Category: Bibelen

Categories
Bibelen Kirke Livet som kristen

Paradokset om splittelse 5

Hvis man nøjes med at tro at den splittelse som bibelen taler imod, kun har noget med vranglære at gøre, tror jeg man går fejl. I fjerde afsnit viste jeg godt nok at vranglære som skaber splittelse, bestemt er ubibelsk og er noget man skal tage meget alvorligt. Men Paulus skriver noget interessant til korintermenigheden som er værd at tænke over i denne sammenhæng.

Men jeg formaner jer, brødre, ved vor Herre Jesu Kristi navn, til at enes, så der ikke er splittelser iblandt jer, men så I holder sammen i tanke og sind. For Kloes folk har fortalt mig om jer, mine brødre, at I ligger i strid med hinanden. Jeg sigter til, at I siger hver sit: Jeg hører til Paulus, jeg til Apollos, jeg til Kefas, jeg til Kristus. Er Kristus da blevet delt? Var det måske Paulus, der blev korsfæstet for jer, eller blev I døbt til Paulus’ navn? Første korinter 1.10-14

Dette skriver Paulus til en splittet kirke, og det der burde undre os ved første øjekast, er hvad der splitter dem. For de har delt sig op i grupper som hver især ”følger” gode kristne lederes lære. Apollos, Kefas (samme som Simon Peter), Paulus og Kristus, prædikede jo alle evangeliet. Det var ikke noget andet evangelium de prædikede. Og det var heller ikke sådan at nogen af disse forsøgte at skabe splittelse i menigheden. Men grupperinger i menigheden havde valgt at sige ”Vi følger Kefas”, mens andre havde valgt at sige ”vi følger Apollos”. Dermed havde de i deres egne øjne gjort sig til efterfølgere af en ”bedre” eller ”mere klar” vej. Og i samme åndedræt havde de vist de andre at deres forståelse ikke var helt så god som den de havde.

Paulus svar til denne splittelse var at den viste at de var som spædbørn der ikke kunne tåle fast føde. Hvilket vi kan se i det tredie kapitel hvor han igen nævner deres splittelse:

Og jeg kunne ikke tale til jer, brødre, som til åndelige mennesker; jeg måtte tale til jer som til kødelige mennesker, som til spæde i troen på Kristus. Jeg gav jer mælk, ikke fast føde, for den kunne I endnu ikke tåle, og det kan I heller ikke nu; for I er stadig kødelige mennesker. For når der er misundelse og splid iblandt jer, er I så ikke kødelige og lever slet og ret som mennesker? Når én siger: Jeg hører til Paulus, og en anden: Jeg hører til Apollos, er I så ikke slet og ret mennesker? Første korinter 3.1-4

Så det kan godt være at de selv så sig som bedrevidende kristne, der havde valgt den rette retning indenfor kristendom som Paulus retning, eller Kefas retning m.v. Men Paulus lagde tingene på bordet og viste at de var kødelige mennesker hvis liv viste at de ikke kunne tåle god sund lære.

Men hvor ser vi så den form for splittelse i vore dage? Jeg tror jeg har et godt eksempel fra nogle fælleskirkelige møder som min gamle præst var med til hver halve år. Og jeg skal påpege at jeg ikke tror at disse møder var repræsentative for lignende møder andre steder. Jeg ved at der er geografiske forskelle på hvordan sådanne møder er blevet udført.

Men til disse fælleskirkelige møder fik jeg at vide at der ikke var nogen fælles bøn, og heller ikke nogen brødsbrydelse. Årsagen dertil var at nogen af lederne ikke kunne bede sammen med ”gendøbere”, og da slet ikke bryde brødet sammen. Begge grupper prædikede evangeliet, men det at nogen praktiserede dåb på egen bekendelse og ikke på forældrenes bekendelse, var altså noget der splittede så meget at man kun kunne være i stue sammen og diskutere teologi. Man kunne ikke have åndeligt fællesskab med hinanden, i form af bøn og brødsbrydelse. Begge grupperinger var startet af folk som havde en god sund opfattelse af evangeliet, og forkyndte det klart og tydeligt. Ligesom Kefas, Paulus og Apollos. Men man var blevet så låst fast i sin bestemte måde at praktisere sin tro på, en praksis som grupperingernes grundlæggere havde stået for, at dette i sig selv skabte splittelse. Men en splittelse som jeg kun udfra det Paulus skriver kan konkludere var decideret dum. Nej, jeg havde svært ved at finde et bedre ord for det.

