Categories
Bibelen Falsk Lære Forvirret lære Mirakler

De forkerte vers som bliver misbrugt

Da jeg var på Shepherds Conference i år, sad jeg og ventede spændt som en lille dreng til det allerførste møde. For hvilket kontroversielt, men bibelsk rigtigt emne ville John MacArthur indlede det første møde med. Det er efterhånden en tradition for ham, at starte denne pastorkonference op med et emne som vil skabe debat og skille vandene. Og boy oh boy jeg fik virkelig mine forventninger opfyldt. Normalt er det ikke noget man tænker om MacArthur, da han jo bare plejer at holde gode prædikener. Men af en eller anden årsag mener han det er godt at få pastorer til at tænke lidt dybere over visse emner, så det er måske derfor han også denne gang valgte at starte med at smide en “bombe”.

Hvorfor skal man prædike over en bibeltekst som ikke skal stå i bibelen?
Det var det store spørgsmål han indledte med, og hvor kom der dog også en debat ud af det, bl.a. på min egen facebook-profil, hvor folk var på nippet til at påstå at MacArthur bare ville redigere den karismatiske side af bibelen ud. Hvilket ikke var MacArthurs hensigt, men en fordom folk har om ham. Så lad os se lidt på hvad det var han sagde og hvorfor han har ret.
I slutningen af Markusevangeliet står der i de fleste bibler, at de sidste 11 vers ikke står i de ældste håndtekster. De menes altså at være blevet tilføjet senerehen, og er derfor ikke noget der tilhører den oprindelige del som forfatteren Markus har skrevet. Det er ikke noget vi finder i de gamle tekster, og det er også tydeligt at se at måden det er skrevet på er forskellig fra Markus. Læg dertil at teologien i de vers er forskellig fra normal kristendom. Men at påstå det, betyder at mange vil blive vrede og nogle vil tilmed påstå, at det er fordi man ikke har åndelig forståelse for hvad der står.

MacArthur beskriver i sin prædiken hvorfor det ikke giver mening det står der, og hvorfor det giver langt mere mening at Markus stopper et umiddelbart underligt sted i 16.9. Det beskriver MacArthur på den vidunderligste måde, og jeg har derfor lagt et direkte link til prædiken nedenunder her. Mange af de ting han beskriver der, vil jeg ikke komme nærmere ind på. Hør dem selv.

Misbruget
Men jeg vil komme ind på dette i stedet. Hvorfor medfører det misforståelser og vildledelse at bruge skrifsteder fra de sidste vers i Markus-evangeliet? To som jeg umiddelbart husker har misbrugt disse vers er særlig Christian Hedegaard og Torben Søndergaard. De er bestemt ikke de eneste der har misbrugt dem, men dem som har været mest fremme de seneste år til at gøre det. Begge har de brugt følgende vers til at dokumentere at de var fra Gud, og at det de gjorde skal alle kristne gøre. Lad os se hvad det er de citerer:

”Og disse tegn skal følge dem, der tror: I mit navn skal de uddrive dæmoner, de skal tale med nye tunger, og de skal tage på slanger med deres hænder, og drikker de dødbringende gift, skal det ikke skade dem; de skal lægge hænderne på syge, så de bliver raske.” Markus 17.17-18

Disse vers er blevet misbrugt til at påstå at hvis man ikke beder for syge, så er man ikke en ordentlig kristen. Der har ovenikøbet været tendenser til (hvis det ikke er sagt direkte), at man har påstået at hvis ikke man oplevede folk blive raske, så var man sikkert ikke en kristen. Det er noget af et ubehageligt gerningepres at lægge på folk der elsker Herren. Men det allerværste er at når folk bruger lige netop disse vers til at påstå at alle kristne skal bede for syge og lægge hænderne på dem, så viser de samtidig at de ikke lever op til det de selv påstår at leve op til.

Hyklerisk?
Hvorfor så det? Meget enkelt, når man bruger disse vers til at påstå alle kristne skal bede for syge, så vælger både Christian Hedegaard og Torben Søndergaard at undlade at tage de andre elementer fra versene med. For hvis de virkelig mener det de siger, hvorfor drikker de så ikke gift? Hvorfor tager de ikke slanger på sig? For det er jo også en del af disse vers. Men det ser vi ikke at de gør (hvilket jeg da bestemt er glad for at de også afholder sig fra). Men hvis de virkelig mener at kristne skal lægge hænderne på syge og de skal blive raske, og at DET skulle være et tegn på at de er kristne, så skal de også leve op til de to andre krav. For der er ikke noget der kontekstuelt tyder på at disse to ting skal nedjusteres, og heller ikke på at de to dele skal forståes billedligt, hvis de andre skal forståes bogstaveligt. Tværtimod, de fremtræder jo som helt centrale i disse to vers, og bør derfor være ligeså vægtige tegn som at bede for syge, hvis man kan stole på versene.

