Category: Hvem er Gud?

Categories
Hvem er Gud? Omvendelse Troens forsvar

Det skete virkelig (i Betlehem)

Nogle forsøger at få julen til at blive en myte, som handler om en særlig vis person der blev født i Betlehem. Man har forsøgt at gøre det til en romantisk fortælling som er uden indhold, og har langt mere til fælles med brødrene Grimms eventyr. Og hvor gode mange af de eventyr end er, så er der ikke nogen af dem der er sket i virkeligheden. Og heri ligger der en væsentlig årsag. For Jesus blev virkelig født i Betlehem. Gud blev menneske og blev født under nogle vilkår som i dag ville betyde at de sociale myndigheder ville komme og tage Ham. Men så meget fyldte den offentlige sektor ikke dengang.
Jule-evangeliet er ikke en myte, det er sket i virkeligheden. Det sker på et bestemt tidspunkt i historien, og vi ser også at Jesus er en reel og historisk person. Så det spørgsmål man må stille sig selv hvis man ikke er en kristen, er hvem Jesus virkelig er, når Han nu kom til os.

For det er nok det vigtigste budskab. Juleevangeliet må nemlig ikke drukne i romantiske fortællinger med julekrybber, vise mænd fra østerland, æsler der kigger fascinerende på Jesus-barnet etc. etc. Det sande juleevangelium er at finde ud af hvem denne Jesus er og hvorfor han kom. Og her kan der kun være tre muligheder. For Jesus sagde nogle ting der var så vilde, og så ekstreme at enten var Han sindssyg, eller også var Han en løgner, eller også var det sandt hvad Han sagde.

Ikke bare en vis filosof
Ideen om at man kan nøjes med at påstå Jesus var en vis mand, eller en stor filosof, er i bund og grund helt til grin. For det er en nedgradering af det Jesus sagde. For det første sagde han at vi skulle omvende os og tro på Evangeliet (Markus 1,15). Dette skal forstås i lyset af det Han ellers sagde om omvendelse, nemlig at hvis vi ikke omvender os, så vil vi blive straffet i Helvede, hvor der er forfærdeligt at være og både ild og svovl og ingen vand. Med andre Ord, så advarede Jesus imod en dom som venter alle mennesker hvis vi ikke omvender sig. Så Jesus sagde der er et Helvede og at vi skal vende om for at undgå det.

Jesus sagde at kun Han kan frelse os
Jesus sagde ikke at enhver er salig i sin tro. Det er til gengæld en myte, som ikke kan findes i bibelen. Hvis Han havde sagt det så ville det også undergrave bibelens troværdighed. For bibelen viser tydeligt at vi ikke er salige i vores egen tro. Der er kun en tro der gør salig, og det er troen på Jesus Kristus som Gud der blev menneske og ville frelse os. Når Jesus siger i Johannes 14.6 at Han er Vejen, Sandheden og Livet, så siger han samtidig at det KUN er ham der er Vejen. Kun Ham der er Sandheden og KUN Ham som er livet. Han siger ikke, som nogen liberalteologer har gjort det til, at Jesus er en mulig vej, men at der også er andre veje. Nej, det er Kun igennem Jesus Kristus at vi kan finde frelse og betaling for vore synder.

Jesus sagde Han er Gud
Flere steder i bibelen kan man se at Jesus ikke bare var et almindeligt menneske. Han og bibelens tekster viser at Han er Gud der blev menneske. Et af de steder ser vi i Johannes 10.30 hvor Han siger: Jeg og Faderen er ét. Jøderne der hørte Ham sige dette blev så rasende over det at de samlede sten op for at stene Ham. De forstod nemlig fuld ud hvad Han sagde. Han sagde at Han var og er Gud. Det var i mange jøders forståelse blasfemi. Og det ville det også have været i fald Jesus ikke havde ret i dette. Men lige præcis her viste Jøderne også at de tog stilling til en af de tre muligheder om hvem Jesus er. Enten var Han en løgner, eller også var Han sindssyg, eller også talte Han sandhed. De valgte en af de to første her.
Men der var også nogle der kunne se at med de ting Jesus sagde, og gjorde, og den måde Han levede på, og det at Hans profeti om Hans egen korsfærstelse, død, begravelse og opstandelse gik i opfyldelse, betød at Han måtte tale sandhed.
Hvis alt dette gik i opfyldelse, så måtte det også betyde at det Jesus sagde var sandt, og derfor valgte mange også at omvende sig og følge Ham.
Der var der folk der gjorde dengang, og det har folk også brug for i dag. For vi er stadig folk der er på vej mod evig fortabelse hvis vi ikke omvender os og følger Jesus.

