Categories
Kirke Overfladisk kristendom

Krakauer-pølser

Hvis der er noget vi danskere er stolte af, så er det vores pølsetradition. Vi er glade for vores pølsevogne, vores hotdogs og vores store pølseproducenter som Steff Houlberg, Langelænder og Danish Crown. Vi spiser deres produkter uden at tænke, og ser slet ikke på varedeklarationen.

Vi taler nogen gange om at der i Tyskland (og Polen) også bliver lavet pølser. Men det er en kvalitet som vi helst er foruden, for det er jo ikke dansk. Men har vi overhovedet set på varedeklarationen for en tysk eller polsk pølse, og sammenlignet med en dansk?

Der er kød i
Hvis vi gjorde ville vi blive overrasket over forskellen. For i en tysk eller polsk pølse er der faktisk et stort indhold af kød. Hvorimod der i en dansk pølse normalt kun vil være ca 60 % kød. Resten er mel og vand, og nogle krydderier som skal opveje den udvandede smag. I en Polsk pølse vil man normalt opleve at der er mindst 90 % kød i, mens den tyske indeholder mindst 80 %. Det vil sige at en tysk pølse generelt indehilder ca 33 % mere kød end en Dansk, og en Polsk mere end 50 % end en dansk pølse. Det er en forskel der vil noget.

Alligevel siger vi danskere stadig at den danske pølse er bedst. Vi vil ikke købe den udenlandske, vi vil hellere have en parodi på en pølse og er villige til at give ekstra for den. For den er jo dansk. Vi er blevet vant til et dårligt produkt, som er af en kvalitet der er så dårlig at vi har svært ved at sælge dem til tyskerne og polakkerne. Vi er blevet vant til at spise udvandede produkter som er blevet krydret op for at kompensere for et manglende indhold.

Det har jeg set andre steder
Er det ikke det samme der er sket i vore kirker. Vi er blevet vant til en dårlig forkyndelse som ikke er baseret på bibelen, men på verdens filosofier. Vi er vant til at budskabet er blevet udvandet, men til gengæld er blevet krydret med underholdning, fed musik m.m. Men til gengæld er vi gået glip af det som skulle være indholdet. Vores budskaber er mange steder endnu mere udrenset for indhold end den danske pølse. Men værst af alt, vi kan ikke se det, for vi er blevet vant til et andet budskab end det bibelske. Vi vil hellere have den dårlige kvalitet, end det sande rene uforfalskede Guds ord.

Afsluttende bemærkning: Jeg kan huske at jeg engang så Mik Schack fra programmet Hjemmeservice på DR2 hvor de undersøgte forskellige pølsekvalieter. En af dem han prøvede var så lækker og smagfuld at han kom til at sige, at denne pølse hverken behøvede ketchup eller sennep. For den smagte så godt i sig selv, at den ikke havde brug for smagsforstærkere.

By the Way Krakauer-pølsen er som regel bedst i den polske kvalitet. Den jeg sidder og tygger på lige nu indeholder hele 93 % kød, og er samtidig fedtfattig i forhold til den normale danske pølse (14.5 % fedtindhold). Den har en dejlig røgsmag og en god struktur. Disse pølser kan nogle gange anskaffes i tysk ejede supermarkeder som Lidl og Aldi. Jeg burde sende nogen til de søgervenlige forkyndere i Danmark. Det kunne være de også kunne blive inspireret.

Categories
Kirke

Hov de kan godt finde ud af det

Der er nogen der mener at folk der praktiserer barnedåb, og folk der praktiserer dåb ved eget valg, ikke kan arbejde sammen. Det havde jeg godt nok ikke nogen problemer med dengang jeg kom i KFS og var en ung håbefuld studerende. Men det er måske kun i lægfolksgrupper af den slags, at det kan lade sig gøre i Danmark. Heldigvis er der da gode eksempler på at det godt kan lade sig gøre andre steder.