Lad os lige få en ting på det rene. Det her betyder ikke at det er forkert at bede for syge. For vi kan finde andre vers som taler om dette. Vers som vel at mærke også er en del af de oprindelige tekster, og ikke er noget der er blevet tilskrevet senerehen. Lad os endelig bruge dem, og lad os endelige prædike udfra dem. Men at bruge 11 vers, som først er tilført lang tid efter forfatterens død, er ikke god bibelforståelse. Og det er slet ikke god bibelforståelse at bygge en hel kristen livsstil på dem. Sådan forstået at man bruger det til at presse folk til at udøve visse gerninger som skulle bevise deres tro på Gud. Det er jo heller ikke vore gerninger vi kan vise frem for at dokumentere vi er kristne. Gerningerne er en følge af at man er kristen. Det er ikke en dokumentation for at være kristen.

Konsekvenser
Det har da også konsekvenser at føre den form for lære. Man kan jo bare se hvad konsekvensen har været for Christian Hedegaard, hans imperium er da faldet fra hinanden, selvom han prøver at få det til at se anderledes ud. Torben Søndergaard ser ud til at følge pænt efter, jeg ved godt hvorfor han forsøger at få sit arbejde eksponeret i andre lande, som han forsøger på lige nu. Det er en ret typisk strategi, når den indenlandske efterspørgsel daler. Det går nemlig ikke så godt her i Danmark, selvom han forsøger at få alt hvad han laver til at ligne en succeshistorie. Hvilket er ret nemt at finde ud af, men det vil jeg vende tilbage med en anden gang.

Åhh du forstår ikke René
Konklusionen er at kristne med bare en rimelig bibelforståelse, burde afholde sig fra at prædike udfra vers som står i bibelen, men som historien og bibelforskningen har fundet ud af ikke burde være der. Desværre er der nogen der falder for fristelsen og bruger den slags vers for at bakke op om deres egen agenda. Jeg ved godt hvad tilhængerne af versene vil konkludere nu. For jeg har hørt deres argumenter. De kan lyde sådan her:

• Du har ikke åndelig forståelse for de her vers.
• De er indblæst af Guds Ånd siden de nu er der.
• Du er bare imod alt der lyder karismatisk.
• Det er fordi du ikke er ledt af ånden du kan sige sådan.
• Hvis du bare kunne forstå det på det niveau vi forstår det på.
• Du har ikke hjertet med.

Ja, jeg har godt nok hørt mange dumme argumenter som lugter af stråmand, og jeg mener at have hørt alle ovenstående. Det kan være du kender til nogle flere. Jeg ville ønske folk kendte deres bibel bedre, og havde en god forståelse for at læse den i den kontekst den står i, så man ikke blev så forvirret over at høre folk som Hedegaard og Søndergaard. Jeg mødte engang en omrejsende prædikant fra det lutherske miljø. Han sagde at hans største kamp var at rydde op i al den forvirring der var efter folk havde været til et møde med Christian Hedegaard. Jeg er sikker på mange mener det samme om folk efter de har været til møde med Torben Søndergaard. Jeg har ihvertfald ofte taget mig til hovedet når jeg har mødt folk efter de har fået “et møde med Torben”.

Hvorfra har jeg så fra at de misbruger disse vers? De har begge brugt dem når de har været i fjernsynet, både nationalt som regionalt. De har brugt dem i deres bøger. Her er hvad Christian Hedegaard skrev om Helligåndens dåb:
” Og tegnene på at vi er levende kristne, som repræsenterer Jehova den levende Gud, er at vi taler i tunger, uddriver onde ånder og helbreder syge.
Så lad os lige få tingene på det rette. Hvis disse tegn ikke følger dit liv, så er du ikke troende, så er du håbende, men troende nej: Glem det Kaj…”
Det her er ikke et citat fra bibelen, men bygger uden tvivl på Markus 16.17-18. Vers som vel at mærke ikke hører til i bibelen, men som her bliver misbrugt på det groveste, til at fratage kristne der ikke lige lever et eller andet ekstremt liv som Hedegaard deres status som børn af Gud. Hvad bilder han sig ind at skrive sådan? Hvordan kan folk følge sådan nogen der siger ”Hvis du ikke lever ligesom mig, og føler lige som mig, og oplever de samme ting som mig, så er du ikke en kristen”? Kristendom handler ikke om at leve et liv med mirakler hvad enten de er påståede, opreklamerede eller ej. At være en kristen handler om at lægge sit liv ned for Gud og leve til Hans ære, men samtidig leve i en overbevisning om at vi ikke er i stand til at leve det liv. Men leve i erkendelsen af at Jesus har levet det perfekte liv i vores sted, og at Han har taget vores straf på sig da han døde på et kors i vort sted. Påstår man at kristne skal leve sådan, så prædiker man loven, og glemmer at prædike nåden. For så er kristendom blevet til en gerningsreligion, og det er ikke Guds mening!

