Mange har glemt hvad korset egentlig er og var, og hvad det betød for den oprindelige kirke. Selv kristne har gjort korset til et ydre tegn, som vi synes ser flot ud. Men vi glemmer at budskabet om Jesu død på korset er et livsforvandlende budskab. Korset var der hvor Jesus bar vor synd, hvis vi ville tage imod Ham som vores Herre og give vore liv til Ham. Og det budskab er vigtigt at holde højt altid.
Men hvis korset bare bliver til en pyntegenstand, så bliver korset jo bare til dårskab. Hvilket er noget djævelen vil forsøge at få folk til at se det som. Det er også hvad filmproduceren Eric Holmberg i nedenstående video viser sker flere steder i den moderne musik. Han tager her eksempler op hvor han viser hvordan nogle af disse musikere, nedgør korset, og istedet ophøjer sig selv. Korset bliver bare til noget accessori, og ikke det sted hvor vi kan finde Jesu frelse.
Category: Endetiden
Jeg har en drøm, og det bedste ved den drøm er, at jeg ved den kan gå i opfyldelse. Nogle vil nok mene at det er en umulig drøm, men det er også en umulig drøm for mennesker. Men det er heller ikke mennesker der vil fuldføre drømmen, selvom mennesker er en del af drømmen.
Min drøm er at Gud vil rejse kristne i dette land som ikke vil acceptere dårlig forkyndelse, som ikke vil acceptere kompromisser med Guds ord på vigtige kernepunkter i bibelen, og som har et brændende ønske og lyst til at forkyndelsen som er i kirken peger på Jesus Kristus, og viser Ham som den eneste og sande frelser!
Min drøm er at kirker vil vende tilbage til dette, og de steder hvor kirken ikke vil dette, at der så vil blive startet kirker de steder som vil det sande evangelium, så sande kristne kan have bibelske samlingssteder.
Er det en stor drøm? Ja, vel er det så, men jeg ved at Gud er større end den drøm, og at Han og kun Han er i stand til at lade den drøm gå i opfyldelse. Ikke fordi det er min drøm, men fordi det er en drøm som er i overenstemmelse med Guds vilje. Derfor kan jeg også bede til Gud om at det må ske, og det kan jeg faktisk bede om af et rent hjerte. Det er ikke alle mine bønner som jeg kan være sikker på er af et rent hjerte (der kan være egoisme inkluderet selvom jeg ikke altid vil indse det), men den her kan jeg være sikker på er det. Og det er dejligt.
Opfyldelsen af drømmen betyder ikke at alle dårlige kirker vil blive fjernet, nej de vil altid være der, for så længe vi er på denne side af livet, vil der også være folk som ikke vil sandheden, men vil vælge en dårlig religiøs kopi af kristendom. Men jeg tror ikke på at det er Guds vilje at folk som virkelig elsker ham skal stå uden kirke. Guds folk skal ikke stå udenfor fællesskabet med Kristi Legeme som er kirken. Derfor tror jeg på at Gud vil sørge for at rejse kirker op som vil Ham. Kirker som har lederskaber som er ydmyge og tør indrømme deres fejl offentligt, og som forstår at det handler om at give Jesus Kristus ære. Det handler ikke om kirkens ære, eller om pastorens ære eller sågar kirkens netværks ære. Der er kun en bestemt person hvis ære betyder noget, og det er Gud!
Jeg drømmer dagligt om dette, og det er en langt større drøm end Martin Luther Kings (selvom den også var god).
Er du parat til at drømme om det samme, og er du parat til at bede Gud om at opfylde den drøm? For jeg ved at det er en drøm som har Guds velbehag, og den drøm ser jeg frem til at se går i opfyldelse. Nogen steder er det allerede startet. For der findes gode kirker hist og her som pibler frem. Kirker der er fyldt med fejl her og der, men ikke desto mindre kirker der ønsker at fokusere på Kristus alene, og ikke gå på kompromis med dem der prædiker et andet evangelium. Så denne drøm er mere end en drøm bare for 2018. Nej, det er en drøm som jeg ønsker skal gælde i meget lang tid. Ja faktisk til Herren Jesus kommer igen og henter sin brud. Drømmer du også?
