Leonard Ravenhill der i dag er hjemme hos Herren, er ofte værd at høre på. Har været et forbillede for både David Wilkerson, Keith Green og Paul Washer og mange andre. Han taler i denne prædiken om hvorvidt vi overhovedet ønsker omvendelse, eller bare vil fortsætte med at leve vore liv, som om det ikke koster noget at følge Jesus. Ravenhill rammer plet, det er forkyndelse som koster at høre på, for selvom jeg kan tale om nok så meget omvendelse, så er Ravenhill så skarp at jeg kan mærke mit eget kød stritte imod. Men det anser jeg for at være et godt tegn, på en god forkyndelse.
Ravenhills forkyndelse er ret anderledes fra de fleste andres. For bare to sætninger fra denne mand, synes jeg nogle gange kan svare til en hel prædiken fra andre forkyndere. Også gode forkyndere vel at mærke. Derfor er der som regel rigtig meget at hente i Ravenhills prædikener. Så hvis du har brug for at trykke på pauseknappen indimellem, for at tænke nærmere over hans budskab, så gør endelig det. Ravenhill kan sagtens tåle at blive hørt i bidder. For de er ret så fyldige.
Gentagne gange op igennem historien har vi oplevet at nogle kristne har påstået af have fundet “de vises sten”. Spørgsmålene som de gerne vil give svar på er bl.a: hvordan kan vi få en bedre kirke, hvordan kan kirken blive større, hvordan kan vi blive mere accepteret af verden osv. Og der har været mange bud på “de vises sten”. Her er et par stykker.
For nogle få år siden var der en pastor havde læst om en mand i bibelen der hed Jabe og han bad en bestemt bøn og fik succes. Den pastor skrev en bog (efterfulgt af flere) om hvordan Jabes bøn kunne hjælpe os og give os succes. Det blev nærmest en universalløsning på alt.
Men forfatteren af Jabes bøn bøgerne var ikke en enlig stemme. Der har været masser af bud før ham, og der har været mange bud efter ham, og de vil fortsat komme. Jeg husker at man i 80erne havde en bogserie der hed “Sig altid tak”. De var så populære at de blev nummereret. Ifølge dem var løsningen på alle vores problemer bare at sige tak. Og så var der det ene vidnesbyrd efter det andet, som viste at bare vi sagde tak, så skulle det nok gå godt.
I dag har vi glemt disse bøger, og om nogle år har vi også glemt “Jabes Bøn” bøgerne. Noget af det de havde at sige, kan her og der være fint nok, men man fandt ud af at det at sige tak, ikke var en universalløsning.
Vi prøver et nyt koncept
Men jeg kunne nævne mange forsøg på at finde “de vises sten”. Men det vil nok ikke hjælpe meget, for det ser ikke ud til at vi har lært noget af de forsøg. Vi har kun fortsat vores søgen efter et nyt koncept. I dag håber vi at vi har fundet “de vises sten” ved at benytte os af Rick Warrens målrettede livs koncepter. Og hvis det ikke virker, så tager vi bare Bill Hybels minimalteologiske Willow creek koncept. Og dem som er blevet træt af konceptkirkerne hopper så på et nyt koncept der er klædt ud som om det ikke er et koncept. Som eksempelvis The emergent church, som er konceptualiseret af bl.a. Rob Bell og Brian McLaren.
Hvad skal vi gøre?
Og så er der alle de løsninger som folk sidder og tænker på derhjemme, og som de siger “det her er løsningen på kirken”. Det er de sædvanlige løsninger som vær god ved hinanden, eller hav altid nadver, eller husk at bede for landet, eller tag jer af de svage, eller bruger mængder af tid på at bede for syge. Og isoleret set er der jo ikke noget galt i disse. Men ingen af dem er universalløsninger. Der findes kun en løsning for kirken. Det er at prædike Guds fulde ord. Intet mindre end det. Det andet burde følge med, og skal ikke negligeres. Men hvis kirken ikke prædiker Guds ord, hvem skal så gøre det?