Torben Søndergaard har også misbrugt dette flere gange. Dels i hans bog ”Kristen, discipel eller slave” hvor han i afsnittet om Helligåndens dåb citerer versene og bagefter skriver: ” Man kan også sige, at disse tegn følger dem, der er døbt med Helligånden.” Hmm, Torben drikker du så også gift og bruger det som tegn på at du er døbt med Helligånden? Tager du slanger på dig for at vise du er en kristen? Nej selvfølgelig gør han ikke det, men så burde han også være klog nok til ikke at bruge disse vers. Hans bøger kan jeg da heller ikke anbefale, hans undervisning bygger på nogle isolerede skriftsteder, som han ikke tolker ved hjælp af skriften, men ved hjælp af hans egne oplevelser. Hvilket nærmest er symptomatisk for Torben. Noget man skal passe meget på med. Derudover har han også misbrugt de samme vers i fjernsynet til at forsvare hans forståelse.

Ret skal være ret
Ok måske er jeg lidt hård ved Hedegaard og Søndergaard her. For sandheden er jo at de bare er produkter af dårlig teologi som de har fået. Hedegaard har været på KBCs bibelskole under Jens Garnfeldt, og Søndergaard startede i en ekstrem del af den karismatiske kirke i Brande (sådan var den ihvertfald i halvfemserne). Så hvis du er en af dem der påstår at dårlig teologi ikke gør så meget, så prøv lige at tænk dig om en gang til. På trods af dette er både Hedegaard og Søndergaard selv ansvarlige for det de gør, for de har Guds ord til at vurdere deres lære, men desværre bruger de mere deres egne følelser og oplevelser til at vurdere hvad der er rigtigt.

Må jeg bede for syge?
Hvis du vil argumentere for at bede for syge (og det er da slet ikke forkert at bede for syge) så gør det udfra skriftsteder som er underbyggede, som er accepteret, og som kan forståes i forening med andre skrifststeder som taler om det samme. Så vil din forståelse også blive bibelsk, og ikke inficeret af folks subjektive meninger og oplevelser.

Hvis du vil høre en som er et produkt af god teologi, og som er i stand til at prædike udfra skriften, og gøre det så det giver mening, så kan jeg anbefale dig at høre MacArthurs prædiken her. Jeg må dog indrømme at han her bruger lige lovlig meget introduktion før han går i gang. Det er lidt usædvanligt han gør det, men skyldes muligvis at det var åbningsmødet til konferencen. Men det er en fejl jeg bestemt godt kan leve med. Særlig når undervisningen er så god!

Categories
Bibelen Synd

Hvorfor havde Kong Salomon tusind hustruer?

Der står i bibelen at man kun skal have en kone (1 mosebog 2.24). MenDavids søn Kong salomon havde flere hundrede. Men reelt set ca. tusind hvis man medregnede hans konkubiner. Dertil var mange af hans hustruer hedninger, selvom Gud havde forbudt at indgå ægteskab med dem? Hvordan det kan være at denne kloge mand undlod at følge Guds ord, har jeg måske et svar på. Forestil dig at Salomon dengang han var en dreng havde spurgt sin far, Kong David, om hvordan han mødte Salomons mor. Måske kunne samtalen have set sådan her ud.

Salomon (S): Far hvordan mødte du mor?

Kong David (D): Jo, jeg gik engang rundt på taget og kom til at se på en kvinde der var på taget af et andet hus, som så meget smuk ud.

S: Hvad skete der så far?

D: Joe hun var på vej i bad og øh,,,

S: Men så kiggede du jo bare den anden vej ikk’os’ far?

D: Nej, jeg kom til at se på hende, og så inviterede jeg hende over til mig, og så blev hun gravid.

S: Og så blev I gift ikk’os’ far?

D: Nej, ikke med det samme for hun var gift med en anden mand.

S: Var hun gift med en anden mand? Jamen så kunne i da ikke blive gift.

D:Nej, men manden døde.

S: Han var nok en ond mand så, var han ikke far?

D: Nej, han var faktisk en rigtig god mand. Jeg kan faktisk ikke finde noget ondt at sige om ham.

S: Jamen hvorfor døde han så far?

D: Jeg sørgede for at han fik en farlig post i hæren, som ville medføre at han døde hurtigt.

S: Men far det er da at gå langt over stregen far? Kunne du ikke løse det på en bedre måde?

D: Joøh jeg prøvede at drikke ham fuld så han kunne gå hjem og være sammen med din mor, så det kunne se ud som om det var ham der var faren.

S: Drak du ham fuld?

D: Ja, men det virkede ikke, selvom han havde fået lidt meget at drikke ville han ikke gå hjem til sin kone, for han syntes det var uretfærdigt overfor de soldater der var ude i krigen. Han mente ikke at han kunnet tillade sig at hygge sig med sin kone, når de andre soldater havde det så hårdt ude ved fronten.

S: Far, han lyder da som en rigtig god mand, hvordan kunne du slå ham ihjel?

D: Jaeh det har jeg det også rigtig dårligt med, men nu er jeg jo gift med din mor og du skal jo være konge efter mig så skal vi ikke snakke om noget andet søn?

