Dette er et ret spændende interview udført af (den kontroversielle) journalist Bill O’Reilly fra Fox News. Han er ikke en født på ny kristen, men det gør nu ikke at det er svært for ham at se, at Dawkins udtalelser om at holde religion ude af skolerne er problematiske. Han kalder det faktisk fascisme. Til gengæld lægger Dawkins ord i munden som O’Reilly har tilbagevist i forvejen. Det er nu meget typisk for Dawkins, når han ikke formår (på trods af sine professorgrader) at svare på relativt enkle spørgsmål. Dvs han kan sikkert godt svare på dem, men han bryder sig nok ikke om de svar han må give. Som dengang han indrømmede at han troede på intelligent design overfor Ben Stein (se filmklippet på dette link). Det interview fra dengang har han sikkert fortrudt ret mange gange.
Category: Kommentar til medierne
Categories
Respekt for Luc Besson
For nogle dage siden blev den kendte filminstruktør Roman Polanski anholdt for en voldtægtsforbrydelse, han skulle have begået i USA for tredive år siden. Det drejer sig om en pige der dengang var 13 år og som fik at viden at der skulle tages nogle billeder af hende. Anklagen går på at pigen uden at vide det blev bedøvet, og efterfølgende voldtaget af Polanski. Roman Polanski er aldrig blevet dømt for dette, da han stak af fra USA og har bosat sig i Frankrig siden dengang. Der har han fået lov at bo uden at blive sendt til USA.
Mange har i de tredive år forsøgt at få USA til at glemme sagen. Man mente det var et tab for bl.a. Hollywood at man ikke kunne benytte sig af Polanskis filmtalent i filmbyen. Der har også været mange der har anset Polanski for at være så stort et filmgeni, at de ville opfatte det som en skandale at lukke en så talentfuld mand inde i et fængsel. En stor del af dem der har ment dette, tilhører den intellektuelle skare af folk fra filmbranchen, men også visse politikere mener dette.
Nu er der sket det at Polanski for nylig havde taget til Scweiz. Der blev han anholdt af det nationale politi, da Schweiz åbenbart har en udleveringsaftale med USA. Og så skete det. Nogle af de intellektuelle i filmbranchen begyndte at råbe op og sige at det kunne da ikke være meningen at han skulle udleveres. Og endnu engang har der været meget fokus på at anklagen skulle frafaldes, igen fordi det jo er selveste Roman Polanski der er tale om.
Luc Besson har fattet loven
Men i dag kan man så læse i Politiken at den kendte filminstruktør Luc Besson ((Leon, Det femte element, The big blue m.v.) som er venner med Polanski, udtaler følgende:
“Jeg kan vældig godt lide manden, men ingen bør hæves over loven.”
Besson har fattet at selvom Polanski er talentfuld, selvom han tilhører en elite af intellektuelle kunstnere, så er der ikke nogen der skal sættes over loven. Men sådan er det også med Guds lov. Ingen mennesker kan uden konsekvenser sætte sig ud over Guds lov. Den står vi alle til ansvar overfor. Det bliver ikke sådan på dommens dag, at nogen kan undskylde sig med at de jo var konger, eller præsidenter, eller berømtheder som andre så op til. Overfor Gud er vi alle lige for loven, og der er ikke nogen personsanseelse fra Hans side. På trods af at Gud elsker os, så vil Han ikke gøre forskel på folk. Dem der tilhører Ham og har givet deres liv til Ham, de skal frelses. Men dem som ikke ville omvende sig og leve deres eget liv istedet, for dem er der kun fortabelsen. For bibelen er klar, der er kun to udgange fra dette liv; et Helvede og en Himmel. Det betyder ikke at Gud ikke elsker dem Han sender til fortabelsen. Men fordi Han er retfærdig vil Han gøre det. Men fordi Han også er en kærlig Gud, har Han sørget for frelse til dem der vil omvende sig igennem Jesus Kristus.
Luc Besson har fattet at loven er for alle, og respekt for det. Men gid der var flere kristne som også ville indse at Gud også har valgt at lade loven gælde for alle, og at Han vil dømme os efter den standard, medmindre vi lever overgivet og i omvendelse til Ham. Så kunne de måske finde lidt mere af den motivation de mangler til at prædike evangeliet for dem der ikke kender det.
