Er du et godt menneske, er det vigtigste spørgsmål vi mennesker er nødt til at stille os selv. Men hvordan kan vi finde ud af om vi er det?
En af mine venner har lavet en onlinetest som kan vise os sandheden. Send den til dine venner som ikke kender Jesus, men tjek den lige selv ud først. Du kan finde den ved at trykke på dette link:
I Politiken kan man i dag se endnu et tåbeligt forsøg på at overbevise folk om at livet er opstået af sig selv. Som de skriver i overskriften “Verdenshavene kom fra rummet”, og efterfølgende fortsætter med at “Måske medbragte de det første liv”.
“Måske” skriver de, og med det viser de jo, at de ikke er sikre på nogetsomhelst. Men det som gør det rigtigt morsomt at læse artiklen, er at de tror den giver en forklaring på livets opståen. For det gør den jo slet ikke. Hvad enten livet “opstod” i rummet eller på jorden, så er det jo stadigvæk en gåde hvordan det liv skulle opstå, når man tager Gud ud af ligningen. For liv er så avanceret, at man selvom man har alle de rigtige ingridienser til liv og i de rigtige mål, så ville man stadig ikke kunne finde ud af hvordan man får liv i det alligevel. Der må altså være en person som er så meget mere intelligent, og så meget mere vidende og magtfuld end os, at den person er i stand til at give liv til dødt materiale. Det er ikke noget nogen meteorer kan gøre. For de er hverken intelligente, vidende eller magtfulde. Så endnu engang har den agnostiske del af videnskaben vist, at den forsøger at skubbe svaret længere væk, istedet for at svare på spørgsmålet, som de ikke ønsker at give et realistisk svar på.
Men igen, det er jo også irriterende at skulle erkende at der er en skaber, og at man en dag skal stå til ansvar overfor den skaber for alt hvad man har gjort.
I denne video fra Living Waters, evangeliserer Ray Comfort overfor to unge mænd. De har dog ret mange spørgsmål, som de bl.a. forsøger at bruge til at snakke udenom. Men læg mærke til hvordan Ray Comfort både svarer på deres spørgsmål, samtidig med at han peger hen på evangeliet. Samtidig er det interessant at lægge mærke til at Ray Comfort ikke har brug for at bruge psykologiske manipulerende metoder til at få folk til at komme i en bestemt “tilstand”, for at kunne tage imod budskabet. Det er Guds klare ord han benytter sig af, og det er virksomt nok i sig selv.
I Politiken kan man i dag læse om en gruppe mennesker i Vollsmose, som tvang to politibetjente til at løslade to anholdte. Det er ikke første gang at noget lignende er sket, og det er heller ikke noget vi kan sige kun er gældende for indvandrergrupper. For vi oplever lignende tendenser hos etniske danskere. Folk har mistet respekten for Lovens lange arm, og har valgt at lave deres egne love i stedet. Love som passer dem selv godt, men ikke nødvendigvis andre. Engang ville begivenheder som den her slags, nærmest aldrig kunne ske. Der var en respekt for loven, og for dem som holdt øje med at loven blev overholdt. Men der har været en tendens til at folk har sat deres egen lov, deres egen måde at fortolke livet på, over den som landet har bestemt.
Men loven virker alligevel
Men på trods af at de to herrer i Vollsmose blev løsladt, så skal lovens arm nok få fat i dem på et tidspunkt alligevel. Hvad enten det bliver politiet der får fat i dem eller ej. Hvis politiet senerehen får fat i dem, kommer de for en dommer, og så vil de blive dømt der. Men selv hvis de går under jorden, og politiet ikke får fat i dem, så er der en anden lov som de ikke kan undslippe i egen kraft, og det er Guds lov.
På trods af at de måske mener at deres egen lov er bedre end andres, så bliver det i sidste ende en større og mere retfærdig lov, som de skal stå til ansvar for en dag. For forbrydelse skal straffes, hvad enten man selv anser sig for skyldig eller ej. Intet menneske vil på dommens dag blive dømt på basis af sin egen lov. Men på basis af Guds lov, den der er kendst som de ti bud. Der er kun en måde at undgå den lov på, og det er ved at omvende sig fra sine synder og tro på Jesus Kristus og Hans gerninger.