Om de har haft samtalen sådan her, eller om Salomon bare har hørt fra andre hvordan det foregik, vides selvfølgelig ikke. Men hvad jeg gerne vil sige med dette, er at synd har konsekvenser. Selvom der er tilgivelse at få fra Gud, hvis og når vi omvender os, så har synden stadigvæk konsekvenser, også i vores nytestamentlige tid. Salomon kunne se at hans far på et tidspunkt ikke havde taget det med sex indenfor ægteskabet så alvorligt som Gud ønsker. Så hvorfor skulle han så tage det alvorligt? Han burde da også have visse privilegier som konge af Israel. En sådan åbning for synd, var muligvis med til, at han ikke kunne se at det ville skabe problemer for ham at blive gift, med kvinder som ikke var af israelsk herkomst. Det vil billedligt set sige, at han blev gift med en der ikke var en troende. Disse hedningekvinder som havde en anden tro fik overtalt Kong Salomon til at tilbede andre guder end Israels Gud. Han blev ledt i frafald.

Jeg sige ikke at fordi David syndede, så syndede Salomon også, for vi står til ansvar for vores egne handlinger. Men det er muligt at Salomon brugte Davids synd, til at sige at så galt var Salomon ikke selv på den. Han slog trods alt ikke andre koners mænd ihjel for at blive gift med dem. Så han var da ikke en så stor synder som David, tænkte han måske. Og David var jo en mand efter Guds hjerte. Ja undskyldningerne for synd er mange, men overfor Gud har vi ikke nogen undskyldning, når vi skal stå overfor Ham på dommens dag. Da vil vort eneste håb være Jesus Kristus.
Hvis du ønsker at læse den oprindelige historie om Davids affære med Urias hustru Batseba kan du læse den i Anden Samuelsbog 11.

Categories
Bibelen Hvem er Gud? Kirke Mirakler podcast

Hvem var Josef? Anden del af prædikenserien igennem Mattæus-evangeliet

Hvem var Josef, og hvorfor udvalgte Gud ham til at være papfar for Jesus? Dette og hvorfor jomfrufødslen er vigtig, og hvordan Gud taler til os mennesker så vi kan være sikre på hvad Han mener, kommer jeg ind på i denne prædiken. Herunder viser jeg hvordan den nyreligiøse verdens forståelse af hvordan gud taler, er markant forskellig fra kristendommens måde at forstå dette på. Hvad et syvkantet stykke metal har med det at gøre, må du selv høre for at finde ud af.
Men også om kristne må være bitre, og om det er i orden at føle lyst til hævn er noget der bliver berørt.

Dette er anden del af en planlagt gennemgang af hele Mattæusevangeliet. Jeg synes selv at det blev en god prædiken som havde evangeliet som en central pointe, og det er også mit ønske at lige gyldigt hvilke skriftsteder man prædiker over, så er evangeliet indeholdt naturligt i det.

Categories
Bibelen Hvem er Gud? Korset Troens forsvar

Hvilken Jesus vil du have?

På søndag skal jeg holde en påskeprædiken. Jeg fandt rimelig hurtigt ud af hvad vinklen skulle være, for der sker en masse begivenheder før og under Jesu korsfæstelse som viser at mennesket dels vil have en gud, men at der er en stor fare for at det er en gud som er skabt i vort eget billede og dermed en gud som vi gør os selv til Gud overfor. Men når vi møder den sande Gud, vælger vi at afvise Ham da Han ikke passer ind i det billlede vi havde tænkt os.“Du er ikke den gud vi ville have, men hvis du gør som vi siger til dig så vil vi tro på dig” er noget jøderne indtil flere gange siger til Jesus på forskellig måde. Men lad os bare være ærlige, vi er ikke bedre end jøderne her i Danmark, for vi mener akkurat det samme og mange bruger de selvsamme argumenter i dag for at afvise den Gud som åbenbarer sig for os i bibelen. Men hvorfor er det da så vigtigt at vi har det sande billede af Gud, og ikke et billede af Gud som er opstået i vort eget hovede? Det og andet vil jeg komme ind på til gudstjenesten på søndag.

Categories
Bibelen Forvirret lære Overfladisk kristendom Synd Troens forsvar

Præster uden autoritet

Jeg blev flere gange blevet anklaget for ikke at have ret til at udtale mig om bibelske ting. Argumenterne har ofte været at man ikke mente at jeg havde ret til det, eftersom at man mente jeg ikke havde nogen teologisk uddannelse. Nu har jeg da været på bibelskole et par gange før, og har læst teologi, og studeret hermeneutik, kirkehistorie, religion m.v. Men om jeg har det eller ej, er faktisk ikke relevant i denne sammenhæng. Jeg kan ikke bruge det som noget argument overhovedet. Personlig bliver jeg altid bedrøvet over folk som mener, at det kun er folk med en teologisk eksamen, der kan udtale sig om bibelen. Og hvorfor så det?Der er mange grunde hertil. For det første så er store dele af bibelen skrevet af simple mænd, til simple mænd. Hvis vi begyndte at påstå, at det kun er folk med en særlig uddannelse der måtte bruge skriften og udtale sig om hvad skriften betyder, så ville det betyde at vi ville være nødt til at ekskludere flere af bibelens bøger. Fordi disse bøger er skrevet af mænd der gik op imod kirkens skriftkloge, som var begyndt at prædike et andet end det skriften siger. Det kan godt være at de selv mente at de prædikede rigtigt, men reelt set bøjede de Guds ord så det passede til det de ønskede. Eksempel på en bog der skulle fjernes i bibelen ville være Amos bog. Den er skrevet af en fårehyrde, som profeterede imod kirkens folk. Noget man blev ret vred over og sagde han skulle lade være med.Guds folk som ikke var oplært i skriften via de normale metoder, er ofte blevet vurderet som utroværdige af kirkens folk kan vi se i bibelen. Eksempelvis Johannes og Peter der kommer for rådet i Ap.g. kapitel 4. Hvor der står at de undrede sig over dem, for de vidste jo at det var ulærde mænd de stod overfor. Men værst af alt er at den argumentation også er blevet brugt overfor vores frelser. Eksempelvis i Johannes 7.14-15:

