Category: Kirke

Categories
Bibelen Kirke Livet som kristen Omvendelse videoer

William Tyndale: Manden der var Europas mest eftersøgte mand

Engang var bibelen lukket land for normale mennesker. Det var kun de færreste der fik lov at læse i den, for man mente ikke at det var godt for folk selv at kunne læse i den. På den måde indespærrede den romersk katolske kirke Guds velsignede ord i århundreder. Men ikke alle mente det var en god idé. En af dem var teologen William Tyndale som i smug oversatte bibelen til engelsk og fik den trykt ulovligt.

Han var en overgang den mest eftersøgte mand i Europa. Kirken mente han havde begået helligbrøde. Ikke kun fordi han havde oversat bibelen, men fordi han troede på frelse ved tro alene og ikke ved gerninger. Noget som den romerske kirke den dag i dag stadig ikke godkender. Den siger stadig at det er tro og gerninger der frelser, hvilket er farlig vranglære.

Her er filmatiseringen om Tyndales liv. En mand som tydeligt er drevet af Gud, og ikke af berømmelse, penge og andet kødeligt begær. Dette er den sande historie om en Guds mand der gik hele vejen. Han endte også på bålet fordi han havde gjort Guds ord tilgængeligt for folket. Man mente også at han skabte splittelse i kirken, hvilket man ikke brød sig om. At sandheden blev holdt indespærret, var den pris man mente var nødvendigt for at bevare kirkens indflydelse blandt folket. I dag holder mange kirker også sandheden indespærret ved at prædike et andet budskab end bibelens, men forsømmer at prædike korsets evangelium om omvendelse til Jesus Kristus. Men se denne sande historie om en mand som stadig har et stærkt relevant budskab til kirken af i dag. Et budskab om at prædike det fulde evangelium.

Til eventuelle folk der tænker på at prædike open-air er der i første del af videoen en scene hvor han prædiker under åben himmel, og det er fantastisk at høre hvor skarpt han prædiker for folket (og kirken) der. Men også chokerende at se kirkens reaktion på den forkyndelse.

Categories
Bibelen Hvem er Gud? Kirke Overfladisk kristendom

Hvrfor skulle man tage kristne seriøst når……

Hvorfor skulle folk i verden tage de kristne seriøst, når de kristne ikke engang kan tage Gud seriøst? Mange gudstjenester er efterhånden blevet så udvandede i deres forkyndelse at det mere handler om mig mig mig, end det handler om Jesus. Det kan godt være vi engang imellem siger Jesus og Gud, men hvis man analyserer det der bliver sagt så, er det ikke mange steder at det handler om en hellig retfærdig Gud. Det er istedet en “all-loving god” der minder mere om en hippie fra 68, end den Gud som bibelen beskriver.

Det er bedrøveligt når kirker begynder at ændre vores møder på en måde, så det ikke længere er evangeliet der er i centrum. Nogle kirker inviterer tryllekunstnere til at afholde gudstjenesten, andre inviterer stress-eksperter til at komme og holde foredrag om hvordan man kan komme af med ens stress, og nogle laver serier om hvordan man kan få et bedre liv. Ja, vi kan tilmed finde kirker der kalder sig evangeliske som inviterer New Age folk ind. Men som regel med den dårlige undskyldning “vi vil ikke splittes over de små uenigheder”, som om New Age har noget som helst med kristendom at gøre.
Med andre ord, man prædiker tomhed. Evangeliet handler om at hvis vi ikke vil omvende os fra vores synder og give vores liv til Jesus Kristus, så går vi fortabt i Helvede for al evighed. Og det er lang tid vil jeg lige sige. Men det synes man åbenbart ikke er så vigtigt i kirkerne. Det er som om man tager mere udgangspunkt i folks meninger, end i det Gud har sagt i sit ord. For vi tager jo fat på det som har kødelige interesser for folk, og begrunder det med “at folk lever jo her og nu. Så det er jo den tid de lever i nu, vi skal tage udgangspunkt i”. Mit svar til det ville være: Ja, men det er da i orden, så tag udgangspunkt i de synder folk begår i vores tid, og forklar dem evighedsbetydningen af dette. Men lad dog være med at forsøge at sælge evangeliet ved at sælge frisk kristendom som om det var et nyt livsstilsmagasin. Ellers må de der gør det, finde et andet job istedet inde ved Femina eller I Form bladene.