Steve Sanches fra Stone the preacher har mødt en falsk omvendt, i anledning af mindehøjtideligheden for Michael Jackson. Han kalder sig for Michael Fatson, sandsynligvis pga hans kropsvæg sammenlignet med den oprindelige Michael Jacksons. Lyt til Steve hvordan han her ved hjælp af Guds ord, får denne mand til at begynde at sætte tvivl om han er frelst eller ej. Ikke på et eneste tidspunkt siger Steve at Michael Fatson ikke er frelst, det er Guds ord selv der virker det frem. Men det er ikke noget som denne falske omvendte bryder sig om. Gå ikke glip af slutningen af denne video, hvor man ser Michael Fatsons reaktion.
Der er to måder at falske omvendte vil reagere på, når de bliver udsat for sandheden. Enten vil de finde ud af at de ikke er frelst, og så spørge “men hvad skal jeg så gøre for at blive frelst?”. Eller også vil de blive vrede over at finde ud af at deres egen retfærdighed og godhed, ikke kan give dem tryghed for evigheden. Hvor hurtigt de vil nå frem til en af de to muligheder er forskelligt. Men Michael Fatson her er ret hurtig til at finde ud af hvordan han vil reagere.
Nu skulle de værste efterdønninger af Michael Jacksons død snart være ovre. Så nu synes jeg godt jeg kan tillade mig at komme med nogle tanker omkring det. Om man kunne lide Michael Jackson eller ej, så var han svær at komme udenom. At manden på flere områder var talentfuld, kan man heller ikke være i tvivl om. En som også godt kunne se det, er den hedengangne Fred Astaire.
Fred Astaire var (for dem der ikke kender ham) en danser og sanger som havde flere hovedroller i en bunke musicaller op igennem 30erne, og helt til 60erne. En usædvanlig lang og beundringsværdig karriere. Han er allermest kendt for sine film med skuespillerinden Ginger Rogers fra 30erne, hvor de indspillede 9 film sammen (en enkelt spillede de sammen i 40erne). Disse film er i dag milepæle indenfor filmhistorien, og bliver stadig set af filmnørder, filmentusiaster, filmsnobber og andre som godt kan lide at se gamle film. Fred Astaire var en glimrende stepdanser, men var også velbevandret i alle mulige andre typer af dans. Han var opdraget til at danse, og optrådte med hans søster på teaterscener allerede fra barnsben. For at gøre en lang historie kort, så var Fred Astaires navn lig med dans.
Et fanbrev
Angiveligvis skulle Michael Jackson i 80erne have fået et fanbrev fra Fred Astaire. Det var en form for tak for at han tog dansestafetten og bragte den videre til en ny generation af danseinteresserede. På det tidspunkt var dans ikke noget man så så meget i biograferne mere (med få undtagelser). Danse- og musikfilm hørte mere til i Hollywoods guld og sølvalder. Men Fred kunne se at Michael havde de samme evner, den samme glæde, og den samme drift. De elskede begge at danse og de var virkelig gode til det. Michael Jackson kendte bestemt også til sine rødder. I musikvideoen til sangen Michael Jacksons sang Smooth Criminal, vil det for kendere af musicalgenren ikke være svært at se, at dette var en hyldest til Fred Astaire.