Jeg synes det er trist at se hvor mange kristne som vælger at gøre bibelen til en underordnet bog. Det er noget der kan ske når folk hører på diverse selvbestaltede profeter der kommer med forudsigelser om endetiden. Forudsigelser som ikke er baseret på skriften, men på åbenbaringer og nogle gange mærkværdige beregninger. Beregniner som eksempelvis bruges til at forudsige hvornår Jesus kommer tilbage, på trods af at Jesus selv siger følgende:
“Våg derfor, for I ved ikke, hvad dag jeres Herre kommer.” Mattæus 24.42.
Det sagde Jesus dengang til disciplene, og det vil sige at siger det samme til os i dag. Vi skal våge, og være beredt på Herrens komme, men vi kan ikke vide hvornår det sker. Men vi kan holde øje med tegnene. Jesus siger at kun Faderen kender til disse tider. Det vil sige den form for forudsigelser er noget vi kun skal afvise, og ikke lade os lede vild af på trods af folks smarte forklaringer. Personlig er jeg rystet over hvor mange der har forsøgt at forudsige dette alligevel, og over hvem der har forsøgt at gøre det.
Jeg er så klar på dette område, at når folk kommer med åbenbaringer hvor de påstår at Jesus kom til dem, og sagde at de ikke skal dø førend Han kommer igen o.l. Så er det åbenbaringer som går ud over skriften, og ikke kan bruges til noget som helst. Det er selvfølgelig meget rart for disse mennesker når de eksempelvis kan være gæster på diverse ”kristne” tv-kanaler og fortælle hvad Jesus sagde til dem om de sidste tider. Det kan godt være at de får et godt ry i visse kirkelige kredse, og vil blive anset for at have “højere åbenbaring”. Men de samme mennesker skal en dag stå overfor Gud og forklare hvorfor de satte deres åbenbaringer over skriften. Personlig tror jeg de har et meget stort forklaringsproblem.
Eksemplet med: Den farlige Maitraya
Men lad os lige kigge på en påstået åbenbaring. Der er flere der påstår at Jesus havde kommet til dem og advaret mod antikrist, og sagt at det skulle være den mærkværdige åndelige person Maitraya. Maitraya har jeg læst om flere steder, og til de åbenbaringer har jeg to ting at sige. For det første står der ikke noget om i bibelen at antikrist hedder Maitraya. For det andet synes jeg ideen om Maitraya er ret langt ude. For der tyder mere på at det kommende antikristlige rige bliver et økonomisk system, end det bliver et religiøst system. Jeg vil ikke påstå at det aldrig kunne være den såkaldte Maitraya der blev antikrist, men det ser langt mere ud til at det bliver en anerkendt, og dygtig politiker, som formår at tale til folket med forførerisk tale. Maitraya er simpelthen for mærkelig en person til at forholdsvis fornuftige mennesker kan tro på ham.
Men hvis det er Maitraya, så er det ikke et problem for mig. Men hvis det ikke er, vil det være et problem for dem der tror det bliver Maitraya. For det kan betyde at de ikke vil være opmærksomme på den sande antikrist når han kommer. De vil jo bare tro det er en underlig person som Maitraya, for det har de jo fået at vide igennem “åbenbaringer” som de sætter over skriften. Så derfor er det vigtigt at det er bibelen der er vores autoritet, og ikke nymodens profeter der bare vil ses op til af naive mennesker.
Men hvad sagde Paulus egentlig?
Men al denne endetidssnak, havde man også på Paulus tid, og Paulus havde en befriende måde at se på dette, som vi burde tage til os i dag. I anden Thessalonikerbrev kapitel 2.1-4 står der:
“Vi beder jer, brødre, når det gælder vor Herre Jesu Kristi komme, og hvordan vi skal føres sammen med ham, så lad jer ikke straks bringe ud af fatning eller skræmme, hverken af en profeti eller af et ord eller af et brev, der skulle være fra os, om at Herrens dag er lige forestående. Lad ingen på nogen måde forlede jer. Først skal nemlig frafaldet komme og lovløshedens menneske åbenbares, fortabelsens søn, modstanderen, der ophøjer sig over alt, hvad der hedder Gud og helligdom, så at han sætter sig i Guds tempel og udgiver sig selv for at være Gud.”
