Categories
Kirke Overfladisk kristendom

Mænd af den forkerte støbning. Mark Driscoll

Der findes masser af folk i kirkerne som er villige til at tjene. Men det er ikke alle der er villige til at tjene Gud, en stor del har valgt at tjene mennesker istedet. Dem som kender evangeliet, spærrer det ofte inde istedet når de får mulighed for at prædike det. En der har gjort dette for nylig er den såkaldte “cursing pastor” Mark Driscoll. Til den nye læser kan jeg fortælle at Driscoll er kendt for at bruge et sprog, der ikke er helt i orden fra prædikestolen og har nogle mærkværdige ytringer om sex som er langtfra det en pastor burde sige, deraf har han fået navnet “the cursing pastor”. Men han har også flere gange vist at han har en god teologisk forståelse, og dermed at han kender evangeliet. Men…..

Mark Driscoll har for nylig været forbi og prædike hos Robert Schuller (den søgervenlige kirkes bedstefar ifølge nogen). Det er i en ret stor kirke i LA der hedder “The Chrystal Cathedral”. Det er en stor glasbygning, som er en af de allermest søgervenlige kirker. En søgervenlighed der er gået så meget i ekstremer at man ikke prædiker evangeliet der. Det er ganske enkelt et andet evangelium som handler om at få selvværd og et godt liv, istedet for omvendelse til Kristus.

Hvad ville du sige?
Hvis du fik mulighed for at prædike evangeliet i en kirke hvor evangeliet ikke bliver forkyndt, hvad ville du så gøre? Personlig ville jeg (og jeg ved flere andre) give dem evangeliet klart og tydeligt, så dem der ikke har hørt det før, kan fatte hvad det handler om. Jeg ville tale om synd, og definere hvad det er. Jeg ville tale om retfærdighed, og vise hvorfor det er vigtigt at Gud er retfærdig. Jeg ville advare imod den kommende dom, og slutte af med at pege på korset som det eneste sted hvor der er håb for os mennesker. Fordi vi er uden håb hvis det ikke var for Jesu Kristi stedfortrædende død på korset. Årsagen til at jeg ville tale om dette, er at bibelen siger at når Helligånden kommer, vil Han overbevise om synd, dom og retfærdighed. Og Helligånden virker igennem det ord der bliver prædiket.

Den mulighed fik Mark Driscoll for nylig. Men istedet for at prædike ordet, så prædikede han en ganske banal prædiken med nogle selvfølgeligheder som man har hørt så mange gange før. Dertil havde han muligheden for at give evangeliet da Schuller spurgte ham om hvordan han blev kristen, og hvordan han var som pastor. Men Driscoll svarede istedet hvornår han blev frelst, uden at fortælle om omvendelsen, og sagde om hans job som pastor at “han prædikede lang tid og råbte en masse”.  Dertil havde Driscoll for engang skyld tage et jakkesæt på, istedet for hans normale ungdommelige outfit.

Driscol prædikede for mennesker
Det irriterende ved Driscolls prædiken var, at den virkede til at være skåret til, så han kunne få lov at komme og prædike igen. Dette er jo en velkendt kirke, og Driscoll kunne af naturlige årsager have tænkt, at det nok var bedst at prædike så folk ikke blev stødt, men følte sig godt tilpas. Men desværre er det ikke det vi er blevet bedt om af Jesus. Driscoll havde muligheden for at give nogen der ellers næsten aldrig hører evangeliet et klart Guds ord, men han fejlede. Han har vist at han er en mand af den forkerte støbning.

Jeg vil i nogle kommende indlæg vise forskel på mænd af den rette støbning og af den forkerte støbning. Desværre for Driscoll endte han ikke i  den gode kategori. Men måske bliver den næste jeg tager frem en som man kan sige er af den “rette støbning”?

Hvis du ønsker at se Mark Driscoll spilde folks tid, kan du se videoen her:Mark Driscoll i Chrystal Cathedral.