Together for the Gospel
I USA er der en tværkirkelig organisation der kalder sig Together for the Gospel. De kan findes på www.t4g.org. Den består af bibelske undervisere fra meget forskellige sammenhænge. Det er både karismatikere og ikkekarismatikere, og ikke nok med det, der er også barnedøbere og dem der praktiserer dåb ved egen bekendelse på Jesus Kristus. Barnedøberen er den velkendte R C Sproul og han har et klart budskab om omvendelse og frelse ved tro alene.

Hvor er det dog glædeligt at der findes kristne som vil glemme deres små uenigheder, og arbejde sammen for at fremme det rene klare budskab om Jesus Kristus, og som vil vise hvad der er sand kristendom, og hvad der ikke er. Jeg ville ønske at kristne kunne være sammen på de samme vilkår i Danmark, også på lederniveau. Jeg taler ikke om at vi skal lave en stor fælles kirke, for der skal være plads til forskellighed. Men hvis kristne ikke kan stå sammen i kampen mod forkert forkyndelse og manglende fokus på Jesu værk på korset, så står det godt nok dårligt til i Danmark. Og jeg er lige på nippet til at citere Shakespeares Hamlet om hvor dårligt det står til, men kun lige ved.

Her er et klip fra deres møder hvor R C Sproul taler om forståelsen af frelsen. Manden der taler bagefter er Al Mohler som er leder hos sydstatsbaptisterne.

Her er det andet hvor han svarer på hans syn på den søgervenlige kirke. I slutningen af klippet har han et klart budskab til kirken om hvad dens opgave er. Det budskab er jeg fuldstændig enig med ham i, og det vil jeg gerne stå sammen med ham om, selvom vi ikke er enige om alt. For jeg ved at på kerneområderne er han og jeg enige, hvilket de andre medlemmer af Together for the Gospel også mener. Ellers ville de jo ikke kunne arbejde sammen om dette vigtige område.

Categories
Kirke Overfladisk kristendom

Bill Hybels har ikke omvendt sig

For ca et år siden stod Bill Hybels fra den søgervenlige menighed Willow Creek frem og sagde at de havde gjort det forkert. En af deres utallige undersøgelser havde vist dem der kom i kirken ikke synte at vokse i troen. Det gik i stedet for nedad bakke. Hvilket ikke burde have kommet bag på ham. For det er helt normalt i søgervenlige kirker (og jeg har set mange). Det lød faktisk til at Hybels og Co. havde fundet ud af at de ville omvende sig og muligvis også prædike evangeliet, istedet for at udforme gudstjenesterne efter det folk ønskede at en gudstjeneste skulle indeholde. Men så vidt skulle det ikke gå.

I nedenstående video siger Bill Hybels at Willow Creek stadig er en søgervenlig menighed. De har blot forsøgt at finde nogle andre metoder som kan være til gavn for kirkevæksten. Hvis du ønsker at høre en mand sige ca ingenting, så start bare videoen. For der bliver ikke en eneste gang omtalt noget om hvad bibelen siger om dette. Det er i stedet en pragmatisk tilgang som ikke er baseret på bibelske sandheder, som dukker op i videoen. Det er faktisk deprimerende at en af de mest kendte kirkeledere i verden, ikke kan finde ud af at bruge bibelen som retningssnor for hvordan man leder en menighed, forkynder i menigheden, og hvordan man forkynder et omvendelsesevangelium med frelseskraft!

Hvad der er ligeså deprimerende er den falden på halen for Bill Hybels metoder, som har vist sig ikke at føre til andet end svampekristne. De dukker hurtigt op, men forsvinder ligeså hurtigt igen. Jeg har nu altid været lidt i tvivl om Bill Hybels, når pastorer har talt om ham (så vidt jeg husker, men jeg kan have selektiv hukommelse her). Men da han gik frem og godkendte Bono fra U2 som kristen, så tog det ikke lang tid for mig at vurdere at der var noget fuldstændig galt med den mands forståelse af evangeliet. Men det er en anden sag, her er videoen hvor Hybels ikke vil erkende at deres metode er fejlagtig på trods af at deres metoder har vist sig at være fejlagtige.

