Category: Forvirret lære

Categories
Falsk Lære Forvirret lære

William Branham og Henry Nissens astrologiske vildfarelse

Som jeg skrev i første afsnit af denne serie om William Branhams negative indflydelse i dele af den karismatiske kirke, påstod Branham at vi kan finde sandheden tre steder. Det var for det første i astrologien, derefter de ægyptiske pyramider, og så i bibelen. Desværre for Branham forstod han ikke at bibelen advarer imod astrologien, (og dertil er det ret tosset at tro at vi kan finde sandheden i pyramiderne). Men lad os nøjes med at kigge på astrologien.

Gud siger flere gange at stjernedyrkelse er noget Hans folk skal holde fra. Det ser vi bl.a. i femte mosebog 4.19:

“Og løft ikke dit blik mod himlen, så du ser solen, månen og stjernerne, hele himlens hær, og lader dig forlede til at tilbede og dyrke dem.”

og i Sefanias bog 1.4-6:

“Jeg løfter min hånd mod Juda
og mod alle Jerusalems indbyggere.
Fra dette sted udrydder jeg Ba’al til sidste rest
og afgudspræsternes navne tillige med præsterne
og dem, som på tagene
tilbeder himlens hær,
dem som sværger ved Herren,
men også sværger ved deres konge,
dem som vender Herren ryggen,
som ikke søger Herren
og ikke spørger ham om råd.”

På trods af at bibelen så klart advarer imod horoskoper og astrologi (endog f’ørend det fik navnet astrologi), så er der kirkelige folk der tror at man sagtens kan blande disse to ting sammen. En af de mest kendte i Danmark der gør det, er redaktøren for den tværkirkelige avis Henri Nissen. Han skrev for nogle år siden bogen “Jesus i stjernene”, som er en synkretistisk bog, der påstår at vi kan finde sandheden i stjernetegnene. Og at de faktisk skulle være Guds måde at pege hen på Jesus.

Hans bog er en redigering af nogle artikler han havde i Udfordringen. Her har vi et citat fra en af artiklerne fra
Udfordringen:

“Var det Enok, der opfandt horoskopet?

I persisk og arabisk tradition er det Bibelens Adam, Enok og Set, der har “opfundet” eller nedskrevet stjernetegnene. Babylonierne anså også Enok for at være den, der havde opfundet astrologien. Grækerne kaldte Enok for “Atlas”. Egypterne og araberne anså også Enok for at være den, der kendte visdommen om stjernerne. I deres mytologi er han den samme som Hermes (den ældre).”

Hvis man læser mere af Henri Nissens skriverier, vil man nå frem til at han mener at vi kan finde Jesus i stjernetegnene, og lad mig bare være ærlig; det er han ret ferm til at argumentere for. Men han er jo også journalist, og uddannet til dette. Problemet er bare  at det han bruger som argumentation, ikke er baseret i bibelen. Hvilket vi også kan se af citatet ovenfor. For vi møder ganske rigtigt Enok i bibelen, men ikke et eneste sted finder vi at han skulle være bagmanden for stjernetegnene.  Nissens argumenter finder han istedet i andre religioner. Han lægger heller ikke skjul på at det er fra mellemøstlig mytologi at disse tanker er hentet, men det er disse myter som bliver brugt til at underbygge hans konklusioner. Og hvis man læser videre når man frem til at Jomfruen tegn åbenbart skulle være et billede på Jomfru Maria og være budbringer af frelseren.

For den utrænede kan dette virke fascinerende. Men problemet er at det lukker op for en pandoras æske af forfærdeligheder. For hvis vi kan finde sandheden om Gud i andre religioner, så undergraver det kristendommens troværdighed og grundbyggesten. Kristendom er ikke synkretistisk, og bibelen siger at det er Jesus der er vejen, sandheden og livet. Ikke stjernetegnene eller lignende.

Ikke noget nyt under solen
Her burde vi måske undre os over at en person som skal være med til at tegne kirkebilledet i Danmark, kan promovere lære der er i klar modstrid med bibelen. Men det er set før, Branham havde jo sagt akkurat de samme ting om stjernetegnene som Henri Nissen, og mange valgte også at tro på ham dengang. Der er dog en forskel som jeg synes er værd at lægge mærke til, og det er at flere af de karismatiske kirker dengang, sagde klart og offentligt fra overfor William Branhams vranglære. Det var en lære som man ikke ville give plads til i kirken. Hvor mange kirker har i dag sagt fra overfor Udfordringen redaktør, og hans vranglære?

Se de to første afsnit om William Branham på disse links:

William Branhams efterfølgere

Branhams argumenter lyder moderne, men er de troværdige?

Categories
Falsk Lære Forvirret lære Kirke

Hvad er vigtigst at være enige om?

Årsagen til at min hustru og jeg har valgt at komme i den kirke vi kommer i nu, er primært forkyndelsen (se mere på dette link: Kirken jeg kommer i ). Det er evangeliet der bliver fokyndt der. Man ved hvad evangeliet er, og er ikke bange for at forkynde det! Men det er ikke en karismatisk kirke, selvom jeg anser mig selv for at være karismatiker. Nogen af dem som er karismatikere af læserne her, vil måske undre sig over at jeg kan komme i en kirke som ikke anerkender at nådegaver som helbredelse, tungetale m.v. For mange karismatikere er dette nemlig en stor frø at sluge.  Men årsagen til dette valg er enigheden om evangeliet, og betydningen af at evangeliet er det primære fokus.