Tillæg til ovenstående:
Efter at have skrevet dette, tænkte jeg at der kan være folk som har svært ved at se der var noget forkert ved det Driscoll gjorde, eller nærmere sagt ikke gjorde. Det kan jeg godt sætte mig ind i, da jeg selv i mange år har været vant til et udvandet evangelium, som gjorde at jeg måtte nøjes med de små krummer man kunne få fat i her og der i forkyndelsen. Så derfor var det nok på sin plads at have noget at sammenligne med. En som jeg synes gør det rigtig godt her er Paul Washer. I denne berømte video taler han for 5000 unge baptister, som er på en konference hvor næsten alt det andet var udvandet kristendom. Han ved godt at han nok ikke bliver inviteret igen til denne konference, alligevel valgte han at give dem det fulde evangelium. For det handlede ikke om at han måtte få en platform til en anden gang. Men om at disse unge måtte høre det klare og enkle evangelium forkyndt så det også gav mening. Men sammenlign selv Mark Driscolls prædiken med den her. For der er bestemt forskel. Den ene er af en mand af den forkerte støbning, den anden af en mand af den rette støbning.

Categories
Kirke Livet som kristen Uncategorized

Det kunne betale sig

Da vi fra www.tilbagetilbibelen.dk arrangerede lejren med Paul Washer og Charles Leiter i sommers optog vi det hele på video og mp3. Nogen gange kan man tænke om det er besværet værd at optage alle de møder. Men når man kigger på hvor mange gange de er blevet set i dag, må jeg bare erkende at det bestemt var det værd. (Nej det var ikke mig der stod med den opgave, men nogle andre, og det gjorde de godt). Videoerne bliver særligt set på Youtubes kanaler.

Da de blev uploadet til sermonaudio, lå de i lang tid på top 10 listen over de mest downloadede prædikener (dvs de er blevet set tusindvis af gange. Og da de kom på youtube senere blev de også set tusindvis af gange der. Så selvom vi kun var en lille lejr med små 50 stykker, så er indholdet fra lejren blevet distribueret til mange flere. Faktisk kan jeg regne ud at hvis Paul Washer blot var kommet på Pinsevækkelsens sommercamp (som deres arbejdsgruppe var med til at få aflyst) så ville det kun være nogle hundrede stykker der ville have set møderne. For til de møder han var sat på der, var der så vidt jeg ved ikke videooptagelse. Trist alligevel for pinsevækkelsen at de gik glip af den undervisning vi fik, men jeg kan dog glæde mig over at der var flere fra den sommercamp som besøgte os, og også en del som var med til det offentlige møde i Randers.

Den vistnok mest sete af videoerne skulle være den her, som jeg ved at folk også talte rigtig meget om på lejren. Den kan man høre her, eller downloade til sin mp3-afspiller nedenunder videoen:

Categories
Kirke Livet som kristen

Er din lærerrolle bekræftet af andre end dig selv?

Sådan var der en der spurgte mig for nylig, som jeg faktisk ikke bryder mig om at svare på. For jeg synes det nenmt kommer til at blive en anbefaling af mig selv, og det synes jeg man skal passe på med. Det var på sin vis et udmærket spørgsmål, selvom baggrunden reelt set var en kritik af mig. Men jeg synes nu det er i orden at blive kritiseret, ellers ville jeg jo være en hykler. Men ja min lærerrolle er bekræftet flere gange. Men selvom den er bekræftet, så er det bestemt ikke noget man kan bruge til hverken at godkende mig, eller underkende mig. Jeg ønsker at blive vurderet på Guds ord, og ikke på om jeg har en titel i kirken eller ej!