Christian Hedegaard fra den ubibelske bevægelse Evangelist, har for nylig været anklaget for fysiske og psykiske overgreb mod børn. Det var foreningen Børns Vilkår der tog sagen op, som førte til ransagning af Evangelist. Det viser sig at politiet ikke havde nok til at bygge en sag på, og derfor har de opgivet sagen. Det burde jo have ført til at Christian Hedegaard gik ud og sagde at han var ked af sagen, men ville glemme den og tilgive foreningen Børns vilkår for deres anklage. Men sådan skulle det ikke være.
Djævelens advokat
Christian Hedegaard føler sig åbenbart så såret over anklagen, at han nu er kommet med et millionkrav til Børns vilkår. Den juridiske hjælp til dette er blevet den kontroversielle advokat Peter Hjørne. Peter Hjørne er kendt som den advokat som tager de sager som mange andre advokater ikke vil røre ved. Han har taget mange sager for Rockergrupperne Hells Angels og Bandidos, mordere, pædofile og narkohandlere. Nu har han åbenbart fået endnu en kontroversiel kunde, nemlig Christian Hedegaard.
At Peter Hjørne har sagt ja til sagen kan jeg ikke bebrejde ham, og jeg ser rent juridisk heller ikke noget problem i at han forsvarer dem som ingen andre vil forsvare. Den slags har vi brug for i et retssamfund. Men at Christian Hedegaard vælger at benytte sig af en så kontroversiel person som Peter Hjørne, som ovenikøbet i en periode havde mistet sin bestalling pga misbrug af fortrolige oplysninger, er højst kritisabelt. En sand kristen burde have glædet sig over at anklagen faldt til jorden, og have takket Gud for at man var fundet værdig til at få lidt modstand. Hedegaard derimod synes åbenbart at dette er et hårdt slag mod hans image, og status. Christian Hedegaard er en mand som synes at hans navn betyder så meget, at han er villig til at benytte sig af manden som mange kalder Djævelens advokat for at rette op på dette image. Han påstår godt nok at det handler om en million kroner, det har jeg dog ret svært ved at tro. For dem der støtter Evangelist er ofte så hjernevasket af Hedegaard og co. at de ikke lader deres indbetalinger til Evangelist påvirke af medierne. Hvis det virkelig passer at de har mistet en million så tænker jeg at så må der godt nok florere mange millioner kroner hos Evangelist. For den ene million man har mistet er jo kun sket indenfor en kort periode, og jeg har svært ved at tro at sagen kunne skabe så stor indskrænkning i omsætningen.
Desværre er det ikke kun hos Christian Hedegaard at man i kirkerne finder folk som ikke kan tåle modstand. Alt for mange ledere i kirkerne synes at deres titel og navn er så betydningsfuldt at de ikke kan tåle kritik, modstand eller modspil. De skulle tage og vurdere om kritikken er konstruktiv eller ej, før de bliver vrede over den. Det burde Hedegaard vist også gøre, før han lægger sag an mod Børns Vilkår. Han burde gå til dem og få en snak med dem om hvad de synes han gør som er forkert. Hvis han virkelig var en kristen ville det jo være en glimrende måde at få lov at give dem evangeliet.
Se mere om Christian Hedegaard og hans lære på dette link.
Historien om Evangelist, Peter Hjørne og Børns vilkår kan læses på dette link.
Det er nok de færreste danskere der har hørt om Hartmut Steeb. Men han er generalsekretær i organisationen Tysk Evangelisk Alliance. Jeg ved ikke fuldt ud hvad han står for, men der er ihvertfald et punkt hvor han har turdet tage en debat op, som mange kristne i dag helst undgår. Nemlig abortproblematikken. I Kristeligt Dagblad kan man i dag læse hvordan Hartmut Steeb går ud, og viser at det tyske samfund er på vej mod et værdiløst samfund, og at deres forhold til aborter indikerer at det er den vej det går. Hartmut er så vidt vides en aktiv abortdebattør i forvejen, og har ikke været bange for at tage dette brandfarlige emne op, og samtidig kalde det ved dets rette navn, mord. I dag har man i Tyskland fået tendenser der går imod senere og senere aborter. De senere aborter får man godkendt af det offentlige og pludselig bliver de så i orden. Et samfund der agerer på denne måde er et samfund uden fundamentale værdier, uden faste holdepunkter. Når samfundet ikke har nogle øvre værdier at bygge på, og dermed heller ikke nogen absolutter at bygge på, så bliver det samfundet der er værdien, og i sidste ende samfundet der bestemmer hvad der er sandt. Noget som vi også bliver plaget af i Danmark på flere områder. Det kan godt være at Hartmut Steeb ikke bliver populær i visse politiske og ideologiske kredse for hans udtalelser om abort. Men nogen er jo nødt til at gøre det. Nogen er jo nødt til at vise når samfundet er på vej i en forkert retning. Men hvis de kristne tier stille om dette, så har man også givet samfundet carte blanch til at være det sidste absolut, den sidste afgørende sandhed. Der er altså brug for folk der tør bruge deres ytringfrihed mens de har den, til at vise at der er noget galt, også selvom det vil koste dem popularitet og anerkendelse. Se den omtalte artikel her Kristeligt Dagblad.
