Umiddelbart en dumt spørgsmål. Men ikke desto mindre er det hvad der sker for dem, der lader sig inspirere af emergent church bevægelsen. Igen og igen taler disse tåber om at vi ikke kan være sikre på noget. Det eneste de nærmest er sikre på, er at de er sikre på, at de ikke er sikre på noget ( ja jeg ved godt det lød lidt Johannes Møllehaveagtigt). Det er dels meget trist for dem selv. For de prædiker dom over sig selv, når de underviser i noget som de ovenikøbet påstår man ikke kan være sikker på. Men også meget meget trist for dem der hører på dem. For de får et forkvaklet billede af hvem Gud er, og får istedet et billede af en Gud, som ikke er i stand til at tydeliggøre overfor os hvem Han er. Med andre ord, de har et meget lille billede af Gud.
Hvis jeg skal undervise andre, så ønsker jeg ikke at spilde folks tid med at undervise i noget jeg ikke er sikker på. Det ville da være at spilde folks tid. Det er også det som Brian McLaren og Rob Bell gør, samt deres danske efterfølgere Thomas Willer og Henrik Holmgaard m.v. Okay jeg ved ikke om Homgaard har sagt noget så stupidt, (men han læser ihvertfald bøger af folk der gør og linker ukritisk til deres hjemmesider), men jeg ved fra flere andre at Thomas Willer gør. Han holder ovenikøbet seminarer om at vi ikke kan være sikre på noget. Det har jeg flere øjenvidner på. Hvis Thomas Willer havde været baptistpræst for 100 år siden med de holdninger så kunne han være sikker på at han var blevet ekskluderet. For den slags var der ikke plads til i den kirke dengang.
En Sandhed!
Vi kan være sikre på at når Jesus sagde at Han var Vejen, Sandheden og Livet, så var det fordi Han mente det, og var sikker på det. Han sagde ikke at han var en vej, en sandhed og et liv, sådan som Rob Bell påstår vi skal forstå det. Nej dette er enten noget vi kan forvisse os om er sandt, eller også må vi sige det er løgn. Det er vel at mærke en sandhed, som jeg håber jeg er villig til at gå i døden for. For det er der andre der har gjort før mig.
Jeg hører ofte mange af de emergent-inspirerede i kirkerne sige at “vi skal gøre en forskel for verden”. Men hvordan i alverden vil de gøre det, hvis de ikke kan være sikre?. Hvis de er så usikre, så vil deres forsøg på at hjælpe verden være en famlen sig frem i blinde. Og hvis en blind leder en blind, vil de så ikke begge falde i grøften? Næ lad os få folk tilbage på prædikestolene som kender deres bibel, og stoler på at det er Guds ord. Og samtidig har en god hermeneutisk tilgang til skriften. Det er hvad vi har brug for. Vi har ikke brug for folk som ikke kan forklare evangeliet tydeligt og klart, for det drejer sig om menneskers frelse. Det er for vigtigt til at lægge det i hænderne på folk der ikke kender Gud. Det er ikke noget vi kan tillade os at gøre postmodernistisk, bare fordi nogle præster synes det er et fedt ord som de har lært at sige 10 år efter at postmodernismen blev umoderne!
Hvis det ikke var fordi dette var tragisk, så ville det være meget morsomt. Men i denne video ser vi nogen trædyrkere som græder, skriger og beder træerne om tilgivelse, fordi der er nogen der har fældet nogen “træbrødre”. De kan ganske enkelt ikke fatte hvordan nogen kan finde på at fælde et træ. For det er åbenbart meget helligt.
“De hævdede at være vise, men blev tåber, og de skiftede den uforgængelige Guds herlighed ud med billeder i skikkelse af forgængelige mennesker, fugle, firbenede dyr og krybdyr.