Der er brug for kirker i Danmark hvor Guds ord bliver forkyndt! Det er det reelle behov. Vi løser ingenting ved at lave nye konceptkirker hvor alting skal gøres nyt eller smart eller bare være på en bestemt måde som en eller anden amerikansk pastor har udtænkt. Vi har brug for at pastorerne omvender sig og begynder at prædike Guds ord ordentligt, og holder op med at prædike deres egne eller andres tanker. Det er den løsning som Gud har givet os.
“Prædik ordet, stå frem i tide og utide, overbevis, irettesæt, forman, tålmodigt og med stadig undervisning! For der vil komme en tid, da folk ikke vil finde sig i den sunde lære, men skaffe sig lærere i massevis efter deres eget hoved, fordi det kildrer deres ører. De vil vende det døve øre til sandheden og slå sig på myter.” Anden Timotheus 4.2-4
I går onsdag blev David Wilkerson dræbt i en trafikulykke, 79 år gammel. Wilkerson var særlig kendt i halvfjerdserne og firserne, for sit arbejde med evangeliet. Og særligt for hans bog om hans arbejde “Korset og springkniven” som også blev filmatiseret. Men han var også kendt for sin klare forkyndelse, som han faktisk ofte fik hug for.
Man kan godt finde nogen sider af Wilkersons arbejde som nogen gange blev lidt for karismatisk, og til tider tvivlsom. Men der er særlig en ting som kendetegnede Wilkerson igennem hele sit arbejde. Det var et klart fokus på Jesus, og hvad Han havde gjort på korset, og en forkyndelse der udtrykte en stor kærlighed til Jesus. Den kærlighed til Jesus som drev ham i hans forkyndelse, var også medvirkende til at invitationerne af Wilkerson blev færre og færre. Hans forkyndelse var ikke i overenstemmelse med det der var populært. Særligt ikke de sidste 20 år. Det afholdt dog ikke Wilkerson fra at fortsætte med den forkyndelse. Det var vigtigere for ham at prædike evangeliet, end at prædike nogen budskaber som lukkede døre op for ham. Budskabet var vigtigere, end hans popularitet. Og det er bestemt noget som mange forkyndere kunne lære noget af.
Jeg vil gerne vise et lille klip fra en af hans prædikener, så du kan høre hvad det var han prædikede om, og hvor langt væk det er fra den moderne kirke. Engang var Wilkerson populær, pga hans forkyndelse, bagefter blev han upopulær pga den samme forkyndelse. Vurder du om det er kirken der er blevet klogere eller Wilkerson der havde den rette forkyndelse.
Korsets forkyndelse er en dårskab for dem der fortabes. Men det er en forkyndelse som kun gælder for et bestemt kors, og også en forkyndelse som må have en ret forståelse af det kors. Det skal jeg prædike om på søndag. En rigtig påskeprædiken.
Her vil jeg bl.a. tale om hvilket kors vi prædiker. Er det et kors der blot viser kærlighed, eller et kors der blot giver helbredelse, enten i form af fysisk eller åndelig helbredelse? Eller er det et kors som blot skulle fungere som symbol for et eller andet? Hvis det er den slags kors vi maler for andre, så er det et reduceret kors, og dermed ikke et kors der har nogen frelseskraft. Hvis vi prædiker korset, så er vi nødt til at prædike det bibelske kors, og ikke et andet kors.
Der var jo tusindvis af andre mennesker der blev korsfæstet under romerriget, men kun et eneste af de kors er brugbart i dag. Slaveoprøreren Spartacus blev korsfæstet med tusindvis af hans efterfølgere af romerne. Men ingen af de kors er der nogen kraft i, i dag. På begge sider af Jesus blev to forbrydere korsfæstet, men ingen af dem er der nogen kraft i, i dag. Men den der hang på det ene af de to kors, kastede sig ind under kraften af Jesu kors. Det sande og rigtige kors.
For det var på det kors, at Jesus bar vores synd. Den synd som vi har begået og som Gud vil straffe fordi Han er retfærdig. Der tog Jesus den dom som vi skulle have, for at dem som ville tage imod Ham, og tro på Hans fuldendte værk på korset, og Hans ord og gerninger, kunne undslippe evigheden i Helvede. For dem vil der ikke længere være nogen dom, for de har fået en andens retfærdighed. Jesu retfærdighed. Det er det kors vi skal prædike og male for øjnene af andre. Ikke et kors som undlader at vise, at det her var årsagen til at Jesus skulle lide døden på et kors. For det er ikke et kors som indeholder synd, dom og retfærdighed, men et kors som ikke har nogen frelseskraft i sig.