I Politiken kan man i dag læse en særdeles spændende artikel om en bog der analyserer nyateismen. Dvs folk som Richard Dawkins og Christopher Hitchens. Analyserne af disse og lignende er særdeles rammende, som enhver ateist med respekt for sig selv burde læse. For den viser at det som de to “superateister” gør, er at skabe en tilbagevenden til fundamentalisme, som bare i dette tilfælde bliver ateistisk fundamentalisme. En fundamentalisme som kun skaber rum for ateismen, men spærrer religion inde, og giver troende mennesker mundkurv på. Bøgerne som de to herrer har skrevet fordummer siger de:
“Det er meget få bøger, der har fået lige så stor gennemslagskraft i debatten i de senere år som netop ’Illusionen om Gud’ af Dawkins, ’Troens Fallit’ af Harris og ’Gud er ikke stor’ af Hitchens. Bøgerne fordummer: Forfatterne udstiller side efter side, at de ikke forstår teologi og religion. Alligevel ophøjes de til superstjerner”
Den dobbeltmoralske holdning som kommer frem fra nyateismen, bliver også til at tage og føle på i dette citat fra artiklen:
“Hvis religiøse mennesker siger, at alle vantro skal slås ihjel, så har vi brug for religionskritik. Og hvis ateister siger, at troende mennesker er intolerante, lavintelligente og inficerede og derfor skal skubbes væk, ja, så er der brug for ateismekritik”
Der kommer også en henvisning til Lone Frank i artiklen hvor hendes tanker bliver sammenlignet med nazisme. Noget som svarer fint til den analyse David Jakobsen og jeg havde i februar. Det gav også dengang anledning til en lang debat på kommentarlisten. Analysen af Lone Franks udtalelser kan man kan høre på dette link , hvor kommentarerne også kan ses.
Bogen hedder “Gudløse hjerner” og er skrevet af Lars Christiansen og Lars Sandbeck.
På onlineavisen 180grader.dk. kan man i dag læse at forældre har problemer med deres børn, fordi de ikke magter at sætte grænser for dem. En grænse som bliver sværere og sværere for dem at sætte, da børnene begynder at bestemme og styre mere og mere, netop fordi der ikke er nogen voksne der tør sætte dem på plads. Børnene bliver konger i egne hjem, og der er ikke nogen der formår at sætte dem på plads.
Den slags børn vil samfundet komme til at døje rigtig meget med, hvis der ikke bliver gjort noget fra samfundets, og forældrenes tide som kan rette op på børnenes forståelse af autoriteter. For det er autoriteten der står på spil her. Et barn som ikke respekterer sine forældre, er og vil blive et barn/voksen der heller ikke har respekt for samfundets autoriteter. Resultaterne af det ser vi mange steder i samfundet.
Engang var det sådan at hvis en politimand tiltalte folk, så ville man høre efter, og høre på dem med respekt. For man vidste at politimanden havde autoritet i form af hans stilling. Og at det kunne få konsekvenser ikke at tage ham alvorligt. Det finder man stadigvæk, men det er en respekt der er på vej væk. For i dag kan politiet blive udsat for dumme spørgsmål som “hvorfor skal jeg det?”, eller “hvad bilder du dig ind at blande dig i mit liv for?” eller “har du ikke andet at lave, som at fange nogle der er værre end mig?”.