Jeg har jo oplevet at komme i både karismatiske kirker som ikke-karismatiske kirker, uden at det var normalt at høre evangelisk forkyndelse. Der har ofte været meget langt imellem den evangeliske forkyndelse (det var nærmest som at vinde i lotto, når der endelig kom en ordentlig forkyndelse). Man har måske haft de vildeste oplevelser. Man har måske været meget klar på visse ting om endetiden o.l. Man har måske også været rigtig gode til at lave sociale ting, eller hjælpe folk i samfundet som havde det hårdt. Men hvis ikke evangeliet er på plads er det faktisk ret ligegyldigt hvor enige man er om de andre ting. Ellers bliver det tomme gerninger uden sandhed.

En af lederne i kirken hvor vi kommer, har i lang tid været baptist i sin bekendelse. Men har haft svært ved at finde en baptistkirke, som efterlevede den evangeliske forkyndelse, og holdt fast i bekendelsen. Efter at have været rundt nogle steder valgte  han og hans familie at komme i en Luthersk menighed. En menighed som jo ikke har samme dåbssyn som ham selv. Efter jeg engang havde besøgt den lutherske menighed, og talt med dem der kommer der, kunne jeg godt forstå hans valg. For det var tydeligt at folk der havde tjek på evangeliet, og det var evangeliet der blev forkyndt. Og så kan jeg godt forstå (jeg har jo selv et baptistisk syn på dåben, men ønsker ikke at gøre det til et splidsspørgsmål) at man vælger at komme der. For er det ikke vigtigere at man er enig om evangeliets sandhed, end om hvordan man lige praktiserer dåben?

Hellige køer
Det kan være så nemt at finde ting som man kan være uenige om. Men er det ikke vigtigt at finde ud af om det man er uenig om, er af afgørende betydning, eller om det er noget man kan leve med? Jeg har eksempelvis hørt om folk der på den ene side kan se problemer ved nogen i den karismatiske bevægelse, som Benny Hinn og Brian McLaren. Men fordi man er karismatikere vil man ikke gå så langt som til at frasige sig disse falske profeter. Men på den anden side kan de samme folk sige at John MacArthur og Paul Washer, måske er meget evangeliske i deres forkyndelse, men deres afvisning af de karismatiske nådegaver gør at man ikke vil have noget med dem at gøre. Og så står man godt nok og undrer sig. For hvad er lige vigtigst? At man kan tale i tunger, få mere eller mindre tossede åbenbaringer, og ikke have en klar forkyndelse af evangeliet, eller ikke tale i tunger eller tro på helbredelse ved bøn for syge, men have tjek på evangeliet? Hvad er lige vigtigst at være enige om her?

Categories
Bibelen Falsk Lære Forvirret lære Livet som kristen

Paradokset om splittelse. Del 4

Når vi nu kan se at den type splid som Jesus skaber er i orden, og vi vel at mærke kan definere hvad det er for en form for splid, så er det vi kan gå videre og finde ud af hvilken form for splid Paulus talte imod i galaterbrevet. For det kan tydeligvis ikke være den samme. Du kan læse om den splid Jesus stod for i linksene til sidst.

Lad os starte med at se på hvorfor Paulus skrev til galaterne. Her er der bred enighed om at det skyldtes, at de havde taget imod forkyndelsen af et andet evangelium. Det havde gjort Paulus så rasende at han skrev dette meget vrede brev til dem. Det er det vredeste af alle hans breve. Normalt var Paulus både mild og skarp, men i denne er han skarp og vred. Galaterne havde nemlig taget imod en såkaldt ”ny lære” som lugtede af kristendom, men ikke var det. Det var en gerningsreligion de havde gået over til. Det var altså igennem deres gerninger at de skulle gøre sig egnede til himmeriget, og ikke igennem Jesu nåde, igennem Hans fuldendte offer på Golgata. Det er muligt at de ikke selv havde indset dennekonsekvens, men at de ”blot” havde begyndt at anse Jesu offer som symbolsk i stedet. Men Paulus er så klar på at dette var et falsk evangelium og at det han havde prædiket for dem oprindelig var det sande evangelium at han siger følgende i første kapitel vers 8-9:

” Men om så vi selv eller en engel fra himlen forkyndte jer et andet evangelium end det, vi har forkyndt jer, forbandet være han. Som vi allerede har sagt, siger jeg nu igen: Hvis nogen forkynder jer et andet evangelium end det, I tog imod, forbandet være han.”

Så når Paulus oven i købet siger at han ville selv være forbandet hvis han prædikede et andet evangelium, så er det fordi han tager dette meget alvorligt. Så alvorligt at om så en engel fra Himlen havde gjort det, så ville den budbringer stadig være forbandet. Resten af galaterbrevet er skrevet i netop dette lys. Der er et sandt evangelium og et falsk evangelium. Og de to kan ikke fungere sammen.

Når Paulus skriver så voldsomt til galaterne, så er jeg overbevist om at det ville medføre splittelse i den menighed. For der var jo nogen der langt hellere ville ”det nye smarte”, mens andre godt kunne se at de havde forladt evangeliet. Men igen ville det være en splid der ville være i orden, for ellers ville Paulus jo være drevet af kødets frugter, og det ville ikke være i orden da han i kapitel 5 vers 19-21 skriver:

”Kødets gerninger er velkendte: utugt, urenhed, udsvævelse, afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskaber, kiv, misundelse, hidsighed, selviskhed, splid, kliker, nid, drukkenskab, svir og mere af samme slags. Jeg siger jer på forhånd, som jeg før har sagt, at de, der giver sig af med den slags, ikke skal arve Guds rige.”