Retorisk
Paulus spørger korinterne om Kristus er delt. Det er selvfølgelig et retorisk spørgsmål, men han stiller det for at vise, at deres splittelse bygger på dumhed og ignorance. Det er vigtigst at være enig om evangeliet, ikke at være i splid om hvilken kirkeretning man er med i.

Categories
Bibelen Falsk Lære Forvirret lære Livet som kristen

Paradokset om splittelse. Del 4

Når vi nu kan se at den type splid som Jesus skaber er i orden, og vi vel at mærke kan definere hvad det er for en form for splid, så er det vi kan gå videre og finde ud af hvilken form for splid Paulus talte imod i galaterbrevet. For det kan tydeligvis ikke være den samme. Du kan læse om den splid Jesus stod for i linksene til sidst.

Lad os starte med at se på hvorfor Paulus skrev til galaterne. Her er der bred enighed om at det skyldtes, at de havde taget imod forkyndelsen af et andet evangelium. Det havde gjort Paulus så rasende at han skrev dette meget vrede brev til dem. Det er det vredeste af alle hans breve. Normalt var Paulus både mild og skarp, men i denne er han skarp og vred. Galaterne havde nemlig taget imod en såkaldt ”ny lære” som lugtede af kristendom, men ikke var det. Det var en gerningsreligion de havde gået over til. Det var altså igennem deres gerninger at de skulle gøre sig egnede til himmeriget, og ikke igennem Jesu nåde, igennem Hans fuldendte offer på Golgata. Det er muligt at de ikke selv havde indset dennekonsekvens, men at de ”blot” havde begyndt at anse Jesu offer som symbolsk i stedet. Men Paulus er så klar på at dette var et falsk evangelium og at det han havde prædiket for dem oprindelig var det sande evangelium at han siger følgende i første kapitel vers 8-9:

” Men om så vi selv eller en engel fra himlen forkyndte jer et andet evangelium end det, vi har forkyndt jer, forbandet være han. Som vi allerede har sagt, siger jeg nu igen: Hvis nogen forkynder jer et andet evangelium end det, I tog imod, forbandet være han.”

Så når Paulus oven i købet siger at han ville selv være forbandet hvis han prædikede et andet evangelium, så er det fordi han tager dette meget alvorligt. Så alvorligt at om så en engel fra Himlen havde gjort det, så ville den budbringer stadig være forbandet. Resten af galaterbrevet er skrevet i netop dette lys. Der er et sandt evangelium og et falsk evangelium. Og de to kan ikke fungere sammen.

Når Paulus skriver så voldsomt til galaterne, så er jeg overbevist om at det ville medføre splittelse i den menighed. For der var jo nogen der langt hellere ville ”det nye smarte”, mens andre godt kunne se at de havde forladt evangeliet. Men igen ville det være en splid der ville være i orden, for ellers ville Paulus jo være drevet af kødets frugter, og det ville ikke være i orden da han i kapitel 5 vers 19-21 skriver:

”Kødets gerninger er velkendte: utugt, urenhed, udsvævelse, afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskaber, kiv, misundelse, hidsighed, selviskhed, splid, kliker, nid, drukkenskab, svir og mere af samme slags. Jeg siger jer på forhånd, som jeg før har sagt, at de, der giver sig af med den slags, ikke skal arve Guds rige.”

Når vi kender til baggrunden for galaterbrevet, så kan vi også se at den splid der er tale om her, ikke er fra dem der prædiker evangeliet. Der er tale om splid fra folk der prædiker et andet evangelium og med det evangelium sætter splid i Guds menighed. Dvs deres budskab som ikke er fra Gud, skaber splittelse som ikke er i orden. Splittelse som er en konsekvens af kødets frugter. Så noget vi kan være sikre på er at budbringere med et andet budskab end evangeliet, skaber ubibelsk splittelse i Guds kirke. Men der er også en anden side, som jeg vil komme ind på næste gang. For vi er nødt til at forstå dette i sammenhæng med lignende bibelvers, og der ser vi at det ikke nødvendigvis er fordi der bliver prædiket et andet evangelium at splittelse er ubibelsk. Og jeg mener det ville være forkert ikke at se på den side af sagen førend jeg slutter serien her.

Se de andre afsnit af serien på disse links:

Paradokset om splittelse. Del 1

Paradokset om splittelse. Del 2

Paradokset om splittelse. Del 3

Categories
Bibelen Falsk Lære Livet som kristen

Paradokset om splittelse. Del 3

At Guds folk bliver anklaget for at skabe splittelse, er ikke noget nyt. I det gamle testamente ser vi eksempelvis profeten Elias blev anklaget af Kong Akab for at være skyld i Israels ulykke. På det tidspunkt havde Israel haft tørke, i flere år, efter en profeti fra Elias. Kongen var rasende over dette. Men Elias svarede at Kong Akab var den skyldige i denne ulykke, og definerer så hvorfor han var det.
Begrundelsen er værd at lægge mærke til. For Elias siger at der er fordi Akab ikke havde fulgt Guds befalinger og tilmed valgt at tilbede Baal istedet. Dermed vender han det hele om og får hele Akabs anklage til at gå imod ham selv.