Vi har alle brug for at erkende at Jesus ikke kun er en historisk person. Men at Han også er Vejen, Sandheden og Livet. Vi har brug for at erkende vores egen synd og vores behov for Jesu frelse. Vi kan ikke nøjes med at se Ham i julekrybben, vi har brug for at se at Han bøjede sig helt ned til os fra det himmelske. Han valgte at blive født under vilkår som ikke var en konge værdig, selvom Han var en konge. Han valgte at komme til os, selvom vi ikke ønskede Ham. Han kom fordi Han elskede os, og for at frelse os. Hvis folk vil tro han blot var en vis mand, eller en dygtig filosof, så har de ikke fundet frelse i Kristus, for de har kun fundet en dårlig kopi af Jesus. Så lad os tro og erkende at Han er den Han siger Han er, og det betyder vi er nødt til at forholde os til det Han sagde dengang. For det Han sagde dengang, siger Han også i dag.

”Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvender jer og tro på evangeliet” Markus 1,15.

Categories
Hvem er Gud?

Er det sådan en gud vi ønsker?

Da Jesus blev korsfæstet blev han hånet af folk. Nogle af dem der hånede Ham havde sandsynligvis været med til at hylde ham nogle få dage før, da Han kom ridende på et æsel. Men det var slut nu. Nu var de vrede, og de var skuffede. Han var ikke den Messias de havde ventet. De havde håbet på en der kom og hjalp dem på en helt anden måde end Jesus gjorde, hvilket vi kan se i Mattæus 27.39-42:

“Og de, der gik forbi, spottede ham og rystede på hovedet og sagde: »Du, som bryder templet ned og rejser det igen på tre dage, frels dig selv, hvis du er Guds søn, og stig ned fra korset!« Også ypperstepræsterne og de skriftkloge og de ældste hånede ham på samme måde og sagde: »Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse. Han er jo Israels konge, lad ham nu stige ned fra korset, så vil vi tro ham.“

Læg specielt mærke til det sidste de siger “lad Ham nu stige ned fra korset, SÅ vil VI tro Ham”. Spotterne her viste hvad det var for en gud de ønskede. En gud der gjorde det som de ville have. De ville ikke have en Gud som de skulle underlægge sig. Som de skulle omvende sig til. Nej, de ville have en som adlød dem, for ellers ville de ikke tro på ham. Det var jo deres krav. Gør hvad VI siger og vi vil tro på dig.

Men når de viste at deres ønske var en gud der underlage sig dem, så viste de også at de ønskede at være deres egne guder. Guder der ikke havde brug for den sande og eneste Gud. Sådan er vi mennesker forresten også i dag. Masser af moderne mennesker siger “jamen hvad skal jeg med Gud, hvad har Han nogensinde gjort for mig, eller hvad kan Han gøre for mig?” De siger med andre ord at de ikke vil have Gud, hvis Han ikke gør et eller andet bestemt for dem. Uden at ænse at det er Ham der holder dem igang, Ham der har sørget for at de er til. Ham der har sørget for at de kan spise og drikke og have fællesskab med hinanden. Men taknemmelighed vil de ikke vise. De vil have mere, og vil have at Han skal underordne sig dem. Hvis Jesus kom i dag i stedet for dengang, så ville det samme ske. Vi ville slå Ham ihjel, fordi Han ikke passer ind i vores eget billede af gud. Vi vil hellere have en gud som gør at vi har det rart og ikke behøver omvende os fra os selv.

Men Han kom alligevel. Selvom Gud vidste at vi ikke ville tage imod Ham. Selvom Gud vidste at vi ville vende ryggen til Ham, så kom Han alligevel, og fuldførte sit værk på korset for at vi måtte få mulighed for at undgå Hans vrede. En vrede som for dem der har omvendt sig og lever med Jesus, ikke længere er tilstede. Men for dem der hellere vil leve deres egne liv, og have deres egne guder, er det kun Guds vrede der venter. Så hvilken Gud har du? Vil du have en gud der er skabt i dit eget hjerte, eller den Gud der har åbenbaret sig i skriften igennem Jesus Kristus?