Når vi kender til baggrunden for galaterbrevet, så kan vi også se at den splid der er tale om her, ikke er fra dem der prædiker evangeliet. Der er tale om splid fra folk der prædiker et andet evangelium og med det evangelium sætter splid i Guds menighed. Dvs deres budskab som ikke er fra Gud, skaber splittelse som ikke er i orden. Splittelse som er en konsekvens af kødets frugter. Så noget vi kan være sikre på er at budbringere med et andet budskab end evangeliet, skaber ubibelsk splittelse i Guds kirke. Men der er også en anden side, som jeg vil komme ind på næste gang. For vi er nødt til at forstå dette i sammenhæng med lignende bibelvers, og der ser vi at det ikke nødvendigvis er fordi der bliver prædiket et andet evangelium at splittelse er ubibelsk. Og jeg mener det ville være forkert ikke at se på den side af sagen førend jeg slutter serien her.

Se de andre afsnit af serien på disse links:

Paradokset om splittelse. Del 1

Paradokset om splittelse. Del 2

Paradokset om splittelse. Del 3

Categories
Endetiden Falsk Lære Forvirret lære

Åbenbaringer, beregninger eller skriften?

Jeg synes det er trist at se hvor mange kristne som vælger at gøre bibelen til en underordnet bog. Det er noget der sker på flere områder, men et sted hvor det er særlig tydeligt at man gør det, er når visse folk begynder at komme med forudsigelser om endetiden. Forudsigelser som ikke er baseret på skriften, men på åbenbaringer og beregninger. Når den falske profet Kim Andersen fra Tagryggen.dk kan finde på at forudsige bortrykkelsen hele to gange (han tog fejl den første gang, og valgte åbenbart at forsøge sig igen (Se link her)), og kristne kan sige god for det, så har de vist at de ikke sætter bibelen på førstepladsen. For skriften er fuldstændig klar på dette område. Når Jesus i Mattæus 24.42 siger:

“Våg derfor, for I ved ikke, hvad dag jeres Herre kommer.”

Så er det noget han siger til disciplene, og det vil sige at det gælder også kristne i dag. Vi skal våge, og være beredt på Herrens komme, men vi skal ikke vide hvornår det sker. Men holde øje med tegnene. Jesus siger at kun Faderen kender til disse tider. Det vil sige den form for forudsigelser er noget vi kun skal afvise, og ikke lade os lede vild af på trods af folks smarte forklaringer.

Jeg er så klar på dette område, at når folk kommer med åbenbaringer hvor de påstår at Jesus kom til dem, og sagde at de ikke skal dø førend Han kommer igen o.l. Så er det åbenbaringer som går ud over skriften, og ikke kan bruges til noget som helst. Det er selvfølgelig meget rart for disse mennesker når de eksempelvis kan komme på GodChannel og sidde sammen med Rory og Wendy og fortælle hvad Jesus sagde til en om de sidste tider. Det kan godt være at de får et godt ry i visse kirkelige kredse, og vil blive anset for folk med en “højere åbenbaring”. Men de samme mennesker skal en dag stå overfor Gud og forklare hvorfor de satte deres åbenbaringer over skriften. Personlig tror jeg ikke de har meget at forklare.

Den farlige Maitraya
Men lad os lige kigge på en påstået åbenbaring. Der er nogen der skulle have oplevet at Jesus havde kommet og advaret mod antikrist, og sagt at det skulle være den mærkværdige åndelige person Maitraya. Maitraya har jeg læst om flere steder, og til de åbenbaringer har jeg to ting at sige. For det første står der ikke noget om i bibelen at antikrist hedder Maitraya. For det andet synes jeg ideen om Maitraya er ret langt ude. For der tyder mere på at det kommende antikristlige rige bliver et økonomisk system, end det bliver et religiøst system. Jeg vil ikke påstå at det aldrig kunne være den såkaldte Maitraya der blev antikrist, men det ser langt mere ud til at det bliver en anerkendt, og dygtig politiker, som formår at tale til folket med forførerisk tale. Maitraya er simpelthen for mærkelig en person til at forholdsvis fornuftige mennesker kan tro på ham.

Men hvis det er Maitraya, så er det ikke et problem for mig. Men hvis det ikke er, vil det være et problem for dem der tror det bliver Maitraya. For det kan medføre at de ikke vil være opmærksomme på den sande antikrist når han kommer. De vil jo bare tro det er en underlig person som Maitraya, for det har de jo fået at vide igennem “åbenbaringer” som de sætter over skriften.

Men hvad sagde Paulus egentlig?
Men alt denne endetidssnak, havde man også på Paulus tid, og Paulus havde en befriende måde at se på dette, som vi burde tage til os i dag. I anden Thessalonikerbrev kapitel 2.1-4 står der:

“Vi beder jer, brødre, når det gælder vor Herre Jesu Kristi komme, og hvordan vi skal føres sammen med ham, så lad jer ikke straks bringe ud af fatning eller skræmme, hverken af en profeti eller af et ord eller af et brev, der skulle være fra os, om at Herrens dag er lige forestående. Lad ingen på nogen måde forlede jer. Først skal nemlig frafaldet komme og lovløshedens menneske åbenbares, fortabelsens søn,  modstanderen, der ophøjer sig over alt, hvad der hedder Gud og helligdom, så at han sætter sig i Guds tempel og udgiver sig selv for at være Gud.”