“Først midt under festen gik Jesus op på tempelpladsen og begyndte at undervise. Jøderne undrede sig og sagde: »Hvordan kan han have forstand på Skriften, når han ikke er oplært i den?”

Så hvis det virkelig passede at man skal have teologisk uddannelse og eksamen for at kunne udtale sig om bibelske ting, så har vi ikke længere nogen frelser, for Han kunne ikke bestå den test. Men lad os kigge på nogen af de andre konsekvenser.

Middelalderlig kirke
Engang var det jo sådan at bibelen kun var for et særligt udvalgt folk. Præster, munke, biskopper og paver. Almindelige folk måtte ikke læse Guds ord, og den blev kun læst op på latin. Og det var derfor kun muligt at forstå den igennem præsten, som havde fået træning i hvordan han skulle fortolke den. Den skulle vel og mærke fortolkes i kirkens lys. Hvis nogen gik imod dette, så kunne de risikere fængsel og dødsdom. To der døde for den sag var John Hus, og William Tyndale. Tyndale som jo oversatte bibelen til engelsk var europas mest eftersøgte mand, fordi han havde gjort den misgerning at gøre ordet tilgængeligt for den jævne mand. Man ønskede ikke at folk måtte se, hvad det var der egentlig stod i den bog. Efter reformationen blev bibelen fri. Folk kunne selv læse den og det var nu muligt, hvad enten man var bonde, adelig eller præst at sige hvad der stod i Guds ord, og stå fast på det. Det gitter som før var i mange kirker mellem alteret og kirkesædderne, blev nu fjernet, og man lagde en bibel frem der, som alle kunne gå frem og læse i. Så nu var det muligt at vurdere om det præsten sagde var i overenstemmelse med ordet. Man kunne selv se efter. Hvilket fører os til det næste punkt.

Ønsker du sådan en præst?Der er mange med teologisk uddannelse i Danmark. En del af dem er rigtig dygtige til at udlægge Guds ord, og gør et rigtig godt stykke arbejde. Men der er også mange som bøjer Guds ord, og fragmenterer det så det ikke længere er Guds ord, men deres eget istedet. Det gør de på trods af at de har teologisk eksamen.
Men betyder det at deres lære så er godkendt fordi de har teologisk eksamen? Selvsagt nej. Lad os bare tage en klassiker her, Johannes Møllehave.Møllehave mener at det er i orden at have fri sex, og har sammen med sin afdøde kone Herdis, levet et liv i åbent utroskab. Dertil er han universalist og påstår at alle kommer i Himlen, selv Hitler har han engang udtalt. Hvis jeg mødte Møllehave og tog dette op, og så viste ham hvad der står i bibelen om dette, ville det så være i orden at han sagde følgende:“Hvad bilder du dig ind, at sætte mig i tvivl? Jeg har teologisk eksamen og har været præst i den danske folkekirke i mange år. Dertil er jeg også en af de mest populære forkyndere. Så med hvilken ret kommer du til mig, og tror at du ved mere end mig herom?”Om han ville sige sådan ved jeg ikke lige, men jeg ved at andre liberalteologiske præster kunne finde på at sige noget lignende. Hvad er det lige de har misset? De har misset at de ikke har nogen autoritet i kraft af deres embede. At de ikke har nogen autoritet i kraft af deres uddannelse. Og at de ikke har nogen autoritet i kraft af deres evne til at kommunikere og bruge smart retorik. Autoriteten er Guds ord, og ikke noget mindre end det. Præsterne står til ansvar for Guds ord, og skal være underlagt Guds ord. Hvis en præst ville sige til mig at han ikke kan tage hvad jeg siger seriøst fordi jeg ikke har samme uddannelse, gør at jeg vil anse ham for at være en skriftklog på samme nivieau som de skriftkloge som Jesus irettesatte for 2000 år siden. En sådan præst ville jeg bestemt ikke ønske, for han har sat sig selv over skriften i kraft at hans embede, og er dermed ikke længere troværdig

!Godkender det dig?
Men dette godkender aldeles ikke mig. For det samme ord som præsten skal underlægge sig, skal jeg også underlægge mig. Jeg står ikke over Guds ord, og har heller ikke ret til at ændre det til noget som jeg ville synes bedre om. Jeg har en autoritet, og det er Guds ord. Jeg vil bedømmes på Guds ord, og ikke på hvilke titler folk har og ikke har. Hvis jeg påstod at jeg har ret fordi jeg har en godt besøgt hjemmeside, eller fordi jeg har forkyndt Guds ord i nogle år, så var jeg på vildspor. Ligeså meget på vildspor som folk i kirken der tror de har autoritet i kraft af deres titel, uddannelse, eller navn. Vi har ingen autoritet, men vi er under Guds ords autoritet.

