Category: Bibelen

Categories
Bibelen Korset Livet som kristen Synd

De gode nyheder er klare 3. Frihed til hvad? (eller fra)

Begrebet “Frihed i Kristus” er efterhånden blevet så udvandet, at vi ikke ved hvad det er for en frihed vi har i Ham. Det er blevet til en følelse af frihed, som vi kan få til at betyde næsten hvad som helst. Et eksempel på det er når man står og synger med på Hillsongs “I am free”. Deri synger man i omkvædet følgende:

“I am free to run
(I am free to run)
I am free to dance
(I am free to dance)
I am free to live for you
(I am free to live for you)
I am free
(I am free).”

Hillsong (eller Jared Anderson) har her valgt at give en fokus på frihed til at løbe, danse og leve (for Jesus vil de vil sige), og så lidt mere frihed igen. Men deres definition af frihed er diffus, og ikke engang tæt på den frihed som Kristus kaldte os til. For det har aldrig nogensinde været en frihed som gav os ret til at løbe og danse. Hvilket i sig selv er et rigtig dårligt argument for at takke for frihed. “Hurra jeg er fri til at løbe” er ikke et godt argument, men noget der er godt til at bruge til at manipulere en forsamlings lyst til at leve sig ind i en sang. Jeg har før set unge folk stå og løbe på stedet, mens de sang disse strofer om en diffus frihed.

Nej, Den frihed Kristus har kaldet os til må vi finde i bibelen. Når vi læser om den frihed, bliver den eksempelvis gange sat i forbindelse med det modsatte af frihed nemlig trælleåg. Som her hvor Peter i hans andet brev kapitel 2.17-20 skriver:

“Disse mennesker er udtørrede kilder og tåger, der jages af stormen, og dystert mørke venter dem. De bruger opblæste og tomme ord, og ved hjælp af deres udsvævelser forfører de i kødeligt begær andre, som lige har gjort sig fri af de folk, der lever i vildfarelsen; de lover dem frihed, skønt de selv er slaver af fordærvelsen; for det, man ligger under for, er man slave af. Hvis mennesker gennem erkendelsen af vor Herre og frelser, Jesus Kristus, har gjort sig fri af verdens urenhed, men igen lader sig besnære og overvinde af den, er det sidste værre for dem end det første.”

Her taler Peter om de falske profeter, og advarer imod dem. De falske profeter lover godt nok frihed, men reelt set er det trælleåg man kommer ind over. Vi ser også at Peter siger at noget af det vi er sat fri af, er verdens urenhed. Da Kristus har gjort os fri af verdens urenhed. Så der er altså tale om noget med synd her.Paulus taler også en del om friheden i Kristus. Det ser vi særlig i Galaterbrevet hvor han skriver:

“Til den frihed har Kristus befriet os. Stå derfor fast, og lad jer ikke atter tvinge under trælleåg!” Galaterne 5.1

Den frihed som Paulus omtaler her, er den vi har når vi er er født og lever i den pagt som Gud har tilvejebragt for os. En frihed hvor vi ikke længere er under trælleåg. Trælleåg som viser sig ved nærmere gennemsyn, at have at gøre med loven, og synden. For da vi ikke tilhørte Jesus, men var djævelens børn, var vi dels slaver af synden, og ville blive dømt under loven. Ikke nogen god sammensætning. Tænk engang at være slave af at bryde Guds lov, og så samtidig være tvunget til at blive dømt under den lov. Det var en situation som kun ville blive værre og værre for os. Men når vi har omvendt os til Kristus, og vores liv tilhører Ham, så har vi udover frelsen, også fået del i to vigtige ting.