Paulus ønskede ikke at kristne skulle blive forvirret af alle de stemmer der også var dengang om Herrens komme. Paulus gør det meget simpelt. Der er noget der skal ske førend Jesus kommer tilbage. Lovløshedens menneske skal åbenbares, og sætte sig i Guds tempel. Det er så vidt jeg kan se, meget nemt at se når det sker. Og jeg kan ikke se at det er sket endnu. Så der er stadig tid til at fortælle andre mennesker om Jesus og den frels vi har fået i Ham.

Jeg ville ønske at kristne ville læse mere i deres bibel end høre om åbenbaringer mig her og åbenbaringer mig der, for en stor del af dem er direkte tossede. Der kan godt være enkelte af åbenbaringer der er fra Gud, for jeg tror også på at Gud taler i dag. Men Han vil ikke gå imod det Han har åbenbaret for os i skriften. For Gud kan ikke lyve og modsige sig selv. Derfor lær Guds ord at kende istedet for at søge efter folks mystiske åbenbaringer og beregninger. Gud har vist hvad der er Hans vilje i sit ord, også for de sidste tider. Det er ord er troværdigt og tilstrækkeligt, så hvorfor gøre det underordnet i forhold til hvad andre oplever og mener?

Categories
Forvirret lære

Dumme vandrehistorier som kristne ikke kan bruge til noget

Nogen gange opstår der historier hos os kristne, som vi synes viser at vi er dem der har tjek på det, og dem der ikke er kristne har ikke tjek på noget som helst. Mange af de historier fungerer som vandrehistorier, og er ret dårlige.Der eksempelvis den om Charles Darwin der på sit dødsleje skulle have sagt at det hele bare var løgn. Det er sandt at darvinismen er baseret på løgn, men Darwin fornægtede ikke sin lære på dødslejet. Folk bliver så skuffede når jeg fortæller dem det, men hvorfor skulle vi argumentere på udokumenterede historier, som ikke har den ringeste betydning alligevel?

Så er der også den vandrehistorie hvor man i NASA ikke kunne forstå hvorfor der manglede en dag i solsystemet. Indtil en sagde at der i Josuas bog stod at solen stod stille til Josua havde vundet en kamp. Og så indstillede man angiveligt datamaskinerne efter den information og fik det til at passe. Også det er en vandrehistorie som ikke har noget på sig. Hvis den har, så vil jeg vide hvem der sagde det, og hvem der ellers var til den beregning hos NASA. For det er de informationer som mangler her.

Men her er så en nyere af disse vandrehistorier. Det skulle være et argument for Guds eksistens. Jeg er glad for folk der kan komme med gode argumenter for Guds eksistens. Men denne her er decideret dum, og hører bestemt ikke til i gruppen af dem jeg vil bruge. Se om du kan finde ud af hvorfor.

Categories
Bibelen Falsk Lære Forvirret lære Kirke

Hvis Peters pinseprædiken havde været emergent inspireret

Hvad nu hvis apostlen Peter havde været inspireret af emergent kristendom? Eller postmoderne kristendom som nogen så smart har valgt at kalde denne form for liberalteologi. Hvordan ville Peters prædiken så have lydt på pinsedag, og hvilke resultater ville det have medført? Måske ville det have set sådan her ud:

Peter: Venner, farisæere og skriftkloge, årsagen til at vi står her og ser lidt sjove ud, er ikke fordi vi har drukket vin. Men vi har haft en oplevelse som har noget at gøre med den mand Jesus som vi gik med nogle år. Det var ham som blev korsfæstet for et par måneder siden. På en eller anden måde har vi oplevet at han er kommet igen, men bare på en anden måde. Men vi forstår ikke helt hvorfor og hvordan. For kan vi overhovedet forstå så meget? Og hvis vi tror vi forstår noget, kan vi så være sikre på at vi forstår det?
Ja, det er nogle svære spørgsmål, men efter tre og et halvt år med Jesus, så er det disse tanker som er kommet til mig. Det kan godt være at nogen af de andre som også gik med Jesus synes det lyder mærkeligt, for Jesus skældte os ofte ud for at tvivle. Så umiddelbart kunne man tro, at Jesus ikke ville have at vi tvivlede på ham. Men måske skulle vi spørge os selv om det virkelig var det han mente. Måske ville han istedet ved at vise at vi tvivlede, fortælle os at det var en god ting at tvivle. For er det da ikke menneskeligt at tvivle? Ja jeg spørger bare, og handler det da ikke om at være menneske?

Jeg burde nok fortælle jer hvad der står i skrifterne om Jesus, og om hvordan det hele er forudsagt, men det kan jeg jo heller ikke være sikker på at jeg forstår. For hvem kan dog sige at man forstår skriften, og har vi egentlig brug for de skrifter? Skulle vi ikke prøve at få forståelse for sandheden på en anden måde, end “kun” at søge i Guds ord? Hvorfor skulle vi ikke forsøge at lave vejrtrækningsøvelser, ligesom de gør i Indien, hvor de sidder i mærkelige stillinger, og låser deres kroppe fast? Eller også kunne vi begynde at være helt stille, og ikke sige noget i flere dage. Der er jo nogen der mener, at det er det der skal til for at det bliver muligt for Gud at tale til os.