Men en af de bekræftelser jeg har fået, som jeg anser for mest ubetydelig, er dem jeg har fået i adskillige ”nådegavetest” som ledere i kirkerne og på bibelskoler syntes var ”riiiigtig” gode. Årsagen til at jeg ikke anerkender den form for test, er at det er folk der skal opdage på mit liv, og ved det jeg lærer andre, at jeg har en lærerrolle. Jeg har ikke brug for en bog som skal vise mig det igennem nogle spørgsmål.
Heldigvis er der flere i de kirker jeg har været i, der har kunne se at jeg havde en lærerrolle. Derfor er jeg ofte blevet sat til at undervise. Jeg har undervist i temaer til forskellige måde, stået for undervisning af nye i troen, og undervisning til tværkirkelige arrangementer. I kirken hvor jeg kommer nu, underviser jeg også indimellem.
Men om jeg er anerkendt af andre eller ej, er ikke nødvendigvis det samme som at være anerkendt af Gud. Tag for eksempel de to velkendte liberalteologer Johannes Møllehave og Jan Lindhardt. Deres brug og misbrug af Guds ord, gør at jeg ikke kan bruge andres anerkendelse af dem, på trods af at andre har ”bekræftet” deres lærerroller, og at de har fine titler o.l, og kan have specielt “helligt tøj” på når de prædiker. Det er langt vigtigere at være bekræftet af Gud, end af mennesker. Hvis ikke det var tilfældet, ville vi ikke kunne bruge beretningerne om Elias, Elisa, Jeremias og Amos, bare for at tage nogle. Om jeg så er bekræftet af Gud, kan være svært at vide for andre end Gud og jeg. Men en ting som kan være med til at bedømme mig i dette, er om det jeg skriver og siger, er i overenstemmelse med Guds ord eller ej. Guds ord vil jeg forresten gerne bedømmes på, for det anser jeg for at være fuldt ud troværdigt og fuldt ud tilstrækkeligt.

Categories
Endetiden Kirke Kommentar til medierne

Statsstøttet religion. Skulle det være en god ting?

Det radikale venstre er (endnu engang) kommet med et forslag som går på at alle trossamfund i Danmark skal finansieres over skatten. Deres argumenter for dette kan isoleret set være i orden. Men det er bestemt ikke noget der vil være godt for kirkerne når den kommer under pres. Umiddelbart lyder det fint og dejligt at man har en kirke, og får penge af staten for at prædike der. Der er ret mange problematikker ved den form for statsstøtte. Og lad mig bare starte med at se det fra de andres side.

Hvis jeg var ateist, og blev tvunget til at betale til andres tro, ville jeg da være godt og grundigt irriteret. Hvorfor skulle en ateist betale til nogen der synes det er spændende at gå i kirke og synge salmer? Kan de ikke selv betale for det? At tvinge ateisten (og andre som ikke går op i at have en tro) vil være en uretfærdig omfordeling af penge. Hvis jeg vil være med til at have en god kirke, må jeg selv være med til at betale for den. Det vil jeg ikke påtvinge andre. Men det allerfarligste ved statsstøttet religion anser jeg som følgende:

Det farlige aspekt
I dag kan det godt være at man vil sige, “her er nogen penge, brug dem til det I vil sådan som det nu passer ind i jeres religion”. Kirkerne vil være glade, de får penge til deres aktiviteter, og synes at det er rart at det offentlige støtter deres vigtige arbejde. Men på et tidspunkt vil man blive så afhængig af denne statsstøtte,at det vil blive den som gør at kirken hænger sammen økonomisk. Når det bliver tilfældet, kan staten begynde at sætte krav på indholdet i kirken. Og tro mig det vil ske, for det sker nogen steder allerede i dag. Hvad vil der ske når folk som Karen M. Larsen begynder at råbe op om at en eller anden kirke er homofobisk? Det har hun jo gjort før om andre kristne grupper. Hun har bl.a. været med til at hindre at KFS grupper kan mødes på de gymnasier som de tilhører (informationerne om dette har jeg fra en der har sendt mig Karen M. Larsens korrespondence med gymnasier vedr. dette).  En sådan påstand om homofobi (som meget ofte er fuldstændig misforstået da folk ikke kan se forskel på homofobi, og på at have en mening omkring homoseksualitet) vil hurtigt i medierne og hos politikerne, kunne medføre at man ikke vil acceptere at kirker der får statsstøtte kan tale imod homoseksualitet.

