Category: Evig dom

Categories
Bibelen Evig dom Omvendelse

Altså det der med Helvede, findes det virkelig?

Helvede, er det ikke bare noget man brugte til at skræmme folk med i middelalderen?

Tja, det er rigtigt nok, at mange har brugt Helvede til at skræmme folk, så man bedre kunne få dem til at underordne sig konger og kirker. Men det betyder ikke nødvendigvis, at Helvede ikke eksisterer.

For at finde ud af om Helvede findes, og hvem der ender der, er vi nødt til at gå til Bibelen for at finde ud af, hvad den siger.

Jesus talte meget om Helvede
Den person i Bibelen, der taler mest om Helvede, er faktisk Jesus. Hvis man læser de fire Evangelier, finder man ud af, at Jesus talte rigtig meget om Helvede. I Mattæusevangeliet taler Han oven i købet mere om Helvede end om Himlen.

“Hvis dit højre øje bringer dig til fald, så riv det ud og kast det fra dig; for du er bedre tjent med, at et af dine lemmer går tabt, end med, at hele dit legeme kastes i Helvede.” (Matt 5:29)

Dette Bibelvers viser meget klart, at når Jesus talte om Helvede, så var det for at advare os. Det var ikke for at skræmme os, men for at vi måtte forstå, at medmindre vi vender om fra vores eget liv, så er det kun den evige fortabelse, vi har i udsigt. Og eftersom vi alle skal dø, er det vigtigt at finde ud af, hvor man ender, når man dør.

“Slanger! Øgleyngel! Hvordan vil I undgå at blive dømt til Helvede?” (Matt 23:33)

Dette sagde Jesus til Farisæerne, og det er faktisk bemærkelsesværdigt, eftersom Farisæerne blev anset for at være de mest hellige i det Jødiske samfund. Problemet var ikke, at de var Farisæere, (der var nemlig også nogle Farisæere, der valgte at tro på Jesus).

I stedet for var deres problem, at de syntes, de var gode nok i sig selv. Men ingen har fortjent at komme i Himmelen, for der står i Rom 3.23, at “alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud”, og derfor fortjente disse hellige Farisæerere også Helvede.

Hvem kommer så i Helvede?
Ja, i princippet så burde alle mennesker komme i Helvede. Men sådan er det heldigvis ikke. Men der er mange, der ender der, hvilket er det mest forfærdelige sted at være overhovedet. Hvordan der er i Helvede, bliver forklaret lidt senere. “Ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd, der ligger i med mænd, eller tyve eller griske mennesker, ingen drukkenbolte, ingen spottere, ingen røvere skal arve Guds rige.” (1 Kor 6:9-10)

Ingen uretfærdige kommer i Himlen, siger Paulus, efterfulgt af en forklaring på, hvem der er uretfærdig. Det vil sige, at de uretfærdige kommer i Helvede i stedet for. Der er nemlig kun to steder, man kan ende, når man dør. Der er nogle, der mener, at det er nok at tro på Jesus og så alligevel leve i synd. Men Skriftstedet viser tydeligt, at det ikke kan lade sig gøre.

Men hvem kan så blive frelst?
Vi kan få vore synder tilgivet, hvis vi vender om fra vort syndige liv. Læg mærke til, hvad Paulus skriver i det næste vers. “Sådan var nogle af jer engang, men I blev vasket rene, I blev helliget, I blev gjort retfærdige ved Herren Jesu Kristi navn og ved vor Guds ånd.” (1 Kor 6:11)

Der var altså nogle af dem, der havde levet i synd, men sådan levede de ikke mere. De havde med andre ord vendt om, og fået tilgivelse for deres synder ved at tro på Jesus.

Hvordan er der så i Helvede?
En ting er helt sikkert, der er ulideligt varmt i Helvede. Det står der indtil flere steder i Bibelen. Men der er heller ingen vand, så folk der er der, er ekstremt tørstige (se Luk 16:19-31), men de skal aldrig få vand at drikke igen.

Der er ingen udvej fra Helvede. Når man først er kommet dertil, så er der ingen vej tilbage, hvilket bringer os til næste punkt. Helvede er for evigt og altid. Det holder aldrig op, og der er ingen hvile i Helvede. Så selvom man bliver træt, så vil der aldrig nogensinde være hvile. “Og røgen fra deres pinsler stiger op i evighedernes evigheder, og de har ingen hvile”. (Åb 14:11)

Helvede er det mest forfærdelige sted for et menneske at ende. De, der ender der, vil i al evighed forbande den dag, de blev født. De vil forbande alle de gange, de hørte Evangeliet om Jesus Kristus og sagde NEJ til det, fordi de havde nok i sig selv. De vil mindes alle de gange, hvor de havde muligheden for at vende om fra deres synder og alligevel valgte at leve i mørke.