Mit spørgsmål til sidst er; dem der ikke med deres gerninger kan vise at de tager Gud seriøst, mon Gud vil tage deres tro på Ham seriøst på dommens dag?

Categories
Falsk Lære Kirke

Tonny Jacobsen forholder sig ikke til virkeligheden

På kristeligt dagblads hjemmeside kan man pt se en reaktion fra formanden for danske pinsepræsters formand Tonny Jacobsen. Det drejer sig om en fødselsdagshilsen fra Indre Missions generalsekretær som også havde en vigtig kritik. Kritikken gik på at i al det gode som pinsekirkerne gjorde, ville han gerne have set at pinsevækkelsen i Danmark havde taget et internt opgør med herlighedsteologien. Det synes jeg var godt set af generalsekretæren, for det er lige præcis det område som har været allermest ødelæggende for pinsekirkerne i Danmark. Man er blevet godt og grundigt inficeret af herlighedsteologien og mange i pinsekirkerne har meget svært ved at se forskel på sand kristendom, og vranglære.

Desværre er det ikke en kritik som Tonny Jacobsen kunne tage alvorligt. Hans svar til ovenstående var: “Thomas Bjerg Mikkelsen udtrykker i sin lykønskning en bekymring over Pinsekirkens manglende interne opgør med herlighedsteologien. ”

og fortsætter:

“hvis han tænker på de danske pinsekirker, mener jeg nu ikke, han behøver at være så bekymret. Der er givetvis personer og ledere i vores historie, som har forkyndt Bibelens ord om velstand og helbredelse på en ubalanceret måde. Men vi lærer ikke, at man er garanteret materiel velstand og kan slippe for alle livets genvordigheder, hvis bare man tror nok. Det er dårlig teologi og svarer ikke til virkeligheden. I teologiske termer skal vi både favne korset og opstandelsen – og acceptere at leve i spændingen mellem de to. ”

Tonnys kommentar er i bedste fald bekymrende. For istedet for at forholde sig til at det faktisk er et problem at herlighedsteologien har fundet så god en platform i mange pinsekirker, så vælger han at afvise det som om det ikke er særlig meget man ser. Men hvordan kan det så være at man i langt de fleste pinsekirker hvor det er muligt at købe bøger (det kan man de fleste steder), at der kan man næsten altid finde bøger af Joyce Meyer, Joel Osteen og ja selv Benny Hinn. Foruden musik der kommer fra trosmenigheder, som Hillsong. For Hillsong er både i deres forkyndelse og trosbekendelse rendyrket herlighedsteologi, bare med god musik til. Desuden arbejder Hillsong også sammen med folk som Joyce Meyer, Joel Osteen og selv en fuldstændig ekstremist som T. D. Jakes. Det er de samme bøger som man kan finde i stort tal i bogteltet hos pinsevækkelsens sommerstævne.

Herlighedsteologiens lære kan altså købes i langt de fleste pinsekirker. Som om det ikke er galt nok er der mange pinsekirker som inviterer folk som Ulf Ekman, Jens Garnfeldt og David Hansen med flere. Hvorfor vil Tonny Jacobsen ikke forholde sig til det? Når han faktisk lidt underforstået skriver at han ikke bryder sig om trosbevægelsen.

To hatte
Måske er det fordi Tonny Jacobsen også er formand for Frikirkenet, som er en underlig blanding af pinsekirker, apostolske kirker, baptistkirker m.fl. samt adskillige herlighedsteologiske menigheder. Som KBC og AMC under henholdvis Jens Garnfeldt og David Hansen. Disse frikirker som prædiker et andet evangelium end det bibelske, arbejder pinsekirkerne altså sammen med. Disse menigheder er folk så påvirket af langt ind i pinsevækkelsen, at Tonny Jacobsen muligvis er tilpas klar over, at hvis pinsevækkelsen virkelig tog det opgør som generalsekretæren for Indre Mission ville ønske, så ville det betyde markante beskæringer i kirkerne. Sandsynligvis også fyringer af ansatte, da det ville medføre lavere budgetter. Både for kirkerne, men også for dem der arbejder for Frikirkenet.