Paulus ønskede ikke at kristne skulle blive forvirret af alle de stemmer der også var dengang om Herrens komme. Paulus gør det meget simpelt. Der er noget der skal ske førend Jesus kommer tilbage. Lovløshedens menneske skal åbenbares, og sætte sig i Guds tempel. Det er så vidt jeg kan se, meget nemt at se når det sker. Og jeg kan ikke se at det er sket endnu. Så der er stadig tid til at fortælle andre mennesker om Jesus og den frels vi har fået i Ham.
Jeg ville ønske at kristne ville læse mere i deres bibel end høre om åbenbaringer mig her og åbenbaringer mig der, for en stor del af dem er direkte tossede. Der kan godt være enkelte af åbenbaringer der er fra Gud, for jeg tror også på at Gud taler i dag. Men Han vil ikke gå imod det Han har åbenbaret for os i skriften. For Gud kan ikke lyve og modsige sig selv. Derfor lær Guds ord at kende istedet for at søge efter folks mystiske åbenbaringer og beregninger. Gud har vist hvad der er Hans vilje i sit ord, også for de sidste tider. Det er ord er troværdigt og tilstrækkeligt, så hvorfor gøre det underordnet i forhold til hvad andre oplever og mener?
Skrevet af A. Z. Tozer
Thi mange skal komme i mit navn og sige: »Jeg er Kristus; og de skal føre mange vild.” Matt. 24:5.
Vor Herre Jesus har sagt os forud, at der vil fremstå falske Messias’er. For det meste tænker vi på dem som nogle, der kommer udefra, men vi må huske, at de også kan opstå inden for selve menigheden.
Vi må være yderst omhyggelige med, at den Kristus, vi bekender os til, virkelig er Guds sande Kristus. Der er altid fare for, at vi måske følger en Kristus, som ikke er den sande Kristus, men en Kristus, som er formet af vor fantasi og dannet i vort eget billede.
Jeg må tilstå, at jeg har en følelse af ubehag, når jeg iagttager de tvivlsomme ting, som Kristus siges at gøre for folk i vor tid. Han anbefales ofte som en meget tjenstvillig storebror, der ikke gør forskel, og som er henrykt over at hjælpe os til at nå vore mål. Ydermere gør Han os den tjeneste ikke at stille spørgsmål, der kan gøre os forlegne med hensyn til vore moralske og åndelige hensigter med disse mål.
I vor iver efter at lede mennesker til at modtage Kristus er vi ofte fristet til at præsentere dem for og opfordre dem til at tage imod en Kristus, der kun er en karikatur af den hellige Kristus, som blev undfanget af Helligånden, født af jomfru Maria til at korsfæstes, og som på tredjedagen opstod fra de døde og nu har indtaget sin plads ved Guds højre hånd.
For eksempel er Kristus i løbet af de sidste få år blevet gjort populær blandt nogle såkaldte evangeliske kristne som en, der vil hjælpe den gudfrygtige bokser til at slå sin modstander bevidstløs i ringen, når der blot bliver bedt tilstrækkeligt. Han er også blevet omtalt som den, der har hjulpet en stor baseballspiller til at få den rette drejning på sit kast. I et andet tilfælde har Kristus hjulpet en præst, der var ivrig sportsmand, til at vinde et højdespring, ligesom Han har hjulpet en anden ikke alene til at komme først i runden, men også til at sætte en ny rekord i væddeløb. Han omtales også som en, der har hjulpet en bedende forretningsmand til at slå en konkurrent ud i handel. Det er oven i købet blevet sagt, at Han har hjulpet en bedende filmstjerne til at spille en rolle så utugtig, at den bringer en professionel prostitueret til at rødme.
Således bliver vor Herre den »brugbare« Kristus, en slags Aladdin-lampe, som gør mindre mirakler til fordel for enhver, der påkalder Ham.
At kristne bliver skilt er ikke noget nyt. Men at det sker i den grad som vi ser i dag, er ganske usædvanligt. Engang var det sådan at hvis et ægtepar blev skilt, så var det noget meget voldsomt, og noget der skabte stort røre. De evangeliske kirkers forståelse af skilsmisse var så klar, at de sekulære medier ofte hængte kristne organisationer ud for ikke at tillade skilsmisse (hvilket jo var en typisk medieoverdrivelse). Eksempelvis havde man historier om lærere på kristne privatskoler som var nødsaget til at finde et andet job i tilfælde af skilsmisse. Nogen gange kan man stadig se medierne skrive sådan. Men sandheden er at de ikke længere gør brug af nogen konkrete historier. For det er svært at skaffe disse historier i dag.