Og hvad så med alle de andre områder, som mange ikke bryder sig om at man taler om? De kan vel også blive forbudt for os at nævne. Så må vi ikke længere ytre os om abort, så må vi ikke længere tale imod prostitution, og i sidste ende må vi ikke længere advare imod den kommende dom, så folk kan forstå hvorfor de er nødt til at vende om. På sigt kan statsstøttet religion medføre så gralle indskrænkninger af ytringsfriheden at det reelt set bliver en mundkurv. Ikke kun for kristne, men også for folk med andre holdninger. Det kan godt være at det radikale venstre ikke har haft disse overvejelser, men det er dette de burde tænke på. For er det et sådant samfund de ønsker, eller vil de stadig godt sætte ytrings-, og religionsfriheden højt på dagsordenen, så vi stadig kan være frie mennesker i dette land?

Man kan læse mere om forslaget på dette link.

Categories
Evangelisation Falsk Lære Forvirret lære Kirke Kommentar til medierne Omvendelse Troens forsvar

Hvis Paulus brev var blevet udgivet i Domino eller Udfordringen

Har du nogensinde tænkt på hvad reaktionen ville blive, hvis Paulus brev til Galaterne var udgivet i et af de moderne kristne nyhedsmedier? I brevet skriver Paulus på en måde som ikke er helt i overenstemmelse med moderne kristendom. Han skælder jo galaterne ud for at have forladt troen, og viser også hvad det er de har udskiftet. Galaterbrevet er et vredt brev, og det er tydeligt at se når man læser det. Jeg har her givet nogle bud på hvordan reaktionen ville blive.

Kære Domino/Udfordringen

Jeg blev ganske rystet over at læse Paulus læserbrev i sidste nummer. Hvem er ham Paulus egentlig? Hvilken ret har han til at dømme galaterne, og hvornår har han egentlig sidst været i deres menighed? Rent faktisk kender jeg flere i den menighed som jeg anser for at være de mest elskelige og overgivne kristne.

Fra Palle Kirkevækst

Til Domino/Udfordringen

Jeg har hørt meget om Paulus og det han prædiker, men kan han da ikke bare tale om de positive ting? Hvorfor gør han så stort et nummer ud af at galaterne har fundet en anden måde at prædike evangeliet på? Dertil bryder jeg mig heller ikke om den attitude han viser.

Allervenligst John Seekerfriendly

Læsersvar til Domino/Udfordringen

Hvad bilder Paulus sig ind, når han beskriver hvad den kristnes frugter er. Hvordan kan han bare komme og sige at man ikke er en kristen, hvis man ikke har frugter? Og hvad med ham selv, det virker da ikke til at han er særlig fyldt med de frugter, når han sådan skaber splittelse i Guds kirke med hans arrogante dom over galatermenigheden.

Fra Jesper Enhed

Spørgsmål til Domino/Udfordringen

Jeg undrer mig over at man giver spalteplads til den såkaldte apostel Paulus. Jeg troede at kristne var folk der viste kærlighed til hinanden. Hvad gør det at der skulle være nogle enkelte ting som ikke er helt i overenstemmelse med Guds ord? Handler det da ikke bare om at vi elsker Gud, og forsøger at være gode ved hinanden? Jeg overvejer på det kraftigste at opsige mit abonnement på dette blad, når man kan finde på at give folk der kritiserer Guds kirke plads til deres negative udgydelser.

Venligst Svend Blind

Kære Domino/Udfordringen

Jeg er faktisk en af medlemmerne i galatermenigheden. Og jeg synes Paulus rammer helt ved siden af. For Paulus ved åbenbart ikke noget om de hundredvis af mennesker som har fået et forhold til Gud, efter vi har forladt den måde som Paulus angav os at vi skulle køre kirke på. Det han lærte os dengang passede da til den tid. Men hvis vi skal nå den nye generation, så må der altså et budskab til, som er egnet til denne tids mennesker. Og vil Paulus da ikke hellere have at folk får et forhold til Gud, selvom det sker på en anden måde end den vi oprindelig brugte? Jeg spørger bare?