Derfor prisgav Gud dem i deres hjertes begær til urenhed, så at de indbyrdes vanærede deres legemer. De udskiftede Guds sandhed med løgnen og dyrkede og tjente skabningen i stedet for skaberen” Romerne 1.22-25
I forrige afsnit af denne serie kom jeg til at træde på en hellig ko. Jeg skrev ganske enkelt at man ikke blev frelst ved at blive døbt. Og det fik jeg godt nok hug for, på kommentarposten. Klik her og se. Men denne gang handler det om det man kalder decisional regeneration. Frelst ved en beslutning. Det er der en lang tradition for i mange evangelikale kredse og også nogen steder i det missionske. Men det er ikke en tradition der har sit udgangspunkt i hverken bibelen, eller urkirken. Den opstod først for små 200 år siden, og har bredt sig som en effektiv måde at evangelisere og prædike på.
Charles Finney
Her vil jeg komme til at træde en anden hellig ko. For manden der indførte “frelst ved en beslutning” var den velkendte og anerkendte vækkelsesprædikant Charles Finney. Dem som kender Finney vil her mene at jeg går over stregen. Det kan jeg godt forstå, for hans metoder er blevet holdt højt i de frikirkelige samfund i mange år. Og første gang en god ven af mig gjorde mig opmærksom på problemet med Finney, gik jeg også to skridt tilbage og sagde at han lige skulle passe på med hvem han bedømte. Jeg har selv fremhævet Finney som et forbillede for os, i en kronik jeg skrev i Udfordringen engang.
Metode
Men læg mærke til at jeg skrev det var hans metoder der er blevet holdt højt. For Finney støttede sig mere til metoder, end på Guds ånd, og hans egne skriverier viser at det er sandt. Han mente at hvis man peppede en stemning op, var det nemmere at overbevise (eller manipulere) folk til at tage en beslutning for Kristus. Her ser vi altså starten på kirken som et sted hvor det ikke er Guds ord der er autoriteten, men en menneskeskabt atmosfære. Det medfører et stort problem, nemlig udeladelsen af Helligåndens overbevisning af synd, dom og retfærdighed. Finney satte sin lid til menneskers talenter større end Guds virke ved Helligånden.
Jeg er ikke i tvivl om at Finney ønskede at få mennesker frelst. Men hans metoder viste sig at have en svaghed. Folk faldt fra i store tal, i forhold til den forkyndelse som var baseret på en tillid til Guds virke igennem sin Ånd. Fx John Wesleys og Jonathan Edwards. Disse to (og andre) prædikede omvendelsesbudskabet, og lod resten være op til Gud. Hvordan det fungerer vil jeg snart komme ind på her i serien.
Til dig der er i tvivl om min bedømmelse af Charles Finney, kan jeg anbefale at se denne dokumentar med pastor Mark Kielar. Her gennemgår han hvor den moderne vækkelsesteologi kommer fra. Og der bliver læst op af Finneys egne skrifter. Den gode del af historien er at Finney i slutningen af sit liv så at han var gået vild. Han havde sat sin lid til sig selv. Han så konsekvenserne af hans forkyndelse, og erkendte at hans metoder havde vist sig ubrugelige. Desværre er det ikke den del som moderne kristendom har valgt at fokusere på. Man har istedet valgt at fokusere på den del som han selv vurderede som fejlslagen.
Noget af materialet i videoen er lidt tungt, men bestemt værd at se, hvis man ønsker at finde ud af hvorfor det er vigtigt at forkynde at klart og tydeligt evangelium, og sætte sin lid til Guds værk igennem den forkyndelse. Videoen starter med et eksempel på hvordan vi plejer at invitere til Kristus, hvad der er galt med metoden vil blive gennemgået bagefter.
Efterhånden er åndedrætsbøn eller kontemplativ bøn blevet noget som bliver anbefalet i mange kirker. Jeg kan ikke andet end undre mig. For der er absolut ingen skriftmæssig henvisen til at vi skal bede til Gud, ved at trække vejret på en bestemt måde. Eller ved at bruge metoder som oprindelig stammer fra troldmænds og shamaners metode til at opnå kontakt til åndeverdenen. Vi er blevet bedt om at tilbede Gud i ånd og sandhed. Ikke ved hedningernes metoder!
Men det er åbenbart svært at forstå for mange kirkefolk. De ser ikke noget problem i den slags. Så hvad er det vi risikerer at se næste gang, der kommer en ny smart åndelig trend til den “moderne kirke”? Personlig tror jeg ikke vi er langt væk fra det man ser i denne vide. Kristen yoga.