At folk bliver skilt behøver ikke nødvendigvis medføre at man ikke kan arbejde i kristne organisationer. Det afhænger af årsagen til skilsmissen. Hvilket bibelen også viser, så der er bibelske årsager til at blive skilt, hvilke er ok, men så er der alle de andre årsager som ikke er bibelske. Et argument for at blive skilt i dag som man ser mange gange, er kristnes fejlagtige tro på, at man har en personlig ret til at være lykkelig.
Der er en kraftig tendens til at kirkefolk tror at livet som kristen handler om at være lykkelig. “Jeg har ret til at være lykkelig, for jeg skal være lykkelig i Kristus”. Når så man finder ud af at ægteskabet er hårdere end man regnede med. Og man ovenikøbet kan opleve at det er hårdt i en meget lang periode, så begynder ens tro på at man har ret til at være lykkelig, at komme i kambolage med ægteskabets problemer. Man synes jo at det er den anden ægtefælle der er skyld i at man ikke er lykkelig. ”Gud vil vel have at jeg er en glad kristen, men det kan jeg ikke være når jeg er sammen med ham eller hende.”
Her er der mange der vægter ens ret til at være lykkelig, højere end ægteskabet. Det sker på trods af at Jesus siger:
“Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.” Mattæus 19.6
Og på trods af at Jesus siger:
“Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig” Markus 8.34
At tage sit kors op vidste folk godt hvad betød dengang. Men vi har glemt hvad det betyder i dag. Når man så en mand med et kors dengang, vidste man at den mand skulle dø. Det var en dødsdømt mand. At høre Jesus sige, at den der vil følge Ham skal tage sit kors op og følge Ham, svarer til at sige: Den der vil være en kristen skal dræbe sit eget liv og leve ved at have Jesus som Herre. Intet mindre end det. Der er ikke ret meget “jeg har ret til at være lykkelig” over den sætning. Det er en sætning som handler om at sætte sit eget liv til side og gøre Guds vilje istedet. Guds vilje for ægteskabet er at de to Han har sat sammen skal mennesker ikke adskille. På dette er bibelen ganske klar, og der er ikke nogen grund til at tvivle om dette, heller ikke selvom nogen mener at det at være kristen betyder at man har “ret” til at være lykkelig!
Jeg ville ønske at kirkerne havde holdt fast i denne overbevisning i stedet for at lade verdens ligegyldighed overfor ægteskabets betydning få så stor indflydelse. Jeg er i dag rystet over at se hvor mange af dem som jeg for 10, 20 og snart 30 år siden kendte som brændende kristne der stod fast på Guds ord, som i dag er fraskilte. Skilsmisser som ikke har haft bibelen som udgangspunkt, men folks personlige ret til at være ”lykkelig”. Spørgsmålet er så om folk er blevet så lykkelige som de havde håbet at blive. For lige præcis her synes jeg der er mange der efterfølgende erkender at det ikke var lykken at gå fra hinanden alligevel. På trods af at præsten tilmed havde ”velsignet” skilsmissen.
Hos mange af frikirkerne i Danmark, har der i flere år været en mærkværdig fokus på ledelsesstrategier. Det er kommet til udtryk ved at pastorer i stort tal, er blevet sendt på det ene ledelseskursus efter det andet. Samtidig har de taget ”diplomuddannelse” eller lignende i lederskab. Under dette har der så været prædiket om ledelse, og om lederens rolle og kirkens opgave som efterfølgere af deres leder.
Megen af disse kursers indhold har ikke bygget på bibelsk sandhed, men på forskellige karl smart præsters ideer. Ofte fra en eller anden hot amerikansk pastor som har en stor kirke. Noget af kursernes indhold har sikkert været fin nok, men i store træk har kurserne fået præsterne til at fokusere på noget andet end evangeliet. For konsekvensen af de mange kurser kommer hurtigt til udtryk når man snakker med pastorerne. Det handler om ledelse. Ledelse mig der, og ledelse mig her, og ledelse alle vegne. Men nej løsningen på kirkens problemer er ikke mangel på ”ledelsesstrategi”, løsningen er at få præster der prædiker evangeliet!