Programmet for Tilbage til bibelens sommerlejr er nu blevet fastlagt.
Program for sommerkonference 26. – 29. juli, 2011
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Kl.8.00
Morgenmad
Morgenmad
Morgenmad
Kl. 9.30
Bedemøde
Bedemøde
Bedemøde
Kl. 10.00
Baucham
Baucham
Baucham
Kl.12.00
Frokost
Frokost
Frokost
Kl.14.00
Baucham
Baucham
Baucham
Kl. 15.00
Kaffe
Kaffe
Kaffe
Kl. 16.00
Ankomst
René Vester
Henrik Mortensen
Kl. 18.00
Aftensmad
Aftensmad
Aftensmad
Kl.19.30
Baucham
Baucham
Baucham
Kl. 21.00
Aftenskaffe
Aftenskaffe
Aftenskaffe
Kl. 21.30
Tabletalk (Q&A)
Tabletalk (Q&A)
Tabletalk (Q&A)
Kl. 23.00
Ro i lejren
Ro i lejren
Ro i lejren
Møderne
Voddie Baucham vil gennemgå efeserbrevet for os, og her særlig se på kirke, familie og den kristnes liv. Henrik Mortensen vil torsdag eftermiddag tale om betydningen af familiebibelandagt, og hvordan det kan praktiseres. René Vester vil onsdag eftermiddag tale om hvordan evangeliet er tydeligt i det gamle testamente og at det er tydeligt at det er den samme Gud i både nye og gamle testamente. En Gud der er kærlig og nådig, men også retfærdig og Hellig.
Børn
Vi har sørget for at der er gode muligheder for børnene, således at der er bibelundervisning og aktiviteter om formiddagen for dem, og fysiske aktiviteter om eftermiddagen frem til 15.30. Vi har undladt at sørge for børneaktiviteter til hele dagen, da vi godt vil have at det er en familielejr, og at man også er sammen som familie, og ikke adskilt det meste af dagen.
Pris
Priserne for lejren er de samme som sidste år.
Voksne: 700 kr.
Børn 0-6 år: 150 kr.
Børn 7-14 år: 300 kr.
Unge 15-20 år
og studerende: 400 kr.
Prisen omfatter mad og overnatning. Det foregår på den meget smukke efterskole Hedemølle i Bjerringbro. Hvor vi bor på elevværelserne som har smuk udsigt over den flotte beliggenhed.
Tilmeldingsinformationer:
Tilmeldingsfrist: 12. juli 2010
Til: Henrik Mortensen
E-mail: henrik@tilbagetilbibelen.dk
Telefonnummer 86680345
Oplys navn og alder ved tilmelding.
Kontakt Henrik Mortensen for tilmelding og betalingsinfo.
Anfør venligst navn og alder.
Det er officielt nu at pinsevækkelsen har inviteret en mand der optræder hos falske profeter og profetinder, og som selv er gift med en falsk profetinde. Det er John Arnott som var en del af den såkaldte Toronto-vækkelse som mange karismatikere talte om i halvfemserne. I dag er det rimeligt anerkendt de fleste steder, at Toronto-vækkelsen ikke var fra Gud, men fra en hel anden kanal. Ikke desto mindre fører John Arnott sig stadig frem som en som er ledt af Gud, og som Gud bruger til åndsudgydelser. Den mand har pinsevækkelsen inviteret til deres Sommercamp som hovedtaler.
Jeg har som forhenværende pinseven ærgret mig over, at se den udvikling der er sket i pinsevækkelsen de sidste 22 år. Engang var man parat til at kalde en spade for en spade, og en skovl for en skovl. I dag vælger man at kalde falske profeter for Guds mænd. Jeg har før talt om åndelige forfald som er sket i flere karismatiske kredse (se links neders), og alligevel må jeg erkende at jeg undrer mig over, at pinsevækkelsens ledere har så stor frækhed at invitere en mand som er i akkurat samme kategori som Bob Jones, Rick Joyner, Todd Bentley og Peter Wagner. Folk som har mere tilfælles med det der udsprang af William Branham, end fra bibelfunderede karismatikere.