Categories
Bibelen Kommentar til medierne

Den glemte skat der bare skal findes frem

For nogle år siden kunne man læse, at nogen havde fundet ud af at de var 50 millioner kr. rigere end de havde regnet med. En afdød læge havde nemlig haft sin gamle bil, en Bugatti 57S fra 1937 stående i sin garage frem til i dag. Der havde den stået siden tredserne. Den var samtidig i en usædvanlig god stand, og havde ikke kørt særligt langt.

Hvordan ville du have det?
Forestil dig at du har levet dit liv, uden at vide at du ude i garagen havde en formue stående. En formue som ville gøre dig økonomisk uafhængig. Jeg har en formodning om at hvis det skete for dig, så ville det betyde at du ville blive ret glad, for at sige det mildt. Men ville du ikke samtidig synes at det var ret tåbeligt, hvis du godt vidste at du havde en formue ude i garagen stående. En formue som du uden problemer ville kunne få meget gavn af. Men alligevel en formue som du ikke ville gå ud og støve af, for at se den i sin glans og samtidig få formuen frigivet.

En kirke med en gemt formue?
Sådan er mange kirker i dag. De har en formue stående i deres bibel, som blot skal forkyndes klart og tydeligt. Men det vil de ikke. De vil hellere prædike noget der ligner sæbebobler. Sæbebobler ser jo flotte ud. Vi har nok alle løbet efter dem som børn og forsøgt at fange dem. Vi var fascineret over deres farver og svæveriske tendenser. Men når vi fik fat i dem viste de deres sande natur. De var tomme. Nogle har måske endda prøvet at fange dem på tungen (jeg har faktisk). De smager på trods af deres ydre skønhed elendigt.

Sådanne budskaber bliver forkyndt i dag. Budskaber som lyder flotte, men er fuldstændig uden guddommeligt indhold. Og hvis man prøver at gøre dem til virkelighed, viser det sig på sigt at de giver en dårlig smag i munden.

Kom dog tilbage til at forkynde det skønne værdifulde og dyrebare Guds ord. Vi er ikke blevet bedt om at bøje det eller gøre det smart. Vi er fået det hverv at prædike det klart og tydeligt. For der kommer skatten til udtryk allermest klart og skønt.

Historien om den sjældne Bugatti kan du forresten læse her: http://politiken.dk/indland/article622368.ece

Categories
Bibelen Hvem er Gud? podcast Prædikener Troens forsvar

Kan man prædike udfra en slægtstavle? Podcast

I går gik jeg igang med at prædike udfra Mattæusevangeliet. Det er planen at gennemgå hele bogen som en lang prædikenserie. Så det tager nok nogle år, men jeg tror det bliver godt at tage det hele med og derved at få en god balance i forkyndelsen, og ikke bare tage de områder ud af bibelen, som jeg har lyst til at prædike over. Men hvad gør man så når den bog man har valgt at gå igennem, starter med en slægtsbog? For sådan starter Mattæus. Istedetfor at starte med et eller andet enormt fangende, og hæsblæsende som en moderne film ville gøre, så starter Mattæus med en opremsning af Jesu slægt.

Hvorfor er den der, og hvad vil Gud fortælle os med den slægstavle? Fantastiske ting dukker op når vi begynder at dykke ned i hvem der er i denne slægsttavle. Såsom at kvinder har ligeså stor værdi som mænd, at vi ikke kan sige at Gud ikke kan bruge en som dig og mig, men at Gud kan bruge hvem Han vil som Han vil.
Derudover bliver der også gjort op med et par myter om Jesu mor, som den romersk katolske kirke har forsøgt at pådutte kirken, selvom det intetsteds kan dokumenteres.

En lille ting som jeg starter med, som jeg tror mange kan nyde godt af, er hvad der kendetegner Ny testamentes forfatterne. De har et fokus som peger væk fra dem selv, og istedet hen på Kristus. Mattæus er en af dem som allerbedst viser dette. Hør selv hvorfor i podcastet her.

Categories
Bibelen Uncategorized

Mattæus-evangeliet: Hvad sagde Jesus egentlig?