Categories
Kirke Livet som kristen podcast Prædikener

Hvordan bør en kristen kvinde klæde sig? Af C J Mahaney

Lørdagens podcast omhandler et emne som kun få tør komme ind på. C J Mahaney formår at komme godt rundt om dette sprængfarlige emne, og gøre det uden at tale ned til folk, og samtidig være skarp. Det er et emne som der bestemt er brug for at gøre opmærksom på, for rigtig mange steder er kirkens kvinder begyndt at gå som verden går klædt. Hvorfor det er et problem, for både Gud, kvinde og mand, vil C J Mahaney illustrere udfra skriften i denne podcast, som fik nogle følelser frem i mig, som jeg slet ikke var forberedt på. For jeg må nok sige at jeg blev afsløret som mand, og hvad der arbejder i manden. Så denne prædiken er bestemt ikke kun rettet til kvinder. Særlig fædre kunne have brug for at høre den også.

Til dem der ikke kender C J Mahaney, kan jeg sige at han er en del af den karismatiske bevægelse, og samtidig gode venner med John MacArthur, hvilket er noget mange undrer sig over. De har et samarbejde kørende, og prædiker i hinandens kirker. Men når man hører C J kan man godt høre hvorfor at MacArthur glæder sig over det samarbejde de har. Så det er mig en glæde at kunne publicere en prædiken her fra en bibelsk funderet karismatisk kristen, som ikke bygger sit liv med Gud på oplevelser, men på bibelens ord. Hør den online eller download den til din MP3-afspiller.

C J Mahaney er seniorpastor for Sovereign Grace Ministries

Categories
Kirke Musik

Lovsang 8 Forkert tilgang til lovsang

I andensidste del af denne serie skrev jeg om hvorledes lovsangen var gået hen og blevet et markedsføringsredskab for kristendom. Det var jeg (af gode grunde) ret uenig i er en god idé. Men at lovsangen har fået den rolle i kirken har medført nogle konsekvenser som vi ofte vælger at se bort fra. Mange kirkegængere, særlig unge har fået en forkert forståelse af hvad lovsang er, og hvad Guds nærvær er.

Gåsehud
Hvis man kommer ind i en kirke hvor der er lovsang, og lovsangen der er så fængende at man bliver fanget af den og muligvis også får gåsehud, så er der rigtig mange der forveksler dette med Guds nærvær. Men jeg har før hørt sekulær musik som har været af en art der gav mig en gåsehudsfølelse, jeg har endda prøvet at stå udenfor i kulden i T-shirt og fået gåsehud. Men ingen af de to tilfælde vil jeg tillade mig at kalde for Guds nærvær. Vi forveksler musikkens evne til at give os en behagelig følelse, med noget der er meget større. Jeg synes faktisk at Ivan Rasmussens indlæg, hvor han skrev om at hvis han spillede en bestemt lovsang i E-dur, sagde folk de kunne føle Guds nærvær. Men hvis han spillede i F eller C-dur var det ikke noget de kunne føle så stærkt (se indlægget her) .

Konsekvenser
Nogle vil måske sige, at det ikke betyder så meget at lovsangen får den rolle, for det kan jo være med til at man får lyst til at komme i kirke. Men lige præcis her observeres der et stort problem i kirkerne. Mange (specielt unge) skifter i dag deres menighedsfællesskaber ud med nye. Årsagen er ofte at de siger at Guds nærvær er meget bedre i den nye kirke, eller at det er en mere levende kirke som de flytter over til. Der er en tendens til at man rykker over i de kirker som har den bedste lovsang, og den bedste performance, og den fedeste lyd. Dette ved jeg at man har oplevet i stor stil i Australien hvor Hillsong kommer fra. Dem der begynder at komme i Hillsong, er meget ofte bare folk der kommer fra andre kirker. De “oplever” at Guds nærvær er meget stærkere der, end i deres egne kirker. Men glemmer at den samme oplevelse kan de få ved at gå i biografen og se en film med THX lyd.