Jeg vil ikke skrive så meget om John Arnott denne gang, men vise en video af en som har været inde i dette arbejde, og været en af dem der var ledt vild i denne mystiske bevægelse. Det er Andrew Strohm, som i denne video viser hvad det egentlig er der sker i disse kredse og hvordan det er i direkte modstrid med Guds ord. Jeg synes den alene giver spørgsmål til eftertanke som rigtig mange pinseledere har brug for at tænke over!
At jeg påstod at John Arnott er gift med en falsk profetinde, er selvfølgelig lidt voldsomt at skrive. Men jeg har hørt hende profetere, og det er ikke fra Gud det hun profeterer. Man kan se et eksempel på det i denne video hvor hun ses sammen med Todd Bentley og hendes mand. Hele videoen er rystende at se, taget i betragtning at de to er inviteret til Mariager her til sommer. Hvor er de ledere i pinsevækkelsen som tydeligt kan se at dette ikke er i orden, og offentligt vil gå imod dette, og samtidig vil sige til deres kirkemedlemmer at de ikke kan anbefale folk at tage på sommercamp der? Vi er mange der ønsker at høre jeres røst!
I går skrev jeg et indlæg hvor jeg med udgangspunkt i nogle fakta om Johannes Møllehave, viste at det en kirke der anser sig selv for at være evangelisk, ikke kan invitere Møllehave som taler. Det har jeg fået en del reaktioner på, særlig i debatter på facebook og som personlige beskeder. Det der undrer mig ved rigtig mange af de reaktioner jeg har fået, er at nogle folk mener jeg har talt grimt om Møllehave, at jeg sparker til en mand der ligger ned, at jeg ikke viser respekt for manden osv. Det har folk ret til at mene. Derfor har jeg efterfølgende genlæst indlægget, og vurderet om jeg har skrevet noget forkert. Det har jeg før gjort, og det vil jeg komme til at gøre igen. Og hvis jeg er parat til at kritisere andre, skal jeg også være parat til at modtage kritik.
Men
Min konklusion er dog den samme som før. Artiklen handler ikke decideret om Møllehave. Møllehave er blot taget frem som et symptomatisk eksempel på en kirke der ikke kan se forskel på bibelske forkyndere og vranglærere. Det var mit eneste formål. At Møllehave kommer til at fremstå som det han er (nemlig en synder som ikke har omvendt sig fra sig selv, og ikke er en genfødt kristen) ser jeg ikke noget problem i. Manden er en offentlig kendt person, og jeg har ikke skrevet noget om ham, som ikke er offentlig kendt i forvejen. Det er jo altsammen noget han selv har stået frem og sagt. Så intet af det kan påståes at være sladder, da det er fra mandens egen mund jeg har det. Jeg har blot sammenlignet det med hvad bibelen siger, og der er der stor modstrid. Så enten har Møllehave ret og bibelen uret, eller også har Møllehave uret og bibelen ret. Jeg tror på den sidste mulighed.
Hvad er meningen?
Det som jeg påpeger er at kirker der kan finde på at invitere folk som ham, bevæger sig udenfor Guds vilje. Det er altså ikke kun Møllehave der er tale om, men folk der er ligeså langt ude som Møllehave. Og kirker der inviterer den slags, kan ikke siges at være evangeliske!
Dertil skrev jeg også at der mangler en offentlig kritisk røst fra de præster og ledere som er i de kirkesamfund, hvor man inviterer den slags folk. Lad mig gentage hvad jeg skrev i går, for lige at slå fast hvad det var jeg mente var problemet her:
“Det vi ikke taler om Hvor ville jeg ønske at de kirkeretninger som har frækheden til at invitere folk som Møllehave og det de står for, kunne åbne op for at debattere problemerne ved at indbyde sådanne folk. Men hvor ville jeg også ønske at der var nogen (særlig ledere) der turde gå offentligt imod disse invitationer af folk der prædiker et andet evangelium. Lad mig give nogle eksempler. Møllehave var gæstetaler på missionsforbundets landsstævne 2008. Han skule være det hos baptisterne i 2009, men aflyste pga hjerteproblemer. Han blev afløst af Lone Hertz, kvinden som for nogle år siden udgav en dansk oversættelse af det gnostiske evangelium Thomas-evangeliet. Det var ikke med til at gøre det bedre! Og hvad så i år? Ja, det seneste jeg har hørt er at pinsevækkelsen har inviteret John Arnott som var en af lederne ved den skøre Toronto-vækkelse i halvfemserne. Noget som mange karismatikere i dag har taget afstand fra.