De “varmeste” hilsener Lisbeth Døv

Svar til Paulus vedr. læserbrevet vedr. galatermenigheden
Har den kære Hr. Paulus overhovedet lagt mærke til hvor meget galaterkirken er vokset efter de er begyndt at benytte sig af den nye tilgang til Guds ord? Vil Paulus da hellere have at kirken var lille og kun havde nogle få ubetydelige folk med. I dag er der betydningsfulde folk fra romerriget i den kirke, og flere er på vej, samtidig med at man er nødt til at bygge kirken større fordi folk bare kommer for at være med, og få del i den velsignelse der udgår derfra. Jeg synes Paulus skulle tage og vægte sine ord langt mere end han gør i dag. Han kender jo også de berømte ord som Jesus sagde: Døm ikke for at du ikke selv skal blive dømt. Men det vers forstår Paulus måske ikke, eller også synes han ikke at det bibelvers passer på ham, når han er så stor en apostel.

Kritisk hilsen fra Tonny Dom

Tanker efter at have læst Paulus læserbrev i sidste nummer af Domino/Udfordringen

Det kan godt være at Paulus synes der er meget at beklage sig over ved galaterkirken. Men han har åbenbart valgt at se væk fra den positive omtale som kirken har fået i byen. Andre steder bliver kristne forfulgt, men ikke i galatien. Måske er det fordi vi har været bedre til at vise kærlighed til folk, og det er noget som folk har lagt mærke til at vi virkelig mener. Når folk taler så godt om os, og accepterer os som dem vi er, så må det da være et tegn på at Gud er med os. Så med andre ord, så synes jeg at Paulus skulle tage og slappe af med sin kritik, og i stedet finde ud af hvad han selv kunne lære af os galatere.

Thomas Navlepiller

Inspireret af en anden hjemmeside. Muligvis vil der senere komme et svar fra redaktionen som en reaktion på disse læserbreve.

Categories
Bibelen Kirke Livet som kristen

Hvad er kirkedisciplin? Af Charles Leiter

På lejren Tilbage til Bibelen holdt i juli, havde vi besøg af både Paul Washer og Charles Leiter. Charles var en ældre herre, som faktisk havde lidt mere bredde og tyngde i sin undervisning end Paul Washer. Ikke dermed sagt at Paul Washer var dårligt, men man kunne godt mærke at Charles havde vandret i længere tid med Herren, og sådan er det jo. Når jeg kigger på mig selv og ser hvordan jeg var for 10, 15 og tyve år siden, så kan jeg da se at der er sket meget, og jeg vil forhåbentlig sige det samme om 10, 15 og tyve år i fremtiden, om den jeg er nu. Livet som kristen er ikke et status qou, men en vandring hvor ens liv med Jesus gør at vi stykkevis vil forstå og fatte hvad livet med Ham egentlig er, og betyder. En vandring der gør at vi med tiden vil kunne tage os til hovedet når vi ser tilbage på hvad vi har sagt og gjort.

Charles Leiter taler i denne undervisning om bibelsk kirkedisciplin, og hvordan det udføres praktisk. Han viser både hvad det ikke er, og hvad vi tit har misforstået at det skulle være. Det var derfor meget frigørende at få denne undervisning. Samtidig med at vi fik at vide, at det bestemt ikke er den del af jobbet man synes allerbedst om som pastor. Alligevel er det en nødvendig del af kirkens opgave, og derfor bør enhver kristen få denne type undervisning. For så kan man til dels forstå hvorfor ens pastor, eller kirkeledelse udøver kirkedisciplin. Eller finde ud af hvad man skal sige til sin pastor, hvis han ikke udøver kirkedisciplin. For det er desværre også et problem. Jeg ved at kirkedisciplin nogen gange har været alt for hård. Der er mange sørgelige historier her. Men det er ikke nogen undskyldning for at se bort fra det. For det står stadig i bibelen, og er nødvendig for at holde menighederne på det rette spor.

Categories
Forvirret lære Kirke Kommentar til medierne

Kan Poul Kirk fra Frikirkenet ikke tåle spørgsmål?

OBS: Pga overvejelser er dette indlæg blevet ændret. Ændringen ses i afsnittet ”Ændring af indlæg”.