Hvad skal en kirkes kvalitet vurderes på?
De forveksler Guds nærvær med en følelse af ekstase og glæde. Istedet for at vurdere om den undervisning og forkyndelse som bliver formidlet bringer dem tættere på Gud, vurderer man en kirke på dens musikalske kompetencer, og på hvor meget medlemmerne i kirken lever sig ind i musikken. Men musikken er ikke kerneområdet i kirkens arbejde. Lovsang og salmer er ganske rigtig en vigtig del af kirkens opgaver, men det primære må og skal altid være en sund bibelsk funderet forkyndelse udfra Guds ord. Om musikken så er spændende eller kedelig, må komme i anden række. Og det kan godt være at jeg afviger fra mange på netop dette område, men jeg vil foretrække at komme i en kirke hvor der blev delt et godt solidt Guds ord hver søndag, og hvor der blev sunget pivfalsk til de sange som skulle synges. Hellere det end at komme i en kirke hvor sang og musik var helt i topklasse, men et udvandet tomt evangelium blev forkyndt, også selvom det blev gjort spændende. Jeg vil da også foretrække at folk valgte at komme i kirke vor at høre Guds ord, fremfor at høre god musik.

Categories
evolution eller intelligent design Kirke Kommentar til medierne

Den engelske statskirke falder på halen

I Kristeligt Dagblad og Politiken står der at en talsmand for den engelske statskirke har valgt at sige undskyld til Darwin. De er åbenbart kommet til den overbevisning at Darwin skulle have haft ret. Hvor er det trist at dem som skulle varetage forkyndelsen af Guds ord, nu går ud og forsøger at undergrave Guds ord istedet. At Guds ord ikke kan undergraves når det kommer til stykket, skal de nok finde ud af på et tidspunkt. For der står i skriften at Guds ord består, og i det kan man også udlede at Darwins lære vil forgå. Den engelske statskirke er åbenbart fuld af folk som ikke har et ordentligt kendskab til Guds ord, og heller ikke til den koloenorme mangel på bevisførelse som evolutionisterne påstår de har.

Hvor er transitionerne?
Darwin sagde selv da han levede, at man i løbet af kort tid pga udgravninger ville finde millioner af transitioner som ville dokumentere hans påstande. Nu er der gået langt over 100 år, og man har stadig ikke fundet noget. Hver eneste gang man har fundet noget der ligner, har det enten vist sig at være et falsum, eller en forfalskning, ja endog ekstreme overdrivelser. Tag bare eksemplet med Nebraska Man som man var sikker på var en transition mellem mennesket og chimpansen. Nebraska Man viste sig at være baseret på en tand fra en afdød griseart.
Og der er stadigvæk en total mangel på transitioner imellem arterne. Indenfor arterne er der rigtignok transitioner, hvilket jeg bestemt ikke har noget problem med. Men hvad angår de påståede transitioner som skulle være mellem arterne kan jeg kun sige dette: Show me the evidence!