Dels er vi ikke længere slaver under synden. Ikke dermed at forstå at vi ikke kan synde og fejle mere. Men vi kan ikke leve i synd, og svælge os i den som vi gjorde før. Vi har ikke længere lyst til det, fordi vi har fået en ny natur i Kristus. (se mere her).Og dels skal vi ikke længere dømmes under loven. Hvis vi er i Kristus (dvs tilhører Ham, og Han er vores Herre) så har Han taget vores straf på sig. Vi står ikke længere alene på dommens dag. Vi kan ikke længere blive anklaget, For Jesus har betalt vores straf, og betalt den fuldt ud. Vi er altså frie fra at blive dømt under loven. Og det giver en enorm frihed. Ikke til at synde som Paulus advarer os om, men til at leve som Gud har kaldet os til. Det betyder heller ikke ligesom antinomianisterne siger at der ikke er nogen lov mere. Men at vi har fået frihed til at fejle, forsøge og leve som børn af Gud, der prøver med alle de fejl vi nu engang har. Det er ikke en diffus frihed, som jeg skal forsøge at gøre til en frihed til at løbe og danse eller lignende forkvaklede forsøg på at beskrive friheden i Kristus. Det er en konkret frihed som gør at jeg ved hvad jeg har at glæde mig over.

Lad mig slutte af med dette. Friheden i Kristus er så stor, at vi nu har kollosal (ja nærmest ufattelig) meget plads til at fejle, samtidig med at det ikke er en frihed til at leve i synd. Præsten Johannes Møllehave tror jo faktisk på at Jesu kors giver ham frihed til at leve i promiskuøsitet. Så selv præsteuddannede kan have et forkert syn her. Men når jeg skriver at der er meget plads til at fejle, så er det fordi at vi nogen gange kan indskrænke friheden i Kristus, til en frihed der giver os mulighed til at prøve at leve så godt vi nu kan. Men hvis det var tilfældet, så ville vi alle være fortabt. For hvem af os har virkelig (ja, jeg mener virkelig) gjort alt hvad vi kan, for at leve som gode mennesker? Har det ikke altid været muligt for os at gøre det bare lidt bedre? Og hvis vi havde muligheden for det, så er det fordi vi ikke har gjort vort bedste. Sandheden er at det er ufattelig sjældent, hvis det overhovedet nogensinde er sket, at jeg har gjort mit absolut alleryderste bedste. Så jeg har i sandhed grund til at takke Gud for den frihed jeg har i Kristus, og for at den kan defineres, så den kan forståes og efterleves.

Categories
Bibelen Hvem er Gud? Livet som kristen Omvendelse

De gode nyheder er klare 2. Fred med Gud

Fred kan være mange ting. Vi kan tale om fred i verden, fred i hverdagen, fred på arbejdspladsen osv. Men den bibelske fred er vigtig at kunne kende fra andre typer af fred. For det er den type fred mennesket har brug for. Lad os starte med at se på hvorfor vi har brug for fred ifølge bibelen.

At lyve
Enhver der er født i denne verden, bliver født med et oprør imod Gud. En lyst til at gøre hvad vi selv vil, og ikke ære Ham der har givet os liv. Et sådan liv medfører brud på Guds lov, og gør os til skyldige forbrydere overfor Gud. Vi kan måske sige “jamen det er da ikke så galt med mig. Jeg har måske løjet nogle gange, men det er da ikke noget særligt”. Vi har en tendens til at gøre løgn til en mindre synd, som gør at vi måske kan have svært ved at se os selv som forbrydere i Guds øjne. Men det er fordi vi har en forkert forståelse af hvad løgn er.

Lad mig komme med en illustration. Hvis jeg lyver overfor mine børn, så bliver de måske sure på mig. Hvis jeg lyver overfor min hustru, så kan det være at jeg kommer til at sove på sofaen istedet. Hvis jeg lyver overfor min arbejdsgiver, kan han fyre mig. Hvis jeg lyver overfor en dommer, kan han sætte mig i fængsel. Men hvis jeg lyver overfor Gud, så kan Han sende mig til evig straf i Helvede. Desværre fungerer løgn således at en løgn overfor mennesker, også er en løgn overfor Gud. Dertil viser bibelen også at Gud tager løgn meget alvorligt. Se blot på ægteparret Ananias og Safira der løj overfor Peter i apostlenes gerninger 5.1-12. De døde på stedet da deres synd blev afsløret. Det var vel at mærke under den nye pagt dette skete. Så Gud tager løgn meget alvorligt, også under den nye pagt. Så alvorligt at løgnere bliver anset som fjender af Ham, ikke som venner. Ellers ville Han jo ikke putte løgnere i samme kategori som mordere, troldmænd og utugtige, som der står i Johannes Åbenbaringen 21.8:

“Men de feje og troløse og afskyelige og morderne og de utugtige og troldmændene og afgudsdyrkerne og alle løgnerne skal få deres lod i søen, der brænder med ild og svovl; det er den anden død.”

Men hvem af os kan sige at vi aldrig har løjet? Og har man en gang løjet, så er man en løgner, og dermed fjende af Gud. Desværre for mig er Gud en almægtig Gud, og derfor en modstander som jeg ikke har skyggen af en chance for at overvinde. Jeg har tabt på forhånd. Jeg har kun en mulighed, og det er at få fred med Ham. Men da Gud også er en retfærdig Gud, kan Han ikke bare stifte fred med mig, og se igennem mine forbrydelser. Gud kræver retfærdighed. Men samtidig ved Gud også at jeg ikke på nogen måde vil være i stand til at betale den straf som jeg fortjener. Derfor har Han skaffet mig adgang til fred med Ham, ved Jesu stedfortrædende offer på korset. Jesus tog min straf der, og betalte for mig, så hvis jeg tilhører Ham, er min synd betalt fuldstændig. Det bliver til realitet i mit liv, den dag jeg har givet mit liv til Jesus Kristus. Så mit liv ikke længere tilhører mig selv, istedet er Han blevet min Herre.

Når Han er min Herre, og jeg lever med Ham som Herre, så har jeg fået fred med Gud. Så er der ikke længere fjendskab mellem Ham og mig. Også selvom der er noget i mit kød der stritter imod. For på trods af det, så tilhører jeg Ham, og har fået fred.

” Men nu, da I er i Kristus Jesus, er I, som engang var langt borte, ved Kristi blod kommet nær. For han er vor fred. Han gjorde de to parter til ét, og med sin legemlige død nedrev han den mur af fjendskab, som skilte os.” Efeserbrevet 2.13-14

Så den fred bibelen omtaler, er ikke en diffus fred. Heller ikke blot en følelse af fred, som nogen gør det til. Det er en konkret fred jeg har fået med Gud, fordi jeg ikke længere er fjende af Ham. Jeg er Hans barn istedet, og har fundet tryghed hos Ham.

Categories
Bibelen Livet som kristen Troens forsvar

De gode nyheder er klare 1. Ikke kun en følelse

Frihed, glæde og fred i Kristus er blevet sådan nogle floskler, som vi siger uden at definere hvad det er for en frihed, glæde og fred vi har fået i Ham. Men hvis vi ikke kan forklare disse begreber og hvorfor vi har fået dem i Ham, så bliver det kun til diffuse følelser som ikke giver mening. Kun en en subjektiv en. En subjektiv følelse er vel at mærke ikke en der er troværdig, eller egnet at bygge på for andre. Bare fordi jeg har oplevet noget, behøver det ikke være rigtigt. For i så fald vil de folk som har åndelige oplevelser i New Age bevægelsen have en ligeså god argumentation for at deres overbevisning er sand, som den kristne har. Vi vil da være i en relativistisk problemstilling, fordi vi vil sige at alt hvad vi oplever vil være sandt. Også selvom det vi hver især oplever vil modsigelse hinanden. Men det kan ikke være alt der er sandt, slet ikke når en stor del af det er modsigelser.