“Så snart Akab fik øje på Elias, sagde han til ham; “Nåh der er du der styrker Israel i ulykke”. Han svarede;det er ikke mig der styrter Israel i ulykke, men dig og din fars hus fordi I har svigtet Herrens befalinger, og fordi du følger Ba’alerne. Første kongebog 18.17-18

Det er noget af en anklage at komme med imod en konge, og det kunne da også have kostet Elias livet at tale sådan. Elias var mener man den mest upopulære person Israel på dette tidspunkt. Netop fordi hans udmeldinger var irriterende for det etablerede religøse system, og derfor noget der skabte splittelse.

Hvis vi kigger kort på hvorfor den splittelse som Elias kom med var i orden, så tror jeg der er en af årsagerne er følgende. Elias havde en kærlighed til Gud, der brændte så kraftigt i ham at han ikke kunne lade være med at konfrontere løgnen når han så den. Også selvom det betød at Elias ville miste popularitet og anseelse hos mange. Ja, del ville ovenikøbet betyde at han ville blive anklaget for at være skyld i Israels ulykke.

Men den form for splittelse som Elias skabte, var ikke en man ønskede. Lad os dog være i fred. Kan vi ikke tilbede gud på vores egen måde, uden at du behøver blande dig? Vi gør det på vores måde Elias, og du gør det på din måde. Men Elias havde fattet hvilken måde der var rigtig. Og læg mærke til at jeg skriver rigtig, og ikke bedst. For Elias siger jo at det var Guds befalinger Akab havde forladt. Det var ikke Guds anbefalinger. Dvs at der er en måde der er rigtig, og masser af måder der er forkerte, fordi de ikke lever op til de befalinger. Dette sagde Elias ikke i kraft af sin egen autoritet, men i kraft af Guds ords autoritet. Igen fordi han sagde at Akab havde forladt Guds befalinger. De befalinger finder vi jo kun et sted, og det er i Guds ord. Hvilket gør at vi allerede nu i serien kan konkludere at Guds ord er det der splitter os, når splittelse er i orden. Men hvad det så er for ensplittelse der ikke er iorden ifølge Paulus brev til galaterne,vil jeg komme ind på næste gang.

Categories
Bibelen Falsk Lære Livet som kristen Overfladisk kristendom

Paradokset om splittelse. Del 2

For at kunne forstå hvornår splittelse er i orden og bibelsk, og hvornår det er ubibelsk og dermed syndigt, må vi naturligvis vende os til skriften. Her er der en god idé dels at se på grundteksten, men også se på det i den kontekst vi læser det i. En læser havde gjort opmærksom på at de ord der bliver brugt om splittelse i hhv, Mattæus 10.35 og Galaterne 5.20 var lidt forskellige. Men begge ord har også den samme rod, og jeg synes ikke umiddelbart at der er den store forskel på ordene, men jeg vil anbefale at læse hvad der blev skrevet om grundteksten i den første kommentar på første del af serien på dette link.
Men jeg synes det ser ud til at det er konteksten der her får størst overvægt. Så lad os se på det Jesus siger først i Mattæus 10.35 i den sammenhæng det bliver sagt i. Så må vi se på Galaterbrevets kontekst senere.

” Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil jeg også kendes ved over for min fader, som er i himlene. Men den, der fornægter mig over for mennesker, vil jeg også fornægte over for min fader, som er i himlene. Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd. Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor, og en mand får sine husfolk til fjender. Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd. Og den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd. Den, der har reddet sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det.” Mattæus 10.32-38.

Det her handler tydeligvis om hvem der tilhører Jesus, og hvem der ikke gør. Og det er noget som står helt klart af Jesu tale her. Men hvem er det så der tilhører Jesus Kristus? Det er dem som vil kendes ved Jesus overfor mennesker, og have en klar tro på Ham. Det er dem som sætter deres frelser højere end deres familiemedlemmer. Og med familiemedlemmer tror jeg Jesus vil vise meget mere end dette. For det er muligt at årsagen til at det er far og mor, datter og søn o.l. der bliver taget frem, er at det er disse  vi normalt vil gøre rigtig meget for, og tilsidesætte vores selviskhed for. Når vi skal sætte dem til side for Jesu skyld, så burde det også gælde for andre som vi sætter højt. Det kan være folk som står os nær i det kirkelige eksempelvis. De skal naturligvis heller ikke stå imellem Gud og os. Så dette bør gælde for alle menneskelige forhold.