Der er intet godt i Helvede. Der er ikke noget at lave, der er ingen fællesskab i Helvede, og der er ingen nydelse overhovedet.

Hvordan kan en kærlig Gud sende folk i Helvede? Det forstår jeg ikke
Lad os få en ting på det rene. Gud ønsker ikke, at nogen skal dømmes til evig ild i Helvede. Derom er Bibelen meget klar. Det mest kendte Skriftsted for dette er Joh 3:16: “For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv”.

Så Gud sendte altså sin Søn, så vi kunne undgå at gå fortabt og i stedet for få evigt liv. Men det er ikke ensbetydende med, at alle kommer i Himlen – sådan som nogen fejlagtigt prædiker. For hvis vi læser de vers, der kommer bagefter, opdager, vi at Verden er dømt i forvejen.

“For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn. Og dette er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket frem for lyset, fordi deres gerninger var onde. For enhver, som øver ondt, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal afsløres. Men den, der gør sandheden, kommer til lyset, for at det skal blive åbenbart, at hans gerninger er gjort i Gud”. (Joh 3:17-21)

Det vil sige, at vi alle er dømt, medmindre vi vælger at omvende os og følge Jesus. Men, siger du måske, der stod jo i vers 16, at det er nok at tro på Ham. Ja, det stod der, men du må forstå, at det at tro på Jesus Kristus indebærer, at du tror på, at det Han siger er sandt. Og Han siger, at vi skal vende om fra vore synder, hvis vi vil undgå den kommende dom.

Guds kærlighed ligger i, at da vi alle var fortabte, tænkte Gud, jeg vil frelse dem, der vil frelses. Dem, der vil frelses, skal følge min Søn, og dem, der ikke vil frelses, må følge sig selv eller hvem, de vil.

Gud kunne godt have ladet os alle gå fortabt, men Hans kærlighed ligger i, at Han selv valgte at blive menneske og dø på et Kors for vores skyld, så at vi kunne undgå den selv samme Guds vrede.

Er du i tvivl om dette virkelig kan være rigtigt?
Så må du finde ud af, hvad Bibelen siger. Start med at læse Det Nye Testamente. Find ud af, hvad Jesus siger, og hvis du når frem til samme konklusion, så find ud af, hvorhenne du vil være i evigheden.

Categories
Evig dom evolution eller intelligent design Troens forsvar

Jeg var målløs i Firenze

Lige før verden lukkede ned for Corona, var jeg en tur i Firenze med min søn. Så det var skønt at nå at komme lidt ud at rejse mens vi kunne. Årsagen til rejsen var at jeg ville ham noget renæssancekunst og fortælle ham om verdens første multinationale bankvirksomhed som opstod i Firenze. Plus selvfølgelig den helt eminente italienske mad, som både ham og jeg er helt tosset med.
Men en af de første museer vi besøgte var Galleria dell’Accademia, hvor vi skulle se Michelangelos berømte David-statue. Museet har også nogle malerier der viser hvordan kunsten var lige før renæssancen startede og man kan også se hvordan renæssancekunsten kom til at se ud. Men perlen i dette museum er uden tvivl statuen af David.
På gangen man går nedad på vej før man kommer til David, kan man se diverse ufuldendte værker af Michelangelo. Og her forstår man hvad han mente med at han kunne se at David var inde i marmorstenen som han udhuggede den af. For hver af disse ufuldendte værker ligner folk som nærmest ønsker at slippe fri af stenen. Men så har Michelangelo valgt at give op, han syntes ikke rigtig han kunne se hvordan de kunne slippe helt fri. Men så nederst i gangen står det fuldendte værk. David, med blodårer, hår, muskler og fedtdepoter, klare tydelige øjne, og sluppet fuldstændig fri.


Folk kan sige hvad de vil om Michelangelo, men man kan ikke komme udenom at manden var et megatalent og et kunstnerisk geni udover alle grænser. Og hvis man ikke tror mig, så tag til Firenze og kig selv (der er flere andre skulpturer af ham i Firenze).
At se et foto af Davids-statuen og så stå der i virkeligheden kan ikke sammenlignes. Jeg var ganske enkelt målløs. Jeg måtte stå der i lang tid, gå rundt om den, tage billeder, og så stå der igen. Jeg har virkelig aldrig set noget lignende, og jeg har ellers set en del kunst i mit snart 53 år lange liv.