På søndag går jeg i gang med at prædike udfra Mattæus-evangeliet. Det kommer nok til at tage nogle år at gå igennem, men så ved jeg da hvad jeg skal prædike over. Hvorfor har jeg så valgt at tage den? Det er der et meget enkelt svar på. Mattæus-evangeliet er den bog i bibelen som har allermest med om hvad Jesus sagde. De bibeler der har rød skrift der hvor Jesus taler, viser at Mattæus har ca halvdelen af ordene dækket som rød skrift. Så hvis man vil vide hvad Jesus sagde, så er det ofte en god idé at finde det i Mattæusevangeliet.
Folk har ofte nogle underlige ideer om hvad Jesus sagde og mente, men det er en god idé at kigge efter selv. Derfor foreslår jeg nogen gange folk der tror de ved noget om Jesus (men reelt set viser de ikke er særlig vidende) at læse denne bog, for den skærer helt igennem hvad Jesus sagde og mente.
I min opstart vil jeg udover at give en kort introduktion til bogen, tale udfra den stamtavle som Mattæusevangeliet starter med. Den stamtavle har langt større betydning end man lige tror ved første indtryk. En lille sjov ting som stamtavlen viser, er bl.a. at bibelen ikke er et eventyr. Hvorfor det er tilfældet er der flere forklaringer på som jeg vil vise noget af på søndag. Et andet område som bliver taget frem, er hvorfor Jesus er kvindernes frigører nummer et. Der findes ikke nogen der som Jesus Kristus har frigjort kvinderne så meget som Ham. Hvordan det kan ses i en slægstbog er overraskende.

Categories
Bibelen Evig dom Kirke

Evangeliet må være centralt i enhver prædiken

Da jeg var i Californien til Shepherds Conference, havde jeg fået lavet nogle visitkort til anledningen. Jeg ved at amerikanerne er rimelig hypede på det med at give visitkort, så jeg kunne ligeså godt være godt forberedt. De er ofte gode at give ud, når man møder interesante personer. Udover hvem jeg var, og hvor jeg kom fra stod der i bunden af kortet “The gospel must be central in every sermon”.

Den fik jeg rigtig mange gode kommentarer til, hvilket jo var helt rart, da det ikke er noget man generelt anser som så vigtig mere. Men det er af absolut stor og vigtig betydning, at evangeliet er indeholdt i enhver forkyndelse. Hvis den ikke er det, så er der altid en øget risiko for at den vil tendere til enten farisæerisme, fordi den kommer til at handle om hvad VI skal gøre. Eller den kan tendere til antinomianisme (læren om at loven ikke eksisterer mere) og dermed kommer til at handle om at vi ikke behøver gøre noget som helst. Begge grøfter er farlige at ende i, og begge grøfter er ikke istand til at forklare de paradokser som bibelen har.

Bibelsk fokus
Det er interessant at se hvorledes de prædikener som vi læser i apostlenes gerninger har en meget høj fokus på Kristus. Ikke en eneste af dem handler om hvordan man kan få succes, blive rig, eller få mere selvværd, eller komme i kontakt med dit indre jeg etc. Nej de handler om Kristus. Se eksempelvis Paulus forsvarstale til Agrippa i apostlenes gerninger 26.22-23:

“Indtil denne dag har jeg da ved Guds hjælp kunnet træde frem og vidne for store og små, og jeg siger ikke andet end det, profeterne og Moses har sagt skulle ske:  at Kristus måtte lide, når han, den først opstandne fra de døde, skulle forkynde lys for både folket og hedningerne.”

Denne fokus på Kristi gerninger, død og opstandelse er noget vi ser gentagne gange i denne bog. Nogen gange kan man nærmest tænke “hvorfor bliver de dog ved at tale om dette, kan de ikke snart tale om noget andet”. Men nej det gør de ikke, for det var så vigtigt at få Kristus forkyndt. Paulus havde fundet ud af vigtigheden af dette, at han til korinterne skrev:

“Og da jeg kom til jer, brødre, forkyndte jeg ikke Guds hemmelighed for jer med fremragende talekunst eller visdom,  for jeg havde besluttet, at jeg hos jer ikke ville vide af andet end Jesus Kristus, og det som korsfæstet.” Første korinterbrev 2.1-2

Han kunne have fortalt om sig selv, og alle hans fantastiske oplevelser med Gud (og der var mange). Han kunne jo have fortalt hvordan han var blevet taget til Himlen. Ja han kunne have skrevet en hel bog om det, men det gjorde han ikke, for der vigtigere ting at få sagt og skrevet. Nemlig evangeliet om Jesus Kristus. Paulus havde fattet at det er af yderste vigtighed at evangeliet er centralt i enhver prædiken, og det skal prædikanterne i dag også være klar over. Hvis det ikke er evangeliet de prædiker, så er de ikke i Guds plan. Hvis der ikke er plads til evangeliet i deres forkyndelse, så har de sat sig over Gud, og gjort sig klogere end Gud. For de viser at de anser deres egne ideer, eller en eller anden smart bog de har læst, er vigtigere at få talt om, end det evangelium der kan frelse folk fra evig fortabelse, og kan give evigt liv hos Gud i Himlen istedet.

Men det er svært
Det kan være svært hvis man ikke er vant til dette. Men hvad gør man så? Lyt til andre gode prædikanter der formår at gøre det. Som kan prædike udfra hele bibelen og se evangeliet i det. Evangeliet er at finde overalt i bibelen. Nej, ikke i fragmenter som vi tager ud og gør til en entydig sandhed udenfor dens kontekst. Men evangeliet er  at finde overalt i de historier og begivenheder vi finder i bibelen. Såvel gamle som det nye testamente. Hvis du kender evangeliet, så er det nu ikke så svært at finde. Men kender du det ikke, så kan det være svært at gennemskue hvor evangeliet er i bibelen. Men så må du jo finde ud af hvad det er. Hvis du ikke kender det, så tryk på nogle af ikonerne ude til højre foroven. Dem om synd, Gud, Helvede m.v. Evangeliet er forklaret i dem, så det burde give mening og sammenhæng.