Kirken i Danmark såvel som andre lande, vil aldrig fuldføre Gud vilje, hvis ikke den prædiker evangeliet klart og tydeligt. Det skal være sådan at det er nemt for folk at høre at det præsten taler om fra bibelen, peger på Jesus, og viser at Jesus er den eneste der kan frelse os. Hvis præsten i stedet for taler om hvordan man kan blive en bedre leder, eller hvordan man helst skal underordne sig sit lederskab osv. så kan man ligeså godt tage til en af de sekulære kurser i ledelse. For mange af dem er langt bedre og mere professionelle sat op. Kirken har ikke brug for præster der har diplom i lederskab. Den har brug for præster der står ved evangeliet, og ikke er bange for at prædike evangeliet.
Hvorfor kalder jeg det så “Ledelsesstrategier fra djævelen” er der måske nogen der tænker? Det skyldes ganske enkelt at de ting som får kirken til at miste fokus på Jesus og evangeliet, passer fint med djævelens ønske for kirken. Han ønsker at vi mister fokus på Kristus, og fokuserer på alt andet end ham. Så kan han få os til at fokusere mere på ledelse, så er han godt tilfreds. Lad os gøre Gud tilfreds og djævelen utilfreds i stedet. Det er en langt bedre strategi, og den er nem at følge.
Hvis der er noget man kan være sikker på, så er det at den romersk katolske kirke ikke er en kristen kirke. Den prædiker ikke evangeliet, men istedet vranglære i form af gerninger og religiøse ritualer. Derudover viser deres teologi at de ikke mener Jesus sonede alle vore synder, i og med at de stadig mener at der skulle findes et sted kaldt skærsilden hvor folk kommer hen før de kommer i Himlen for at blive straffet for deres synder. Det var bl.a. Den lære det som Martin Luther gik imod da han valgte at gøre oprør imod den romerske kirke.
Alligevel har der fra flere kirkelige sider igennem historien været forsøg på at forene protestantisme og katolicisme. Nogen der forsøger dette i dag er den berømte kirkeorganisation Hillsong. En af lederne Terry Crist gik sidste år ud med en meget klar udmelding om dette. Den er så klar at der slet ikke er nogen tvivl om at Hillsong anser den romerske kirke som en kristen kirke. Men hvordan har Hillsong fået foden indenfor hos den romerske kirke? Det kan man høre Terry udtale sig om i videoen nederst. Her siger han bl.a. følgende:
“In fact the demand for our kind of worship has become so popular in charismatic churches that are Catholic, over the last few years, we have actually offered a tract at Hillsong Conference for Charismatics, Catholics and Evangelicals to come together for worship. And it’s a beautiful thing to see what happens when we rally around the person of Jesus.”
Her har vi faktisk svaret på at Hillsong er blevet så indflydelsesrig i det kirkelige miljø verden over. Det har de gjort ved at skrive lovsange (worship) som har noget lækkert og frisk over sig, og samtidig lyder til at være kristne. Nogle af sangene kan sådan set godt godkendes teologisk, mens andre er mere på linje med popsange om kærlighed, hvor man bare siger Jesus ind i mellem. Jeg ved at mange pastorer godt ved at teologien hos Hillsong er kritisabel, og at forkyndelsen i bedste fald er en tynd kop the, og i værste fald ubibelsk. Dertil ved jeg også at mange tilhængere af Hillsong godt kan se det er problematisk at Hillsong samarbejder med vranglærere som Joel Osteen, Joyce Meyers m.v. Men de samme pastorer vælger at se igennem fingre med dette netop fordi man synes Hillsongs musik er så god.
Jeg er overbevist om at flere af dem i den romersk katolske kirke som har åbnet sig for Hillsong, godt er klar over at teologien ikke hænger sammen med, og slet ikke passer med katolicismen. Men netop pga. musikken vælger man at se igennem fingre med uenighederne. Det bliver musikken der samler. Det bliver altså ikke teologien og slet ikke Jesus man samles om. Men burde det ikke være Jesus og en god fælles teologi man samledes om hvis man skulle mødes fra forskellige kirkeretninger? I dette tilfælde er det ikke gode kirkeretninger der mødes, og så er der jo ikke noget at sige til at de heller ikke mødes om Jesus og god teologi, men i stedet om musikkens rytmer og gentagne omkvæd.