Categories
Hvem er Gud? Livet som kristen

Et faderforhold til Gud

Alt for mange mennesker i dag, har en forkert opfattelse af hvad en far er. Det kan dels skyldes vore egne oplevelser med vores far, eller måske bare det at vi har manglet en far. Enten pga. skilsmisse, eller pga. han arbejdede for meget, eller overså en, eller måske døde tidligt. Det kan være rigtig hårdt at mangle en far i sin opvækst, hvad enten han manglede på den ene eller den anden måde. Men så er der også dem som har haft en far som de har kendt, men som bare ikke har fungeret som en ordentlig far. Også det kan være hårdt. For vi mennesker har brug for en far, og har brug for at have et sundt faderbillede.

Jeg er selv far for tre børn. Jeg bruger tid med dem, jeg snakker med den, legede med dem dengang de havde den alder, tager på ture med dem, laver mad med dem, beder med dem, og læser i Guds ord for dem etc. Men jeg fejler også som far. Hvis jeg eksempelvis har travlt med andre ting der skal gøres, og føler mig presset, så kan det godt få den følge at jeg ikke viser den respekt, eller giver den tid til børnene som jeg burde give. Så med andre ord, jeg fejler også i rollen som far. Jeg forsøger at være en god far, men ved jeg fejler, og derfor skal jeg selvfølgelig være parat til at give børnene en undskyldning hvis jeg skylder dem det.
Så jeg lever ikke fuldt ud op til det at være en god far, selvom jeg virkelig ønsker og forsøger at være det. Så hvad nu? Hvad gør vi så når der er så mange der ikke har en far, eller har en far der forsømmer dem, eller når der er nogen der har en far der forsøger at være en god far, men fejler i det alligevel? Betyder det at vi bare skal være ligeglade med det at have et ret faderbillede? Overhovedet ikke.

Fader vor
Jesus indleder verdens mest kendte bøn med ordene. ”Vor Fader” eller ”Fader vor” som der stod i den gamle oversættelse og deraf navnet på denne bøn. Fader vor er en bøn til Gud, hvor Jesus viser at hvis vi tilhører Ham, og er Hans børn, så er Gud i Himmelen vores Fader. Og her er der tale om en Fader som ikke fejler, som ikke svigter, som ikke er for hurtig til vrede, eller har for travlt til at høre på mig, eller tage sig af mig. Den kristnes faderforhold er unikt, og er det faderforhold som enhver far burde forsøge at leve op til, men som vi samtidig også må erkende at vi aldrig når til i vor menneskelige kraft.

Skuffelser
Desværre har mange kristne på grund af deres oplevelser med deres egen far, ofte svært ved at få deres faderforhold til Gud til at fungere. Mange kristne har faktisk svært ved at kalde Gud for deres far, netop fordi de har et forkert billede af hvordan forholdet mellem et barn og sin far skal være. Jeg ved at for nogen kan det faktisk være en hel kamp at overvinde sig selv til at kalde Gud for Far. Men bare det at overvinde det, og sige Far til Gud, er noget helt specielt. Tænk på at vi som før var det som Jesus kalder djævelens børn, har fået nåde til at blive Guds børn, og at vi tilmed må kalde Ham FAR. Det er stort.
Den bedste måde at finde ud af hvordan Gud er som Far er nemt: Læs i din bibel og bed Gud og om at vise dig hvilken Far Han er for dig. Hvis vi beder den bøn til Ham, så vil Han også vise os det når vi søger Ham i Hans ord. Det er nemlig en bøn Gud ikke vil afvise, for Han ønsker at være Far for os. Særlig når vi søger Ham i bøn, og søger at finde ud af hvad Han allerede har sagt til os i sit ord.