I starten af sommeren skrev jeg en kommentar til en artikel på Frikirkenets hjemmeside Domino-online.dk Det var en artikel om Pinsevækkelsens sommercamp, som havde fået en ny gæstetaler som hed Phil Pringle, som afløser for Sunday Adelaja, som er en trosprædikant fra Ukraine. Til den artikel skrev jeg at det var godt at Pastor Sunday Adelaja havde aflyst, da han jo tilhørte en søgervenlig del af trosbevægelsen. Jeg kunne ikke forstå hvorfor man overhovedet inviterede en fra trosbevægelsen, (selvom jeg havde en mistanke). Men jeg skrev så at jeg undrede mig over at man kunne invitere Phil Pringle istedet. Da jeg ikke nogen steder kunne se og høre at han prædikede evangeliet om Jesus Kristus. Det lignede langt mere det som Michael Horton kalder Kristusløs kristendom. Men jeg stillede så det spørgsmål som ingen har villet give mig svar på, selvom jeg har stillet det op til flere gange i debatten, man ville hellere sige DØM IKKE, som reelt set i denne sammenhæng betød “Hold din mund”. Spørgsmålet som man ikke kunne tåle eller svare på var:

“Jeg vil gerne høre om der er nogen der kan vise mig hvorhenne Phil Pringle prædiker et ordentligt omvendelsesevangelium? For jeg vil gerne tro det bedste om ham.

Det fik så Kim Moberg (som vist nok tilhører pinsevækkelsen), til at stille mig nogle spørgsmål under kommentarerne der, og vi fik faktisk en ret god debat, på trods af at vi ikke var enige om alt. Men det var virkelig en fornøjelse at debattere med ham!. Men så kom der nogen kommentarer fra nogen der var sure over at jeg kunne finde på at stille tvivl om det man kaldte “Guds mænd”. Det svarede jeg så på, men fik ikke nogen tilbagemeldinger fra dem. Men nu blev det så for meget for Dominos redaktør Poul Kirk. (Til de uvidende kan jeg sige at Domino er et såkaldt kristent livsstilsmagasin, som er udgivet af frikirkenet). Poul Kirk kom nu med nogle angreb på mig, som desværre ikke gav mig svar på mit spørgsmål om Phil Pringle. At han angreb mig, er han i sin fulde ret til. Det generer mig ikke. Jeg bedømmer selv andre, så hvis jeg ikke kan tåle at blive bedømt, ville jeg være en hykler.

Poul Kirk spørger, men ønsker ikke svar
Jeg fik svaret på Poul Kirks kommentar, som nu blot blev til et yderligere angreb. Dette bestod i en række spørgsmål som han skrev han godt ville have Dominos læsere fik svar på. Spørgsmålene tror jeg desværre ikke han havde tænkt ordentlig igennem. For de samme spørgsmål undergravede flere af de kirkeledere der er en del af Frikirkenet, samt flere troshelte fra bibelen. Det har da også vist sig, at han nok ikke ønsker svar. For efterfølgende er mine kommentarer på Dominos hjemmeside blevet gjort til spam, så derfor er der ikke længere mulighed for mig at svare på dem der. Det er sket på trods af at jeg har fulgt deres regler, som de selv har gjort tydelige for ev. kommentatorer. Regler som jeg har vist at jeg respekterede. Cameron Buettel fik dog skrevet nogle spørgsmål til Poul Kirk efterfølgende, som Poul Kirk ikke har vist tegn på at ville besvare. Jeg tror Poul Kirk tror at der ikke er nogen ser artiklen mere. For den er ikke til at finde på forsiden mere, og de har heller ikke nogen søgemekanisme på den side.

Ændring af indlæg:
Her havde jeg oprindelig skrevet at jeg godt ville give Poul Kirk svar på hans spørgsmål alligevel, men så gøre det her på denne side, eftersom jeg ikke havde mulighed for at besvare på Dominos mere. Jeg har dog efterfølgende tænkt, og talt med andre om dette, og nået frem til at det vil jeg ikke gøre alligevel. Det kan meget nemt komme til at se ud som om det her er en personhetz imod Poul Kirk, hvilket jeg ikke ønsker. Samtidig ville nogle af svarene på hans spørgsmål betyde at jeg ville komme ind på historier om folk som jeg ikke kan se nogen grund til at komme ind på. Jeg har ikke noget imod at skrive om det forkerte der foregår i vore kirker, men det er ikke altid det er nødvendigt at sætte navn på. Men i generelle termer vil jeg godt svare på Poul Kirks spørgsmål, men så det ikke hænger nogen ud ved navn. Men indlæggene om dette vil ikke henvise til det jeg her har skrevet, da jeg ikke kan se nogen grund til det, andet end mudderkastning hvilket jeg helst vil undgå. Det betyder dog ikke at jeg aldrig vil kunne finde på at nævne Poul Kirks navn igen. Hvis han har stillet sig som repræsentant for frikirkenet i medierne, så må han jo også være parat til at blive bedømt offentligt. Ellers ville han jo ikke være en tilfredsstillende repræsentant.