Men hvem tør tale imod ledere som ikke kan se forskel på hvem der er sendt af Gud, og hvem der ikke er? Hvor er de præster og ledere som tør stå fast på Guds ord, og gå imod den ugudelighed som har spredt sig i vore kirker? Hvor er de præster og ledere som hellere viil stå ansvarlig overfor Gud, end overfor mennesker? Jeg og mange almindelige folk i kirkerne efterlyser jeres røst. Vi kan nemlig ikke høre jer.”
En undren
Til jer der mener at jeg har skrevet grimt om Møllehave. Jeg skrev ikke noget der var forkert om ham. Men jeg har ondt af manden, og mener at han skal have evangeliet, istedetfor at blive sat til at stå på en prædikestol. Men en ting der undrer mig over flere af jeres henvendelser er følgende: Hvorfor har I så meget brug for at forsvare en mand som siger han er kristen, men ikke lever som en kristen, og heller ikke taler som en kristen? Hvad er det lige der gør at man vil stå op for en mand som har langt mere til fælles med saddukæerne, og nikolaitterne? Saddukæerne var liberalteologerne under Jesu tid, og Nikolaitterne var en gruppe af påståede kristne som mente de kunne leve i synd, og være kristne alligevel. Både saddukæerne blev skældt ud af Jesus, og Nikolaitternes sagde Jesus ikke skulle have plads i kirken (se Johannes åbenbaringen kapitel 2). Så at kristne kan forsvare Møllehave, er over min forstand. Hvorfor vil I ikke stå op for evangeliet istedetfor at forsvare en mand der har været med til at ødelægge kirken, med hans fortaleri for seksuel umoral, og universalisme foruden en masse andet ubibelsk?
P.t er der en vis hype over Rob Bells nye bog (Love wins) som blot er universalisme pakket ind semifilosofisk retorik. Det er en ganske udemærket ting at få talt om, for det gør det nemmere at finde ud af hvem man kan arbejde sammen med. Hvis man er en genfødt kristen kan man ikke have et kirkeligt arbejde med folk der er fortalere for Rob Bell og dermed også hans vranglære.
Men mens vi kigger over atlanten, glemmer vi nemt de lokale vranglærere som allerede har infiltreret og inficeret mange kirker. Her står særlig en person tydeligt frem. Præsten Johannes Møllehave. I dag kan man se i flere aviser, og på nettet at manden i går blev anholdt pga en druktur hvor han ikke kunne styre sin brandert. Deraf anholdelsen i håndjern m.v. (se her: http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-38782608:m%C3%B8llehave-anholdt-p%C3%A5-dangleterre.html ).
Nogen kunne tro at dette kunne betyde at Møllehaves popularitet ville dale noget. Personlig tror jeg ikke det vil have den store betydning. For Møllehave er efterhånden bleven en hellig ko i kirkelige kredse. Du taler ham ikke imod, og du må ikke sætte tvivl om han er en kristen. Et af argumenterne for at han er i orden, er at hans forkyndelse/bøger er evangeliske. Det kan man eksemepelvis læse er et argument hos Svend Løbner Madsen, medredaktøren for Udfordringen og direktøren for kirkeligt medieakademi. Det gjorde han opmærksom på for tre år siden. (Se her: http://www.udfordringen.dk/art.php?ID=12357 ). Men det er også noget han mener i dag, kan man se på Svend Løbners blog (se her: http://medieakademi.eftertanke.dk/2011/02/25/m%c3%b8llehaves-filosofiske-krummer/). Det mener han selvom Møllehave stadig bekender sig som både universalist, og stadig ikke kan se at hans udenomsægteskabelige eskapader er brud på Guds lov.