Hvis du synes jeg overdriver med denne “forudsigelse”, så kan du jo se om du kan få fat i et par gamle eksemplarer af den tværkirkelige avis Udfordringen fra 80erne eller halvfjerdserne. Tag bagefter et par af de nye frem og sammenlign dem. Forskellen er slående. Det som man advarede imod i 80erne, bliver i dag promoveret i Udfordringen. Meget af det har baggrund i New Age. Jeg har set man har anbefalet hypnose, homoøpatisk medicin, bøger af New Age forfattere som Ken Blanchard og nu også Hytten af William Paul Young og meget andet.
Men tilbage til yoga. Der findes heldigvis stadig kristne som ikke er bange for at melde klart ud om yoga og lignende. En af dem er John MacArthur, som i denne video (er vist før) viser hvad bibelen siger om dette. Hans moddebattør den emergente Doug Pagitt har en helt anden mening. Men jeg har nu heller ikke hørt Doug Pagitt forkynde evangeliet klart og tydeligt før. Han kender tydeligvis ikke Guds ord, og taler som om han ikke kender Kristus.
Sandheden er at der findes ikke noget som man reelt set kan kalde kristen yoga. Og heller ikke kristent åndedrætsbøn. Medmindre du kan vise mig det sted hvor Jesus siger “og i skal trække vejret således, mens I sidder i lotusstilling”.
Den relevante kirke har altid været irrelevant. For den har ikke et budskab der er frelsende. Dens budskab er bare slet og ret dumt. Nogle gange er det mere tydeligt end andre gange. Her er et godt eksempel.
Måske skulle jeg istedet for sætte noget musik på af den relevante præst Dr. C Dexter White. Måske kan hans kristne rap hjælpe mig med at komme nærmere Gud. Selvom coveret får mig til at tvivle på det.
Personlig håber jeg at kirken i det nye år vil begynde at være trofast overfor Guds ord, istedet for at forsøge at være relevant overfor en fortabt verden.
…der er sket noget med den lære om retfærdiggørelse ved tro, som Luther overleverede os. Hvad det er, der i virkeligheden er sket, er vanskelig at blive klar over. Det træder ikke klart frem som et ja eller nej, et tydeligt sort eller hvidt. Det er meget vanskeligt virkelig at få fat på, men det, der er sket, er så alvorligt og væsentligt, at det har forandret eller er på vej til at forandre hele det evangeliske syn. Hvis det får lov at fortsætte, kan det meget vel vende helt op og ned på kristendommen og i stedet for vore fædres tro sætte noget helt andet ind. Alt dette kommer så gradvist og fremtræder så uskyldigt, så det vanskeligt bliver bemærket. Enhver, som vil bekæmpe det, vil blive beskyldt for at kæmpe mod vindmøller som Don Quixote.
Den “revolution”, som stille, men sikkert har sneget sig ind, har bevirket, at ordet “tro” har fået en helt anden betydning. Lidt efter lidt har ordet skiftet mening fra, hvad det oprindeligt stod for, til det, vi ser nu. Forandringen er så snigende, at den næppe bliver erkendt, og ikke én rejser sig mod den og advarer. Men de tragiske følger ser vi rundt om os.
Af A. W. Tozer. For dem der ønsker at se hele teksten kan den ses ses her.
Istedetfor en prædiken denne lørdag, har jeg valgt at bruge lidt tid på et tabubelagt emne hos mange kristne. Bliver vi udsat for massehypnose til nogle møder? Der er flere der har påstået at det der skete til Todd Bentleys møder, og sker ved møder som Benny Hinns o.l. ikke er en konsekvens af Guds ånd, men en følge af massehypnose. Jeg har selv været skeptisk overfor den tanke i lang tid, men har efter at have undersøgt fænomenet massehypnose, erkendt at der er et problem. Men lad os starte med at finde ud af om massehypnose er muligt.