Hvad siger I, er I med på at lave en bevægelse, hvor vi prøver at finde sandheden på en måde som vi selv synes er spændende og relevant? En bevægelse hvor det ikke handler så meget om at definere sandheden, men at føle sandheden. Er I med mig? Hvem tør tage dette fantastiske skridt ind i en verden, hvor tvivl og tro fungerer sammen på en vidunderlig måde som vi ikke kan forklare, men kan føle?

Da jøderne, og heriblandt de skriftkloge og farisæerne hørte dette sagde de: Mage til vrøvl der kommer ud af munden  på ham Peter. Hvis det bare var den form for lære ham Jesus stod for, så behøvede vi da vist ikke korsfæste ham. For det der, er der da ikke nogen fornuftige mennesker der gider tro på. Der er jo hverken hoved eller hale på det han siger.

Og sådan ser det ud til at den første emergente urkirke ville ende, fordi den ikke ville tage Guds ord for hvad det er, men satte tvivlen over troen. Godt at Peters prædiken i stedet for var bygget på Guds ord, drevet af Guds ord, og viste at betydningen af Guds ord, er Guds ord. Men derom en anden gang.

Categories
Forvirret lære Kirke Livet som kristen Troens forsvar

En jødes argument imod Jesus

På Kristeligt Dagblads hjemmeside Religion.dk, kan man i dag læse overrabbiner Bent Lexners (dårlige) argumenter for at Jesus ikke er Messias. Den begrundelse han kommer med, minder en del om de argumenter nogen kommer med imod folk som går imod vranglære i kirken. Men lad os først se på hvad Bent Lexner siger.

“For jøder er Messiasbegrebet knyttet tæt til fred i verden – messianske tilstande er fredelige tilstande”

“Da Jesus ikke bragte fred ind i verden, anses han altså ikke af jøder for at være Messias”

Bent Lexner ved tydeligvis at den Messias der skulle komme, også var en Messias der kom med fred. Men han har misforstået hvilken fred det handler om. Det står jo skrevet i juleevangeliet at den fred Han kommer med, er en fred hos mennesker der har Hans velbehag (Lukas 2.14). Det er ikke en fred til denne verden der er tale om, tværtimod. Men Jesu fred er ikke lig med mangel på strid, som nogen fejlagtig tror. Jesus siger jo selv i Mattæus 10.34-36:

“Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd. Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor, og en mand får sine husfolk til fjender.”

At være en troende medfører altså ikke at man samtidig kan holde fred med alle. Jesus siger meget klart, at fred med Ham, vil medføre at man vil komme i strid med andre. Hvilket vi også ser fra en anden vinkel i Jacobs brev hvor han skriver at venskab med verden er fjendskab med Gud. Men dette er noget som mange kristne har valgt at se bort fra. For hvor mange gange har jeg og andre som forsvarer den sunde lære, ikke fået følgende anklage: ” I skaber splid, med jeres snak!” Og det kan de skrive på både den ene og den anden måd, og få til at lyde bibelsk, ved at bruge fragmenterede skriftsteder som de giver deres egen fortolkning af.

Men, ja der står jo også i skriften, at en sand kristen ikke skaber splid. Men hvad er det så for en splid der er tale om her, når Jesus klart viser at Han også er kommet for at sætte splid? Svaret for mig er ganske klart. Det må være splid imellem dem som tror på sandheden, der er tale om her. En sand kristen burde skabe samling om Kristus. Vise hvem Han er, og pege på Ham som den eneste løsning. Så hvis man kun skaber splid, og ikke skaber samling om Kristus, så er der et problem, og et ret stort et.

Midt i dette emne er der dog en ting som jeg gruer for, og ser ret alvorligt på. For hvad kan konsekvensen være ved at man har et misforstået billede af Messias, hvad enten man er jøde eller kristelig? Det har jeg tænkt mig at komme ind på næste gang.
Se fortsættelsen her: Hvilket syn har vi på frelseren og hans efterfølgere?

Categories
Brevkassen Falsk Lære Forvirret lære

Hvad er vigtigst, frugt eller lære?

Et ofte brugt argument til forsvar for en der spreder falsk lære, er at en person kan være så flink, rar og behagelig at man konkluderer at det godkender personen som kristen. Til at argumentere for det henviser man til åndens frugter i galaterne 5. Og det er bestmet også et rigtigt kapitel at henvise til. Men vi glemmer resten af galaterbrevet, når vi kun henviser til det femte kapitel. For i størstedelen af det brev, irettesætter Paulus meget kraftigt galaterne for at have skiftet den sunde lære ud med falsk lære. Og han er vred, rigtig vred. Så når vi begynder at påstå at det er nok bare at have gode frugter i form af et bestemt adfærdsmønster, så mister vi helheden. Det gør også at vi kan komme til at anerkende folk som kristne som ikke er kristne. Eksempelvis synes jeg at Dalai Lama virker som en der opfylder noget der kunne ligne åndens frugter. Men Dalai Lama er ikke en kristen, fordi han er bekendende og praktiserende buddhist. Hans lære er altså markant forskellig fra den kristne lære, ergo er han ikke en kristen. Men lad os se lidt på hvad Jesus siger om frugterne selv i Mattæus 7.15-18:

“Tag jer i agt for de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve. På deres frugter kan I kende dem. Plukker man druer af tjørn eller figner af tidsler? Sådan bærer ethvert godt træ gode frugter, og det dårlige træ dårlige frugter. Et godt træ kan ikke bære dårlige frugter, og et dårligt træ kan ikke bære gode frugter.”