Så hvis jeg siger at jeg har fundet frihed, glæde og fred i Kristus, så er det ikke troværdigt hvis jeg kun har fået det som en ren følelsesmæssig tilstand. Det er troværdigt fordi jeg kan finde ud af hvordan jeg har fået det, hvorfor jeg har fået det, og hvad det betyder at jeg har fået det. Det kan jeg kun finde ud af ved at søge i bibelen. Når jeg kan gøre det, og ikke kun pege på det som en personlig oplevelse jeg har haft, så kan vi tale om at det skaber en troværdighed. Fordi vi nu har to vidner. Os selv og Guds ord.
Jeg vil i de næste indlæg definere hvorfor jeg har fundet fred med Kristus, hvad det er for en glæde jeg har fået i Kristus og hvordan jeg skal forstå den frihed jeg har fået i Kristus.Det er reelt set ikke stor teologi, men noget enhver genfødt kristen som har studeret Guds ord, burde kunne forklare. Desværre har vi mange steder glemt dem og gjort dem til floskler istedet. Faren ved det er at vi mister evnen til at kunne forsvare, og forklare det vi tror på. Men det er faktisk noget vi er kaldet til at vide, som Peter skriver i første Peters brev 3.15:

“men I skal hellige Herren Kristus i jeres hjerte og altid være rede til forsvar over for enhver, der kræver jer til regnskab for det håb, I har”

Næste del bliver om den fred vi har fået i Kristus.

Categories
Bibelen Falsk Lære

Men prædiker de evangeliet?

Ofte får jeg at vide at jeg skal lade være med at være så hård og “dømmende” overfor folk som Brian McLaren, Rick Warren og Rob Bell, bare for at tage nogle stykker. Man argumenterer for “at vi jo kan lære noget af dem”. Jeg har ovenikøbet oplevet, at folk har sagt at det har reddet deres tro at læse den vranglære som kommer fra disse personer. Det kan så medføre en ret lang debat. Men meget ofte kan det koges ned til en ganske enkelt sætning. Prædiker disse folk evangeliet eller ej? For det viser sig jo, at selvom vi kan komme med nok så mange argumenter for en forkynder, så må en af de primært afgørende punkter være om vedkommende prædiker evangeliet.

Det spørgsmål  sætter et fint lys over folk der prædiker et andet evangelium, men som påstår at de står for kristendom.  En forkynder der ikke prædiker evangeliet, men alt muligt andet, såsom; hvordan man får et bedre liv, hvordan man kan opleve Guds nærhed og tale, hvordan man kan få et formål med sit liv, eller hvordan man kan få succes osv har et problem. For han undviger det som kristendom handler om. Det handler nemlig om evangeliet. At syndige mennesker står til straf hos Gud, men Gud har i sin nåde og kærlighed sendt sin søn for at dem der vil omvende sig og give deres liv til Ham, skal få evigt liv i Himlen hos Gud, og undgå evig straf. Den forkyndelse er ikke eksisterende hos rigtig mange af de falske profeter. Så har det ikke nogen betydning at nogen af de andre ting kan være ganske udemærkede, men uden evangeliet, er de værdiløse!

Skuffet
Mange gange har jeg spurgt folk om de kan vise mig hvorhenne en eller anden forkynder skulle forkynde evangeliet henne, og så har det vist sig at være et andet evangelium. Jeg har godt nok aldrig fået at vide hvor McLaren skulle prædike det (det kan heller ikke findes), heller ikke Rob Bell, Rick Warren har jeg heller ikke hørt prædike evangeliet. Men der kommer sikkert en snart fra ham. Han skal jo prædike hos John Piper til efteråret (Læs mere her), og der forventer jeg at han prædiker et ordentligt budskab for en gangs skyld. Det hjælper ham nu ikke, for det er jo den slags forkyndelse han generelt burde stå for, men bare ikke holder sig til. Manden vil denne gang prædike evangeliet, fordi han prædiker det folk gerne vil høre. Han taler folk efter munden, det er han efterhånden ret kendt for. Læs mere om Rick Warren her.
Et ret typisk eksempel på et forsvar for en mand der ikke prædiker evangeliet, var dengang jeg skrev at Heavy Metal præsten Bob Beeman ikke prædikede evangeliet, men et søgervenligt trosbevægelses emergent jeg-fokuseret budskab. Så fik jeg af vide af flere at han bestemt prædikede evangeliet. Men der var ikke nogen der ville vise mig hvorhenne han gjorde det. Til sidst var der en der havde et bud på en prædiken jeg kunne høre af ham, hvor evangeliet blev forkyndt. Det blev det så ikke alligevel, hvilket var nærmest sypmtomatisk. For der er så mange der har glemt hvad evangeliet er, at de ikke mere kan se forskel på Guds evangelium, og et menneskeskabt. Og det er så skuffende at folk peger på en der skulle prædike evangeliet, men som istedet prædiker noget ganske andet. Trist ja trist. Læs om Bob Beeman her:Bob Beeman prædiker ikke evangeliet og her: Bob Beeman siger vi ikke er syndere