Derren Brown
Derren Brown er kendt som tv-hypnotisør. Jeg har aldrig set et helt program med ham, da jeg anser det han leger med for at være okkult. Men jeg blev opmærksom på denne video, på en anden hjemmeside. Den viser hvordan Derren Brown massehypnotiserer kunderne i et storcenter til at række hånden op på samme tid. Det er ret fascinerende at se det ske, for man ryster lige på hovedet og tænker hvordan kunne det lade sig gøre. I videoen som jeg har fundet, er der lagt tekster på hvad det er for nogle ord som Derren Brown har plantet i kundernes hoveder, ved at gentage nogle informationer over storcenterets højttalersystem igennem en halv time. Det har været sagt på en måde, som gør at kunderne ikke har lagt meget mærke til, hvad det var han sagde. Men prøv at se videoen før vi går videre.
[display_podcast]
Så hvis vi antager at dette ikke var et tv-trick, og det mener jeg ikke det er pga den research jeg har lavet på området. Så kan vi konkludere at massehypnose er muligt. Men hvordan skete det så? Vi så tre ting som var vigtige. 1) Folk var i et miljø, hvor de i forvejen var nemt påvirkelige. 2) Et budskab blev gentaget og gentaget indtil folk var påvirket. 3) Når folk var blevet påvirket i tilstrækkelig grad, var de i bogstaveligt talt i Derren Browns hænder. De gjorde hvad de havde fået besked på.
Bliver lovsang brugt som massehypnose?
Jeg har før brugt tid på at gennemgå noget af den moderne lovsang vi har i dag. Bl.a. har jeg ikke været særlig flink overfor Hillsong. Årsagen har været at man i Hillsong bruger rigtig meget tid på at lovsynge, hvilket kan være fint nok. Men hvis man kigger indholdet i deres sange igennem, så er det ikke de store teologiske dybder man finder der. Mange af teksterne kunne også ligeså godt foregå i andre religiøse sammenhænge end kristne. Dertil er der rigtig meget gentagelser af teksterne. Jeg har været i Hillsong tre gange, og jeg har endnu ikke hørt evangeliet blive prædiket der (se mere her). Når der endelig kommer en prædikant på, så er folk i en tilstand, hvor det nærmest er ligegyldigt hvad han siger. De tager imod næsten hvad som helst, når de er i den følelsesmæssige tilstand.
Det er det samme der sker i mange af de kirker hvor der også bliver prædiket et andet budskab end det bibelske. Man synger sange uden det store indhold, men som på “en fed måde”, gør at man kommer ind i den rigtige stemning, Samtidig sker det i et miljø, hvor alt er skabt til at påvirke en. Lad os eksempelvis tage Joel Osteens kirke Lakewood.
Der er der en lovsangsleder ved navn Israel Houghton. Han leder lovsangsbandet ved navn Israel Houghton & the New breed. De synger her en sang der hedder “Say so”. Læg mærke til hvor mange gange at sætningerne bliver gentaget efter hinanden. Op til 12 gange bliver den samme sætning gentaget efter hinanden. Læg samtidig mærke til hvor lidt fokus der er på Gud, og hvor meget der er på os mennesker. Dette er ikke en lovsang til Gud, men en lovsang til mennesker. Men det lyder godt. Det er en ørehænger, og det bliver vist også solgt godt i kristne bogbutikker i USA (kommer nok snart i en kristen bogshop i Danmark).
Hvis man synger denne slags sange i tilpas lang tid, og gør det i et miljø som Lakewood church, som Joel Osteen selv siger er skabt til at gøre folk godt tilpasse, så er man et meget nemt offer for massehypnose. Prøv at høre de første tre minutter af denne video. Resten er også interessant at se hvis man vil, men de første tre minutter er nok til at illustrere problemet.
Når man har sunget “I am redeemed” et tilpas antal gange, og andre sange der er ligeså tømte for kristen indhold, så bliver kollektspandene sendt rundt. Det er nemlig et rigtig godt tidspunkt at få den rundt på. Folk er positive og glade, og har ikke noget imod at give til en af de rigeste kirker i USA. Men lad det nu være. Jeg har ikke noget imod at man samler penge ind i kirken, men mener det burde ske under sobre vilkår istedet. Det værste er, at nu kan Joel Osteen komme frem på scenen og prædike fuldstændig ubibelske budskaber til forsamlingen. Folk æder det råt, for at sige det lidt firkantet. Det gør de, fordi mange af dem er sat i en stemning, som gør dem åbne overfor alt hvad Joel Osteen siger.