Så på samme måde som Hillsong har fået foden indenfor i det evangelikale miljø vha. musik, har den fået foden indenfor i den romerske kirke.
Det var for resten på akkurat samme måde at trosbevægelsen fik indflydelse i frikirkerne i Danmark i halvfemserne. Man kunne tydeligt se at det der blev prædiket i trosbevægelsens kirker var ubibelsk, men da de var i stand til at levere den ene catchy og friske lovsang efter den anden, begyndte man at bruge dem. Man tænkte at det var der vel ikke noget galt i, men desværre fulgte teologien med. Så i dag har trosbevægelsens ubibelske lære inficeret mange kirker, og det startede ved noget så uskyldigt som musik. Så af en eller anden årsag, så har djævelen altså fået adgang til mange kirker ved at snige dårlig teologi ind vha. moderne lovsang. Måske burde vi være mere selektive med hvad vi vælger at synge i kirkerne. Måske skal vi ikke kun se på ordenes indhold, men på hvor sangene kommer fra?
Her er for resten videoen hvor Terry Crist byder den romerske kirke velkommen:
Lige nu er der en stor hype oppe at køre fordi kirkekonferencen Revival Alliance betaler nogle amerikanske prædikanter over 100.000 kr for at besøge konferencen. Det beløb er selvfølgelig nok til at vågne lidt op, for det svarer for en del mennesker til et sted mellem 2 og tre måneders løn. Men disse prædikanter får det altså for at holde et par prædikener. Personlig har jeg ikke noget imod at man betaler en prædikant en ordentlig løn, men det her er bestemt langt over det rimelige. Men det som jeg desværre ikke har læst i medierne om denne sag er at det jo ikke er prædikanter der prædiker Jesus som dette handler om. Det er dokumenterede vranglærere der er relateret til ”New Apostolic Reformation”. En bevægelse som går langt mere op i underlige åbenbaringer og påståede mirakler end de går op i hvad Guds ord siger. Det er mere gnostisk end det er kristeligt hvad den bevægelse står for. Det drejer sig om folk som John Arnott og Bill Johnson. At man overhovedet kan finde på at invitere disse personer, viser med al tydelighed at dem som står for konferencen ikke er i stand til at skille skidt fra kanel. Arnott og Johnson prædiker sig selv og deres påståede åbenbaringer, i stedet for Kristus. At man så tilmed mener at det er ok at betale dem i dyre domme for at komme og prædike vranglære, slår bare fast at enhver fornuftig kristen ikke bør sætte sine ben på den konference.
Koordinatoren for konferencen har dog forsvaret den høje pris med denne mærkværdige kommentar:
”De gjør ikke dette for pengene. Ingen av dem har private jetfly eller lever i luksus. De gjør dette for Jesus”
Det er jo også en nem udtalelse at komme med, men også nemt at finde ud af om det er rigtigt. Man kan jo bare betale dem 3000 kr og udgifter til rejsen, og så se om de stadig vil komme. For resten er koordinatoren John Arnotts egen datter, så hun er måske ikke den rigtige at spørge. Om ikke andet så tror jeg ikke de gør det for Jesus. For hvis de gjorde så ville de prædike om Jesus, og ikke gøre det for vanvittige høje beløb.
Bill Johnson
For resten har John Arnott også været i Danmark før, hvor han både har talt på pinsevækkelsens landsstævne og i Kirken i kulturcentret i København m.m. Hvad han fik for det ved jeg ikke. Men jeg ved faktisk om andre som har fået voldsom store beløb for at prædike i Danmark, som heller ikke har prædiket Jesus, men sig selv. Så desværre er vi ikke klogere end nordmændene.
http://korsetsseier.no/2017/04/04/skyhoye-honorarer-til-kristne-talere/
I Kristeligt Dagblad kunne man engang læse, at unge har ondt i psyken som aldrig før. Man havde målt en markant stigning i antallet der skærer, og brænder sig selv, samt tager overdosis af smertestillende midler. Man havde ovenikøbet et godt bud på hvad det er der er årsag til denne stigning:
“De unge er blevet mere rodløse og har vanskeligere ved at finde deres identitet. De har kort sagt større vanskeligheder, end vi andre havde, da vi var unge, med at finde ud af, hvem er jeg, og hvad skal jeg her i livet?, siger Jan Jørgensen.”