De frugter som Jesus henviser til her, behøver ikke kun være dem som Paulus omtaler, selvom de indgår. Frugter er et begreb som dækker ret bredt. Jeg har undersøgt hvad bibelkommentatoren David Guzik siger om netop dette. David Guzik er en person hvis bibelkommentarer jeg ofte har brugt til hjælp, når jeg skulle forberede en prædiken. Man kan finde info om ham her: Blueletterbible.org

Han siger om det vers her, at kristne skal tage sig i agt for falske profeter, og en af måderne vi skal vurdere om det er en falsk profet er på frugterne. De frugter siger han kan deles op i tre grupper. De er som følger:

  1. Hvordan lever en person? Er den livsførelse som vedkommende lever, i overenstemmelse med det Paulus skriver, om en der tjener i menigheden? Lever personen et retfærdigt liv, er han ydmyg og viser han troskab. Med troskab tror jeg David Guzik mener en der viser troskab overfor sin familie, menighed og for troen på Jesus Kristus.
  2. Vi skal være opmærksomme på indholdet af deres lære. For den sande frugt af at leve med Gud, og af at søge i Hans ord, er også at man har en lære der har fokus på hvem Gud er, og som ikke er en lære der kildrer folk i ørerne. Så en af frugterne er at læren er i overenstemmelse med Guds ord!
  3. Vi skal være opmærksomme på hvordan effekten af personens lære bliver, og er. Hvis følgerne er at folk vokser i troen, og Gud bliver større i dem, og de selv bliver mindre, så er det en god frugt. Men hvis effekten bliver folk der vil deres eget, deres egne ideer, deres eget liv på deres egen måde. Med andre ord leve et liv som ikke er Gudscentreret (på trods af at de kan fortsætte med at sige at deres liv handler om Gud) så er det ikke en god frugt. Han skriver også at hvis effekten er at folk blot vil underholdes (om Jesus) så er det heller ikke en god frugt.

I den debat der har været for nylig, synes jeg det er punkt 2 som vi har glemt. For jeg giver David Guzik ret i at en følge af at man er en discipel af Jesus, og har valgt at leve med Ham, og søge i Hans ord. Må være at man får en lære der er mere og mere i overenstemmelse med Guds ord. Hvis ens lære er fejlagtigt og på afgørende punkter doktrinære forkerte, så er det bestemt en dårlig frugt.

Med det vil jeg også påpege at vi skal passe på ikke at falde i den anden grøft og kun se på læren. For vi kan godt møde folk som har læren i orden,  men deres liv viser noget helt andet. Så ville det være ligeså problematisk. Men den sunde lære er også en frugt, og ikke en frugt vi skal underkende.

Categories
Falsk Lære Forvirret lære

Bob Beeman siger vi ikke er syndere

I indlægget “Hvad prædiker Bob Beeman” skrev jeg, at jeg hverken kunne se eller høre dødsmetalprædikanten Bob Beeman prædike evangeliet. Det var der nogen der var uenig med mig i, hvilket kom til udtryk i kommentarerne. Jeg bad kommentatorerne om at henvise mig til forkyndelse fra Bob Beeman, hvori han virkelig prædikede evangeliet, for det ville jeg med glæde høre. I starten fik jeg bare at vide “AT DET PRÆDIKEDE HAN”, men der var ikke rigtig nogen der viste mig hvorhenne han gjorde det. Indtil der var en som så havde gjort et forsøg, og henvist mig til nogle prædikener, som han mente skulle være evangeliske.

Før jeg skriver hvad jeg så hørte, vil jeg godt sige at jeg har respekt for, at der endelig var en der ville henvise til eksempler på hvad han mente var evangelisk forkyndelse. Og jeg tror bestemt også at vedkommende anbefalede den forkyndelse af de rigtige hensigter. Desværre kunne jeg ikke høre evangeliet, men noget andet hvilket jeg kommer ind på bagefter. Det vil jeg dog ikke give kommentatoren skylden for ikke at kunne høre, men de kirker som har været med til at gøre evangeliet mudret og svært forståeligt. Det er dem jeg anklager for at være skyld i at mange kirkefolk ikke længere kan høre forskel på evangelisk forkyndelse og hvad jeg vil kalde vrøvl.