Hvis vi ser på hvordan skriftstedet starter, ser det ud til at der vil komme splid mellem dem der ikke vil kendes ved Jesus Kristus overfor mennesker, og dem der vil kendes ved Jesus Kristus overfor mennesker. De sidste er dem der ikke er flove over deres tro, og ikke er bange for at holde fast i ordet, selvom det giver modstand. Mens de første enten skjuler deres tro, ikke har nogen tro, eller forsøger at tilpasse deres tro så den ikke vækker anstød. Eksempelvis folk der bøjer Guds ord, for at undgå uønskede konflikter med folk i denne verden.

Hvis vi ser på hvordan skriftstedet slutter, kan vi se at det også handler om dem der sætter denne verden højere end Gud. De prioriterer menneskelige relationer frem for relationen til Gud. Til allersidst ser vi hvad der virkelig skiller ”Den, der har reddet sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det”. Her ser vi at en sand kristen, er en der har mistet sit eget liv, og ikke længere lever for sig selv. Den sande kristne har fået et nyt liv, og det liv har den kristne i Jesus Kristus. Som der står i Galaterne 2.20 i den gamle oversættelse:

”det er ikke længere mig der lever, men Kristus lever i mig”

Så den splittelse som Jesus taler om, er altså ikke en splittelse af kristne. Men en splittelse mellem dem der tilhører Jesus, og dem der ikke gør. I denne splittelse indgår både folk der bekender sig til kristendommen og folk der ikke gør. Dvs dem som bliver skilt fra Jesu flok, også er dem som går under falske omvendte. Folk som muligvis kan siges at være kulturkristne, eller folk som har tjent i kirken, men aldrig har sagt ja til at blive født på ny. Mellem disse folk og de sande troende, vil Jesus sætte splid.

Så vi kan se at den splid der er i orden, og bibelsk korrekt, er den form der sætter splittelse mellem de sande troende og dem der ikke er sande troende. Men det i sig selv har flere gange været nok til at folk er blevet bedømt for at være vranglære. Noget som Jesus selv oplevede. Men også noget som Hans efterfølgere har oplevet, såsom Martin Luther, John Wesley, Jan Hus m.fl. har kunne mærke.

Categories
Bibelen Livet som kristen

Paradokset om splittelse. Del 1

Splittelse er ved at blive et fy-ord i kristne kredse. Det er som om at splittelse er blevet noget man er så bange for, at det har medført at kritik er blevet en synd i sig selv. Folk som kritiserer bliver også påberåbt at være falske profeter, netop fordi de har kritik og dermed skulle skabe splittelse. Begrundelsen for den anklage finder de i galaterne 5.19-21:

“Kødets gerninger er velkendte: utugt, urenhed, udsvævelse, afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskaber, kiv, misundelse, hidsighed, selviskhed, splid, kliker, nid, drukkenskab, svir og mere af samme slags. Jeg siger jer på forhånd, som jeg før har sagt, at de, der giver sig af med den slags, ikke skal arve Guds rige.”

Det er bestemt også bibelvers der skal tages alvorlige, for de bliver jo afsluttet med at dem der gør den slags ikke skal arve Guds rige. Og en af de ting de gør er at skabe splid, derfor er det ikke noget vi skal ignorere! Men hvis vi kun bruger dette skriftsted, så glemmer vi hvad Jesus sagde om splid. Det finder vi i Mattæus 10.34-36:

“Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd. Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor, og en mand får sine husfolk til fjender.”

Nu er det ikke sådan at vi kan sætte Jesu ord op imod Paulus ord. For skriften er troværdig, og skal forståes i sin helhed og ikke fragmenteret. Ellers ville vi ende i noget rod. For hvis vi kun benytter os af det Paulus skrev til galaterne, og brugte det taget ud af galaterbrevets kontekst, så ville det medføre at Jesus ikke kunne arve Guds rige. Netop fordi Han skabte splid, og ovenikøbet sagde at det var derfor Han var kommet. På den anden side skal det heller ikke være sådan at kristne kun er kommet for at skabe splid, hvilket de fleste formentlig er enig med mig i. Vi er nødt til at forstå det paradoks som vi ser her om splittelse. For der må være noget splittelse der er fra Gud, og noget der er fra mennesker, eller den onde. De to sidste former for splittelse er de farlige som vi skal afholde os fra, mens den første er den vi skal forsøge at efterfølge.