Ikke en tilfældighed
Men om man synes at Michelangelos David er kunst eller ej, så er jeg ganske sikker på at ingen, absolut ingen vil påstå at denne statue er en tilfældighed. Ingen som er ved deres fulde fem, ville påstå at den er opstået af sig selv, eller var et produkt af en dynamit-eksplosion i et marmorstenbrud, hvor den så lige pludselig stod der. Det ville simpelthen være galimatias at påstå sådan noget. Der er ikke nogen tvivl om at denne statue er skabt af et intelligent væsen. Og vi ved tilmed hvad navnet er på denne statuens skaber.
Alligevel vil mange af de samme personer som ikke kunne drømme om at påstå Davids-statuen skulle være en tilfældighed, påstå at denne jord, plantelivet, dyrelivet og ja, selv menneskerne er tilfældigheder som skyldes et ”big bang”. Så folk der kan se at en person står bag en statue som er livløs, vil i samme åndedræt kunne påstå at de selv kun er en brik af tilfældigheder. Og det vil de på trods af at bare en enkelt celle fra vores kroppe er langt mere avanceret end den mest moderne jumbojet. Og at alle disse celler kan sættes sammen til noget så fantastisk og velfungerende som et menneske.
Hvordan kan det være at vi mennesker kan være så kloge på et område, og så dumme på et andet? Måske handler det bare om at vi ikke ønsker at der er en der står bag ved skabelsen.
For hvis der er en der står bag skabelsen, så må vi jo også stå til ansvar for den person. Og inderst inde så tror jeg vi mennesker godt ved, at det ikke vil være så rart at skulle stå til ansvar for den skaber. For vi har nemlig ikke gjort det særlig godt. Vi har alle brudt Guds lov, og vil stå strafskyldig overfor Ham. Den nu afdøde ungdomsrådgiver Tine Bryld, som jo ellers ikke gav sig ud for at være en kristen, sagde engang at hun var ganske sikker på at vi mennesker er født med de ti bud skrevet på vore hjerter. Ellers ville meget af hendes arbejde nærmest ikke give mening (sagt i et kirkeligt radioprogram i halvfemserne på p1). Og hun havde jo ret. Hvad end vi kender bibelen eller ej, hvad end vi kommer fra en vestlig eller østlig kultur m.v. så er der noget i de ti bud der bare vækker genklang igen og igen. Derfor ved vi godt at vi er skyldige. Men fordi vi ikke ønsker at stå skyldige forsøger vi at fjerne Gud fra vores verdensbillede. Hvilket egentlig bare gør os dumme, og ikke vil give os nogen som helst undskyldning på dommens dag. Vi ved godt at der er en Gud bag der hele, og vi skal stå overfor Ham en dag.
Den dag vil vi stå side om side med Michelangelo, Leonardo Da Vinci, Bill Clinton, og Ghita Nørby og en masse andre mennesker som både er kendte og ukendte. Men den dag handler det ikke om hvor kendte vi er hos andre, men om vi er kendt af Gud og var omvendte kristne mens vi boede på denne jord. Dem som afviste Gud og sagde nej til frelsen, for dem vil der kun være fortabelsen. For uden at være genfødt og omvendt, vil der ikke være nogen frelse, og derfor ikke nogen fremtid i Himlen. Så omvend dig mens du kan. For en dag er der ikke længere muligt, og i dag kan du nå det.

Categories
Endetiden Evig dom

Hvad ønsker Gud at fortælle os midt i en Corona-tid?

En af de mest sikre ting i livet, er at vi alle skal dø. Guds ord siger det tilmed, når det står at det er menneskets lod en gang at dø og derefter dømmes (hebræerne 9.27). Så vi skal alle dø. Men i det meste af vore liv, lever vi som om vi er udødelige. Men hvad mener jeg så med det?
Vi forbereder os ikke nok på at vi skal dø. Vi planlægger i stedet for hvad der skal ske i vores fremtid. Hvilket hus kunne jeg tænke mig at bo i når jeg engang flytter hjemmefra, og hvorhenne skal det være? Hvilket job vil jeg gerne have? Hvilken ferie skal jeg tage på næste gang? Hvor mange gæster skal vi invitere til vores sølvbryllup? Har jeg penge nok til når jeg skal pensioneres? Og sådan kunne jeg fortsætte. Vi tænker ikke på at gøre os parat til at vi skal dø og derefter dømmes, men i stedet på hvordan vi kan få et godt liv nu, eller i den nærmeste fremtid. Og det er der sådan set ikke noget galt i at planlægge, men disse tanker fylder bare ufattelig nemt alt, alt for meget. Hvilket gør at vi glemmer det vigtigste.