Det har vi set før
Det burde den engelske statskirke også gøre. Men istedet har de sagt ja til en teori der medfører at der ikke var noget syndefald. En teori som dermed også får Jesus til bare at være et menneske. For hvis der ikke var noget syndefald, og mennesket ikke har en falden syndig natur som gør at vi er blevet til lovbrydere, så var der ikke nogen straf at påtage sig på korset, og så døde og opstod Jesus til ingen nytte.
Den engelske statskirke gør sig istedet skyldig i at bøje Guds ord, og gøre det virkningsløst. Det er nu ikke første gang de har gjort det. Den egentlige årsag til at man startede den engelske kirke var jo ikke først og fremmest et opgør med katolicismen, men fordi Henrik d. 8nde ville skilles fra sin kone, og giftes med Anne Boleyn. Da den katolske kirke ikke ville gå med til det, valgte Henrik d. 8nde at frigøre den engelske kirke fra katolicismen, og indføre en ny som han var overhoved for. Han ansatte derefter folk der ville tale ham efter munden, og vupti havde han kirkens velsignelse over hans skilsmisse, så han kunne blive gift med Anne Boleyn. (Hun mistede forresten hovedet senere). Så ja, denne kirke fører traditionen videre, og bruger det i Guds ord de godt kan lide, men ignorerer resten. Hvad mon Gud vil sige til de præster når de en dag skal stå overfor Ham? Hvad vil de sige til at møde skriftens Gud, og ikke den gud som de havde dannet i deres hoveder, baseret på deres ønsker om hvordan Gud skulle være?

Categories
Evangelisation Kirke

Når denne verdens folk kan se vi gør det forkert

I Kristeligt Dagblad var der i sidste uge en artikel om nogle forældre i Esbjerg ,der var vrede over den metode som Indre Mission havde brugt til at missionere overfor deres børn. Man havde forsøgt at overtale børnene til at komme med i noget kristent børnearbejde ved hjælp af gratis slik,chips, sodavand, bowling, skateboard og vandskydning. En forældre havde sagt “Børnene forstår ikke budskabet i det. De ser kun indpakningen”. Personlig tror jeg godt børnene kan forstå budskabet, for det har jeg set så mange gange før at de gør. Men det er et budskab hvis vigtighed bliver nedgraderet med denne type “evangelisation”. Som rigtig nok gør at børnene kun bliver tiltrukkent af indpakningen.

Vi tror at vi kan lokke folk i kirken med søde sager,men denne verdens folk kan tydeligt se at det er en forkert og hyklerisk metode at gøre det på. De undrer sig over at vi ikke bare kan sige det som det er, og i dette tilfælde burde man bare have sagt: Vi har en kristen børneklub, hvor vi taler om Jesus, derudover har vi nogle sideaktiviteter, som vi har lidt sjov med.

Nu er der sikkert nogen der vil sige, at det jo vil medføre at der ikke vil komme ret mange. Og okay, man vil da gerne have at mange kommer, men skal det ske ved tale til børnenes kødelige begær efter underholdning? Det være langt fra. Istedet burde vi være ærlige og vise hvad vi står for og så forklare og forkynde det rigtig godt.

Dette er ikke en kritik af Indre Mission, for de var bare uheldige at komme i medierne her. Det kunne ligesågodt være en af de andre kirkeretninger. Men kirkeligt børnearbejde skal ikke udvandes, det skal opgraderes istedet. Jeg ved fra undersøgelser, at det mest gavnlige arbejde for kirkernes vækst har vist sig at være børnearbejde. Rigtig mange af dem som har fået sået et godt Guds ord som barn i en børnekirke, eller søndagsskole vender tilbage senere. Guds ord vender ikke tomt tilbage. Så hvis vi virkelig vil have kirkevækst så burde vi investere langsigtet, og bruge mere tid på børnearbejde. Det er sjovt nok et område som jeg ikke har hørt kirkevækstbevægelsen tale ret meget om.

Categories
Falsk Lære Kirke

Vækkelse eller tilbagevenden til mørket?

Fra www.understandthetimes.org af Roger Oakland
Oversat af Lis Jensen fra nyt-i-natten.blogspot.com

Historien gentager sig – kristne modeluner og tendenser kommer og går
Det ser ud til, at det er almindeligt for mange pastorer og kirkeledere konstant at se efter nye metoder, ”nye bølger” eller ”nye ting”, som Gud gør ”netop nu”.

Vi lever i en periode af kirkens historie, der karakteriseres ved entusiasme for metoder, som betyder muliggørelse af kirkevækst. Store kirker er almindeligvis lig med succesfulde pastorer og succesfulde kirkevækst-metoder. Vi får fortalt, at hvad det end måtte koste at nå dette mål, er det acceptabelt. Kirkevækst er blevet målestokken for succesfuld kristendom.