Jeg synes ikke det er noget nemt emne at komme ind på, fordi der er så mange meninger om det. Men jeg vil forsøge at tage det op med den indsigt og forståelse jeg nu engang har, og hvis der er nogen der har noget at tilføje kan vi måske få en debat over kommentarerne.

Categories
Bibelen Livet som kristen Omvendelse

Ingen genoprettelse uden omvendelse

For nylig skrev jeg et indlæg hvori jeg skrev at Jesus stadig er den store læge (se her). Dvs Han genopretter mennesker. Noget som mange kirker har haft meget fokus på, men mange steder har det været en overfokus. For selve det at Jesus genopretter mennesker der har været udsat for diverse ting der har ødelagt dem, har fået så stor fokus at det nærmest er blevet kernen i budskabet nogen steder. Når genoprettelse bliver forkyndt uden at forkynde omvendelse til Kristus, så har vi at gøre med et tomt budskab, med en forkert fokus på Jesus.

For når vi kun prædiker genoprettelse, eller et bedre liv med Kristus, eller det sejrende liv med Kristus, og hvad man ellers hører af budskaber i kirken, så vil det ikke få nogen effekt, hvis ikke folk har omvendt sig og blevet født på ny. Nu kunne der godt være nogen der tænker “jamen i vores kirker prædiker vi ikke omvendelse, og vi har mange der er blevet genoprettet, som bare har bedt Jesus om at komme ind i deres hjerter eller lignende. Er de ikke bevis på at Gud genopretter folk, selvom de ikke lige har haft en decideret omvendelses/født på ny oplevelse i deres liv?” Til må jeg svare nej det tror jeg ikke de er, jeg har set mange eksempler på den slags folk, men det jeg også har set er at det er det sociale miljø og de selvhjælpsagtige programmer, som har gjort at folk har fået det bedre med sig selv. Det er da rart for nogen der eksempelvis har kæmpet med fremmedgørelse, angst, sygdom, misbrug m.v. at komme ind i et miljø hvor der er plads til dem, og hvor der er nogen der tager sig af dem. Med andre ord, det er mennesker der har hjulpet og “genoprettet” og ikke Gud.

Der behøver for så vidt ikke være noget galt i at kirken hjælper folk. Det ville være for meget at påstå. Der behøver heller ikke være noget galt i at nogle af disse folk “kun” får et bedre liv i dette liv, men ikke bliver omvendte kristne. Vi kan jo ikke tvinge folk til at blive kristne. Men hvis disse folk IKKE får evangeliet, og dvs med en forkyndelse der viser hvad synd, dom, retfærdighed, og hvad der skete på korset og hvorfor det er afgørende for et mennesker at få sin sag i orden med Gud, så er der et stort problem. For i så fald har vi at gøre med kirker som bilder folk ind, at det blot handler om at blive genoprettet, og få et bedre liv osv. Men man advarer ikke imod den kommende dom, og giver dermed et misvisende billede af hvad kristendom er, og hvem Jesus er.

Den slags kirker har jeg selv været med til at komme i, arbejde for, ja jeg har ovenikøbet forkyndt det samme indholdsløse budskab. Også selvom der var noget inde i mig der nagede. Fordi jeg godt kunne mærke at der manglede noget. Men jeg valgte at gøre som de andre, for det var jo den linie som alle de andre forkyndere holdt sig til. Eller måske var det bare fordi jeg prædikede på en måde, som jeg håbede gjorde at folk ville høre mig prædike igen. Men alt andet lige, i dag kan jeg ikke prædike genoprettelse uden at have klar fokus på at vi er nødt til at omvende os til Jesus Kristus. For hvis jeg ikke har det med, så har jeg syndet imod Gud, og undladt at have kernen i evangeliet med i forkyndelsen. Så hvis du prædiker genoprettelse af mennesket, så fortsæt endelig med det, men gør det ikke uden at prædike et klart omvendelsesbudskab. For uden det omvendelsesbudskab, vil folk ikke blive født på ny, og så vil det heller ikke være en sand Gudsgiven genoprettelse der sker. Og er det da ikke Gud vi ønsker genoprettet mennesker, mere end vi ønsker at det er os der skal gøre det?

Categories
Bibelen Kirke

Efterlysning. Kirker der tror på bibelens troværdighed

Den store kamp i dag er måske ikke som man kunne tro, rettet mod vranglære i kirken.  Jeg har efter et stykke tid nået frem til at kampen i dag i større grad handler om kirkens bibelsyn. Eller nærmere sagt mangel på et bibelsk bibelsyn. Engang var det normalt at folk og ledere i kirkerne havde tillid til bibelen. Man tog den for at være Guds ord, for at være fuldt ud troværdig, og fuldt ud tilstrækkelig. Folk der satte tvivl om dette, enten ved at sige det direkte, eller påstod at den kun skulle forståes billedligt, eller folk der valgte igennem deres liv ikke at følge den, men kun snakke om den (som Johannes Møllehave), de fik ikke plads ide evangeliske kirker. Man ønskede ikke at give plads til folk, som forsøgte at undergrave bibelens troværdighed. Heller ikke selvom det blev gjort for at gøre kristendommen mere spiselig.