Helbredelserne Okay men hvad med alle de helbredelser der skete ved Todd Bentleys møder, og de helbredelser der sker ved Benny Hinns møder, spørger du måske nu. Det ene svar er, at der findes ikke nogen dokumenterede helbredelser. Der er blevet påstået at der er dokumenterede helbredelser, men ingen jornalister eller analytikere har fået noget som helst som er dokumenterbart. Men vi så noget der kunne ligne helbredelser, men som reelt set var adrenalinoplevelser som man kan få, hvis man er under hypnotisk påvirkning. Justin Peters talte om at det var det der skete, da han var her i Danmark i september, og jeg tror vi snart får videoerne på online, så I kan se dem.
Men hvis det virkelig var sådan at Benny Hinn kan helbrede, og det samme med Todd Bentley, hvorfor går de så ikke ind på sygehusene og helbreder folk der? For der er der da masser af syge som gerne vil helbredes. Og her kommer det andet svar. Svaret er ganske enkelt at de to forudsætninger for deres “form for helbredelse”, ikke kan lade sig gøre på sygehusene. Sygehuse har ikke et miljø hvor det er nemt at påvirke folk med massehypnose, og det er heller ikke muligt at skabe følelsesmæssige tilstande ved at gentage de samme ting igen og igen for en stor flok mennesker. Du kan med andre ord ikke skabe den atmosfære på et sygehus, som er nødvendig for at skabe massehypnose.
Men nu hvor du ved dette, gør det det måske nemmere at se denne video med Benny Hinn. For nu bliver det tydeligt at det der sker med disse mennesker, ikke er noget der sker ved Helligånden, men er en slags massehypnose, hvor folk er i Benny Hinns hænder.
Hvad gjorde Jesus?
Mange kristne er overbeviste om at vi er nødt til at holde vore møder på den måde som jeg har vist eksempler på her. Argumentationen går ofte på, at det skal være spændende at gå til møde, folk skal involveres, folk skal opmuntres. Dem der er tilhængere af helbredelsesmøder, mener også tit at det er nødvendigt at skabe en atmosfære af forventning. En atmosfære som de skaber ved hjælp af massehypnotiske metoder. Men, og her er et stort men, hvorhenne ser vi Jesus stå med et stort lovsangskor, som skulle gøre folk parate til at høre Ham? Hvorhenne ser vi Jesus arbejder på at skabe en bestemt stemning, førend Han begynder at helbrede folk? Svaret er, vi ser det ingen steder. Jesus havde ikke brug for at manipulere miljøet omkring Ham, for at give et klart tydeligt Guds ord, eller for at helbrede dem der var syge. I Mattæus 7.28-29 står der:
“Da Jesus var færdig med denne tale, var skarerne slået af forundring over hans lære; for han underviste dem som en, der har myndighed, og ikke som deres skriftkloge.”
Jesus havde ikke brug for at manipulere med mennesker, for Han talte med myndighed. Forresten så har kristne fået den samme myndighed i dag. Vi er kaldet til at prædike det samme omvendelsesevangelium som Jesus. Hvis vi gør det udfra et klart Guds ord, så taler vi med den samme myndighed som Jesus. Det er ikke en myndighed som behøver blive udøvet under særlige rumforhold, eller særlige gentagelser af sætninger. Brug den myndighed du har fået til at prædike Guds ord som Guds ord er. For der vil du opleve at Gud er trofast og opfylder sine løfter!
Ed Young som er en smart pastor for en stor kirke i Dallas, har fundet ud af hvordan han holder sin kirke tæt på Jesus. Man skal bare snakke om sex, og lave en stor aftale med menigheden om at de gifte par skal have sex med hinanden 7 dage i træk. Jamen dog, hvorfor fik Jesus, Paulus eller Peter ikke den idé da de skulle prædike evangeliet. Det ville godt nok have været noget der ville trække folk til. Hvor er det dog dejligt med moderne pastorer som Ed Young, som har så stærkt et bibelsyn at han så klart kan se at bibelen jo handler om sex, og helst flere dage i træk. Det må vi da også have til Danmark. Vi har brug for den slags pastorer der virkelig kan se hvad der er brug for i kirken. Det der med at prædike omvendelse fra synd, og Jesus som korsfæstet, død og opstanden, det har vi da ikke så meget brug for mere, eller hvad?