Categories
Bibelen Hvem er Gud? Troens forsvar

Læs bibelen så du kan kende sandheden

En bibliotekar blev engang spurgt om hvor mange bøger de havde på biblioteket. Det var et eller andet 6 cifret antal. Derefter blev hun spurgt om bibelen var der. Det svarede hun ja til, hvortil responsen så var, at så var der i det mindste eén bog som var sand iblandt de hundredtusindvis af andre bøger.
Nu findes der godt nok bøger som ikke er bibelen, og som er sande (men ikke særlig mange). En stor del af dem hedder matematikbøger. Ikke alle matematikbøger er sande, men langt størstedelen af dem er (hvis vi undlader at kigge på stavefejl). Men matematik kan ikke frelse nogen på trods af den matematiske sandhed. Vi har brug for at kende en vigtigere sandhed end den for at blive frelst, og sandheden som jeg taler om her, har et navn. Han hedder Jesus.

Jeg er vejen, sandheden og livet siger Jesus, og i Johannes evangeliets start står der følgende:

”I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.” Johannes 1.1.

I vers 14 kan vi så tydeligt se at det er Jesus der er tale om her, da der står:

“Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.”

Så Jesus som er sandheden, er også Guds ord, og dermed evangeliet, hvilket medfører at Guds ord bibelen er sandheden. Det er altså en sand bog, og det kan vi vise på rigtig mange måder at den er. Men det er ikke noget jeg vil gøre et stort nummer ud af denne gang. Men tænk engang at Gud har sørget for at sandheden som for os er så svær at finde i egen kraft (faktisk umulig), har Gud i sin nåde gjort tilgængelig for os, så vi kan få indsigt i sandheden.
Vi kan få indsigt i hvem Han er, hvad Han vil gøre og hvad Hans plan er for dem der tilhører Ham, og dem der ikke vil tilhøre Ham. Vi kan få en ordentlig forklaring på hvorfor der er så meget elendighed i verden, men også hvorfor der er så mange gode ting i verden. Bibelen er samtidig en uudtømmelig bog om sandheden og dermed en slags overflødighedshorn af gode gaver, for du kan altid gå dybere ned i den, og få et endnu større kendskab til Guds sandheder.

Categories
Hvem er Gud? Livet som kristen Mirakler

Søger jeg Guds gaver, eller søger jeg Gud?

Når først man er blevet en kristen, så burde man også automatisk have en lyst efter at søge Gud. Det burde man så gøre ved at læse i Hans ord, og finde ud af mere om hvem Gud er. Samt finde ud af hvordan jeg kan leve mit liv med Ham, og til ære for Ham. Ok, det lyder ret enkelt, men virkeligheden viser ofte at helt så enkelt er det ikke. For selvom man er en kristen, så har vi stadig noget der hedder kødet. Og kødet vil sit eget. Men det farligste ved kødet er når det giver sig ud for at være åndeligt, selvom det stadig er kødeligt.
Ofte har jeg set hos både mig selv og andre kristne at man kan få et forkert fokus på Guds gaver. Jeg kan ønske Guds velsignelse over mit liv, både økonomisk, helbredelsesmæssigt, familiemæssigt, jobmæssigt osv. Og der er ikke noget galt i at ønske disse ting. Men de kan nemt få alt for stor betydning. Jeg har eksempelvis mødt mange som har været så fokuserede på at de skulle have ret til helbredelse, at deres liv er kommet ud af balance. Jeg har også mødt folk der har ment at de havde ret til rigdom pga. Guds velsignelse, og de har også været helt ude af balance. De fokuserede så meget på en gave, at de har glemt at det handler langt mere om giveren, end det handler om gaven.

Og nej, jeg tilhører ikke gruppen der mener at kristne har et naturligt krav på hverken rigdom eller helbredelse. Men jeg tror samtidig på at det ikke er unormalt for kristne at have en bedre økonomi, fordi de er mere fornuftige med deres penge alt andet lige. Jeg tror også på at jeg kan bede Gud om en god helse, og at der ikke er noget galt i at bede om dette. Men jeg tror ikke på at jeg har et krav på bedre helse fordi jeg er en kristen. Men tilbage til det som indlægget handler om.

Flere gange har jeg mødt folk der er syge, som påstår at de har ret til en helbredelse. Og hver gang har det gjort mig trist at iagttage. For i stedet for at glæde sig over Ham som har frelst dem og givet dem et nyt liv, så fokuserer de kødeligt på en gave som de ønsker at få fra Gud. Og jeg mener virkeligt kødeligt. Når jeg så spørger dem om hvorfor de så ikke er raske, så kan de finde på at sige at det er fordi de ikke har tro nok. Hmm, så med andre ord er der noget galt med deres tro. Eller også er det et eller andet de mangler at gøre op med, siden de ikke er helbredte. Hvilket jo så skulle betyde at de lever i synd.