Nu ved jeg godt at årsagen ikke kun skal rettes til et bestemt sted. Men jeg er overbevist om at medierne og skolerne har en rolle i dette, og jeg tror også deres rolle er stor (forældrene har den vigtigste rolle, men den må jeg tage op en anden gang). De unge i dag får ikke formidlet sunde værdier igennem medierne i dag. De får istedet serveret tom intetsigende underholdning. Da jeg var barn og senere da jeg var ung, kan jeg huske at det børne- og ungdoms-tv som blev distribueret, var noget der skabte reflektion. Det er rigtigt nok at medierne dengang var ret “røde” i det, som CDs grundlægger Erhard Jakobsen engang sagde. Det lagde jeg godt mærke til dengang. Men man forsøgte faktisk at få børn og unge til at forholde sig til nogle væsentlige problemer i samfundet. Det kunne være lige fra miljøproblemer, kriminalitet, skilsmisseproblemer, etniske forhold o.l. Man forsøgte altså at involvere de unge.
Hvad får de i dag?
I dag får de unge Paradise Hotel, De unge mødre og det ene ligegyldige talentshow efter det andet. Med andre ord får de intetsigende non-information. Dybde findes der ikke noget af. Ok, hvis det skal være rigtig dybt, så kan det handle om hvordan X-faktor har været med til at udvikle en som person. Hvilket man igen ikke kan bruge til noget, da det jo kun er de færreste der er med i X-faktor. Intet af dette giver de unge værdier, kun værdiløs underholdning som de ikke behøver tænke over. Så hvor går de unge så hen? Ja nogle af dem vælger at søge mening ved at kigge på overfladiske youtubere med et fattigt ordforråd. Et ordforråd så fattigt at de føler sig nødsaget til at bruge de samme to ord der starter med f rigtig mange gange. På en eller anden måde kan jeg undre mig over at de unge orker at se på unge youtubere som viser deres tomme liv. Men måske er det bare i mangel af bedre fordi samfundet ikke gør noget for at give de unge mening med livet. Og så griber man fat i et eller andet, også selvom det tydeligvis er ubrugeligt.
Hvad med skolerne?
På skolerne var man engang med til at give de unge værdier som kunne være med til, at give dem et fundament til at vurdere hvordan man selv burde leve, og andre burde leve. Dette har man også minimeret. I dag skal lærerne passe på ikke at give eleverne klare værdier, for alle værdier vurderes som lige gode, og man må ikke fremme en bestemt værdi fremfor noget andre. Nogen synes det er god ting at alting bliver gjort lige værdifulde, men konsekvensen er at de unge bare bliver forvirret, når de får at vide at det er ligemeget hvad du mener og hvad du gør. Bare man selv har det godt med det, så er det godt for en selv.
Konsekvensen af et værdiløst samfund har et eneste ægte håb
Når dine værdier kan være lige så gode som mine værdier, så bliver konsekvensen at de ikke længere er værdifulde. For alt er jo lige godt, og dermed også lige værdiløst. Så har vi istedet fået en generation som selv skal famle sig frem til hvad der er sandt og hvad der er forkert. Ting som engang var normal viden, er i dag noget de unge selv skal finde ud af. Og vi har fået konsekvensen at se. Unge der ikke anser deres egne liv som værdifulde, og derfor forsøger at tage deres egne liv. Skærer i sig selv, tatoverer sig selv på kryds og tværs og bliver piercet de mest mystiske steder m.v. Altsammen noget de gør for at kunne mærke sig selv, eller for at flygte fra sig selv. I halvfemserne udnævnte Douglass Copeland den daværende generation til at være generation X. Men den generation vi har i dag har samfundet gjort til Generation Emptiness (tomhed). Denne generations eneste håb er at finde deres fundament hos Gud. For Gud er ikke bange for at vise hvad Hans værdier er. Han ønsker at dele sine værdier, sin moral, sin retfærdighed med os mennesker. Så måske hvis vi kristne tager os sammen er det muligt at nå denne nye generation der står uden værdier. De unge skriger i dag på værdier, fordi andre ikke giver dem nogen. Gud har vist os kristne de sande værdier, men tør vi give dem videre? Eller vil vi heller pakke dem ind i tåbelige indpakninger så de aldrig vil blive forstået af dem der har brug for at forstå dem? Vil vi lade denne generation gå fortabt, fordi vi anså det for vigtigere at gøre kristendom kulturelt relevant, istedet for at forkynde et klart og tydeligt Guds ord?