Engang var det sådan, at hvis en lærer sagde nu skal I lave det og det, så gjorde man det, også selvom man ikke nødvendigvis syntes det var spændende. I dag får lærerne følgende sætninger fra eleverne “det gider jeg ikke”, “hvorfor skal jeg lave det, det skal jeg jo alligevel ikke bruge til noget?” eller “du bestemmer ikke over mig”. Spørgsmål som ville være uhørte for 50 år siden. Hvis de blev sagt, medførte det konsekvenser, som eleven ikke brød sig om (nej jeg ønsker ikke spanskrøret tilbage i skolen).
Respekten for autoriteterne forsvinder, og det i sådan en grad at man også i verden kan se der er et problem. Bibelen viser os at der hvor det starter er i familien. Der hvor børnene lærer at respektere deres far og mor, er også der hvor de får respekten for myndighederne. Når folk har respekt for myndighederne kan man også have et samfund som er bygget på tillid (sammen med andre forhold vel at mærke). Men der hvor den forsvinder er når forældrene ikke tager deres ansvar som far og mor alvorligt. Når de lader børnene klare sig selv, uden at sætte grænser. Når de lader børnene sige hvad de vil, uden at det får konsekvenser.
Men spørgsmålet er om man er villig til at gøre hvad der skal til for at kunne vende skuden. For jeg tror det er muligt at vende den, men det koster også at politikerne erkender at forældrene og familien er basis for samfundet. Familien er der hvor folks værdier, respekt, moral, o.l. bliver formet. Det er værdier som vil gå op i røg hvis vi fortsætter som hidtil.
Min søn, glem ikke min belæring,
lad dit hjerte holde mine bud;
for et langt liv og mange leveår
og stor lykke giver de dig.
Lad ikke troskab og sandhed slippe dig af hænde,
bind dem om din hals,
skriv dem på dit hjertes tavle;
så vinder du yndest og klogskab
i Guds og menneskers øjne.Ordsprogenes bog3.1-4
Det radikale venstre er (endnu engang) kommet med et forslag som går på at alle trossamfund i Danmark skal finansieres over skatten. Deres argumenter for dette kan isoleret set være i orden. Men det er bestemt ikke noget der vil være godt for kirkerne når den kommer under pres. Umiddelbart lyder det fint og dejligt at man har en kirke, og får penge af staten for at prædike der. Der er ret mange problematikker ved den form for statsstøtte. Og lad mig bare starte med at se det fra de andres side.
Hvis jeg var ateist, og blev tvunget til at betale til andres tro, ville jeg da være godt og grundigt irriteret. Hvorfor skulle en ateist betale til nogen der synes det er spændende at gå i kirke og synge salmer? Kan de ikke selv betale for det? At tvinge ateisten (og andre som ikke går op i at have en tro) vil være en uretfærdig omfordeling af penge. Hvis jeg vil være med til at have en god kirke, må jeg selv være med til at betale for den. Det vil jeg ikke påtvinge andre. Men det allerfarligste ved statsstøttet religion anser jeg som følgende:
Det farlige aspekt
I dag kan det godt være at man vil sige, “her er nogen penge, brug dem til det I vil sådan som det nu passer ind i jeres religion”. Kirkerne vil være glade, de får penge til deres aktiviteter, og synes at det er rart at det offentlige støtter deres vigtige arbejde. Men på et tidspunkt vil man blive så afhængig af denne statsstøtte,at det vil blive den som gør at kirken hænger sammen økonomisk. Når det bliver tilfældet, kan staten begynde at sætte krav på indholdet i kirken. Og tro mig det vil ske, for det sker nogen steder allerede i dag. Hvad vil der ske når folk som Karen M. Larsen begynder at råbe op om at en eller anden kirke er homofobisk? Det har hun jo gjort før om andre kristne grupper. Hun har bl.a. været med til at hindre at KFS grupper kan mødes på de gymnasier som de tilhører (informationerne om dette har jeg fra en der har sendt mig Karen M. Larsens korrespondence med gymnasier vedr. dette). En sådan påstand om homofobi (som meget ofte er fuldstændig misforstået da folk ikke kan se forskel på homofobi, og på at have en mening omkring homoseksualitet) vil hurtigt i medierne og hos politikerne, kunne medføre at man ikke vil acceptere at kirker der får statsstøtte kan tale imod homoseksualitet.
