulde, og derfor forsøger at tage deres egne liv. Skærer i sig selv, tatoverer sig selv på kryds og tværs og bliver piercet de mest mystiske steder m.v. Altsammen noget de gør for at kunne mærke sig selv, eller for at flygte fra sig selv. I halvfemserne udnævnte Douglass Copeland den daværende generation til at være generation X. Men den generation vi har i dag har samfundet gjort til Generation Emptiness (tomhed). Denne generations eneste håb er at finde deres fundament hos Gud. For Gud er ikke bange for at vise hvad Hans værdier er. Han ønsker at dele sine værdier, sin moral, sin retfærdighed med os mennesker. Så måske hvis vi kristne tager os sammen er det muligt at nå denne nye generation der står uden værdier. De unge skriger i dag på værdier, fordi andre ikke giver dem nogen. Gud har vist os kristne de sande værdier, men tør vi give dem videre? Eller vil vi heller pakke dem ind i tåbelige indpakninger så de aldrig vil blive forstået af dem der har brug for at forstå dem? Vil vi lade denne generation gå fortabt, fordi vi anså det for vigtigere at gøre kristendom kulturelt relevant, istedet for at forkynde et klart og tydeligt Guds ord?

Categories
Kommentar til medierne Troens forsvar

Hvorfor jeg tror på Jesus i stedet for det flyvende spaghettimonster!

Indimellem hører man stadig om folk der mener det er ligeså troværdigt at tro på “Det flyvende spaghettimonster” som det er at tro på kristendommen. I år er der tilmed nogle tilhængere af “Spaghettimonsteret” som har søgt at blive godkendt som religion i Danmark. Det var vist nok superateisten Richard Dawkins som opfandt termen “Det flyvende spaghettimonster” og påstod at det var ligeså troværdigt som at tro på Jesus. Dawkins som sjovt nok er professor, viste i det øjeblik han påstod dette, at det ikke var videnskab han byggede på, men følelser.

Jesus er en historisk person, som ikke kun bliver dokumenteret i bibelen, men i masser af andre antikke skrifter. Romerriget kendte eksempelvis til ham, og man talte om ham fordi man kendte til de ting han havde gjort i Israel. Man har skrifter af folk der har gået med Jesus i bibelen og de skrifter viser flere sider af Jesus, men ofte fra de samme begivenheder. Sekulære folk som har levet på samme tid som Jesus har skrevet om ham, og det han gjorde kan man også finde. De står selvfølgelig ikke i bibelen, da de ikke er en del af Guds ord, men de findes og viser Han er en realitet.

Tilmed har vi arkæologiske dokumentationer for både det ene og det andet der er beskrevet i bibelen. Det har vist sig igen og igen, at det som nogen har påstået er skrøner i bibelen, faktisk har eksisteret i virkeligheden. Eksempelvis sagde kritikere af bibelen engang at det man læste om Babylon og Nebudkanezer, kun var noget man kunne finde i bibelen. Udgravninger i Irak har vist at Babylon var en realitet. Man kan tilmed tage til Berlin i dag og se flere og store fund fra Babylon på Pergamon museet. Her kan man se de samme ting som Daniel sandsynligvis har set.

Hvem har set det flyvende spaghettimonster?
Og sådan kunne jeg fortsætte med at vise masser af bibelske beskrivelser som viser sig at have fundet sted, og peger på at Jesus har eksisteret og døde på et kors for vore synder. Men det flyvende spaghettimonster er der ingen der har set. Der er heller ikke nogen som har fundet et skrift fra det flyvende spaghettimonster, eller nogen som har fået en åbenbaring fra den. Det flyvende spaghettimonster findes kun i fantasien, og hvis man vil tro på den religion, er det vel egentlig også fordi man hellere vil tro på noget der er fantasifuldt, i stedet for at tro på noget der er sandt og dokumenteret.

Sagen er nemlig den at dårlig tro bygger på sand, men rigtig og frelsende tro bygger på sandhed. Vi kan se at der er så meget der peger på at bibelen er sand, og derfor er det langt mere troværdigt at tro på den, end det er at tro på noget som er opstået i hovedet på en ateist som afviser dokumenteret materiale om Jesus Kristus.