For det ville betyde at vi fik et langt større indhug, end det man havde i starten af halvfemserne, da man tog et opgør med trosbevægelsen. Tonny Jacobsen er muligvis ikke sikker på at man har råd til det, når Pinsevækkelsen i Danmark har stået i stampe igennem mange år nu. Man er stadig kun på ca 5000 medlemmer, og det har man været i mindst 20 år. En tid hvor man også har haft en udvikling som har medført at man ikke tager synd alvorligt, tager ikke kirketugt alvorligt, men så sandelig heller ikke vranglære alvorligt. Det gjorde man engang.
Hvor er det trist at pinsepræsternes formand, ikke kan forholde sig til virkeligheden og istedet for at arbejde på at bevare et synkende skib, så få repareret skibet, og samtidig få fjernet dem der sænker skibet, med deres ødelæggende lære.

Er der nogen mandfolk tilstede?
Hvor er pinsevækkelsens sande mandfolk som tør stå op, og sige tingene som de er, og vise at de ting kan man læse i bibelen, og ikke være bange for at miste popularitet. Der er brug for mænd som tør gå imod folk som siger god for at invitere New age folk som Steen Hildebrandt til kirkelige lederkonferencer (se her: https://sand.omvendelse.dk/frikirkenet-inviterer-new-age-filosof-som-hovedtaler-3080.htm)

Og invitere herlighedsteologer som Carl Gustav Severin til pinsekirkernes lederkonferencer (se her: http://www.frikirkeleder.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=87:tak-for-en-god-konference-2011&catid=1:latest-news)

Gid dog at den kære Tonny Jacobsen ville se virkeligheden i øjnene, og turde gøre noget ved det. For det pinsekirkerne har lige nu er en der åbenbart er mere inspireret af Nizhals tre berømte aber (ikke set noget, ikke hørt noget, ikke sagt noget) end han er ledt af Guds Ånd og Guds ord!

 

Du kan læse Tonny Jacobsens fulde kommentar her: http://www.kristendom.dk/artikel/435138:Synspunkt—Pinsekirken-praediker-ikke-herlighedsteologi og Indre Missions generalsekretærs fødselsdagshilsen her: http://www.kristendom.dk/artikel/434671:Synspunkt—Pinsekirken-tager-Kristi-efterfoelgelse-alvorligt

Categories
Endetiden Kirke Overfladisk kristendom Synd

Når kirkens grænse for synd, er forskellig fra Guds

I dag er der meget snak i flere kredse om folkekirkens fremtid, nu hvor det ser ud til at vi har fået en kirkeminister, der vil give homoseksuelle par lov til at blive gift i folkekirken. Og der er flere der tænker hvornår det også bliver muligt i frikirkerne, hvilket jo allerede er sket for en baptistkirke i Sverige. Men jeg har faktisk et lidt problematisk forhold til, at det først er når der bliver givet mulighed for homoseksuelle ægteskaber, at nogle kristne begynder at melde ordentlig fra. For spørgsmålet er om vi ikke skulle have gjort det for længe siden.

For sagen er den at vi i bund og grund ikke har taget synd særligt alvorligt, i forhold til hvordan vi tog det før. Engang var det sådan at hvis et kærestepar i en gennemsnitlig frikirke flyttede sammen uden at være gift, så ville det medføre først en alvorlig samtale med ledelsen, og hvis det ikke hjalp, så ville det medføre en ekskludering af kirken.
Det var den bibelske metode, og det var også en metode der var med til at vise hvem der var en kristen, og hvem der ikke var. Hvis man valgte at bo sammen uden at være gift, og ikke mente det skulle betyde noget for ens gudsforhold, så var det det samme som at sige, “jeg tilhører ikke Herren, da jeg ikke vil underordne mig Herrens ord”. Man blev med andre ord ikke anset som en kristen.

Det var og er en bibelsk metode at forholde sig til den slags på. Det kaldte vi kirkedisciplin, men det er blevet et fremmedord mange steder. Jeg har oplevet at når jeg taler med folk som kommer i kirker hvor man ikke tager kirkedisciplin alvorligt, at det er nemt at vise dem at de har et forklaringsproblem. En sagde til mig, at hun bestemt ikke mente det var kirkens opgave at dømme om et par der boede sammen skulle ekskluderes af kirken, fordi de ikke ville omvende sig. Hun mente at det var godt for dem at have et tilhørsforhold, også selvom det åbentlyst var forkert.
Jeg spurgte hende så hvad hun mente hvis det var et homoseksuelt par? Så blev der stille, men så kom svaret; nej det kunne ikke tillades.
Jamen hvorfor dog ikke spurgte jeg?
Fordi de er jo homoseksuelle, det er jo forkert.
Men hvad er det lige der gør at deres synd er så meget værre, end dem der har valgt at bo sammen uden at være gift? Spurgte jeg igen.
Det, det, det, jamen det er jo homoseksuelle.
Vedkommende ønskede ikke at forholde sig til dette dilemma, det kom for tæt på, og viste noget var rivendes forkert i hendes og hendes kirkes argumentation (ja jeg ved at kirken havde samme mening).