Eller hvad så når jeg spørger dem som ikke er rige, men som mener de har ret til at være rige, om hvorfor de ikke er rige? Jamen så skyldes det at de ikke har givet nok selv, eller at de bare mangler tro, eller også forstår de det bare ikke. Eller også siger de at det er blevet rige i ånden, men at de mangler at manisfestere det i den fysisk verden, hvilket bare er noget overåndeligt vrøvl at sige.

Reelt set betyder det at de spilder deres tid på at fokusere fejlagtigt på noget de tror er åndeligt, men reelt set er kødeligt. Den kristne bør ikke spilde sin tid på disse ting. Vi bør glæde os over den vidunderlige frelse vi har fundet i Kristus, og over at vore synder er tilgivet og betalt, og vi har en evig plads i Himmelen. Vi må godt bede om Guds velsignelse over vores økonomi, og vores helbred m.m. Men vi skal ikke fokusere på det som om det er livet om at gøre. Vi skal have vore øjne rettet mod Kristus i stedet. Han er så meget større end alt det andet.

Categories
Bibelen Forvirret lære Hvem er Gud? Livet som kristen Mirakler Troens forsvar

Prædikanter der prædiker sig selv, men glemmer Kristus

Et tegn på at vi lever i en tid med frafald og mangel på bibelviden, er den fokus de jeg-centrerede prædikanter får. Og særlig når disse jeg-centrerede prædikanter bliver fremstillet og set på som “mere åndelige” end andre. Men hvad er en jeg-centreret prædikant? Her vil jeg skelne mellem to typer. Den første vil jeg kalde den usunde jeg-centrerede prædikant der taler mere om sine egne oplevelser, end han taler om Guds ord. Den anden vil jeg kalde den falske vranglærer som taler om sig selv, og har lagt en ny betydning i Guds ord som ikke er i overensstemmelse med evangeliet. Den sidste type har jeg skrevet en del om i forvejen. Man finder dem særlig hos trosbevægelsen. Navne som Todd Bentley, Kenneth Copeland, Jens Garnfeldt m.v. hører til i den kategori.

Men så er der den anden type. Den kan være lidt svær at gennemskue, for det er en type som kan sige rigtig mange gode og rigtige ting, som man kun kan være enig i. Men problemet hos dem opstår i at de taler mere om dem selv, end om Gud. Her er nogle eksempler på hvad en typisk jeg-centreret prædikant kan sige:

“Gud sagde til mig at jeg skulle i fjernsynet, og jeg skulle opleve at folk blev raske når jeg bad for syge der.”

“Gud viste mig i et syn hvordan kirken skulle være.”

“Helligånden har givet mig et budskab som er til nogen ganske særlige denne aften”

“Jeg oplevede at jeg skulle gå hen til den person og give hende et profetisk budskab fra Herren”

Men hvad er der så galt med de eksempler jeg er kommet med her? “

“Det handler om MIG fordi Gud bruger MIG”
De handler om afsenderen selv. De handler ikke om at man har underlagt sig Gud, og at Han må blive større i en, og en selv må blive mindre. Nej, der er her en usund fokus på at “JEG bliver brugt af Gud”. Se mig, støt mig, gør som mig, vær som mig, mig, mig, mig, mig. Hmm hvor meget godt bor der egentlig i mig? Intet, det vil sige i mit kød er der intet godt, så derfor er der en naturlig fare indbygget i at høre på enhver der taler for meget om hvor meget Gud bruger ham eller hende. Særlig når det der virkelig er behov for, er at høre er hvad der står i Guds ord! Men det er åbenbart ikke altid så interessant for den jeg-centrerede prædikant. Han vil hellere have at vi hører på HANS åbenbaring, og på HANS nye idé som BESTEMT er fra Gud og så videre.