Purpose-Driven kristendom.
Det er sandt, at nogle af de største og hurtigst voksende kirker og kirkelige bevægelser i verden i dag støtter et koncept, som kaldes ”Purpose-Driven”. Uanset hvor man tager hen i verden, så bliver ”Purpose-Driven” uden tvivl proklameret som den seneste kirkevækst-metode.

Men stop op et øjeblik og tænk! Hvad er det, som definerer succes set i bibelsk perspektiv?
Selvom vi bliver vænnet til at acceptere antal eller kvantitet som målestok for succes, så kan kvantitet uden kvalitet være vildledende, når det drejer sig om kristendom.

Ifølge Bibelen må kristentro relatere direkte til Guds Ord. Troen kommer af at høre, hvad Gud har sagt og så handle derefter. Med hensyn til kirkevækst, hvor væksten er et produkt af en eller anden teknik, forfattet af en eller anden mand, og denne teknik ikke er baseret på Guds Ord, så kan resultatet faktisk være vildledende.

Med dette i tankerne vil vi betragte den aktuelle og almindelige trend, kendt som ”Purpose-Driven” kirkevækst-bevægelse. Før vi gør det, så lad os genopfriske den bibelske forudsætning, at vi må efterprøve menneskers lære, ligesom Brødrene gjorde (Ap.G. 17,11), og søge Skriften flittigt.

Categories
Falsk Lære Kirke

Hvor søger de sultne hen? 1

I går skrev jeg om at forkynderne har forsømt deres kald til at give Jesus lam åndeligt føde. Det førte til at jeg i dag vil fortælle hvor de sultne får, søger at få stillet deres sult istedet. Det er ikke et helt nemt spørgsmål, for det kan ikke besvares entydigt (tror jeg). Nogle søger gode steder, mens andre i desparation efter mad søger hvad de kan finde. Lad os tage Todd Bentley som eksempel. Hvorfor rejste kristne hvoraf jeg tror der var nogen af dem der virkelig elskede Gud, over til noget som så tydeligt var ude af kontrol og som var meget langt væk fra en bibelsk forkyndelse?

SULT
Jeg tror det for en stor del af dem, skyldes en sult efter at se det som der står om i bibelen. Helbredelse af de syge, uddrivelse af dæmoner, åndsåbenbaringer m.v. Mange kristne er fortvivlede over at de ikke ser så meget af dette i deres kirken i forvejen. For de kan jo se at det sker i bibelen. Her tror jeg at det bl.a. kan skyldes at kirkerne har forsømt at forkynde og udøve disse ting, og gøre det efter den bibelske vejledning. Lad os bare tage eksemplet med helbredelse af syge. I Jakob 5.14-15 står der:

“er nogen blandt jer syg, skal han tilkalde menighedens ældste, og de skal salve ham med olie i Herrens navn og bede over ham. Og troens bøn vil frelse den syge, og Herren vil gøre ham rask; og hvis han har begået synder, vil han få tilgivelse for dem.”

Hvor mange steder udøver man forbøn efter disse principper i dag? Engang var det faktisk meget normalt at man bad for hinanden i menigheden på denne måde, og der er også eksempler på at folk virkelig blev helbredt mirakuløst. Justin Peters som vi havde besøg af for et par weekender siden, fortalte at hans egen far blev helbredt for prostatacancer af Gud, efter de havde fulgt hvad Guds ord siger om dette. Bibelen siger altså at dette er en opgave som hører til i kirken. Men fordi vi har forsømt denne opgave, vil nogle søge andre steder hen. Også selvom de godt kan se at det de får heller ikke er i overenstemmelse med ordet, men det ligner dog en lille smule.