Eksempel på nogle som vil have det flyvende spaghettimonster godkendt som religion kan findes her: https://www.dr.dk/nyheder/indland/det-flyvende-spaghetti-monsters-kirke-vil-godkendes-som-religion-i-danmark

Categories
Falsk Lære Kommentar til medierne

Pavens besøg i Lund vidner om frafald og ligegyldighed

Der var desværre ikke noget at fejre da paven i sidste uge besøgte Lund for at lave en økumenisk højtidelighed (mandag d.31/10/2016). Her skulle pave Frans mødes med det Lutherske Verdenssamfund hvor de ville vise verden at lutheranere og romersk katolske teologisk kan mødes med hinanden. Det er dog tydeligt at se det bestemt ikke er alle lutheranere der bliver repræsenteret af det Lutherske Verdenssamfund. Jeg kender flere bibeltro kristne lutheranere som er 100 % imod at acceptere den romerske kirke som en kristen kirke. De kan tydeligt se at det er en stor sekt som har skadet kristendom igennem historien og samtidig prædiker direkte vranglære. Der er dog nogle som virkelig tror at Pave Frans har eller er i gang med at reformere den romerske kirke, men dem som tror det bliver slemt skuffede. For Pave Frans har ingen intentioner om at ændre på den romerske kirkes teologi. Han er uddannet Jesuitpræst og det er en bestemt gruppe af præster som man begyndte at uddanne med et særligt formål. De skulle trænes i at tale på en måde så folk troede at den romerske kirke var enig i deres synspunkter, dog uden at de ændrede på den romerske kirkes teologi og meninger. Jesuitterne er ret interessante at kigge på, og det vil jeg måske vende tilbage til en anden gang. Men om ikke andet så ved folk der kender til den romerske kirke at Pave Frans ikke har ændret kirken, eller fået kirken til at nærme sig lutheranisme. Nej det handler om at få lutheranere til at nærme sig den romerske kirke og finde ud af på hvilket område man kan samles. Det handler ikke om hvilke områder man ikke kan samles om. Hvilket er et tilbagevendende problem for økumeni (samarbejde mellem den romerske kirke og protestantiske lidt firkantet sagt). Økumeni handler om hvad man kan samles om, mens man vælger at overse de områder man ikke kan blive enige om. Overfladisk set kan det virke positivt, og det ville det også være hvis det var sådan at de punkter man ikke kan blive enige om er sekundære. I dette tilfælde har de dog ekstrem stor betydning.

Kætteri at tro på tro alene
For den romerske kirken mener stadig at det er kættersk at sige at man er frelst ved tro alene. Dette mener de på trods af at de i 1999 skrev under på Fælleserklæringen der ved første øjekast så ud til at handle om at man er frelst af tro alene. Men den romerske kirke fik noget ekstra med i den erklæring som netop fokuserer på menneskers handlinger. For ellers kunne de ganske enkelt ikke skrive under. Så den romerske kirke mener stadig at man ikke er frelst af tro alene. Og hvis man virkelig vil acceptere frelst af tro alene doktrinen, så er de nødt til at trække Trent koncilen tilbage. I den erklærer katolikkerne nemlig at hvis nogen siger man er frelst af tro alene, så er det kætteri. Træk den tilbage så kan man begynde at se på de næste ting der skal gøres noget ved førend man kan begynde et samarbejde.
Her er det næste man kunne gøre noget ved, nemlig den romerske kirke siger at mennesker efter de dør først skal i skærsilden før de kan komme i Himlen, og siger dermed at Jesu offer på korset ikke er nok, i og med at vi selv skal være med til at betale den del som Jesus åbenbart ikke betalte på korset. Ja, jeg ved godt det ikke er sådan de selv fremlægger det, men det er den klokkeklare konsekvens af skærsildslæren. Den romerske kirke ophøjer desuden mennesker som Jesu mor Maria og andre til helgener som man kan bede til og få hjælp af, selvom Bibelen siger man ikke må bede til døde mennesker. Jeg ved at nogle katolikker her siger at det ikke drejer sig om bøn, men det kan de kun sige hvis de har misforstået katolicismen. For jeg kan nemt finde eksempler på ledere i den romerske kirke som siger det er bøn til disse. Eksempelvis fandt jeg en bøn til ”Jomfru Maria” som biskoppen for den region som Pisa ligger i har skrevet. Det er den kirke som hører til det skæve tårn i Pisa i år. Jeg kan måske vise et bilede af den engang. Den var ret interessant at læse. Og der stod tydeligt med store bogstaver:”Prayer to Virgin Mary”. Ret nemt at forstå vil jeg mene. Og sådan kan jeg fortsætte, men det som egentlig er mest interessant ved det nylige besøg af Pave Frans i Lund er dette: At Pave Frans vil besøge det Lutherske Verdenssamfund i Lund uden at den romerske kirke har gjort op med sin teologi, viser at det Lutherske verdenssamfund er en frafalden kirkelig organisation som ikke mener luthersk teologi betyder noget.
De kirker som kan se at det Lutherske verdenssamfund ikke repræsenterer dem, vil forhåbentlig også melde sig ud af denne frafaldne organisation. For hvorfor skulle man være med i en kirkelig organisation som ikke har bibelen som sin autoritet, men hellere vil følge tidsånden?