Jeg giver ordet over til Mark Kielar istedet. Han kan da finde ud af at prædike evangeliet, og se forskel på et menneskebaseret evangelium og det Gud har givet os i sin Søn.

Categories
Bibelen Troens forsvar

Er vores bibel troværdig?

En læser hentydede engang i en kommentar til podcastet om Rob Bell (hør podcastet her), at bibelen ikke er troværdig. Så vidt jeg kunne læse, og jeg kan tage fejl, skyldtes anklagen at man mente at bibelen var blevet omskrevet med tiden, og vi ikke kender til de oprindelige skrifter. Det er muligt at jeg ligger ham lidt meget i munden, men ikke desto mindre er det en anklage man ofte hører om bibelen, også fra folk der kommer i kirke, særlig hos dem der tilhører den emergente del af kirken. Så det var årsagen til jeg blev inspireret til at skrive dette.

Flere fremtrædende emergente pastorer og andre liberalteologer har kommet med udtalelser i den retning. De siger at vi ikke kan stole på bibelen som den er, og påstår at den sikkert er blevet omskrevet flere gange. Men når man siger den slags viser man også, at man har en så lav indsigt i bibelen, at man ikke burde stå på en prædikestol. For det viser at man ikke har undersøgt dette emne tilstrækkeligt. Sandheden er jo at de bibeler som bliver oversat i dag fra grundteksten i store træk er langt bedre , og i langt mere overenstemmelse med de første skrifter, end dem der blev oversat for bare få hundrede år siden. Hvad mener jeg så med det? Jo, engang var det normalt at man oversatte bibler på baggrund af en anden oversættelse af bibelen. Det er King James Version et glimrende eksempel.

KJV var ikke en oversættelse som blev til på baggrund af det bedste materiale. Den var baseret på tekster som var af nyere dato og som havde nogle enkelte fejl hist og her. Efterhånden som ærkæologien har fundet ældre skrifter af de kanoniske tekster, har vi kunnet nå frem til noget som er meget nær den første urkirke. Det betyder at flere af de autoriserede oversættelser i dag, principielt har et langt bedre udgangspunkt for at have en god oversættelse, end man havde da man oversatte KJV.

Har King James Version et andet budskab så?
Men det der er så bemærkelsesværdigt er at selve budskabet i KJV og i de nyere autoriserede oversættelser, ikke er forskelligt fra hinanden. Det er det samme der står. Der kan være visse småting her og der, men vi kan ikke sige at der er to forskellige budskaber. Der er altså ikke noget der indikerer at der kommer et nyt budskab ud af bibelen, efterhånden som tiden går. Guds ord om at Guds ord ikke skal forgå, står fast. Og det fører mig til det næste punkt.

Liberalteologernes gud
De liberalteologer som i dag kalder sig emergente eller postmoderne som kommer med sådanne anklager. Hvad er det egentlig for en gud de har? Det er åbenbart en gud som ikke magter at bevare sit ord tydeligt og klart. En gud der ikke formår at kommunikere til menneskene. En gud der ikke kan finde ud af at aflevere et afsenderbrev til os, der viser hvem den gud er. Sådan er min Gud ikke. Min Gud er skaberen af himmelen og jorden. Han har skabt havet og bjergene, menneskene og dyrene og planterne. Den Gud der kunne skabe det, skulle Han ikke også være istand til at gøre det muligt at kende Ham? Jeg tror på at den Gud der formåede at skabe denne verden, også er i stand til at kommunikere til os hvem Han er, i et enkelt forståeligt sprog. Et sprog der gør at både fattig og rig, uddannet som uuddannet kan fatte det? Det budskab har han sørget for er tilgængeligt til os i troværdige oversættelser. Det budskab hedder bibelen.