Samtalen var ikke en enlig svale. Jeg har hørt den her andre gange, og jeg får det rigtig, rigtig dårligt med den slags. For hvad er det lige det signalerer? At mange kristne faktisk er homofobiske, når de vælger at forholde sig forskelligt til det bibelen beskriver som seksuel synd. De viser at de kun tager skriften alvorligt der hvor de selv er enige med den, men afviser skriften på områder hvor de ikke er enig. Men hvis skriften siger at der hverken er plads til det ene eller andet i kirken, hvad giver så en kirke lov til at sige: Vi godkender den ene del, men ikke den anden. Er det så ikke fordi man er mere påvirket af tidsånden, end man er ledt af Guds Ånd?

Dertil er spørgsmålet så også hvad man vil gøre den dag, staten vil gå ind og sige, at både folkekirker og frikirker skal acceptere homoseksuelle vielser, og udføre dem? Så har de kirker som accepterer at folk lever sammen uden at være gift, ikke noget som helst brugbart argument for at sige nej. De har jo allerede vist, at de ikke anser Guds ord for at være troværdigt og vigtigt nok til at efterleve. Men hvis de fortsat vil afvise homoseksueller vielser, så har offentligheden et godt og faktisk brugbart argument for at kunne konkludere at disse frikirker, er homofobiske når de gør forskel på folks seksuelle synder.

At man kan blive anklaget for at være homofobisk er hvad det er, personlig anser jeg mig ikke for at være det mindste homofobisk, for jeg ved hvad ordet betyder. Det kan man høre mere om her: https://sand.omvendelse.dk/skal-homoseksuelle-par-have-ret-til-at-blive-gift-i-kirken-261.htm. Men hvis ens argumentation for at afvise homoseksuelle er baseret på ens følelser og subjektive meninger, og ikke Guds ord, så får man et forklaringsproblem, og man signalerer faktisk homofobi. Og jeg er bange for at det er noget som vil komme rigtig meget frem det her, og vil være med til at sætte et skel mellem de kirker som tager Guds ord alvorligt, og dem der ikke gør. Selvom det sådan set burde være nemt nok at se i forvejen.

Se også følgende: https://sand.omvendelse.dk/linda-andrews-homoseksuelle-og-frikirkenet-2437.htm

https://sand.omvendelse.dk/frikirkelig-velsignelse-af-homoseksuelle-par-2460.htm

https://sand.omvendelse.dk/da-k%c3%b8dspiseren-ville-v%c3%a6re-medlem-af-en-klub-for-vegetarer-2501.htm

 

Categories
Falsk Lære Kirke

Paul Washer er vred

Paul Washer er en af de mest behagelige, venlige og ydmyge personer jeg nogensinde har mødt (efter Justin Peters). Men han kan også blive vred, særlig når der er noget at være vred over. I denne video siger han hvorfor kirkerne er plaget af falske profeter som Joel Osteen, Rick Warren, Rob Bell m.v. De er Guds dom, over Guds kirke, fordi kirken ville have noget andet end det Gud allerede har givet. Men også fordi vi ikke prædiker evangeliet mere.
Hvor er kirkerne henne hvor evangeliet er en helt naturlig og normal del af forkyndelsen, og ikke noget man kun hører 2-3 gange om året hvis man er heldig? Jeg ville ønske at der var langt flere af dem end der er i dag. For der er mange kristne der leder efter sådanne kirker, men har svært ved at finde dem. Hvorfor har Gud sendt dom over vore kirker? Er det fordi vi ikke prædiker evangeliet, og er flov over det? Er det derfor vi har åbnet os for så megen vranglære, fordi vi ikke ville prædike det vi var kaldet til at prædike? Jeg giver ordet videre til Paul Washer:

Categories
Falsk Lære Kirke

Stephen Furtick hader, men ser lidt smart ud samtidig

Der var en der påstod overfor mig at de personer som jeg kritiserer for at være vranglærere, falske profeter o.l. ikke kunne finde på at skrive som jeg gjorde, om folk som mig. Det var i hvert fald sådan jeg forstod det. Men det nu ikke sandt. Rick Warren har masser af gange taget til genmæle overfor hans kritikere, og ligeledes har Rob Bell (på en ret ynkelig måde) og mange andre. Men en af dem der træder allermest frem lige nu er den purpose drevne smarte unge pastor Stephen Furtick.
Furtick og hans kirke Elevationchurch, har fået en del kritik for sin meget søgervenlige tilgang, som går helt udover hvad der er normalt i kirke. Ligner lidt noget fra en smart ungdomskonference, med peptalk, høj musik og cool tøj. Furtick er blevet ret vred over det, og har fået lavet en video hvor jeg da skal love for at hadet kommer meget kraftigt til udtryk, overfor dem han kalder “hadere”.

Okay, Furtick er vred, men hvor er Jesus i denne video? Han taler ganske vist om gud på en eller anden måde, men det kunne sagtens bruges af andre religioner. En muslim kunne sige det samme, en hindu kunne sige det samme, og en new age tilhænger kunne sige det samme. Måske skyldes det at Furticks billede af Gud er forkvaklet og diffust. Her kan du høre Furtick sige at da Gud sagde til Moses hvem Han var, så sagde Han ”Jeg er den jeg er”. Det misforstår Furtick fuldstændig når han påstår at Gud ikke var i stand til at definere hvem Han var, og derfor i sætningen ”Jeg er den jeg er” bilder folk ind at det handler om at Gud er den folk ønsker Han må være for dem. Men Furtick kan sige det i smart tøj, og med lækkert hår, og så må det jo passe.

Istedetfor at Furtick var så vred, ville jeg ønske han prædikede Guds ord som Guds ord er. Det ville betyde at dem der ville kritisere ham, ville være folk der ikke brød sig om Guds ord. Men at dem der ville støtte ham, ville være folk der også elskede Guds ord. Hvilken gruppe er mon det bedst at få kritik fra, hvis man skal vurdere kritikken som et sundhedstegn?

Lad os lige se på en af de kritiske videoer som Stephen Furtick tilsyneladende synes er hadsk. Husk slutningen og læg mærke til hvor der er mest såkaldt “had” at se.

Categories
Kirke Livet som kristen Prædikener

Byg Guds kirke som Gud vil bygge den

En ting som jeg tror er med til at afholde folk fra at starte nye menighedsfællesskaber op, er en den idé om at det er svært og avanceret at styre, planlægge og administrere en kirke. For vi har fået en idé om at kirke SKAL indeholde flere elementer som er ret omkostningstunge (både menneskeligt og økonomisk), men som ikke nødvendigvis er grundet i skriften. Det skyldes i store træk at vi har glemt hvad kirke egentlig handler om. Men også at vi har glemt hvad og hvem det er som sørger for at lægge flere til kirken.

Vi tror jo ofte at det er vores værk at der begynder at komme folk til kirkerne. Vi kan have forskellige ideer om hvad der kan tiltrække. Et professionelt lovsangskor, eller en dramatisk forkyndelse, måske ovenikøbet bare et drama, et godt lydanlæg, gode bløde stole, en cafe med en særlig god espressomaskine, eller et dukketeater med nye dukkespil hver gang der er kirke. Jeg kunne fortsætte her, men….
Der er ikke noget galt i at have en espressomaskine i kirken. Det gør heller ikke noget at stolene er bløde. Men problemet er at vi nogen gange gør disse elementer så vigtige at vi glemmer at det vi samles i kirken for, er at høre forkyndelsen af Guds ord, og samles som kristne.

Kirkens drivkraft
Ordets forkyndelse skal være det som er drivkraften i enhver kirke der er startet af Gud. Det skal ikke være en masse udenoms aktiviteter som driver kirken. For i så fald vil den miste det sunde fokus på Kristus. Forstå mig ret. Det er ikke forkert af en kirke at have outreach til samfundets svage o.l. Det er bestemt en god ting, ligesom kirken også kan gøre mange andre rigtig gode ting. Men alt dette må være aktiviteter som er opstået som knupspring på en kirke der har fokus på en sund og god forkyndelse. Hvis det blot bliver til socialt arbejde, kreative workshops, og sportslige aktiviteter så bliver det til tomme gerninger, hvis ikke kirken har en god sund forkyndelse.