Og hvad så med alle de andre områder, som mange ikke bryder sig om at man taler om? De kan vel også blive forbudt for os at nævne. Så må vi ikke længere ytre os om abort, så må vi ikke længere tale imod prostitution, og i sidste ende må vi ikke længere advare imod den kommende dom, så folk kan forstå hvorfor de er nødt til at vende om. På sigt kan statsstøttet religion medføre så gralle indskrænkninger af ytringsfriheden at det reelt set bliver en mundkurv. Ikke kun for kristne, men også for folk med andre holdninger. Det kan godt være at det radikale venstre ikke har haft disse overvejelser, men det er dette de burde tænke på. For er det et sådant samfund de ønsker, eller vil de stadig godt sætte ytrings-, og religionsfriheden højt på dagsordenen, så vi stadig kan være frie mennesker i dette land?
Man kan læse mere om forslaget på dette link.
Har du nogensinde tænkt på hvad reaktionen ville blive, hvis Paulus brev til Galaterne var udgivet i et af de moderne kristne nyhedsmedier? I brevet skriver Paulus på en måde som ikke er helt i overenstemmelse med moderne kristendom. Han skælder jo galaterne ud for at have forladt troen, og viser også hvad det er de har udskiftet. Galaterbrevet er et vredt brev, og det er tydeligt at se når man læser det. Jeg har her givet nogle bud på hvordan reaktionen ville blive.
Kære Domino/Udfordringen
Jeg blev ganske rystet over at læse Paulus læserbrev i sidste nummer. Hvem er ham Paulus egentlig? Hvilken ret har han til at dømme galaterne, og hvornår har han egentlig sidst været i deres menighed? Rent faktisk kender jeg flere i den menighed som jeg anser for at være de mest elskelige og overgivne kristne.
Fra Palle Kirkevækst
Til Domino/Udfordringen
Jeg har hørt meget om Paulus og det han prædiker, men kan han da ikke bare tale om de positive ting? Hvorfor gør han så stort et nummer ud af at galaterne har fundet en anden måde at prædike evangeliet på? Dertil bryder jeg mig heller ikke om den attitude han viser.
Allervenligst John Seekerfriendly
Læsersvar til Domino/Udfordringen
Hvad bilder Paulus sig ind, når han beskriver hvad den kristnes frugter er. Hvordan kan han bare komme og sige at man ikke er en kristen, hvis man ikke har frugter? Og hvad med ham selv, det virker da ikke til at han er særlig fyldt med de frugter, når han sådan skaber splittelse i Guds kirke med hans arrogante dom over galatermenigheden.
Fra Jesper Enhed
Spørgsmål til Domino/Udfordringen
Jeg undrer mig over at man giver spalteplads til den såkaldte apostel Paulus. Jeg troede at kristne var folk der viste kærlighed til hinanden. Hvad gør det at der skulle være nogle enkelte ting som ikke er helt i overenstemmelse med Guds ord? Handler det da ikke bare om at vi elsker Gud, og forsøger at være gode ved hinanden? Jeg overvejer på det kraftigste at opsige mit abonnement på dette blad, når man kan finde på at give folk der kritiserer Guds kirke plads til deres negative udgydelser.
Venligst Svend Blind
Kære Domino/Udfordringen
Jeg er faktisk en af medlemmerne i galatermenigheden. Og jeg synes Paulus rammer helt ved siden af. For Paulus ved åbenbart ikke noget om de hundredvis af mennesker som har fået et forhold til Gud, efter vi har forladt den måde som Paulus angav os at vi skulle køre kirke på. Det han lærte os dengang passede da til den tid. Men hvis vi skal nå den nye generation, så må der altså et budskab til, som er egnet til denne tids mennesker. Og vil Paulus da ikke hellere have at folk får et forhold til Gud, selvom det sker på en anden måde end den vi oprindelig brugte? Jeg spørger bare?
De “varmeste” hilsener Lisbeth Døv
Svar til Paulus vedr. læserbrevet vedr. galatermenigheden
Har den kære Hr. Paulus overhovedet lagt mærke til hvor meget galaterkirken er vokset efter de er begyndt at benytte sig af den nye tilgang til Guds ord? Vil Paulus da hellere have at kirken var lille og kun havde nogle få ubetydelige folk med. I dag er der betydningsfulde folk fra romerriget i den kirke, og flere er på vej, samtidig med at man er nødt til at bygge kirken større fordi folk bare kommer for at være med, og få del i den velsignelse der udgår derfra. Jeg synes Paulus skulle tage og vægte sine ord langt mere end han gør i dag. Han kender jo også de berømte ord som Jesus sagde: Døm ikke for at du ikke selv skal blive dømt. Men det vers forstår Paulus måske ikke, eller også synes han ikke at det bibelvers passer på ham, når han er så stor en apostel.