Sådan er det ikke mere. Jeg synes det er begrædeligt at se hvor mange kirker som har lukket op for andre former for bibelsyn i dag. Folk der ikke tror på at bibelen er Guds vilje åbenbaret for os mennesker får plads til at prædike deres mærkværdige tanker i det der engang var evangeliske kirker. Det gør de i sådan en grad at jeg og flere andre synes det er svært at finde kirker i dag, hvor folk har et godt gammeldags syn på bibelen. Jeg ved der stadig er gode kirker med folk der står fast på Guds ord, på trods af at der bliver talt negativt om dem fra andres side. Men gid der var flere. Og her taler jeg ikke om at det skal være en bestemt type kirker, fra en bestemt retning (det gør jeg faktisk aldrig), men hvis der var flere kirker der ville sige og vise i deres liv og forkyndelse, at det var bibelen der var deres fundament, og trosgrundlag, så tror jeg kristendommen i Danmark ville stå meget bedre til. Også selvom vi ville have forskellig meninger om sekundære emner som liturgi, dåb, karismatik, m.v. For en kirke som siger den står på Guds ord, og bygger på den, er også en kirke som alt andet lige vil lade sig bedømme af Guds ord, fordi den tør se sig selv i det rigtige spejl. Det vil være en kirke som tager Jesus alvorligt, tager synd alvorligt, og tager det nye liv i Kristus alvorligt.

Categories
Bibelen Endetiden

Tegn på Jesus kommer igen

Jesus er Gud der blev menneske, Han gik hos os, blev dræbt på et kors, opstod igen og tog tilbage til sin Fader i Himlen. Men vi skal ikke glemme at Han vil komme igen, og når Han kommer´, bliver det ikke for at forvandle fem brød og to fisk til et måltid for flere tusinder. Det bliver heller ikke for at helbrede de syge, og det kommer heller ikke nogen bjergprædiken igen. Alt det har vi fået i forvejen, og kan læse om i bibelen. Når Jesus kommer igen bliver det for at skille fårene fra bukkene, og dømme dem som ikke har valgt at leve uden Jesus som Herre og Frelser, og tage Hans folk med sig hjem.

Hvornår Jesus kommer igen, ved vi ikke. Og enhver der forsøger at finde tegn på hvornår det tidsmæssigt sker, vil være på vildspor, for Jesus har sagt at kun Faderen har kendskab til det. Men det er ikke nogen undskyldning for ikke at overse tidens tegn. For Jesus sagde selv at vi skulle våge, fordi vi ikke ved hvornår Han kommer (Mattæus 24.42). Roger Oakland har set på nogen af de tegn som bibelen siger skal ske før Jesus kommer, og som er tegn på at Han snart kommer igen. Jeg har gengivet nogen af dem her. Vil man se resten af dem kan de ses på dette link hos Nyt i natten.

Falske lærere vil bringe vranglære ind, have mange efterfølgere og bringe andre til at forkaste Guds ord (2. Pet. 2,1-2).
Det er meget almindeligt i dag at finde mennesker, som uden videre forkaster Bibelen, fordi de har hørt den udlagt forkert af en falsk lærer.

Disse falske profeter vil være pengegriske og føre smigrende tale (2. Pet. 2,3).
Et voksende antal TV-evangelister er indbegrebet af dette. De fordrejer Skriften, idet de bruger vildledende ord for at gøre dig til en handelsvare.

Evangeliet om Riget skal prædikes i hele verden som et vidnesbyrd for alle folkeslag (Matt. 24,14; Mark. 13,10; Åb. 14,6).
I dag er Bibeldele eller hele Bibelen blevet oversat til over 2.300 sprog og dialekter, hvilket dækker over 90 % af verdens befolkning.

Antikrist vil bruge (falsk) fred for at ødelægge mange (Dan. 8,23-25).
Med alle de problemer, som menneskeheden står overfor, ser masserne efter en ’frelser’, som kan indvarsle fred og fremgang uden moralsk ansvarlighed. Antikrist vil love verden og Israel en sådan fred, hvis de følger ham; men hans hensigter vil være skumle.