Corona-virussen viser at vore liv, og vores samfund i bund og grund er ekstremt skrøbelige. Vi danskere tror eksempelvis at vi er sikret, fordi vi bor i et skandinavisk velfærdssamfund. Men vel er vi ej. Vi kan ikke bygge vore liv på at vi har ret til sundhedshjælp, pleje, pension og hvad vi ellers mener er rart at have i dette samfund. Der skal ikke meget andet til end et meget lille væsen som en virus (som er mindre end en bakterie) til at vælte læsset. Vores samfunds produktivitet er sat ned i gear, og nogle er allerede blevet fyret pga nedlukninger, mens andre er fyret pga. mangel på efterspørgsel. Dertil vil der være mange konkurser i den kommende tid, selv blandt velfungerende virksomheder. Men de var bare ikke bygget til at kunne holde til at et helt samfund lukkede ned. Så endnu flere vil miste deres arbejde pga. dette. Og alt i alt vil dette betyde at væksten i BNP vil blive negativ, hvilket igen vil betyde stigning i arbejdsløsheden, og dermed færre indtægter til staten, der vil være nødt til at optage lån for at bevare vores nuværende serviceniveau fra statens side. Så nu får vi endnu engang opbygget en stor gæld som samfund.
Vi kan ikke bygge vore liv på en stat som ser stor og stærk ud, men som i virkeligheden er ligeså skrøbelig som tyndt glas. Vi kan ikke bygge vore liv på om vi har en pensionsopsparing der er stor nok (og jeg er ellers tilhænger af at man som kristen har en pensionsopsparing), for den kan miste sin værdi da den er investeret i værdipapirer der kan miste deres værdi. Ja pengene i sig selv kan også blive værdiløse. Jeg kan heller ikke bygge mit liv på at jeg har tid, råd og kræfter til at rejse spændende steder hen i min ferie (noget jeg ellers selv er glad for), for lige pludselig kan det være at jeg mister en af de tre ting. Så jeg ikke længere har tid, eller råd eller kræfter til det. Mister jeg blot en af de tre, så er det slut med fede rejser i ferien. Så mere skulle der ikke til.
Corona-virussen viser os alle at vore liv er meget mere skrøbelige end vi havde regnet med. Og det gælder os alle. Hvad end jeg er rig eller fattig. Højt uddannet eller uden uddannelse, eller hvad jeg nu er, så kan Corona påvirke mig. Men det er der også tusindvis af andre ting der kan. Jeg burde i stedet tænke på om jeg er parat til at dø. For det er jo det eneste jeg kan være sikker på sker for mig. Så når jeg engang skal dø, er jeg så parat til at stå foran min skaber (som også bliver min dommer)? Kan jeg være sikker på Han vil tage imod mig, eller vil han dømme mig for mit liv som jeg ikke har levet som jeg burde? Og hvis jeg kan se jeg har et problem i forhold til at se Ham i øjnene, så burde jeg finde ud af hvordan jeg kan blive parat til at møde Ham.
Alt for få mennesker tænker på dette, men mit håb er at der er flere der kommer til at tænke på dette i disse tider. Døden er så langt mere nærværende i tider som disse, så find ud af om du er parat. For hvad end der er Corona eller ej, så skal vi jo dø. Så hvorfor ikke blive parat til det i god tid? Så er det også sjovere at planlægge de andre ting, for så har man jo det vigtigste på plads.

Categories
Evig dom Forvirret lære Hvem er Gud? Livet som kristen Omvendelse

Hvem bestemmer hvad en kristen er?

Igennem de ti år jeg har administreret denne hjemmeside har der været mange debatter om hvad en kristen kan gøre og ikke kan gøre. Men jeg har tænkt over hvad årsagen kan være til de mange uenigheder der har været i debatten om dette. Og en konklusion som igen og igen popper op, er at mange har misforstået hvad en kristen er. Det er som om enhver kan få lov til at være en kristen i dag, ligegyldigt hvad man gør, siger og mener. Selv Lars von Trier som har lavet den ene ugudelige film efter den anden, påstår jo at være en kristen. Ja, han har tilmed sagt at det er Gud der leder ham, på trods af at hans film er gudsbespottelige.

At de sekulære medier godtager at man er kristen, bare fordi man siger det, er hvad man kan forvente. Men når man selv i kirken har glemt hvad en kristen er, så har vi et problem. Jeg kan huske engang jeg skulle undervise en gruppe unge mennesker, hvor jeg fortalte om dette. Der talte jeg om en som levede i åbenlys synd, og som samtidig sagde at han var en kristen. Jeg viste udfra bibelen hvordan det ikke kunne hænge sammen, og sagde så at manden jeg talte om, jo ikke kunne være kristen når han levede i synd. Det handlede om vold, alkoholmisbrug, promiskuøsitet m.v. Flere af de unge blev så vrede over at jeg tillod mig at dømme mandens tro. Hvad bildte jeg mig dog ind? Jeg syntes ikke jeg bildte mig noget som helst ind, jeg viste blot hvad der stod i Guds ord. Det brød man sig ikke om, selvom en stor del af gruppen kendte de ord jeg henviste til, for mange af dem var vokset op i kristne familier. Det endte dog med at en af de unge følte sig så ramt, at han rejste sig op og gik, mens han smækkede godt og grundigt med døren. Han sagde at jeg havde sagt at han ikke var en kristen. Hvilket jeg overhovedet ikke havde sagt, han var såmænd bare blevet ramt af Guds ord. Og han var åbenbart blevet ramt ret kraftigt.