At Møllehave idag offentligt erkender at årsagen til hans utroskab skyldes at han er masochist (står i hans sidste bog), og at han drikker sig så fuld at han ikke kan styre sig selv, er kun med til at tydeliggøre Møllehave ikke er en kristen og ikke skal have benene indenfor nogle evangeliske kirker.
Det vi ikke taler om
Hvor ville jeg ønske at de kirkeretninger som har frækheden til at invitere folk som Møllehave og det de står for, kunne åbne op for at debattere problemerne ved at indbyde sådanne folk. Men hvor ville jeg også ønske at der var nogen (særlig ledere) der turde gå offentligt imod disse invitationer af folk der prædiker et andet evangelium.
Lad mig give nogle eksempler. Møllehave var gæstetaler på missionsforbundets landsstævne 2008. Han skule være det hos baptisterne i 2009, men aflyste pga hjerteproblemer. Han blev afløst af Lone Hertz, kvinden som for nogle år siden udgav en dansk oversættelse af det gnostiske evangelium Thomas-evangeliet. Det var ikke med til at gøre det bedre! Og hvad så i år? Ja, det seneste jeg har hørt er at pinsevækkelsen har inviteret John Arnott som var en af lederne ved den skøre Toronto-vækkelse i halvfemserne. Noget som mange karismatikere i dag har taget afstand fra.
Men hvem tør tale imod ledere som ikke kan se forskel på hvem der er sendt af Gud, og hvem der ikke er? Hvor er de præster og ledere som tør stå fast på Guds ord, og gå imod den ugudelighed som har spredt sig i vore kirker? Hvor er de præster og ledere som hellere viil stå ansvarlig overfor Gud, end overfor mennesker? Jeg og mange almindelige folk i kirkerne efterlyser jeres røst. Vi kan nemlig ikke høre jer.
I sidste uge viste jeg en video, hvor jeg gjorde opmærksom på at Frikirkenet mangler at fokusere på evangeliet. De formår at fokusere på al mulig andet der er kirkeligt, plus en masse andet som slet ikke hører hjemme i kirken. Det jeg efterlyste i videoen (se den nedenunder her) var en klar fokus på evangeliet om Jesus Kristus. Men så udkom det sidste nummer af Domino, og det lyste faktisk op. For der var hele to gode artikler i, denne gang. Den ene var en forklaring af påskens budskab af Præst i Missionsforbundet Gunni Bjørsted, og den anden en anmeldelse af en bog af Dietrich Bohnhoeffer, som også var skrevet af Gunni Bjørsted. Begge artikler var godt skrevet og gode at læse. Den om påsken var der både fokus på Guds retfærdighed, vrede, nåde og kærlighed. At se alle fire præsenteret i samme artikel og som sammenhængende var godt at se!
Så den artikel vil jeg glæde mig over. Artiklen om påsken kan læses på side 20 i aprilnummeret 2011. Så det var fint at se at det faktisk kan lade sig gøre at få artikler med i Domino som har en sund fokus på Jesus. Men når det så er sagt, så må jeg også påpege at dette nummer var en mærkelig blanding af både gode artikler, og artikler som var helt forfærdelige og så nogle som var meget rodede. Lad mig give et par eksempeler.
New age filosofi i fåreklæder
På side 14 var der en artikel om en kvinde der har været buddhist. Hun har brugt buddhistiske metoder, til at komme i kontakt med den spirituelle verden, men p.g.a. at man i buddhismen anså folk for at have forskellig værdi, og fordi hun kunne se at i kristendommen er alle lige meget værd, så vendte hun sig til kristendommen i stedet. Eller mere korrekt, hun blev romersk katolsk (hvilket nok var et ret dårligt sted at vælge at være kristen, med al deres skærsildshalløj, og Pavens ord er ligeså sande som bibelen, og du kan ikke blive frelst ved tro alene). Men det var ikke det jeg blev mest oprørt over. Nej, det mest ufattelige ved denne artikel, var at damen sagde at hun stadig benyttede sig af de samme metoder til at nå ind til eller op til gud. Det var ved hjælp af de samme teknikker som hun havde lært i buddhismen, at hun nu dyrkede den kristne gud på (ifølge hende). Så hele artiklen viste sig slet ikke at handle om at en buddhist var blevet frelst fra mørke ind i lys, som den ellers gav skin af at vise. Nej, den handlede om at vi kan søge gud på måder som har hedensk afstamning. Kristen mystik, pakket ind så det så fint ud. Selvom Gud både i gamle som nye testamente har vist at den slags er en vederstyggelighed for Ham.