Categories
Falsk Lære Kommentar til medierne

Når dæmonuddrivelse bliver misbrug og manipulation

Den gratis avis MetroXpress har den seneste tid haft nogle afsløringer af hvad der er sket i de to ekstreme bevægelser Evangelist og Faderhuset. Personlig er jeg ikke så overrasket, men det der kan virke undren er hvor meget forfærdeligt der kan gives plads til, hvis man er en religiøs organisation som er ledt af en enkelt karismatisk person, der påstår at få den ene åbenbaring efter den anden, og dertil overbeviser folk om at han/hun er ledt af Gud.

Der har været en del fokus i avisen på seksuel misbrug, og det er virkelig trist at folk kan opleve den slags og derefter blive virkelig skuffet over det som de har oplevet i en kirke. Det kan være fuldstændig ødelæggende for ens fremtidige trosliv at man er blevet seksuelt forulempet af en ledende person i en kirkelig organisation.

Men noget andet som jeg synes er værd at lægge mærke til er den fokus der har været i de to organisationer på dæmonuddrivelse, og hvordan ofrene for de påståede dæmonuddrivelser i dag fortæller om det. De kan nemlig godt se at det de oplevede ikke var dæmonuddrivelse, men manipulering og magtmisbrug. Bente Boserup som er seniorkonsulent i Børns Vilkår har også tænkt over dette:

”Det er uhyggeligt at tænke på, at der er børn inde i de her lukkede miljøer lige nu. Jeg har tidligere set og hørt børn fortælle om dæmonuddrivelser, og dæmonuddrivelser er altså psykisk vold, hvilket er ulovligt. Det er et overgreb, hvor man fastholder barnet i længere tid mens barnet bliver råbt af, hvilket virker meget voldsomt.” Sagt af Bente Boserup til MetroXpress.

Nu skal det siges at jeg ikke er imod dæmonuddrivelse, for bibelen viser ganske enkelt at der både før, under og efter Jesu tid har været folk der har været dæmonbesatte, og det kan også findes i dag. Men i isolerede og radikaliserede kirkelige organisationer som tilmed er styret af enkeltstående personer som påstår at have særlig føling med hvad Gud siger, kan det desværre ofte ses at dæmonuddrivelse bliver noget man fokuserer alt for meget på. Når det sker, så kan ret mange ting som man ikke bryder sig om hos folk begrundes med at man er dæmonbesat. Tilmed kan man få andre folk til at tro at det de ser er en dæmonuddrivelse, selvom det reelt set er en følelsesmæssig manipulation der sker. Og så sker det at dem som påstod at de hjalp, og måske endda troede de hjalp i virkeligheden udøvede psykisk vold som Bente Boserup beskriver.

At Evangelist og Faderhuset ikke rigtig kører mere, er desværre ikke det samme som at kunne sige at den slags er stoppet nu. Tværtimod så sker det nu i endnu større grad og fuldstændig åbenlyst hos Torben Søndergaard og hans såkaldte Jesushotel. Torben påstår at det nærmest er normalt at de når de har dåb, oplever at folk skal befries fra dæmoner. Man kan se adskillige videoer som de selv har gjort offentlige hvor dette sker. Jeg ved at medierne allerede nu er begyndt at have fokus på Torben og hans underlige organisation. Der skal heller ikke meget til førend at man vil finde ud af at det vi så hos Hedegaards Evangelist, og Ruth Evensens Faderhus, vil man finde meget mere af på Torbens Jesus hotel. Forhåbentlig uden det seksuelle element. Men når det sker håber jeg at kristne i langt større grad end før vil være i stand til at turde tage afstand fra Torbens metoder, fordi det netop er manipulering af mennesker og misbrug af magt. Desværre ved jeg godt at der igen vil være kristne som er dårligt funderede i skriften som vil have svært ved at skulle afskrive Torben. Men generelt håber jeg at frikirkerne denne gang vil være bedre til at lægge kraftigt og klart afstand til Torben.

Eksempel på manipuleret dæmonuddrivelse:

https://www.youtube.com/watch?v=xI8vCOHqMXc&feature=youtu.be

Det er vigtigt at vi arbejder på at frikirkerne i Danmark stadig har gode vilkår. Det kan vi bl.a. få hvis vi sørger for at opføre os ordentligt og ikke misbruge kirkens folk. Men arbejde med god samvittighed overfor Gud og mennesker og er lydhøre overfor dem som påtaler ting der skal påtales. Den evne har hverken Evangelist, Faderhuset eller Jesushotellet vist. Men så må andre frikirker gøre det, for at vise samfundet at den slags er en ekstremitet som ikke hører til i kirken, og den slags ikke er normalt. For resten ses det ikke i bibelen at man skal råbe af dæmonerne under uddrivelse af dem. Tværtimod er der intet der tyder på dette. Men det øger selvfølgelig det dramatiske element på en måde der gør det nemmere at manipulere folk til at tro der sker noget åndeligt.

Se også disse links: https://sand.omvendelse.dk/torben-sondergaards-video-er-ikke-den-sidste-reformation-5319.htm

http://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/17022171

http://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/19483123