Ti ud af ti dør, og skal stå foran Gud
Mange kunne måske mene at de begge to havde fået en gudsgiven dansegave. Det er da også muligt at det er noget de har haft lidt af i generne. Men en ting er dog sikkert. På trods af at de var så kendte som de var. På trods af at de var så talentfulde som de var. På trods af at de var så elskede af folk som de var, så er de døde i dag. De afveg ikke fra os andre på nogen måde hvad det angår. De kunne ikke undgå døden, og det kan vi heller ikke. En dag skal vi stå overfor vor Gud og skaber, og stå til ansvar for vore gerninger. Der vil Gud ikke dømme os efter hvor berømte vi var. Hvor talentfulde vi var, eller hvor elskede vi var. Det vil ikke have nogen betydning overfor Gud. Han vil dømme os på baggrund af hans Hellige og retfærdige lov. Det vil sige de ti bud. Dem har vi allesammen brudt, for ligesom der står i romerne 3.23:
“for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud”
Ingen kan sige sig fri her. Men for dem der har kastet sig ind under Jesus, og skjuler sig i Ham, er der ingen dom. Dem der har givet deres liv til Ham, og taget imod Ham som Herre. Er du parat til at stå overfor din Gud og skaber, eller mangler du stadig at omvende dig fra dig selv, og blive Hans barn? I dag er det stadig nådens dag, omvend dig mens du kan. Giv dit liv til Ham der gav sit liv for dig, da du stadig var langt væk fra Ham. For os der er I Kristus, er der grund til at være glade. Der står i bibelen af vi altid skal glæde os i Herren (Filliperbrevet 4.4). Det skriver Paulus fordi der er grund til at glæde sig. Noget han kunne sige og skrive selvom han tit skrev fra et fængsel. Det var en glæde som ikke byggede på noget ydre, men på at han var blevet et Guds barn, selvom han havde levet som fjende af Gud. For dem der har fundet livet i Kristus er der grund til at glæde sig, men for dem der står alene på dommens dag er der kun evig straf i vente. Hvad enten man hedder Fred Astaire, Michael Jackson, eller hr og fru Jensen.
Men lad os lige se om Ray Comfort er enig med mig i den konklusion.
I onsdags afholdt Tilbage til bibelen det offentlige møde med Paul Washer. Vi havde ikke brugt en eneste krone på at annoncere mødet, men fik istedet lavet bannere til dem der ønskede at reklamere for mødet på deres egne sider. Dertil var der skabt opmærksomhed på Facebook omkring mødet. Vi havde lejet den største sal i Fritidscentret i Randers, men havde overvejet at tage en af de mindre. Det var godt vi ikke gjorde det. For allerede et kvarter før mødet startede var der halvfyldt i salen. Og ved mødets start var der fyldt godt og grundigt op, så vi kunne ikke have været i noget mindre. Det var interessant at finde ud af at folk kom alle mulige steder fra. Det var ikke en bestemt kirkeretnings folk der kom, på trods af at Paul Washer ikke lægger skjul på at han er baptist. Folk kom ganske enkelt for at høre evangeliet, eller fordi de var inviteret af nogen som ønskede de skulle høre evangeliet.
Synd, dom og retfærdighed
Paul Washer skar det ud i pap for os, at vi er forbrydere som fortjener evig straf. Først da han havde vist dette klart og tydeligt, gik han videre og viste hvad det var der skete på korset. Det er også den rigtige rækkefølge. Alt for mange gange taler vi om korset, men uden at forstå eller forklare hvorfor der var brug for Jesu stedfortrædende død på det kors. Det blev glimrende forklaret denne gang. Det var ikke et budskab som kildede i ørerne på folk. Efter mødet viste det sig også at der i særlig grad var to typer af reaktioner. Dem der var glade og taknemmelige for at mødet blev afholdt, og som sagde “gid det var det her der blev prædiket i kirken i stedet for”. Dem var der til gengæld også rigtig mange af. Men så var der også dem der bare ville ud hurtigst muligt, fordi de var vrede og ikke brød sig om at få at vide at der ikke var noget i dem der gjorde dem bedre end andre. Det var folk som anså sig selv som gode mennesker, men reelt set var selvretfærdige. De ville gerne have korset, men ikke det kors der blev forkyndt den aften. De ville godt have et symbolsk kors, men ikke et kors som viser at vi alle er forbrydere der fortjener evig straf. Det var det samme problem som farisæerne under Jesu tid også havde. De brød sig ikke om at Jesus afslørede deres synd. De ville hellere være gode i deres egne og andres menneskers øjne. Der var dog også en tredie gruppe, som kom for at høre Paul Washer og som havde brug for tid til at tænke over det. Og det skal der bestemt også være plads til.