Det faktum, at Gud engang lod jorden oversvømme (Syndfloden), vil blive benægtet (2. Pet. 3,5-6).
Der er masser af fossile beviser, som bekræfter Syndfloden, og dog bliver den kategorisk tilsidesat af det meste af den videnskabelige verden, da den var Guds dom over menneskers ondskab.

Der vil forekomme et globalt økonomisk system (Åb. 13,16-17).
Dette var utænkeligt på apostelen Johannes’ tid. Men i dag søger globalister på ethvert trin i regeringen at forene verden. At forbinde verden monetærisk er afgørende for deres mål.

Nationen Israel ville blive født på én dag (Esaj. 66,8).
14. maj 1948 blev Israel en nation.

Jøderne ville begynde at samles i Israel igen (Esaj. 11,11-12; Ezek. 37,21-22; 38,8).
Over 5 millioner jøder er vendt tilbage til Israel i nyere tid! Dette er uden fortilfælde i menneskets historie. Aldrig har en befolkningsgruppe været spredt i hundreder af år til ethvert hjørne af verden for så at vende hjem igen til deres hjemland. Men Gud sagde det, og Han har gjort det for vore egne øjne!

Jerusalem ville være en byrde for alle nationer (Zak. 12,3).
Næsten dagligt rapporterer verdensnyhederne fra striden om Jerusalem. UN, Vatikanet og mange verdensledere ønsker at gøre den til en international by. Men Gud siger, at byen er Hans, og Han har givet den til jøderne for altid (1. Mos. 1,18; 2. Mos. 25,23; 2. Krøn. 6,6). Alle, som forsøger at løfte den, vil rive sig til blods.

Se resten af de opfyldte profetier på Nyt i natten. Det er muligt du ikke vil være enig i dem alle sammen, der er da nogen af dem som jeg ikke er helt sikker på virkelig er opfyldt. Men hvis bare halvdelen af dem passer, så burde det tages alvorligt, og burde give en forventning om at resten nok også bliver opfyldt.

Categories
Bibelen Omvendelse

De sande farisæere 3. Nej til Guds plan

Efter at Jesus engang havde sagt nogle sandheder overfor farisæerne kom disciplene til Jesus med et spørgsmål.

“Da kom hans disciple hen til ham og sagde: »Ved du, at farisæerne tog anstød af at høre den tale?” Mattæus 15.12

Det var ikke noget disciplene brød sig om skete, muligvis fordi de stadig var påvirket af deres kultur som sagde at farisæerne var de mest hellige mennesker hos jøderne. Så dem skulle man ikke vække anstød hos. Men måske var det bare fordi disciplene ligesom de fleste af os andre, ikke brød sig om blive upopulære hos andre. De ville muligvis hellere have at Jesus talte så folk blev glade og ingen blev provokeret. Men sådan var Jesus ikke. Han talte sandheden, og var ikke bange for at sige den klart og tydeligt.  Heller ikke selvom det flere gange betød at Hans popularitet mindskedes.

Men farisæerne brød sig ikke om at høre sandheden, selvom de påstod at de efterlevede den. Dermed ser vi endnu engang at hykleri var en markant del af farisæernes væsen. Hykleriet bestod for en stor del i, at de godt kendte sandheden, men havde afvist den i deres hjerte, samtidig med at de forsøgte at vise at de fulgte den i deres ydre. Et sted hvor det bliver beskrevet er i Lukas 7.30 hvor der står:

“Men farisæerne og de lovkyndige forkastede Guds plan med dem og lod sig ikke døbe af ham (Johannes Døberen).”

De forkastede Guds plan skriver Lukas. Det skal forstås helt bogstaveligt. Når man forkaster Guds plan så ved man også hvad det er man forkaster. Der står ikke at det var Gud der forkastede farisæerne, nej det var farisæerne der sagde nej til den plan Gud havde vist dem. Og når der står at det var Guds plan de forkastede, så er det fordi de godt vidste at det ikke var Johannes Døberens personlige plan de sagde nej til. Nej, de vidste godt at det var Gud der kaldte på dem, men som de sagde nej til.

Her viser farisæerne at de ikke er så forskellige fra andre mennesker som de ellers forsøgte at gøre. Når Gud kaldte på dem, så sagde de nej. Hvilket desværre er noget rigtig mange mennesker gør. Og sandheden er at vi mennesker godt ved når det er Gud der kalder. Det kan godt være at vi forsøger at bilde os selv ind at det bare er tanker, eller et eller andet vi ikke forstår. Jeg husker jeg kendte en ateist som Gud meget tydeligt kaldte på. Jeg kunne tydeligt høre på personen at her var der et menneske som Gud meget klart kaldte på, men som valgte at ignorere kaldet. Fuldstændig ligesom de farisæere Jesus omtalte. Men når Gud har kaldt på en, så ved man også at det var det der skete. Det er en af årsagerne til at mange mennesker ingen undskyldning har overfor Gud, når de skal stå foran Ham på dommens dag. Den dag vil de ikke kunne sige, “jamen jeg vidste jo ikke du fandtes” for de har jo oplevet at Han har kaldt på dem. De vil heller ikke kunne sige at “Jeg levede jo et religiøst liv”, men det var ikke det liv Gud kaldte dig til.