For dem der ønsker at undersøge bibelens troværdighed, kan jeg henvise til Jonas Kolskis hjemmeside Kristendownload.dk. Der er der en glimrende artikel som kan læses her. Den hedder Er bibelens dokumenter troværdige?. Så hvis du ønsker at kunne påvise at bibelen er troværdig så er der flere gode ting at hente i den artikel.

Forresten er jeg rigtig glad for at læse i King James Version, og jeg har den oprindelige oversættelse, som er blevet omredigeret og rettet til nogle gange. Men det at dem der oversatte den skulle være troende, og ikke bare dygtige sprogfolk, med teologisk uddannelse, løfter den oversættelse op blandt de allerbedste oversættelser igennem historien. Det er den oversættelse af bibelen jeg ofte først tager frem og sammenligner med, hvis jeg ikke synes at den autoriserede gør det klart nok. Og det har tit været mig til hjælp. KJV er så vidt jeg ved, den meste anerkendte og brugte bibeloversættelse igennem tiden. Og ikke uden grund!

Categories
Bibelen Evig dom Hvem er Gud? Kirke Omvendelse

Dagen som præsterne ikke tør tale om

Den apostoliske forkyndelse som vi finder i apostlenes gerninger, er ofte så milevidt fra det man normalt hører i vore dages kirker. En ting som vi hører om flere gange i disse prædikener var at der kommer en dom. Det var faktisk noget man prædikede helt offentligt uden at tage hensyn til om folk havde et kendskab til Guds ord i forvejen eller ej. Se for eksempel her hvor Peter er blevet inviteret til den romerske officers Cornelius hus for at prædike. Han havde aldrig været der før, og får nu en indbydelse til at komme og prædike, og her er slutningen af hvad han siger til dem:

“Og han befalede os at prædike for folket og vidne om, at det er ham, Gud har bestemt til at være dommer over levende og døde. Om ham vidner alle profeterne, at enhver, som tror på ham, skal få syndsforladelse ved hans navn.” Ap.g. 10. 42-43.

Hvordan ville en moderne forkynder have talt til Cornelius hus? “Gud elsker jer og har en vidunderlig plan for jeres liv” kunne måske være hvad der blev forkyndt istedet. “Man skal jo sørge for at prædike på en måde, som gør at folk inviterer en igen”, virker til at være det der driver mange forkyndere i dag. Peter holdt sig dog ikke tilbage fra at sige det som det er, der kommer en dom, men omvend jer og Gud vil redde jer fra sin dom over denne verden.

I den berømte og ret misbrugte prædiken som Paulus holder i Athen (se eksempel på misbrug i dette link: Svar til Svend Løbner Madsen) handler også om at der kommer en dom. Det læser vi her:

“Efter at Gud har båret over med tidligere tiders uvidenhed, befaler Han nu mennesker, at de alle og overalt skal omvende sig, for Han har fastsat en dag, da Han vil holde dom over hele verden med retfærdighed ved en mand, som Han har bestemt dertil; og det har Han gjort troværdigt for alle ved at lade Ham opstå fra de døde.” ap.g. 17.31-32

Det var en forkyndelse som Paulus ikke skammede sig over. Det ses også på hans forkyndelse da han sad i fængsel og en dag blev taget op af fængslet for at fortælle om hvad han stod for, til nogle romerske overhoveder.