Kritisk hilsen fra Tonny Dom
Tanker efter at have læst Paulus læserbrev i sidste nummer af Domino/Udfordringen
Det kan godt være at Paulus synes der er meget at beklage sig over ved galaterkirken. Men han har åbenbart valgt at se væk fra den positive omtale som kirken har fået i byen. Andre steder bliver kristne forfulgt, men ikke i galatien. Måske er det fordi vi har været bedre til at vise kærlighed til folk, og det er noget som folk har lagt mærke til at vi virkelig mener. Når folk taler så godt om os, og accepterer os som dem vi er, så må det da være et tegn på at Gud er med os. Så med andre ord, så synes jeg at Paulus skulle tage og slappe af med sin kritik, og i stedet finde ud af hvad han selv kunne lære af os galatere.
Thomas Navlepiller
Inspireret af en anden hjemmeside. Muligvis vil der senere komme et svar fra redaktionen som en reaktion på disse læserbreve.
OBS: Pga overvejelser er dette indlæg blevet ændret. Ændringen ses i afsnittet ”Ændring af indlæg”.
I starten af sommeren skrev jeg en kommentar til en artikel på Frikirkenets hjemmeside Domino-online.dk Det var en artikel om Pinsevækkelsens sommercamp, som havde fået en ny gæstetaler som hed Phil Pringle, som afløser for Sunday Adelaja, som er en trosprædikant fra Ukraine. Til den artikel skrev jeg at det var godt at Pastor Sunday Adelaja havde aflyst, da han jo tilhørte en søgervenlig del af trosbevægelsen. Jeg kunne ikke forstå hvorfor man overhovedet inviterede en fra trosbevægelsen, (selvom jeg havde en mistanke). Men jeg skrev så at jeg undrede mig over at man kunne invitere Phil Pringle istedet. Da jeg ikke nogen steder kunne se og høre at han prædikede evangeliet om Jesus Kristus. Det lignede langt mere det som Michael Horton kalder Kristusløs kristendom. Men jeg stillede så det spørgsmål som ingen har villet give mig svar på, selvom jeg har stillet det op til flere gange i debatten, man ville hellere sige DØM IKKE, som reelt set i denne sammenhæng betød “Hold din mund”. Spørgsmålet som man ikke kunne tåle eller svare på var:
“Jeg vil gerne høre om der er nogen der kan vise mig hvorhenne Phil Pringle prædiker et ordentligt omvendelsesevangelium? For jeg vil gerne tro det bedste om ham.
Det fik så Kim Moberg (som vist nok tilhører pinsevækkelsen), til at stille mig nogle spørgsmål under kommentarerne der, og vi fik faktisk en ret god debat, på trods af at vi ikke var enige om alt. Men det var virkelig en fornøjelse at debattere med ham!. Men så kom der nogen kommentarer fra nogen der var sure over at jeg kunne finde på at stille tvivl om det man kaldte “Guds mænd”. Det svarede jeg så på, men fik ikke nogen tilbagemeldinger fra dem. Men nu blev det så for meget for Dominos redaktør Poul Kirk. (Til de uvidende kan jeg sige at Domino er et såkaldt kristent livsstilsmagasin, som er udgivet af frikirkenet). Poul Kirk kom nu med nogle angreb på mig, som desværre ikke gav mig svar på mit spørgsmål om Phil Pringle. At han angreb mig, er han i sin fulde ret til. Det generer mig ikke. Jeg bedømmer selv andre, så hvis jeg ikke kan tåle at blive bedømt, ville jeg være en hykler.
Poul Kirk spørger, men ønsker ikke svar
Jeg fik svaret på Poul Kirks kommentar, som nu blot blev til et yderligere angreb. Dette bestod i en række spørgsmål som han skrev han godt ville have Dominos læsere fik svar på. Spørgsmålene tror jeg desværre ikke han havde tænkt ordentlig igennem. For de samme spørgsmål undergravede flere af de kirkeledere der er en del af Frikirkenet, samt flere troshelte fra bibelen. Det har da også vist sig, at han nok ikke ønsker svar. For efterfølgende er mine kommentarer på Dominos hjemmeside blevet gjort til spam, så derfor er der ikke længere mulighed for mig at svare på dem der. Det er sket på trods af at jeg har fulgt deres regler, som de selv har gjort tydelige for ev. kommentatorer. Regler som jeg har vist at jeg respekterede. Cameron Buettel fik dog skrevet nogle spørgsmål til Poul Kirk efterfølgende, som Poul Kirk ikke har vist tegn på at ville besvare. Jeg tror Poul Kirk tror at der ikke er nogen ser artiklen mere. For den er ikke til at finde på forsiden mere, og de har heller ikke nogen søgemekanisme på den side.