Men hvad hørte jeg så? Jo, jeg hørte en lille serie som hed “Who am I“. Der var flere ganske rigtige ting, som jeg ikke var uenig i. Han talte lidt om hvordan det var i Edens have, og at der var sket noget i haven så vi blev adskilt fra Gud. Derfra gik han over til at fortælle os hvem vi så er i Jesus. Når vi vel at mærke er blevet frelst. Hvordan man bliver frelst definerede han ikke. Det var nærmest en parantes, som han bestemt ikke gik i dybden med. Det behøver man nu heller ikke altid gøre, men jeg oplevede det personligt som om han ikke havde lyst til at beskrive det på tilfredsstillende vis. Men det er vel at mærke min egen subjektive oplevelse, og behøver ikke nødvendigvis være rigtigt. Man kan selv høre efter hvis man ønsker det. Men noget Bob Beeman brugte ret meget tid på var at tale om hvem vi er i Kristus. Og det var ligesom at høre det menneskecentrerede budskab som vi hørte meget i de karismatiske kredse i starten af halvfemserne. Vi talte kolossal meget om vores identitet i Kristus. Hvad vores rolle var i Kristus. Hvad vi var i stand til i Kristus. Men vi talte ikke ret meget om, hvem Kristus er i mig. Allerede dengang syntes jeg at det blev en overforkusering på os selv, mens Jesus kom til at stå i baggrunden, og det mener jeg også i dag. Jeg vil dog ikke sige at den slags lære vil være total ødelæggende for Bob Beemans troværdighed, i fald han også kunne finde ud af at prædike evangeliet klart og tydeligt. For jeg kan godt leve med fejl i forkyndelsen. Men jeg havde endnu ikke hørt ham prædike evangeliet, hvilket jeg ellers var blevet sat i forventning om. Men jeg fortsatte til næste del af hans undervisning/prædiken. Her blev jeg dog meget chokeret.

I hans podcast “Who am I part 2” siger han at alt for mange kristne identificerer sig selv som syndere der er frelst af nåde. Til det siger han “That is not true”. Han sagde ganske klart at det var forkert at se på sig selv som en synder der var frelst af nåde. Og det var vel at mærke noget han gjorde ret meget ud af. Dette er simpelthen ubibelsk. Det er sandt at Gud ikke længere ser på mig som en synder, når jeg er frelst. Men det er fordi Han ser Jesus istedet for mig. Jeg er stadig en synder frelst af Guds nåde, og enhver der påstår at det er en forkert måde at se på sig selv, skaber problemer for troen og dens udgangspunkt. Men det vil jeg nu ikke gå så meget ind i, da det siger sig selv at det er forkert at sige sådan.

Jeg vil istedet bruge Bob Beemans udtalelse til endnu engang at påpege at denne mand er forvirret. For jeg ved godt hvor han har den idé fra. Det er en lære som stammer fra trosbevægelsen. Jeg ved at bl.a.  Pastoren for Oslo Kristne Center Åge Åleskjær ( en trosmenighed) har talt rigtig meget for netop denne lære. Og vi ser den også hos andre trosprædikanter. Den har sin basis i den lære der hedder “little gods”, som ikke er en kristen lære, selvom trosprædikanter prøver at bilde folk dette ind. Nu tror jeg ikke at Bob Beeman er en del af trosbevægelsen, for det er ikke kun det han prædiker. Men han viser at han er forvirret fordi han bruger falsk lære fra både den ene retning og den anden retning. Han er som så mange andre moderne kristne i dag, han kan ikke sortere god lære fra dårlig lære. Lad mig holde fast i at jeg respekterer ham for hans sociale arbejde, og hans efter sigende behagelige måde at være på overfor andre. Men jeg har stadig ikke hørt manden prædike evangeliet. Jeg har istedet hørt ham prædike noget vrøvl.
Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge jer som har inviteret Bob Beeman til jeres “kristne dødsmetal” koncert “Green light District Festival” om der ville være plads til forkyndelse som den her nedenunder, eller om I ikke bare har inviteret en der siger noget der lyder godt i jeres ører, og bare bekræfter jer i det i ønsker at blive bekræftet i.

Og hvis der er plads til forkyndelse som det her, hvorfor inviterer I så ikke en der forkynder evangeliet klart og tydeligt, istedet for Bob Beeman som ikke kan formidle det klart?

Categories
Falsk Lære Forvirret lære

Hvad prædiker pastor Bob Beeman?

Jeg har lovet at kigge på Bob Beeman som en opfølgning til indlægget Og vi spiller DØØØDSmetal. Så den kommer her.

I kristne heavy metal kredse er Bob Beeman en person som dukker op flere gange. Han er en langhåret tatoveret mand på 57 år. Jeg har fået at vide at han er en utrolig flink, varm og behagelig mand. Det tror jeg på er sandt og synes også at han virker til, selvom jeg ikke har mødt ham personligt. Men at han er flink betyder ikke nødvendigvis, at han også prædiker et sandt evangelium. For jeg har hørt det samme om Dalai Lama, og han prædiker bestemt ikke evangeliet. Så jeg kan ikke godkende nogen alene af den årsag at man er en flink fyr o.l.

Hvad der er mere vigtigt er hvad han prædiker, og hvad han ikke prædiker. For at leve op til at prædike evangeliet er kravet at man prædiker evangeliets indhold. Det kan man finde ud af om man gør hvis man kan definere hvad evangeliet er. Vi har altså brug for en overordnet definition som kan bruges til at teste hvorvidt man prædiker et bibelsk evangelium eller et andet. Dette kan i overordnede træk laves om til en liste. Det er ikke sådan at forstå at hvis man overholder listen er man automatisk evangelisk. Men at ens forkyndelse burde have dette indhold for at kunne være indenfor evangelisk forkyndelse.