Det er ude med mit folk, fordi det ikke har kundskab (Hoseas 4.6)
Desværre er vi så fattige på bibelkundskab i Danmark i dag, at vi har meget svært ved at kunne se dette. Man kan blive så fokuseret på de oplevelser som prædikanten påstår at have, at man bruger oplevelserne til at godkende dem som værende fra Gud. Men her er det vi ofte fejler. For hvad enten prædikanten har haft disse oplevelser eller ej, og hvad enten de er fra Gud eller ej, så er det ikke oplevelserne i sig selv, som skal bruges til at vurdere om det prædikanten kommer med er fra Gud eller ej. Det er og bliver Guds hellige ord vi skal bruge til det. Jeg er simpelthen så led og ked af at se folk følge den ene selvpromoverende prædikant efter den anden, i troen på at denne person kan man stole på, for det er jo “så tydeligt” at Gud bruger vedkommende. Personligt ville jeg ikke bryde mig om at nogen fulgte efter mig, fordi jeg har skrevet noget der var rigtigt, eller fordi jeg havde kommet med en eller anden stor åndelig oplevelse som gjorde at jeg pludselig blev en som “Gud brugte på en særlig måde”. Problemet i at folk får sådan et forhold til mig, er at jeg fejler. Og hvis folk har fået en oplevelse af at jeg bliver brugt på “en særlig måde”, og så ser at jeg har pletter som alle andre, og fejler og slår mig som alle andre, så kan det blive en stor skuffelse for nogen. En skuffelse så stor at fordi de byggede deres liv, og deres valg på det JEG oplevede, kan betyde at de i sidste ende vil falde fra troen. Fordi de ikke havde formået at bygge på et fundament der er så meget mere stærkere end jeg er.

Det er af ufattelig stor betydning at vores forkyndelse, vores fokus, og vores liv, peger på Jesus Kristus. Ikke på os selv, heller ikke på hvor meget vi tror vi bliver brugt af Gud (det må folk selv vurdere, det er ikke prædikantens opgave at vurdere for folk). For hvis vi lærer folk som er kommet til tro, at bygge vore liv på Jesus Kristus, og hvile i Ham, så har de ikke noget at blive skuffet over. For Han er trofast og retfærdig. Han er fuld af nåde. Han er fuld af barmhjertighed glæde og fred. Han er den fuldkomne kærlighed. Det er meget sandsynligt (nej sandheden er at det er helt sikkert) at jeg fejler. Men det er absolut sikkert at Gud ikke fejler. Bl.a. derfor kan jeg godt “nøjes” med at pege på Ham. Jeg behøver ikke fortælle om alt det Gud gør igennem mig. Jeg behøver ikke pege på alt det jeg gør, for det er jo ikke særlig meget. Jeg er blot et lerkar som før jeg blev et Guds barn var fuldt ud parat til ødelæggelse. Kun pga Guds nåde tilhører jeg Ham i dag, det skyldes ikke mig selv.

Fristelsen for den usunde jeg-centrerede prædikant
Jeg ved godt at der er en ting som særlig er et problem, for en del af de forkyndere der faktisk kender evangeliet, men taler mere om dem selv end de taler Guds ord. Hvis de begynder at prædike mere Guds ord, end deres egne oplevelser, så vil mange af deres støtter forsvinde lige så stille. For der er nogen som synes det er langt mere interesant at høre om folks “åndelige oplevelser” end de ønsker at høre et klart Guds ord. Trist for dem, for hvorfor skulle de have lyst til at være sammen med Gud i Himlen, hvis de ikke vil høre hvad Han allerede har sagt til dem i dag igennem sit ord. Det havde Paulus forstået mere end de fleste andre. På trods af store oplevelser så ser vi i hans forkyndelse at det ikke handlede ret meget om ham selv, men om den som havde frelst ham.

“For vi prædiker ikke os selv, men Jesus Kristus som Herren og os selv som jeres tjenere for Jesu skyld.” Anden korinterbrev 4.5

Categories
Brevkassen Evangelisation Hvem er Gud?

Hvilken Jesus tror du på?

Engang spurgte Jesus sine disciple om hvem folk sagde at Han er. Svarene var sådan set positive nok for disciplene havde hørt at folket troede Han var Johannes Døberen, Elias eller en af de andre profeter der var vendt tilbage. Så mange folk troede ganske rigtigt at Jesus var sendt af Gud. Men så er det at Jesus kom med sit berømte spørgsmål: ” Men I, hvem siger I, at jeg er?” i Mattæus 16.15. Hvortil Peter kom med sin ligeså berømte bekendelse: ” Du er Kristus, den levende Guds søn”.