Rob Bell, igen igen
Så var der endnu en ubrugelig artikel hvor en eller anden præst får lov til at sige noget smart om sig selv. En af de der “Hvad spiser du til morgenmad” interviews. Jeg kan sikkert godt finde noget fornuftigt i den artikel, men da jeg så at svaret på den sidste bog han havde læst var “Sex Gud” af Rob Bell, og at han roste den, tænkte jeg følgende. Den mand burde slet ikke være præst, når han kan læse en bog af en der helt uden tvivl er en vranglærer, og så rose den som om den er god. Og hvis man vil se en god artikel om Rob Bell kan man se en nyere en af slagsen på David Jakobsens hjemmeside her: Apologetik om Rob Bell.
Hvorfor så dette indlæg?
Nu har jeg igennem et stykke tid påpeget at Frikirkenet har nogle store problemer. Men at det største problem er en manglende fokus på evangeliet om Jesus Kristus. Når de så endelig peger på Jesus, så vil jeg også glæde mig over det. Men jerg vil også godt gøre opmærksom på, at der er stadig brug for at gøre godt og grundigt hovedrent hos Frikirkenet. Og nej, det handler ikke om at man skal være enig i alle bitte små ting. Det ville være en misforståelse, men der hvor der er decideret vranglære indenfor dørene, skal der renses ud. Som eksempelvis, New age filosofi, åbenhed for vranglærere som Rob Bell, Rick Warren, og al mulig vrøvl fra trosbevægelsen bare for at nævne nogen. Det kan godt lade sig gøre, men hvis det skal lade sig gøre, er jeg sikker på at det betyder at Frikirkenet må vinke pænt farvel til flere af de kirker som er medlem pt. For det at lukke af for den slags og sørge for klar fokus på evangeliet istedetfor, vil automatisk betyde at nogen frikirker ikke længere kan være med. Men spørgsmålet er hvor langt er Frikirkenet parat til at gå, for at få evangeliet ud om Jesus Kristus, og stoppe med at pege på forkert lære. Men også om det ikke er vigtigere at have de frikirker med, som vil have en klar fokus på evangeliet, og gøre det uden vranglære, om ikke de frikirker er de vigtigste at have med?
Tredie del af serien om de syv kirker i Johannes åbenbaringen kan høres her. Jeg blev ikke helt færdig med at gennemgå Smyrnakirken sidste gang, en kirke som Jesus kun havde ros til. Så den fik jeg afsluttet her. Det som stod klart for mig da jeg skulle forberede denne prædiken, var hvordan denne kirkes tro og liv var så markant forskellig fra meget af det man kan kalde moderne kristendom.
Desværre har moderne kristendom inficeret så mange kristne at man slet ikke lægger mærke til hvilke dele der er i direkte modstrid med sand kristendom. Men hør selv og vurder om du er påvirket af dette, eller har været.
Men der var også et andet punkt som blev relevant at tale om her, og det var hvad dit og mit ansvar som kristen i en rig del af verden gik ud på. Det syntes jeg var ret svært at tale om, fordi det faktisk er noget jeg i længere tid har overset, og ikke fokuseret så meget på. Men nu er jeg forpligtet til at gøre noget ved det!
Du kan høre første del her: De syv menigheder første del
Den omhandler hvorfor Efesos menigheden havde forladt sin første kærlighed, og hvorfor bedømmelse er en vigtig del af kirkens arbejde.
Anden del kan du høre her: De syv menigheder anden del
Der udlægger jeg hvordan det kan lade sig gøre at være en menighed som Jesus ikke kritiserer, men kun har ros til.
Den tredie udgave kan du høre her nedenunder. Det er en lettere forkølet udgave af mig der prædiker denne gang, men jeg synes optagelsen blev god nok alligevel.