Ændring af indlæg:
Her havde jeg oprindelig skrevet at jeg godt ville give Poul Kirk svar på hans spørgsmål alligevel, men så gøre det her på denne side, eftersom jeg ikke havde mulighed for at besvare på Dominos mere. Jeg har dog efterfølgende tænkt, og talt med andre om dette, og nået frem til at det vil jeg ikke gøre alligevel. Det kan meget nemt komme til at se ud som om det her er en personhetz imod Poul Kirk, hvilket jeg ikke ønsker. Samtidig ville nogle af svarene på hans spørgsmål betyde at jeg ville komme ind på historier om folk som jeg ikke kan se nogen grund til at komme ind på. Jeg har ikke noget imod at skrive om det forkerte der foregår i vore kirker, men det er ikke altid det er nødvendigt at sætte navn på. Men i generelle termer vil jeg godt svare på Poul Kirks spørgsmål, men så det ikke hænger nogen ud ved navn. Men indlæggene om dette vil ikke henvise til det jeg her har skrevet, da jeg ikke kan se nogen grund til det, andet end mudderkastning hvilket jeg helst vil undgå. Det betyder dog ikke at jeg aldrig vil kunne finde på at nævne Poul Kirks navn igen. Hvis han har stillet sig som repræsentant for frikirkenet i medierne, så må han jo også være parat til at blive bedømt offentligt. Ellers ville han jo ikke være en tilfredsstillende repræsentant.
Jeg er stadig skuffet over hans måde at henvende sig til mig på. Jeg synes ikke det er passende for en pastor. Det han burde have gjort var at svare på mit spørgsmål om Phil Pringle. Men pastorer laver også fejl.
Der er dog en ting som jeg godt vil skrive om Poul Kirk og som jeg havde forberedt læserne på, og det var om det jeg godt kan lide ved Poul Kirk. Den kan ses på dette link.
Den omtalte artikel og kommentarerne kan ses på dette link til Domino, og link til dette indlæg er selvfølgelig sendt til Poul Kirk.
I Politiken kan man i dag læse om en gruppe mennesker i Vollsmose, som tvang to politibetjente til at løslade to anholdte. Det er ikke første gang at noget lignende er sket, og det er heller ikke noget vi kan sige kun er gældende for indvandrergrupper. For vi oplever lignende tendenser hos etniske danskere. Folk har mistet respekten for Lovens lange arm, og har valgt at lave deres egne love i stedet. Love som passer dem selv godt, men ikke nødvendigvis andre. Engang ville begivenheder som den her slags, nærmest aldrig kunne ske. Der var en respekt for loven, og for dem som holdt øje med at loven blev overholdt. Men der har været en tendens til at folk har sat deres egen lov, deres egen måde at fortolke livet på, over den som landet har bestemt.
Men loven virker alligevel
Men på trods af at de to herrer i Vollsmose blev løsladt, så skal lovens arm nok få fat i dem på et tidspunkt alligevel. Hvad enten det bliver politiet der får fat i dem eller ej. Hvis politiet senerehen får fat i dem, kommer de for en dommer, og så vil de blive dømt der. Men selv hvis de går under jorden, og politiet ikke får fat i dem, så er der en anden lov som de ikke kan undslippe i egen kraft, og det er Guds lov.
På trods af at de måske mener at deres egen lov er bedre end andres, så bliver det i sidste ende en større og mere retfærdig lov, som de skal stå til ansvar for en dag. For forbrydelse skal straffes, hvad enten man selv anser sig for skyldig eller ej. Intet menneske vil på dommens dag blive dømt på basis af sin egen lov. Men på basis af Guds lov, den der er kendst som de ti bud. Der er kun en måde at undgå den lov på, og det er ved at omvende sig fra sine synder og tro på Jesus Kristus og Hans gerninger.