De unge jeg talte med her, havde fået deres egen forståelse af ordet kristen. Det var blevet et plastisk ord, som de kunne forme som de selv havde lyst til. De kunne lægge det ned i ordet som de ønskede. De kunne tage det ud af ordet som de ønskede. Desværre for dem (og flere af dem der har deltaget i den senere diskussion) er ordet kristen, ikke et ord man kan forme selv. For en kristen er en der tilhører Gud, og det er sket ved at man har omvendt sig til Jesus, og Jesus har født en på ny. Dvs at man ikke længere tilhører sig selv, og heller ikke længere lever sit eget liv, fordi Gud har forvandlet en i den nye fødsel. Det er ikke noget der er sandt fordi jeg siger det, for jeg er ikke nogen autoritet. Men fordi det står i bibelen, og den er en autoritet.

Personlig tror jeg at mange er udmærket klar over hvad det indebærer at være en kristen. Men man bryder sig ikke om at det reelt set indebærer, at man ikke kan leve sit liv som man selv ønsker. Det er for stor en omkostning. Der er for mange synder som man elsker så meget, at man hellere vil holde fast i dem, end man vil omvende sig og blive barn af Gud. Det betyder dog også at man selv må stå til ansvar for sine synder på dommens dag, og selv må betale for dem. Hvor må det være trist og forfærdeligt den dag at stå og erkende at hele ens liv var spildt, fordi man elskede sine synder. De synder som man ikke var parat til at give afkald på, fordi man værdsatte dem mere end den Gud der havde skabt en.

Categories
Evig dom Synd

Kirkens opgave er et advare imod synd, og pege på Kristus

En kirke der ikke advarer imod synd, er en kirke som lader folk gå vild. Konsekvensen af dette er at folk går fortabt fordi de ikke er blevet advaret imod den kommende dom. En advarsel som præsterne er kaldet til at give. Men som kun få præster er gudsfrygtige nok til at efterleve. Men udover at folk går fortabt, så medfører det også at kirkerne bliver fyldt op af folk der lever i synd og ikke bærer sandt vidnesbyrd om Kristus. Det er ikke uden grund at folk i verden kalder kristne for hyklere.

En kirke der ikke prædiker imod synd, er ikke en kirke der står fast på Guds ord. På trods af at præsten kan se meget religøs ud, og holde meget fine og smukke prædikerner om skønheden i livet og hvad man ellers kan sige som lyder godt, men ikke har evangelisk indhold. Det er ikke nok at kirken peger på Jesus, vi skal også vide hvorfor der er brug for at pege på Jesus. Ellers giver budskabet om Jesus ikke mening. Men når kirken som en helt naturlig del af forkyndelsen advarer imod synd, og advarer imod syndens løn, så giver det mening at pege på Jesus. For der er det at vi kan forstå hvorfor vi har brug for at Jesus frelser os.

Categories
Evig dom Korset Omvendelse

Hvile er en velsignelse som er opfundet af Gud selv

Hvile er en vidunderlig ting. At hvile sig når man kommer hjem fra arbejde, hvile sig på sofaen om aftenen, hvile sig i weekenden eller hvile sig i ferien. Men at hvile sig er ikke en selvfølge. Det er Gud selv der opfandt hvilen, hvilket vi kan se i første mosebogs andet kapitels andet vers:

” På den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført.”

Der er faktisk meget fokus på hvile i bibelen, så det er tydeligt at Gud ønsker at vise os at det er en god ting at hvile sig. Men den bedste hvile man overhovedet kan få, er hvilen i Kristus. Det er langt bedre end at tage en hviler efter en hård arbejdsdag. Langt mere givende end at slappe af i weekenden. Og endnu mere vidunderligt end den bedste søvn man overhovedet kan have i sin seng.