Guds ære eller min ære?
Det andet problem der opstår når vi tror at det er alle disse aktiviteter der er vigtige, er at når der kommer folk til kirken, så bliver det vores arbejde der får æren for at de kommer til kirken. Men det er jo ikke mig eller dig der skal have æren for dem der bliver tillagt kirken. Det er Gud. Som der står i apostlenes gerninger 2.47 om den første menighed:

”Herren føjede hver dag nogle til, som blev frelst”

Det var Herren der føjede til, ikke mennesker, ikke apostlene. Men vi kan spørge os selv hvad gjorde apostlene? De prædikede ordet. Og gjorde det så klart og tydeligt at folk vidste hvad de talte om. De havde ikke et stort lovsangskor, eller et lysshow i loftet med behagelige farver som kunne give folk en rar fornemmelse. De havde heller ikke en virkelig fed moderne bygning som de kunne invitere folk ind i, så de kunne blive imponerede. Nej, de prædikede ordet, og Gud føjede nogen til menigheden.

Guds dårskab
Det er det vi kalder forkyndelsens dårskab. Det er den metode Gud har valgt til at få sit budskab ud om Ham. Det er den Han har valgt at velsigne, og det er den metode som kirken skal benytte sig af. Også selvom det går imod alverdens forslag om at benytte nye og smartere metoder. For heldigvis har Gud vist os i Paulus ord at verdens visdom er dummere end Guds dårskab (første korinterbrev 1.25). Højere når vi ikke, selvom vi selv synes vi er nok så kloge.

At starte ny menighed op handler om at finde nogen kristne som savner den evangeliske forkyndelse, og have nogen der kan prædike det. Finde ud af hvad man er enige om, og hvad man er uenige om, og vurdere om man kan have menighedsfællesskab på baggrund af det eller ej. Derefter kan man finde ud af hvem der duer og er egnet til at stå for forkyndelsen.

Start Parat Kirke
Når man har det, kan man starte en kirke op, og starte bare med det. Hvis Gud velsigner det, vil det blive til mere. Men lad være med at starte et andet sted, end her. Lad være med at starte menighed op bare fordi du er sur, utilfreds, oprørsk o.l. Start kirke op fordi der er et behov for nye kirker, som vil bygge på det fundament Jesus allerede har lagt i forvejen. Byg ikke på sand, men byg på klippen. For Han er værd at bygge på, det er mine gerninger og aktiviteter ikke. Byg en kirke der er drevet af en sund, bibelsk forkyndelse om Ham, hvem Han er og hvad Han har gjort på korset for os.

Categories
Bibelen Hvem er Gud? Kirke

Fødder af skinnende malm

I morgen søndag skal jeg prædike videre over Jesu syv breve til menighederne, som vi læser om i Johannes åbenbaringen. Denne gang er jeg kommet til Jesu brev til menigheden i Thyatira. Her er et lille afsnit fra min prædiken hvor jeg taler om hvorfor Jesus viser sig for denne menighed som Guds søn med luende ild i øjnene og med fødder af skinnende malm. Hvilket vi læser om i Johannes åbenbaringen 2.18-29.

 

“At Jesus samtidig siger at Han har fødder som af skinnende malm skal vise at Jesus er den der står fast. Han er som en klippe, der ikke er til at rokke, og ikke til at bøje. Malm blev dengang anset som det hårdeste og stærkeste på jorden. Hvis Jesus skulle sende det samme brev i dag, ville Han muligvis sige at han havde fødder som af Titanium.

Men dengang var det malm der havde den status. Og Jesus taler til folk i et sprog de kan forstå. Hvis han dengang havde sagt at han havde fødder som af Titanium, ville folk have taget sig til hovedet og tænkt “hvad mener Han dog med det, Titanium det har jeg da aldrig hørt om før”. Men malm det vidste folk godt hvad var, og var noget folk kunne forholde sig til.