Categories
Bibelen Evig dom Livet som kristen Omvendelse

En fars og prædikants ansvar

Jeg er p.t. i LA California og startede søndagen med to møder i Grace to You Church (John MacArthurs kirke). I det første møde talte en af ældstebrødrene Chris Hamilton om hvad det indebar at være en ældste, og sammenlignede det med at være en far. Her er lidt af de tanker som jeg går rundt med efter at have hørt det.

Det som jeg siger til mine børn, og det liv jeg lever må stemme overens med hinanden. Hvis ikke det gør det, så giver jeg mine børn to valg. “Skal jeg vælge at følge far i det han siger, eller skal jeg vælge det liv far han lever?” Med andre ord, hvis min bekendelse er markant højere og forskellig fra det liv jeg lever, så er mine børn også i stand til at se at der er en modsætning her. Hvilken del af det jeg viser skal de så tro på, og hvilken skal de ikke?

Det her er kollosalt vigtigt at være opmærksom på, for ellers viser jeg mine børn at det er i orden at leve som hykler. Det ønsker jeg ikke at vise dem, for det er forkert og hykleri sender folk til Helvede. Ikke nok med det, hykleri er også et stort selvbedrag. Farisæerne var kendt for at leve i et sådant selvbedrag og Jesus viste dem det. Han gjorde flere gange opmærksom på at de levede i hykleri og at det ville sende dem til evig fortabelse.

Overfladisk kold kærlighed
To forskellige bekendelser som kommer til udtryk ved at vise det ene, men gøre det andet, viser også at det kærlighedsforhold man påstår at have til Guds ord, ikke er andet end tomme ord. Ord er ikke nok hvis man siger man elsker nogen. Handling hører sammen med den bekendelse, ellers er det en kold og overfladisk kærlighed som reelt set ikke er kærlighed. Hvis det er den slags falsk kærlighed jeg viser overfor Guds ord, så vil mine børn fatte det. De vil kunne se at far har det mere i munden, end han har i hjertet.

Her tænker jeg at det her har også betydning for hvad jeg kan tillade mig at tale om, og hvordan jeg taler om det. Hvis jeg står på en prædikestol og taler over et emne som ikke fungerer særlig godt i mit eget liv, så skal jeg passe rigtig godt på med hvordan jeg siger det. For hvis jeg siger tingene hårdt og ikke selv efterlever det, så bliver jeg som farisæerne der krævede en masse af andre, men ikke selv ville løfte en finger for det. Som Jesus anklagede dem for.

Men hvis det jeg taler om også er noget jeg lever i, og det vel at mærke bygger på Guds ord, så er der også større kraft og autoritet i det jeg siger. Spørg dig selv hvorfor er der så stor kraft i eksempelvis Paul Washers, Voddie Bauchams, og Leonard Ravenhills forkyndelse? Det er ikke kun fordi der er en god teologi bag forkyndelsen (hvilket der SKAL være). Men også fordi deres liv afspejler det de prædiker. Paul Washer taler meget om at prædike evangeliet og betale den pris det har at være en kristen. Det er noget han lever i. Voddie Baucham taler meget om det kristne familieliv og opdragelse af børnene. Det er noget han lever i. Leonard Ravenhill talte meget om bøn og leve overgivent til Gud. Det var noget han levede i.
Alle tre prædikanter talte med kraft og autoritet. Ikke deres egen, men en kraft og autoritet de havde fået i Kristus pga Hans værk på korset. For det er stadigvæk af nåde vi får den kraft, selvom vi efterlever det vi prædiker.

Alt dette handler ikke om at leve perfekte liv. Det er jo ikke muligt for os, men Jesus har gjort det i vores sted. Men det handler om at vi erkender vores egen utilstrækkelighed og samtidig Guds vilje og gerninger for og i vores liv. Og leve liv der peger på Kristus og ikke os selv, og ikke gøre det på en hyklerisk måde der gør os selv bedre end vi er, men samtidig lever med Guds ord som autoriteten for vore liv så vi ikke lever i lovløshed og skam.

Men alt taget i betragtning, så står jeg tilbage med disse tanker: hvis jeg ønsker at tale og skrive med større kraft og autoritet, er jeg så parat til at betale den pris det koster?
Jeg tror det svar er værd at tænke ordentligt igennem inden jeg bare giver et svar. For hvad hvis jeg ikke er parat til det, er det så ikke bedre at tænke det ordentligt igennem først, før jeg giver et svar?

Omvendelse er ikke kun en engangsaffære. Der er en afgørende omvendelse på et tidspunkt i ens liv, men hvis den omvendelse ikke indebærer en fortsat række af omvendelser, så er det slet ikke sikkert at man var omvendt i første omgang. Derfor er dette også spørgsmål som man ikke skal tage alt for let på.