Gud vil at mennesket skal have den bedste hvile hjemme hos Ham i Himlen, og derfor søger Han os, så vi kan komme hjem til Ham. Men når det er sagt, så er det også nødvendigt at se på den anden side. Dem som vælger Gud fra, vælger samtidig kun at have mulighed for at hvile sig her på jorden. For dem som dør uden at have Kristus som Herre og Frelser, er der ikke nogen hvile, og vil aldrig blive nogen hvile. Fortabelsen er et sted hvor der ikke er nogen hvile. Der er kun anstrengelser, smerte, gråd og tænders gnidsel. Hvor forfærdeligt må det ikke være at være et sted hvor det man higer efter aldrig nogensinde vil være at finde. I stedet for er der kun håbløsheden tilbage. Det er trist at nogen vælger at bruge den hvile de kan få her på jorden til at “hvile” fra at høre på Guds kald til dem. At de vælger at sige ”Det med Gud gider jeg ikke bruge tid på”, eller ”Jeg orker ikke at bruge tid på kristendom og kirke”, er paradoksalt. For det viser jo at man på den ene side godt kan lide at hvile sig, men ønsker ikke at sige tak til Ham der har givet dem mulighed for at hvile.

Således skal det gå ved verdens ende: Englene skal gå ud og skille de onde fra de retfærdige, og kaste dem i ovnen med ild. Dér skal der være gråd og tænderskæren. Mattæus 13.49-50

I stedet for kun at glæde sig over hvilen vi kan få her på jorden og spilde den på at afvise Guds kald, så burde man glæde sig over den hvile vi kan få her på jorden på en måde der gjorde at vi begynder at søge Ham som giver den rigtige hvile, og som vil give os at vi får del i den evige hvile. Den bedste hvile er hos Gud, og den hvile kan vi allerede få en vidunderlige forsmag på allerede her på Jorden I Kristus.

Categories
Evig dom

Der er ingen endorfiner i Helvede

 

Når folk kommer svært til skade, sker det at hjernen vælger at frigøre endorfiner. Disse endorfiner er smertedæmpende, og har den samme virkning som morfin. Endorfiner er et naturligt stof som findes i os, men er kun til brug i nødsituationer. Det er ret smart at Gud har udstyret os med smertedæmpende funktioner. Men vi skal vide at endorfiner findes kun i denne verden.

Jeg har flere gange mødt folk som har erkendt at de er på vej til Helvede. Men alligevel ikke vil vende om til Jesus og frasige sig deres syndige livsstil. De samme mennesker kan godt finde på at sige, at de nok vænner sig til varmen. Eller det er jo alligevel er i Helvede at deres venner er, så de kan vel ligeså godt tage derned og hygge sig. Et af de dårligste argumenter jeg har hørt var en der sagde at hans humor alligevel ikke passer til Himlen, men mere til Helvede. Problemet er blot at intet af dette vil komme til at passe for nogen af dem.

I Helvede er der ikke nogen der taler sammen, hygger sig, eller fortæller sjofle vittigheder. Dertil er der ingen der nogensinde vil vænne sig til varmen. For der står i Åbenbaringen 14.11:

“Og røgen fra deres pinsler stiger op i evighedernes evigheder, og de har ingen hvile, hverken dag eller nat”

Og i Mattæus 10.28 står der:

“Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede.”

Det er altså mere end blot en sjælelig tilværelse man har i fortabelsen. Det er ligeså meget en fysisk tilværelse, og den er forfærdelig. Man vil blive pint i al evighed og man vil aldrig finde hvile. Der er ikke længere nogen endorfiner som dæmper smerten for dem der er i Helvede. Helvede er for dem der valgte deres egen vej, og kun ville have Guds gaver, men ikke ville kende gavegiveren. De viste at de hellere ville leve uden gavegiveren, og de har fået det de ønskede. En evighed uden Gud, men de har også fået en evighed uden Guds velsignelser og gaver. De har fundet ud af at alt det de elskede i denne verden, kunne de ikke tage med i Helvede. Med undtagelse af en ting måske, deres syndige begær. Men i Helvede kan de aldrig nogensinde få dette begær opfyldt. Der er kun plads til at fokusere på smerten og fortvivlelsen over ikke at have taget imod det kald fra Jesus, som de fik da de gik på jorden. En smerte og fortvivlelse som vil kunne mærkes til fulde, for fortabelsen er et sted helt uden endorfiner, et sted uden hvile.