“Nogle dage senere kom Felix, ledsaget af sin hustru Drusilla, der var jøde. Han sendte bud efter Paulus og lyttede til hans ord om troen på Kristus Jesus. Men da Paulus begyndte at tale om retfærdighed og afholdenhed og den kommende dom, blev Felix bange og afbrød: »Nu er det nok, du kan gå! Når jeg får tid, vil jeg sende bud efter dig.” Ap.g. 24.24-25

Paulus kunne jo i stedet have sagt, at Gud har kaldet os til frihed, hvilket ikke ville være forkert i den rigtige kontekst. Han kunne også bare have sagt at Gud er kærlighed, hvilket også er sandt, men skal forståes i den rette sammenhæng. Men Paulus kunne ikke lade være med at prædike sandheden, også selvom han garanteret godt vidste at det kunne betyde at han kom hurtigt ned i fangehullet igen. Paulus var drevet af noget større end at tale folk efter munden, og give dem det de ønskede at høre. For Paulus var det langt vigtigere at prædike det fulde evangelium, så folk ikke havde nogen undskyldning overfor Gud.

Mange præster vil ikke erkende at dette er en essentiel del af forkyndelsen. De vil hellere komme med søde budskaber som ikke giver anledning til omvendelse, men som gør at folk får det godt med dem selv. Men mange af disse præster har faktisk forpligtet sig til at prædike om den kommende dom. Og du har mulighed for at konfrontere dem med det. På hvilket grundlag du kan gøre det, vil jeg komme ind på næste gang. Se første afsnit til dette indlæg på dette link: En kristendom der tåler modstand.

Categories
Bibelen Evangelisation Livet som kristen Omvendelse Overfladisk kristendom

En kristendom der tåler modstand

Hvor er jeg glad for at jeg havde læst i bibelen i forvejen dengang jeg blev en kristen. For ellers ville jeg jo kun have menneskers forklaringer på hvorfor jeg skulle blive en kristen. Den type forklaringer der eksempelvis går på hvor fedt det er at være en kristen, eller at Gud har en “vidunderlig plan for mit liv”. Bibelen have heldigvis vist mig noget ganske andet. Jesu ord viste flere gange at det at tilhøre Ham betød, at man måtte give afkald på sig selv. Der stod ganske rigtigt at Jesus også kom for at give liv og liv i overflod. Men det skal forstås sammen med de andre udsagn om kristenlivet. Det skal ikke forstås isoleret.

Ikke altid så nemt
Det er ikke altid nemt at være en kristen. Jeg synes det ofte har store omkostninger. Så hvorfor har jeg holdt fast i troen alligevel? Måske skulle jeg kigge på en helt anden end mig selv her, for der er folk der har betalt langt større omkostninger end jeg har, og alligevel holdt fast i troen. Paulus som er den person der leverer størstedelen af det nye testamente betalte virkelig prisen. Det ser vi bl.a i det her:

“Af jøderne har jeg fem gange fået fyrre slag minus ét, jeg har fået pisk tre gange, er blevet stenet én gang, har lidt skibbrud tre gange, jeg har drevet rundt på det åbne hav et helt døgn. Ofte på rejser, i fare på floder, i fare blandt røvere, i fare fra mit eget folk, i fare fra hedninger, i fare i byer, i fare i ørkener, i fare på havet, i fare blandt falske brødre. Jeg har arbejdet og slidt, ofte haft søvnløse nætter, lidt sult og tørst, ofte fastet, døjet kulde og manglet klæder. Hertil kommer det, som dagligt trykker mig: bekymringen for alle menighederne.” Anden korinter 11.24-28 (lidt uden for kontekst vel at mærke)

Hvordan kunne Paulus tåle så stor modstand, og ikke falde fra? Jeg tror noget af svaret ligger i at han med egne øjne havde set hvad der kan være den højeste omkostning for de kristne. Nemlig martyrdøden. Noget han ifølge ham selv havde været med til at udøve på kristne før hans omvendelse. Så da Paulus selv bliver en omvendt kristen, vidste han godt hvad han gik ind til. Han var ikke blevet lovet guld og grønne skove i dette liv. Han havde ikke fået at vide at Jesus havde en vidunderlig plan for ham eller lignende. Paulus gik hele vejen på trods af stor modstand. Modstand både fra egnes side og fra det romerske imperium.