Nu ved jeg at der er flere der har været utilfredse med mine udmeldinger om Hillsong her på bloggen. Det er ikke kun her på bloggen man kan læse om folks utilfredshed, jeg ved at folk har diskuteret det rundt omkring. Jeg vil være ærlig og sige at udfra det jeg hidtil har skrevet om Hillsong, burde man nok være varsom med at kalde det vranglære. Der er ligesom for lidt at bygge det på ( mener jeg selv, her bør der være plads til uenighed). Det var også meningen at jeg ville skrive mere om Hillsong, men tingene kan ændre sig hurtigt i blogverdenen. Men her kommer så noget mere omkring de problemer som der er med Hillsong, og hvorfor man bør være meget varsom med at lukke op for det. Eller nærmere sagt, ikke bør lukke op for det overhovedet!
Trosbekendelse Lad mig starte med det positive. Hillsong Church har en trosbekendelse, og en stor del af den kan jeg tilslutte mig uden problemer. Der står både om omvendelse, synd, dom, bibelens autoritet, m.m. Det kan jeg selvfølgelig ikke have noget imod, og dog der mangler noget. Læs senere i indlægget hvorfor. Men i slutningen af deres trosbekendelse står der følgende:
“We believe that God wants to heal and transform us so that we can live healthy and prosperous lives in order to help others more effectively.”
Healthy and prosperous lives, hvor har man set det henne før? Dette er en trosbekendelse som hører hjemme i trosbevægelsen, og ikke i en sund bibelsk kirke! At vi ser dette i deres trosbekendelse, forklarer også hvorfor de uden problemer kan invitere Joel Osteen, T.D. Jakes, og kan holde møder med Joyce Meyer. Alle er de folk som kommer ud af trosbevægelsen og fører en anden lære end den bibelske. Sandheden er at Hillsong er en del af trosbevægelsen, og det viser de bl.a. i deres trosbekendelse.
Men hvis nu det var sådan, at jeg hos Hillsong hørte dem tale rigtig meget om omvendelse fra synd, og at syndens løn er døden, og kun pga Jesu offer på korset kan vi komme til Gud, så ville jeg gerne stoppe denne kritik af Hillsong. Men de tre gange jeg har været i Hillsong, har jeg hørt det samme som man kan høre i trosbevægelsen. Det handler rigtig meget om penge, giv og du skal blive rig (hvilket jeg har hørt Brian Houston sige klart og tydeligt (grundlæggeren af Hillsong)). Du er accepteret som du er, og du skal acceptere Gud, har jeg også hørt uden at korset blev nævnt en eneste gang.
Her har Hillsong et rigtig stort problem. For hvis de levede op til deres trosbekendelse og prædikede ligeså meget omvendelse fra synd, Jesu død, korsfæstelse og opstandelse, bibelens ufejlbarlighed og autoritet, etc etc, som der står i deres trosbekendelse. Og samtidig kun nøjedes med at tale helse og overflod i en mængde der svarer til det det fylder i deres trosbekendelse, så tror jeg godt at jeg kunne leve med de fejl.
Derfor kan jeg ikke kun vurdere Hillsong på deres trosbekendelse. Den må jeg vurdere sammen med deres forkyndelse, og der knækker filmen altså. For det er ikke Guds klare ord der bliver forkyndt der.
Jeg kan nu godt forstå at folk ikke lægger mærke til, at det der bliver sagt er vranglære og teologi for en 25-øre (og så er der ovenikøbet plads tilbage på den 25-øre). For på det tidspunkt prædikanten kommer til i Hillsong, har man sunget i en til halvanden time. Dvs man er i en nærmest tranceagtig stemning hvor man er åben for næsten alt. Men hvordan det fungerer, er en helt anden historie som jeg må komme ind på en anden gang.