Categories
Bibelen Evig dom Falsk Lære Livet som kristen Omvendelse

Podcast: Ikke enhver der siger Herre, Herre

Hvem er det som på dommedag vil sige Herre, Herre til Jesus, men som Jesus vil give det usædvanligt hårde svar: ”Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!”. Nogle har kommet med et overdrevet svar ved at påstå at det handler om den karismatiske bevægelse. Det synes jeg personligt er gå langt over grænsen. For det handler tydeligvis mere om hvad de siger i deres forsvar til Jesus og hvorfor de siger det, da de finder ud af at de ikke kommer ind til den evige sabbatshvile i Himlen. At der i den gruppe er en stor del som hører til i den karismatiske bevægelse er meget muligt. Men det kan også sagtens være folk som hører til i andre kirkelige retninger. For der er noget i deres svar som ligger som en latent mulighed i alle mennesker, hvis vi ikke tager os i agt. Nogen folk tror at vi ikke kan vide hvem det er som på dommens dag vil sige sådan, men jeg tror ikke det er Guds mening at vi skal gå rundt i frygt for om det kunne være en selv der kommer til at stå i en sådan situation den dag. Gud ønsker vi skal have tryghed i frelsen. Derfor er jeg overbevist om at det er muligt at finde ud af hvad det er der kendetegner dem som troede de ellers var sande kristne, men i virkeligheden ikke var det. For hvis Jesus siger ”Jeg har aldrig kendt jer”, så betyder det at de aldrig har været kristne på trods af de gerninger/mirakler som de har udført. Men her er et lille hint:

Prædikenen her holdt jeg i søndags i vores husmenighed i Rødkærsbro, hvor jeg er ved at gennemgå Mattæus-evangeliet. Lige nu er jeg ved at afslutte Jesu bjergprædiken, og det er ret voldsomme udtalelser Jesus afslutter den prædiken med. Men det gør Han fordi det er vigtigt, og fordi vi har brug for at blive advaret imod falske veje, og opmuntret til at holde os til Ham og Hans ord. Jeg håber du kan få glæde af denne forkyndelse.

Categories
Bibelen Evig dom Omvendelse

Esau, manden der ikke fik omvendelsens nådegave

Dette er en trist historie. De fleste af os kender den formentlig. Jakobs storebror Esau solgte sin førstefødselsret til Jakob for en portion linser og et brød (Første mosebog 25.29-34). Han var ved at dø, sagde han, men det var nok en overdrivelse som mere var et udtryk for at han var mere drevet af sit eget kød, end af sin sunde fornuft. Han anså ikke sin førstefødselsret for noget, hvad der ellers var noget man satte højt dengang.

Det er som om at Esau tænkte “arrh den førstefødselsretten får jeg nok alligevel, min far kan jo bedst lide mig. Så hvorfor skulle han dog give den til Jakob, som min far ikke anser for at være noget.” Han anså ikke sin handling som noget der skulle være særligt alvorligt. Lidet anede han hvad der var i vente. For i første mosebog 27 ser vi bedraget, som gjorde at Jakob fik velsignelsen og ikke Esau. Den historie kan man godt få rigtig mange ting ud af, men jeg vil her nøjes med at fokusere på Esau her. For da Esau fandt ud af at han virkelig HAVDE mistet førstefødselsretten fortrød han. Han græd, står der i vers 38.

I hebræerbrevet 12.17 står der følgende om Esau, som vi må tage meget alvorligt:

“For I ved, at da han senere ønskede at arve velsignelsen, blev han vraget, og skønt han med tårer søgte at omvende sig, fik han ingen mulighed for det.”

Esau forsøgte virkelig at omvende sig, men han kunne ikke. Gud havde vraget ham fordi han ikke tog sit kald alvorligt. Selvom han søgte omvendelse fik han det ikke.
Er der noget her vi ikke bryder os om at læse? Sandheden er jo den, at selv omvendelse er en nådegave fra Gud. Den er ikke noget vi udøver i egen kraft. Den nådegave valgte Gud ikke at give Esau. Det burde få en til at tænke meget alvorligt over den holdning vi har til Gud og Hans kald til os. Det er et kald vi er nødt til at tage alvorligt. Vi kan ikke bare se let på det, som om det ikke betyder noget. For hvem er vi, at vi skulle tro at vi på nogen måde er bedre end Esau. Vi fortjener ikke Guds nåde mere end han gjorde.

 

Esau søgte omvendelse, men fik den ikke. Overordnet set, tror jeg det handler om at Esau ikke tog sit liv alvorligt. Det synes jeg er rigtig trist, for jeg kan se en kirke i dag der er fuld af folk, der ikke tager deres liv med Gud alvorligt, men bare tænker “aarrh jeg er jo frelst alligevel”.

Det at omvende sig er ikke noget vi bare kan gøre i egen kraft. Hverken før vi bliver kristne, eller når vi er kristne. Omvendelsen er en nådegave der er skænket os af Gud. Det er også derfor vi ikke bare kan sige sådan som nogen gør: Jeg bliver kristen engang når jeg har er blevet gift og har fået børn, eller jeg bliver kristen når jeg er blevet gammel, eller om et par år osv. For vi ved ikke om Gud vil give os omvendelsens nådegave til den tid. Hvis Han ikke vil det, og ifølge bibelen sker det at Han ikke vil det, så er vi ilde stedt. Da er det kun dommen der venter forude.