Farisæerne sagde nej til Guds plan, og det vil de moderne farisæere også gøre i dag. De kan påstå at de kender Guds ord, og at de følger det. Men de vil ikke omvende sig fra deres egne liv og leve det liv som Gud har forberedt til dem. Et liv hvor det ikke handler om at blive set af mennesker i en religiøs tjeneste, men om at tjene Gud med det Han sætter en til, til Guds ære, og ikke en selv!

Categories
Bibelen Kommentar til medierne

Hvor kommer den idé fra?

Hvis man kigger i kirkelige medier som Udfordringen, Domino og Evangelist, så er der en ting der er slående. Manglen på evangeliet. Evangeliet er faktisk usædvanlig svært at finde i de medier, som ellers skulle udspringe af evangelisk kristendom. Engang var det ikke noget der var så svært at finde i de kirkelige medier, men der er kommet en idé som har overtaget meget af den kirkelige medieverden. Ideen er at man skal lade være med at prædike evangeliet, men istedet fokusere på de gode historier, og derigennem “lokke” folk til Kristus. Se hvor godt det er at være en kristen, se hvordan Gud hjælper os, se hvor flinke vi er, og hvor mange penge vi har samlet sammen, og læg også mærke til hvor tolerante vi er og hvor relevante vi er for verden. Det er disse ting der er fokus på, istedetfor evangeliet. Men hør lige, hvor kommer den idé fra? Den kommer ihvertfald ikke fra bibelen.

Ideen om at tiltrække folk ved at gøre alt muligt andet end at prædike evangeliet, er en idé fra djævelen! Og djævelen har desværre fået lokket folk med på ideen. Jeg tror der er to grunde dertil. For det første skyldes det at det er en rar idé. Hvor er det befriende at vi kan slippe for at prædike evangeliet om omvendelse fra synd til Kristus, for det er da alt for provokerende, og folk kan jo blive sure. For det andet tror jeg det skyldes at en stor del af dem der styrer det kirkelige i dag, ikke er født på ny. Dvs de ikke er kristne, for bibelen siger at vi må fødes på ny for at komme ind i Guds rige. Og er man ikke det, så er man ikke en kristen. Det er meget muligt at man istedet falder i kategorien farisæer eller skriftklog, men det vil ikke hjælpe en når man en dag står overfor Gud på dommens dag.

Paulus for Agrippa
Bibelen viser at vi skal prædike evangeliet, og ikke noget andet. Paulus er et dejligt eksempel på det. Da han sidder i fangenskab og bliver taget op for at blive hørt på af Kong Agrippa, prædiker Paulus evangeliet for ham. Hvilket vi læser i apostlenes gerninger 26. Her ser vi ikke at Paulus begynder at sige til Agrippa at han vil få et mere spændende liv hvis han blev kristen. Heller ikke at Gud har en vidunderlig plan for hans liv. Vi ser heller ikke at Paulus fortæller historier om hvordan kristne er til gavn for samfundet, og at det ville være bedre for Agrippa, hvis han indgik i et partnerskab og lavede en fredsplan for verden med de kristne. Nej, Paulus gav ham evangeliet, så det stod klart for ham hvad det indebar. Og Agrippas reaktion er også værd at bemærke. For da han har hørt på Paulus siger han først “Du er vanvittig”. Men efter at høre hvad Paulus siger til det, ender deres diskussion sådan her:

“Agrippa sagde til Paulus: »Det er lige ved, at du overtaler mig til at blive kristen.« Paulus svarede: »Om det er lige ved eller langt fra, så ville jeg ønske til Gud, at ikke blot du, men alle, som hører mig i dag, fik det som jeg, lige bortset fra disse lænker.«”Apostlenes gerninger 26.28-29

Vi kan altså se atordet virker hvis ordet bliver talt. Men hvis det ikke bliver talt, får det ikke lov at virke. De kristne medier vil ikke virke hvis de ikke prædiker evangeliet. Hvis de virkelig ønsker at gøre en forskel, så er det på tide at de finder ud af at evangeliet skal være centrum, drivkraft og fokus for det de skriver om. Ellers er det kun tomhed.