Hvorfor søger folk hen til den okkulte verden? Hvorfor søger de hen den nyreligiøse verden, og hvorfor vælger nogle bare at søge ind i noget der ved bare en lille smule undersøgelse viser sig at være baseret på løgn? På den ene side er det folks egen skyld, for vi mennesker har jo vendt os fra Gud, og har derfor sagt nej til sandheden. Dermed har vi i stedet sagt ja til løgnen, og til at søge løgn i stedet for sandhed. Men der er også en anden skyldig her, og det er kirken. For kirkens opgave er netop at prædike sandhed, og når sandheden bliver prædiket så vil løgnen også blive afsløret. Mange af de kristne der før har hørt til i den nyreligiøse verden fortæller at det at løgnen blev afsløret af sandheden var en medvirkende faktor for deres omvendelse til kristendom. Men ofte er det ikke sandheden der bliver prædiket fra prædikestolene i kirken. Der er ellers grund nok til at gøre det, fordi størstedelen af folk i vores del af verden kommer forbi en kirke i ny og næ. Ja på trods af at vi lever en sekulariseret verden, så har absolut størstedelen af befolkningen i den vestlige verden på et eller andet tidspunkt været i en kirke. Der burde de have hørt Guds klare ord forkyndt, så de kunne se at de havde behov for en frelser og høre sandheden prædiket. Men i stedet for at høre sandheden der har de hørt noget andet. Eksempelvis et humanistisk budskab, nogle åndelige oplevelser som præsten har haft, eller noget fancy popsmart lovsang som ikke har nogen reelt sandhedsværdi, men kun lyder godt. Og sådan kunne jeg fortsætte med at komme med eksempler. Men at høre en præst prædike et tydeligt og klart evangelium er en mangelvare, på trods af at det er det som folk har brug for at høre. Det har både kirkens medlemmer brug for at høre såvel som dem der står uden for kirken.
Når folk så ikke hører sandheden, efterlader kirken dem til at søge løgnen i stedet. For hvis der ikke er håb at finde i kirken, så hellere finde håb i løgn. Det er faktisk virkelig virkelig trist. Men man kan spørge sig selv hvorfor kirken er så bange for at prædike sandheden. Er det fordi vi frygter mennesker mere end Gud? Er det fordi vi synes sandheden ikke er spændende at høre om? Er det fordi kirken ikke selv er i stand til at håndtere sandheden og forholde sig til den? Svarene her kan være mange, men en ting ved jeg. Kirkens ansvar er at prædike sandheden og prædike den så folk kan se deres egen synd og erkende at de har brug for en frelser, og kan se at den frelsers navn er Jesus Kristus. Hvis ikke kirken prædiker det, så kan folk udenfor kirken ikke finde det eneste håb som bygger på sandhed og som er værd at bygge sit liv på. Hvis folk har hørt den sandhed og bagefter vælger at søge ind i den okkulte eller nyreligiøse verden eller hvad de nu vælger, så er det ikke længere kirkens ansvar, men folks egen.
“Herrens ord kom til mig: Menneske, tal til dine landsmænd, og sig til dem: Når jeg bringer sværdet over et land, vælger landets folk en mand af deres midte og stiller ham som vægter. Når han ser sværdet komme over landet, støder han i hornet for at advare folket. Hvis der er en, der hører lyden af hornet, men ikke lader sig advare, og sværdet rammer ham, så kommer hans blod over hans eget hoved. Fordi han hørte lyden af hornet, men ikke lod sig advare, kommer hans blod over hans eget hoved. Havde han ladet sig advare, ville han have reddet livet. Hvis vægteren derimod ser sværdet komme og ikke støder i hornet, så folket ikke bliver advaret, og sværdet rammer en af dem, da bliver han ramt på grund af sin skyld, men hans blod vil jeg kræve af vægterens hånd.” Ezikiels bog 33.1-6.