Hvis en jøde hørte det blive sagt dengang at Jesus var den levende Guds søn, så ville man forstå at det var det samme som at påstå at Jesus er Gud. For i en jødes øjne var det ikke mindre værd at være Guds søn, end Gud selv. Med andre ord, bekender Peter at Jesus er Gud der er blevet menneske og er kommet ned til os. Den bekendelse får Peter ros for af Jesus. Men det som også er værd at lægge mærke til her er at folket havde ret mange meninger om hvem Jesus var. Og selvom det ikke engang var negative meninger, så var det ikke nogle som kunne hjælpe dem. De havde faktisk et forkert billede af Jesus. For profeterne og Johannes Døberen kunne ikke frelse dem, kun Jesus Kristus.
Alt for mange i dag har også et forkert billede af Jesus. De kan sagtens have et billede af Jesus som en vis mand, en flink mand, en stor filosof, eller en spændende retoriker. Nogle kan tilmed mene at det var Gud der sendte Jesus, men alligevel have et forkert billede af hvem Han er.

Der findes folk i Islam, i jødedommen, ja også i hinduismen og buddhismen som har stor respekt for Jesus, og anerkender Jesus som en vigtig og god person i verdenshistorien. Men hvad nytter det hvis man ikke kan se at ens synder gør at man er skyldig til evig fortabelse, og ikke kan se at den Jesus de respekterer så meget, er den eneste der kan frelse dem?

Nogle gange bliver jeg lidt trist over at høre om folks anerkendelse og respekt for Kristus og for kristendommen, for det hjælper dem ikke noget, medmindre de tager imod Guds frelse og omvender sig fra deres synder. Man er nødt til at nå til erkendelse af at Jesus er den eneste der kan frelse en, og at Jesus ikke bare er en inspirerende eller fascinerende person. Hvis ikke man kan se det, så er ens tro på Jesus ikke noget værd, for det er ikke en frelsende tro. Vi er nødt til at tro på den Jesus som bibelen viser, og det er den samme Jesus som Peter bekender han tror på. Så lad os pege på den sande Jesus, Ham som kan frelse os, og ikke bare en Jesus som lyder klog, eller rar og som de fleste kan lide. Det er så vigtigt at have et sandt og fuldt billede af Kristus, og ikke et halvt som ikke viser hvem Han virkelig er.

Categories
Hvem er Gud? Korset Prædikener

Masser af kors, men hvilken er det rigtige?

Her i påskedagene fejrer vi Jesu død og opstandelse. Korsfæstelsen som var omdrejningspunkt for dette var desværre noget der var helt normalt under romertiden. Det var en nem måde at afskræmme forbrydere og oprørere på, da døden på et kors var meget smertefuld. Så der var mange der endte deres dage på et kors i romertiden. Men hvorfor er det lige at det er Jesu kors vi har brug for, og ikke et af de mange andre kors?
Det talte jeg om i en prædiken jeg holdt for nogle år siden som jeg gav titlen: “100.000 kors i en høstak”. I den kommer jeg bl.a. ind på tre ting der gør at Jesu kors adskiller sig fra alle andre kors.

Og så ønsker jeg for mine læsere at I i denne påske vil fejre Jesu død og opstandelse, og håber for jer at I kommer i kirker hvor præsten forstår at påskens budskab handler om Jesus, og ikke om alt muligt andet. For Jesus er bare så meget vigtigere at fokusere på, end netop alt muligt andet. Glædelig påske herfra.

Categories
Evig dom Forvirret lære Hvem er Gud? Livet som kristen Omvendelse

Hvem bestemmer hvad en kristen er?

Igennem de ti år jeg har administreret denne hjemmeside har der været mange debatter om hvad en kristen kan gøre og ikke kan gøre. Men jeg har tænkt over hvad årsagen kan være til de mange uenigheder der har været i debatten om dette. Og en konklusion som igen og igen popper op, er at mange har misforstået hvad en kristen er. Det er som om enhver kan få lov til at være en kristen i dag, ligegyldigt hvad man gør, siger og mener. Selv Lars von Trier som har lavet den ene ugudelige film efter den anden, påstår jo at være en kristen. Ja, han har tilmed sagt at det er Gud der leder ham, på trods af at hans film er gudsbespottelige.