En ting der er vigtig for os at vide, er at når vi får omvendelsens nådegave, at vi så også må tage imod den. For det er jo en nådeGAVE. En gave må blive taget imod og pakket op, om jeg så må sige. D.v.s. at hvis man ikke er kristen, men kan mærke Guds kald på en. Det kan man mærke ved at man kan indse at man virkelig er en synder i forhold til Guds perfekte lov og man kan se at man er på vej mod evig fortabelse. Først da kan man forstå at det var pga vores synd at Jesus udgød sit blod på Golgata. Først da kan vi virkelig forstå at vi har behov for en frelser. Man har muligvis nogle diskussioner med Gud, hvor man prøver at overbevise Ham om at man jo er god nok, og jo elsker Ham, men at Han jo må finde sig i at vi lever vores eget liv lidt. Men disse diskussioner fører ikke nogen veje, fordi man tager dem igen og igen med Gud. Man oplever at Gud kalder på en. At Han kalder til omvendelse, til at give sit liv til Ham.

Der er det op til os at tage imod omvendelsens nådegave. For det er der det er muligt at tage imod den. Tager vi imod den, så er det at Gud vil føde os på ny. Ikke før. Ikke i at gentage en bøn, eller få noget vand på hovedet eller i at gå frem til forbøn og blive bedt for. Kun når Faderen drager dig til Jesus er det muligt at omvende sig. Men den der siger nej til omvendelsens nådegave der, er ilde stedt. For hvem ved om man nogensinde får mulighed for at tage imod omvendelsens nådegave nogensinde igen.

Categories
Evig dom Korset Omvendelse

“Men vi vil have en gud som adlyder os”

Da Jesus blev korsfæstet blev han hånet af folk. Nogle af dem der hånede Ham havde sandsynligvis været med til at hylde ham nogle få dage før, da Han kom ridende på et æsel. Men det var slut nu. Nu var de vrede, og de var skuffede. Han var ikke den Messias de havde ventet. De havde håbet på en der kom og hjalp dem på en helt anden måde end Jesus gjorde, hvilket vi kan se i Mattæus 27.39-42:

“Og de, der gik forbi, spottede ham og rystede på hovedet og sagde: »Du, som bryder templet ned og rejser det igen på tre dage, frels dig selv, hvis du er Guds søn, og stig ned fra korset!« Også ypperstepræsterne og de skriftkloge og de ældste hånede ham på samme måde og sagde: »Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse. Han er jo Israels konge, lad ham nu stige ned fra korset, så vil vi tro ham.“

Læg specielt mærke til det sidste de siger “lad Ham nu stige ned fra korset, SÅ vil VI tro Ham”. Spotterne her viste hvad det var for en gud de ønskede. En gud der gjorde det som de ville have. De ville ikke have en Gud som de skulle underlægge sig. Som de skulle omvende sig til. Nej det ville have en som adlød dem, for ellers ville de ikke tro på ham. Det var jo deres krav. Gør hvad VI siger og vi vil tro på dig.

Men i det at de viste deres ønske om en gud der var underlagt dem, viste de også at de ønskede at være deres egne guder. Guder der ikke havde brug for den sande og eneste Gud. Sådan er vi mennesker forresten også i dag. Masser af moderne mennesker siger “jamen hvad skal jeg med Gud, hvad har Han nogensinde gjort for mig, eller hvad kan Han gøre for mig?” De siger med andre ord at de ikke vil have Gud, hvis Han ikke gør et eller andet bestemt for dem. Uden at ænse at det er Ham der holder dem igang, Ham der har sørget for at de er til. Ham der har sørget for at de kan spise og drikke og have fællesskab med hinanden. Men taknemmelighed vil de ikke vise. De vil have mere, og vil have at Han skal underordne sig dem. Hvis Jesus kom i dag istedetfor dengang, så ville det samme ske. Vi ville slå Ham ihjel, fordi Han ikke passer ind i vores eget billede af gud. Vi vil hellere have en gud som gør at vi har det rart og ikke behøver omvende os fra os selv.

Men Han kom alligevel. Selvom Gud vidste at vi ikke ville tage imod Ham. Selvom Gud vidste at vi ville vende ryggen til Ham, så kom Han alligevel, og fuldførte sit værk på korset for at vi måtte få mulighed for at undgå Hans vrede. En vrede som for dem der har omvendt sig og lever med Jesus, ikke længere er tilstede. Men for dem der hellere vil leve deres egne liv, og have deres egne guder, er det kun Guds vrede der venter. Så hvilken Gud har du? Vil du have en gud der er skabt i dit eget hjerte, eller den Gud der har åbenbaret sig i skriften igennem Jesus Kristus?