Vi ser et lignende tilfælde af at Jesus taler til folk om himmeriget i det sprog folk forstår, i Markus 4.31-32:

”Det er ligesom et sennepsfrø: Når det kommer i jorden, er det mindre end alle andre frø på jorden, men når det er sået, vokser det op og bliver større end alle andre planter og får store grene, så himlens fugle kan bygge rede i dets skygge.«”

Det skal forståes sådan at på den tid hvor Jesus sagde dette, var det mindst kendte frø et sennepsfrø. Men der findes frø der er mindre end sennepsfrø. Jeg har set sennepsfrø, og ja de er godt nok bitte bitte små. Men vi kan godt finde noget der er mindre, særlig hos visse regnskovsorkideer. De er flere gange mindre end et sennepsfrø. Så hvorfor siger Jesus så at sennepsfrøet er mindre end alle andre frø?

Fordi Han taler et sprog folk kan forholde sig til. Hvis Jesus havde stillet sig op på den tid og sagt:
“Det er ligesom et frø fra orkideen Corallorhiza maculata : Når det kommer i jorden, er det mindre end alle andre frø på jorden, men når det er sået, vokser det op og bliver til en orkide der producerer klorofyl og lever som parasit af en svamp.” Øhh ikke nok med at dette ikke giver mening i forhold til himmeriget som sennepsfrøet gav, så ville folk heller ikke få den ringeste idé om hvad en såkaldt Corallorhiza maculata er for noget. For det vidste folk ikke noget om dengang. Hvad i alverden taler denne Jesus om, ville man sige.

Og der er en ting som er ret interessant ved meget af det Jesus sagde.  Folk forstod hvad Han sagde. Han talte så folk kunne forstå Ham. Ellers var der jo ikke nogen grund til at skrive ting som dette:

”Da Jesus var færdig med denne tale, var skarerne slået af forundring over hans lære; for han underviste dem som en, der har myndighed, og ikke som deres skriftkloge.” Matt 7.28-29

Jesu ord gav mening, hvilket var en medvirkende årsag til at man fik Ham korsfæstet. Man forstod hvad Han sagde og man brød sig ikke om det.

Så når Jesus siger at Hans fødder er som skinnende malm, så var det for at modtagerne af brevet kunne forstå hvad Han mente. Også selvom vi kan finde stof som er mere hårdt end malm. Fødder af malm skulle altså på den tid symbolisere at Jesus står fast, og står fast som en klippe.”

Categories
Bibelen Kirke Kommentar til medierne Livet som kristen

Hvad mener Udfordringen egentlig om sex før ægteskabet

Frikirkenet har for nylig haft en artikel i deres blad Domino om sex og samliv. I den var der nogle ret usikre udmeldinger om sex før ægteskab som kunne siges langt bedre. Det punkt har David Jakobsen og Mika Kaltoft taget op i et indlæg på http://www.apologetik.dk/?p=1264. Det er rigtig godt og balanceret skrevet, og rammer plet. Det er også noget der er blevet skabt noget opmærksomhed omkring. Så meget at Udfordringen (avisen) skrev en artikel om det. Og hvis jeg var skuffet over Frikirkenets artikel, så blev jeg bedrøvet over at se Udfordringens.

Journalisten Eva M. Jørgensen skriver ganske rigtigt hvad problematikkerne handler om. Og hvad David og Mika kan se at Frikirkenets artikel mangler. Nemlig at bibelen er ganske klar på at sex før ægteskab er syndigt, og det er noget der er ganske nemt at udlede af skrifte. Men Eva M. Jørgensen fra Udfordringen afslutter sin artikel med følgende reaktion på David og Mikas artikel:

” Det er dog ikke alle på apolegetik.dk, som giver de to debattører ret i denne vurdering af sagen.”

Det skal umiddelbart ses som en reaktion på noget David og Mika skrev om utugt og ægteskab, og kan forståes isoleret. Men det bliver meget nemt misforstået. For der kommer ikke nogen udmelding om hvad Udfordringen mener om sagen? Hvorfor tager de ikke stilling til at Frikirkenet kommer med mudrede udmeldinger om sex før ægteskab? Er det fordi at dette også for dem er ved at blive et tabu-emne, som vi ikke skal blande os i?