Mødet blev optaget på video, og vil blive lagt på nettet senere. Det vil ske på Tilbage til bibelens hjemmeside. Møderne fra Lejren vil også blive lagt på med tiden. Både som video og som mp3. De vil sandsynligvis også blive at se på denne side. Vi overvejer at få dem brændt på DVD også, men til en symbolsk pris, hvor alle burde kunne være med. Noget vi meget gerne vil er at få lavet en god udgave at mødet onsdag aften som vi kan bruge til at give ud. Når det engang er færdiggjort vil jeg fortælle mere om den, og hvordan den kan bruges effektivt.
Selvom A. W. Tozer døde tilbage i 1963, er hans budskaber stadig relevante. Det er som om de har profetisk styrke over sig, når man ser på kirken af i dag. Men særlig når jeg kigger på en stor del af de kirkelige sommerstævner som er rundt omkring i landet lige nu, synes jeg desværre det passer alt for godt til det Tozer siger her:
”Kristus kalder mennesker til at bære deres kors; vi kalder dem til at have det sjovt i Hans navn. Han kalder os til at forsage verden; vi forsikrer dem om, at hvis blot de accepterer Jesus, ligger verden for deres fødder.
Han kalder os til at lide; vi kalder dem til at nyde al den spidsborgerlige komfort, som den moderne civilisation tilbyder. Han kalder os til selv-fornægtelse og død; vi kalder dem til at folde sig ud som grønne laurbærtræer og måske endda til at blive stjerner i en ynkværdig, femterangs religions-cyklus.”
Taget fra Nyt i natten.
Da Jesus blev korsfæstet blev han sat mellem to røvere. Den ene havde gudsfrygt og omvendte sig på korset. Det var til ham at Jesus sagde:
“Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis.” Lukas 23.43
Den anden derimod hånede Jesus. På et tidspunkt hvor han var sikker på at han snart skulle dø, valgte han at håne Guds hellige enbårne søn. Det gjorde han istedet for at erkende at han havde brug for at få sin sag i orden med Gud. Da han døde og slog sine øjne op i dødsriget, eller Helvede som det også kaldes, må det have været, og stadig være helt forfærdeligt at tænke på hvor tæt han var på frelseren. Tænk at vågne op i Helvede og finde ud af at den eneste der overhovedet havde mulighed for at redde ham fra det sted, det var den selvsamme mand som han hånede da han selv led døden på et kors. Så tæt på var han, og dog så langt fra.
Gråd og tænderskæren
Helvede er det sted som Jesus omtaler som stedet hvor der er gråd og tænderskæren. At det netop er gråd og tænderskæren som høres i Helvede, viser os hvad det er for en mental tilstand folk er i der. Det er en tilstand af frustration og fortvivlelse. De græder over deres dom, over deres smerte, og skærer tinder i anger over alle de gange som de fik mulighed for at omvende sig. Disse to finder vi når folk er i frustration og fortvivlelse. For der tænker de på alle de gange som Gud kaldte på dem, og de sagde nej. Helvede er stedet uden håb, men hvor det samtidig vil stå soleklart alle de gange man havde mulighed for at omvende sig. Alle de gange hvor Gud viste at Han ikke ønskede at sende dem derhen, men ville gøre det, hvis de ikke modtog Hans retfærdighed i Kristus Jesus.
Hvor lang tid endnu?
Sådan har røveren som hånede Jesus haft det i snart 2000 år nu, og det vil fortsætte 2000 år mere, og efter dem vil det bare fortsætte og fortsætte og fortsætte. I al den tid vil han græde og skære sine tænder i fortvivlelse og frustration over at HAN JO VAR DER SELV. Han så Ham dø, han hørte Ham tale, han så Guds egen søn blive knust på korset af Guds vrede, og det rørte ham ikke. Han tog ikke imod muligheden for omvendelse, da han endelig stod med den. Det vil han bruge evigheden på at blive mindet om. Den anden røver, fandt evigt liv hos Gud i Jesus. Han tog imod Guds nåde, da han havde muligheden. Begge oplevede de Jesus, men kun en af dem modtog den gave som Han havde til dem. En tog imod den med glæde, og er i dag hos Jesus. Den anden græder og skærer sine tænder i dag, fordi han ikke tog imod den.