Desparation
Jeg tror virkelig på at mange af dem der tog til Lakeland hos Todd Bentley, gjorde det fordi de havde en brand efter Gud. Men hvis de kendte Guds ord ordentligt, og kom i kirker hvor der var en ordentlig sund bibelsk funderet forkyndelse, og hvor man udførte de opgaver som bibelen siger er kirkens, så tror jeg slet ikke at Lakeland ville have været så godt besøgt som den blev. At Lakelandmøderne blev så populære skyldes at der blandt de kristne er en desparation efter mere af Gud, så derfor kaster mange af dem sig over det som de håber kunne være Gud, også selvom det slet ikke er det. Det betyder ikke at det var i orden at tage derover, for det er ikke meningen at vi skal følge tegnene (selvom der stadig ikke er nogen dokumenterede fejl), men vurdere læren med skriften. Det var der godt nok mange der glemte totalt her. Bare fordi man er sulten og desperat, behøver man ikke glemme at tage sin hjerne med.

Se mere i næste uge om hvad moderne lovsang har medført af skader på dette område. Og nej jeg er stadig ikke modstander af lovsang, jeg er en tilhænger af både lovsang og salmer i kirken.

Categories
Kirke

Giv mine får mad

I Jesu berømte samtale med Simon Peter i Johannes 21 siger Jesus følgende til ham i vers 15:

“Vogt mine lam”

Det vers er i King James Version oversat til “Feed my lambs”, hvilket giver en lidt anden vinkel på verset. I grundteksten er det ordet Bosko der er tale om. Et ord der stammer fra ordet Bibrosko der betyder at spise. Bosko kan dog oversættes til både at give føde og at tage sig af. Ordet har altså en bredere betydning, og det er ikke altid vores oversættelser kan ramme den bredde som grundteksten kan have. Så dette er ikke en kritik af den autoriserede oversættelse. Men måden vi forstår dette vers på, kan være afgørende for hvordan forkyndere og pastorer udfører deres arbejde.

Mange kirker har ikke længere fokus på at give deres medlemmer ordentlig mad. Det er primært i søgervenlige og andre liberalteologiske kirker at dette sker. Man mener det er vigtigere at udforme et budskab der er lækkert og tiltrækkende for kirkefremmede. Man har som regel også nogle tilsyneladende gode argumenter for den tilgang. Men udfra det Jesus siger til Peter så bør man stille sig selv dette spørgsmål: Hvem er de lam Jesus taler om?

Lammene og fårene
Det er Jesu egne lam og får Han taler om. Dem som tilhører Ham. Det er ikke dem som tilhører verden som der er tale om her. Peter får tydeligt besked på at vogte og give mad til dem der tilhører Jesus. Det er vel at mærke åndelig føde der er tale om her. For Guds folk lever af Guds ord. Det er det sande brød. Men i den søgervenlige kirke er det ikke Jesu får der bliver fodret. Det er istedet verdens folk. Dem som søger underholdning, dem som søger nye måder at få løst deres timelige problemer, dem som bare søger et nyt socialt fællesskab. Istedet må dem der tilhører Jesus sulte og visne ihjel.

Hvad mon en hellig og retfærdig Gud vil sige til den pastor, der ikke har givet Jesu lam noget at spise, men istedet har fodret en fortabt verden med tåbelige selvhjælpsprogrammer som ikke frelser nogen?

Kirken er for de troende! Det viser bibelen med al tydelighed. Det er den enkelte kristne der skal være evangeliserende, mens kirken er det sted den kristne får en vigtig del af sin åndelige føde. Der er ikke noget at sige til at uvidenheden om Guds ord og om hvem Gud er, er så stor som den er nu. For lammene er blevet fejlernæret med forkert næring. Og kun ganske få af dem har smagt den rigtige mad. Og kun få af dem der har smagt den gode mad engang, får jævnligt serveret ordentlig mad. Disse søger istedet andre steder hen for at se om der skulle være bedre mad at få andre steder.

Hvor søger de mon hen? Se de mulige svar på det i morgen!