At de sekulære medier godtager at man er kristen, bare fordi man siger det, er hvad man kan forvente. Men når man selv i kirken har glemt hvad en kristen er, så har vi et problem. Jeg kan huske engang jeg skulle undervise en gruppe unge mennesker, hvor jeg fortalte om dette. Der talte jeg om en som levede i åbenlys synd, og som samtidig sagde at han var en kristen. Jeg viste udfra bibelen hvordan det ikke kunne hænge sammen, og sagde så at manden jeg talte om, jo ikke kunne være kristen når han levede i synd. Det handlede om vold, alkoholmisbrug, promiskuøsitet m.v. Flere af de unge blev så vrede over at jeg tillod mig at dømme mandens tro. Hvad bildte jeg mig dog ind? Jeg syntes ikke jeg bildte mig noget som helst ind, jeg viste blot hvad der stod i Guds ord. Det brød man sig ikke om, selvom en stor del af gruppen kendte de ord jeg henviste til, for mange af dem var vokset op i kristne familier. Det endte dog med at en af de unge følte sig så ramt, at han rejste sig op og gik, mens han smækkede godt og grundigt med døren. Han sagde at jeg havde sagt at han ikke var en kristen. Hvilket jeg overhovedet ikke havde sagt, han var såmænd bare blevet ramt af Guds ord. Og han var åbenbart blevet ramt ret kraftigt.

De unge jeg talte med her, havde fået deres egen forståelse af ordet kristen. Det var blevet et plastisk ord, som de kunne forme som de selv havde lyst til. De kunne lægge det ned i ordet som de ønskede. De kunne tage det ud af ordet som de ønskede. Desværre for dem (og flere af dem der har deltaget i den senere diskussion) er ordet kristen, ikke et ord man kan forme selv. For en kristen er en der tilhører Gud, og det er sket ved at man har omvendt sig til Jesus, og Jesus har født en på ny. Dvs at man ikke længere tilhører sig selv, og heller ikke længere lever sit eget liv, fordi Gud har forvandlet en i den nye fødsel. Det er ikke noget der er sandt fordi jeg siger det, for jeg er ikke nogen autoritet. Men fordi det står i bibelen, og den er en autoritet.

Personlig tror jeg at mange er udmærket klar over hvad det indebærer at være en kristen. Men man bryder sig ikke om at det reelt set indebærer, at man ikke kan leve sit liv som man selv ønsker. Det er for stor en omkostning. Der er for mange synder som man elsker så meget, at man hellere vil holde fast i dem, end man vil omvende sig og blive barn af Gud. Det betyder dog også at man selv må stå til ansvar for sine synder på dommens dag, og selv må betale for dem. Hvor må det være trist og forfærdeligt den dag at stå og erkende at hele ens liv var spildt, fordi man elskede sine synder. De synder som man ikke var parat til at give afkald på, fordi man værdsatte dem mere end den Gud der havde skabt en.

Categories
Hvem er Gud? Omvendelse Prædikener

Juleevangeliet i det gamle testamente

Det er så nemt at glemme hvad den kristne jul handler om. Vi er så fokuseret på julehygge, julemad og julekalender m.v. De ting i sig selv kan være fine nok, men hvis vi ikke ved hvad juleevangeliet handler om, så kan vi ikke se hvad den kristne jul handler om. For at vise dette, valgte jeg for fem år siden at holde denne prædiken som hedder “Juleevangeliet i Anden Samuelsbog”. Den viser hvordan vi kan finde julens budskab i den konflikt der var imellem kong David og hans oprørske søn Absalom. Den konflikt var blodig, og forfærdelig og alligevel er der et fantastisk budskab i den fortælling som viser hvem Gud er og hvem vi er, og hvorfor Gud valgte at komme til os syndige mennesker. Så hvis du ønsker at høre juleevangeliet på en anden måde end du ellers er vant til, så håber jeg du kan få noget ud af denne lille prædiken, og at må få en velsignet jul.

Bedste julehilsener fra
René Vester