En kirke efter tidsånden
For det er efterhånden ved at blive helt normalt at man i det man engang anså som evangeliske kirker, i dag kan finde folk som lever sammen uden at være gift. På trods af det, kan man godt være med til at tjene i disse menigheder. Jeg ved at der er menigheder som er en del af Frikirkenet som har valgt at se igennem fingre med dette. Engang ville man ikke acceptere at nogen der tjente i menigheden kunne leve ”på polsk”. Man ville engang slet ikke tillade at man kunne være medlem i kirken hvis man levede sammen uden at være gift. Men i dag, ser vi at det ikke er så stort et problem mere. Og så er det jeg tænker, om det mon er derfor at Frikirkenets udmelding er så mudret og ubrugelig som den er. Og om det er de samme dilemmaer som gør at Udfordringen heller ikke tager stilling til området. For Udfordringens læsere er i dag en meget blandet og bred skare, som ikke i samme grad som før tilhørte den konservative del af kirken.
Spørgsmålet er dog stadigvæk hvad man skal med de to frafaldne kirkebladsmedier? Er de ikke som saltet der har mistet sin kraft og bare kan smides ud og trampes ned?
Her er Udfordringens artikel: http://udfordringen.dk/art.php?ID=21433
Her er Frikirkenets artikel: http://www.domino-online.dk/?p=6661

Categories
Bibelen Kirke Kommentar til medierne Overfladisk kristendom

Tanker efter at have set filmen “Divided”

Nu er det et par uger siden jeg først så filmen Divided, som kan ses nedenunder her. Jeg synes det har været en film som har givet mange gode ting at tænke over. Mange af tingene vidste jeg egentlig godt i forvejen, men var ikke skarp nok i min forståelse. Muligvis fordi jeg syntes det var svært at forholde mig til hvor forkert meget af det kirkelige ungdomsarbejde er, når jeg selv har arbejdet med ungdomsledelse i kirken. Særlig når jeg i mange år selv har syntes at en stor del af det jeg gjorde var godt. Ikke desto mindre kan jeg bedre se i dag, hvorfor det vi gjorde var mere skadeligt end det var til gavn. Også selvom nogen af os faktisk forsøgte at bruge bibelen som ledesnor.

Djævelens strategi?
Der er særlig en ting som jeg er kommet til at tænke på. At en af djævelens højeste ønsker er at ødelægge familien som institution i samfundet. Familien er i forvejen under pres i dag, og det vil nok fortsætte. Men det burde være sådan at kristne familier kunne stå imod den udvikling, og istedet være salt og lys i en mørk verden. Ikke desto mindre er det modsatte det der har været tendensen for mange kristne familier. Man er blevet splittet som familie. Selv i kirkelivet er det blevet splittet. De unge kommer til ungdomsmøderne, de modne til gudstjenesterne, de ældre har også deres egne møder (selv på bibelcamps er der særlige møder for ældre, hvor de kan synge gamle sange, uden at “genere” de unge) osv. Undskyldningen har været at man møder folks efterspørgsel efter en bestemt type kirke, og man derfor kan nå flere på den måde. Den forklaring kan ikke underbygges af bibelen, men den har et andet navn, nemlig pragmatisme.

Men frugten af dette er ikke hele kirker der er fyldt op med folk der elsker Gud. Istedet har man fået opdelte kirker med folk der kommer for at få deres behov opfyldt på deres måde. Men hvad er det vi går glip af i alt det her? De gamle mister nærheden til de unges iver og brand, og de unge mister kontakten med de ældres erfaring på livet, og balancerede råd foruden en masse andre ting man mister når vi ikke har hele kirker. Dertil er der en tendens (se filmen) til at de unge søger deres forældres råd i mindre grad og istedet søger råd og vejledning hos deres (måske lidt smarte) ungdomsleder. Men det burde jo være ens forældres råd man søgte, og i særdeleshed faderens. Nu ved jeg godt at jeg ikke her kommer med nogen “hovedet på sømmet” argumenter. Men det er også mere tanker som jeg endnu ikke er færdig med. Men hvis det er sandt at noget der ligner bibelsk ungdomsarbejde, reelt set er djævelens metode til at få opslittet familier og derved få opløst en af de største forhindringer for hans fremgang, hvad gør man så som forældre for at stoppe det?

Hvor har vi brug for forældre der tør tage ansvar for deres børn, for deres opdragelse, for selv at lære dem bibelen at kende, for selv at vise dem hvem Jesus er, istedetfor kun at lade kirken tage sig af den opgave.

Har du endnu ikke set filmen Divided bør du unde dig at bruge en time af dit liv på at se den. Den stiller de spørgsmål som burde få os til at vågne op og se hvorfor så mange i vore kirker bliver ledt til frafald, istedet for til et tæt liv med Jesus.

Official Divided the Movie (HD Version) from NCFIC on Vimeo.