Jeg er stadig skuffet over hans måde at henvende sig til mig på. Jeg synes ikke det er passende for en pastor. Det han burde have gjort var at svare på mit spørgsmål om Phil Pringle. Men pastorer laver også fejl.

Der er dog en ting som jeg godt vil skrive om Poul Kirk og som jeg havde forberedt læserne på, og det var om det jeg godt kan lide ved Poul Kirk. Den kan ses på dette link.

Den omtalte artikel og kommentarerne kan ses på dette link til Domino, og link til dette indlæg er selvfølgelig sendt til Poul Kirk.

Categories
Kirke Prædikener videoer

Paul Washer om den bibelske kirke

Det var ellers meningen jeg skullle vise videoen hvor Paul Washer taler om familien og faderens rolle i familien. Men pga problemer med uploadingen, har jeg valgt vise den her istedet. Det er om hvad en kirke er ifølge bibelen. Alt for mange gange gør vi kirke så besværligt (sandsynligvis pga tradition, og pga kirkevækstprogrammer som giver et forkert syn på kirken) at vi nærmest ikke tør tage skridtet til at starte kirke op, når det er nødvendigt. Det her er enkel, men god grundig undervisning i dette. Og kan ses her:

Og på Mp3 her:

Categories
Kirke Musik

Hvad siger bibelen om lovsang?

Der er forskellige forståelser af hvad lovsang egentlig er. Men hvad siger bibelen om det? Det vil John MacArthur svare på i denne prædiken. I den vil han også talet om formålet med lovsang. Men også de misforståelser der er omkring lovsangens formål. Nu er der sikkert nogen der mener at MacArthur er en gammel stivnakke som ikke kan tåle at musikken i kirken er lidt rytmisk. TIl dem kan jeg anbefale at se den nederste video først. Der kan man se at MacArthur selv ikke er uden musikalitet. Faktisk ret imponerende af en mand på 70 år.

Ca et halvt minut inde i videoen vil du høre MacArthur synge for i denne sang.

Categories
Bibelen Falsk Lære Kirke

Er der forskel på kirkevækstbevægelsen og bibelens syn på kirken?

Lis Jensen og Poul Erik Haahr fra Nyt i natten har lavet en skitse, som viser de overordnede forskelle mellem de tanker vi ser hos kirkevækstbevægelsens folk, og det der står i bibelen. Jeg har set den igennem og synes de rammer rigtig godt plet i de problemstillinger der er her. Her er et par eksempler:

Kirkevækstbevægelsen ser menigheden som verdens håb, mens bibelen viser at Kristus er verdens håb.

Kirkevækstbevægelsen har en pragmatisk tilgang. (Der ses på, hvad der virker – markedsanalyser, strategier og visioner). Bibelen viser at det er troskab mod Ordet der er hovedsagen. (Gud lægger mere vægt på lydighed end på gerninger.)

Kirkevækstbevægelsen vil hellere tale om livet her på jorden end om det evige liv. Mens sande kristne vil høre om Jesu genkomst og det evige liv.

Et punkt som jeg så som meget alvorligt, og som jeg har set konsekvenserne af så mange steder var følgende: Kirkevækstbevægelsen har medført at man har mistet ærefrygten for Gud. Man vil hellere tale om at Gud er til for vores skyld. Men bibelen viser at vi skal frygte Gud, og bøje os ind under det, som Han sender på vor vej.

Se resten af skitsen på dette link: Kirkevæksttanker og De gamle stier