”Da sagde kongen til sine tjenere: Bind hænder og fødder på ham og kast ham ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.” Mattæus 22.13
Vi skal ikke glemme at den samme konge som her lader manden blive bundet og kastet ud i mørket, var den samme konge som havde inviteret folk. Han ønskede virkelig at få folk med til festen. Dette inkluderer den samme mand som han nu lader smide ud. Men manden er en forbryder. Han er kommet ind på de forkerte vilkår, og han har ikke noget at sige til sit forsvar. Nogen mener (bl.a. Spurgeon) at manden var der kun for at få del i festens velsignelser, som mad drikke og underholdning, men han var ikke parat til at betale den pris som det kostede at komme med. En pris som betød at man ikke kunne komme i sit eget tøj. Eller i sin egen retfærdighed som flere har tolket det til. Men nu kommer så det berømte vers, som mange har undret sig over:
” Thi mange er kaldet, men få er udvalgt.” Mattæus 22.14
Der er nu ikke så meget at undre sig over, for vi skal forstå denne sætning i lyset af lignelsen. Mange er kaldet, står der, og det var også det der skete i lignelsen. Alle blev kaldet til at komme med til bryllupsfesten. Der var ikke nogen iblandt folket som kongen ønskede ikke skulle med. Dette er i fuld overenstemmelse med Joels bog 3.1.
” Det skal ske derefter:Jeg vil udgyde min ånd over alle mennesker.”
Hvilket vi også skal læse sammen med det Jesus siger i Johannes 6.44:
”Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag.”
INGEN
Det er altså tydeligt at ingen kan komme til Jesus hvis ikke man er inviteret af Gud, men samtidig også tydeligt at Gud vil invitere alle. De ting hænger nøje sammen. Gud vil invitere alle, samtidig med at det kun er muligt at komme når man bliver inviteret. Man kan ikke komme i egen kraft, eller efter egen beslutning. Men det er til gengæld op til folk selv hvordan de vil behandle invitationen. Vi bestemmer selv om man vil komme sådan som Gud inviterer os, eller om man vil forsøge at komme til Gud på sin egen måde, eller bare ikke komme. For det var de tre muligheder vi så i lignelsen. Der var nogen som ikke ville komme, og der var en som forsøgte at komme ind på egen hånd. Men vi så også at der var mange som var kommet til festen på de rigtige præmisser. Folk som kongen gik rundt og hilste på. Dem der var kommet ind af den rigtige dør, og som havde taget det udvalgte festtøj på.
Hvem er kaldet, og hvem er udvalgt?
Så dem der var kaldet, var alle dem som kongen inviterede. Dvs i vores verden er det alle mennesker der er kaldet, for Gud vil på et tidspunkt drage på dem, og invitere dem ind til Ham. Men det er ikke alle der vil tage imod det kald, eller tage imod kaldet sådan som Gud har kaldet en. Dem der handler sådan, er kun kaldet. De udvalgte derimod er dem der tager imod kaldet. Dem som siger; ”Ja jeg vil gerne komme til festen, ja jeg vil gerne tage det festtøj på som kræves for at være med til festen”. Det er dem som erkender deres behov for at omvende sig og iklæde sig Jesu retfærdighed. Dem som vil leve deres liv i Kristus, og ikke forlade sig på dem selv, eller deres egen retfærdighed (eller mangel på samme). Hvem der er udvalgt er altså op til os. Det er os der skal finde ud af om vi vil være Guds udvalgte, eller om vi blot vil nøjes med at være kaldet. Vil vi tage imod kaldet når det kommer, eller vil vi afvise det? At være en kristen handler ikke kun om at opleve at Gud taler til en. Det handler om at man har valgt at gøre hvad Han beder os om, og Han har bedt os om at omvende os og give vore liv til Hans søn som led vores straf, da han døde på Golgatas kors.
Se de foregående afsnit på disse links:
Første del