Evangeliets indhold er indeholdt i disse fem punkter, som hænger nøje sammen:

  1. Guds Hellighed
  2. Menneskets syndige natur
  3. Nødvendigheden af retfærdighed (dvs at Gud vil dømme alle og at Han ikke vil se igennem fingre med synd, derfor var Han nødt til at knuse sin egen Søn i vores sted, fordi han netop ikke kunne se igennem fingre med vor synd.
  4. Kristus værk på korset (handler om Guds retfærdighed)
  5. Omvendelse og tro på Jesus Kristus

Jeg mener ikke at man nødvendigvis behøver komme ind på alle fem punkter i al ens forkyndelse, men at ens forkyndelse er drevet af, og smurt ind i disse elementer, er et tegn på at man også forkynder evangeliet. Det er relativt nemt at høre om det er dette som der bliver prædiket, eller om det er noget andet. Hvis man prædiker evangeliet, burde dette være så stor en del af ens forkyndelse, fordi det er forståelsesgrundlaget for evangeliet. Det er også klassisk reformeret kristendom at have disse punkter med. Læs blot tekster af Luther, Wesley, Tozer m.v. Så spørgsmålet er om Bob Beeman prædiker dette? Jeg vil på et senere tidspunkt gennemgå punkterne, og deres betydning for forståelsen af evangeliet.

Bob Beemans forkyndelse
Nu har jeg ikke hørt alt hvad pastor Bob Beeman har prædiket, eller skrevet. Men jeg har ledt efter god forkyndelse, dvs ting om korset, om synd, og ydmyghed eksempelvis. Umiddelbart lyder det ikke så forkert. Det lyder som det man plejer at høre i de fleste kirker i forvejen. Men jeg har ikke hørt han er kommet ind på nogen af de fem punkter. Det var noget der lød godt, men uden at forkynde Jesus Kristus som anstødsstenen. Jeg har hørt hvad han siger om korset, og det var ikke et kors som viste Guds retfærdighed, men et happiness kors. Dvs Jesus døde for dig, for at du kan have det godt. Det er også sandt at jeg kan have det godt fordi Jesus døde på korset, men hvis man ikke fortæller hvorfor jeg kan have det godt nu, så er det dårskab og et kors som ikke giver nogen mening.

Handlingens mand
Men jeg har også læst hvad han har skrevet, og der har jeg kigget på hans blog, som ligger på Myspace.com. Jeg vil godt give ham den respekt, at han virker som en der virkelig bekymrer sig om andre, en som ønsker at være noget for andre. Han virker bestemt til at være en handlingens mand, hvad angår det at være til hjælp, mere end en der bare har det i munden. Det er også hvad jeg har hørt fra flere andre. På det område kan han selvfølgelig godt være et forbillede for andre.

Men det jeg også læser, når han skriver om at være til hjælp for andre er at han har misforstået hvad evangeliet er. For et sted skriver han meget bombastisk at han er irriteret over forkyndere der prædiker at alting er dårligt. For han kan ikke se det er så dårligt. Og så kommer han med eksempler på hvor meget bedre det er at leve i verden i dag, en det var for nogen år siden. Han skriver om at flere har rent drikkevand, og at flere bor i bedre boliger end før. Alt i alt hvis man læser det indlæg kan man nemt stå tilbage med en fornemmelse af at Pastor Bob Beeman tilhører den kirkeretning som tror på “Kingdom now”. Men om det helt er tilfældet er jeg ikke sikker på, det er som jeg skrev blot en fornemmelse. En ting i det indlæg som gør at jeg anser ham som fuldstændig ubrugelig, er at han anbefaler vranglærerens Rob Bells bog Sex God. I flere af hans andre indlæg, er der også forskellige anbefalinger af bøger. Han anbefaler bl.a. “The Shack”, “Blue like Jazz”, m.fl. Der er også indimellem nogen gode bøger iblandt. Men det at han blander tingene sammen viser at han mangler bedømmelseskraft. Hvis man kan anbefale bøger som disse, viser en mangel på forståelse for hvad evangeliet virkelig er.

Konklusion
Alt i alt når jeg kigger på Pastor Bob Beeman står jeg tilbage med et billede af en mand, som er langt mere påvirket af den emergente kirkes tanker, end klassisk kristendom. Det viser sig eksempelvis også i hans blogindlæg om homoseksuelle, hvor han henviser til folk fra de emergente kredse, som Shane Claiborne og Brian McLaren. Dertil er der en stor mangel på forkyndelse af evangeliet. Han kommer ikke ind på nogen af de fem punkter, som burde være et minimum for at kunne være indenfor evangelisk forkyndelse, det handler om en masse andet. At det eksempelvis handler om at være god ved andre, og at gøre verden til et bedre sted at leve, er ikke evangeliet. Det er blot frynsegoder af det at være en kristen, og så bliver det mere en dansen om den varme grød. Om Bob Beeman er en kristen eller ej, vil jeg ikke dømme, han virker for forvirret til at jeg kan bedømme det. Jeg synes ikke han virker så afklaret omkring hvad han tror på som Rob Bell og Brian McLaren eksempelvis. Men det er ikke evangeliet han prædiker, det er tydeligt. Men hvis han er kristen burde han enten holde op med at kalde sig pastor og stoppe med at forkynde. For p.t. prædiker han en dom over sig selv, hvis han fortsætter sådan. Eller også burde han omvende sig, og begynde at prædike evangeliet klart og tydeligt. Det kan godt være at det vil betyde at han ikke vil blive inviteret til så mange “kristne dødsmetal” koncerter som før. Men det er ikke hans sag at bekymre sig om, det er Guds sag. Personlig håber jeg på det sidste, og håber også at der er nogen af hans danske kristne venner som vil snakke med ham om dette når han kommer til Danmark.