Hvad vi ofte glemmer var at hans forkyndelse af evangeliet også bar præg af dette. For i den forkyndelse ser vi at Paulus advarer imod Guds dom, i stedet for at undlade at tale om den, sådan som vi plejer idag. Han holdt ikke sandheden tilbage.  Hvordan den forkyndelse lød, kunne jeg godt tænke mig at komme lidt mere ind på næste gang.

Categories
Bibelen Evangelisation Evig dom Himlen Hvem er Gud? Kirke Korset Livet som kristen Mirakler Omvendelse Prædikener Synd Troens forsvar vækkelse videoer

De sande tegn på at kirken har fået Helligånden

Det er pinse i dag, og det er kirkens fødselsdag. For det var på pinsedag at Helligånden blev udgydt, og Guds startede sin kirke. Så det er en stor fødselsdag.Tegnet på at det er her kirken blev født, er at Helligånden blev udgydt over disciplene. Så her kan vi altså se hvad der kendetegner en kirke der er ledt af Helligånden.

Noget som man i særlig de kredse jeg kommer fra, har overfortolket i bibelen, er at det blev tungetale som skulle ses som et tegn på at man har fået Helligånden. Det har medført at diverse mærkværdige personer som Christian Hedegaard, Todd Bentley, Chuck Pierce m.fl. har sluppet af sted med at sige det mest forfærdelige vrøvl i kirkelige kredse. For det måtte jo være Helligånden der havde inspireret dem til det, de talte jo i tunger. Men sandheden er at vi ikke kan bedømme om en har Helligånden pga tungetalen. Hvilket jeg har skrevet mere forklarende på dette link.

Det sande tegn på at man har fået Helligånden er den evangeliske forkyndelse. For det er den der blev frigjort på pinsedag ved hjælp af Helligånden. Den evangeliske forkyndelse af Jesus Kristus igennem Hans disciple. Simon Peters Pinseprædiken er et studie værd hvad det angår, et studie jeg også har tænkt mig at gennemgå en dag her på siden. Men det der kendetegner evangelisk forkyndelse er at forkyndelsen indeholder disse fem punkter.

1: Guds hellighed

2: Menneskets syndige natur

3: Nødvendigheden af retfærdighed

4: Kristi værk på korset

5: Omvendelse og tro på Kristus

Alle disse punkter finder du både i Peters pinseprædiken og i resten af det nye testamente. Hvis en forkyndelse ikke indeholder det evangeliske budskab, hvori disse fem punkter er bærende, så er det ikke Helligånden det er ledt af. Her hjælper det ikke at bede fem timer i tunger, eller se syge blive raske. Det er for overfladiske fænomener, som ikke i sig selv har et evangelisk budskab. De behøver ikke være dårlige, men uden det evangeliske indhold er de tomme. Min ven Cameron Buettel har fået lavet en videoserie, hvor han også gennemgår hvorfor netop disse punkter er afgørende for den evangeliske forkyndelse. En forkyndelse som desværre er blevet en mangelvare i kirken, selv i de kirker som man siger er ledt af Helligånden. Men vurder selv om du hører disse ting i din kirke.

Categories
Bibelen Endetiden Kirke Livet som kristen

Er kirken parat til forfølgelse? Når kirken forfølger kirken

”Derfor, se, jeg sender profeter og vise og skriftkloge til jer; nogle af dem vil I slå ihjel og korsfæste, andre vil I piske i jeres synagoger og forfølge fra by til by.” Mattæus 23.34

Dette siger Jesus til nogle farisæere og skriftkloge, efter Han har sagt til dem at det skal gå dem dårligt fordi de afviser evangeliet, og fordi de forhindrer andre i at høre evangeliet m.m. Bestemt ikke noget de blev glade for at høre, og som nok var med til at gøre dem endnu mere parate til at korsfæste Ham. For det Jesus sagde, var reelt set at de folk som i samfundet blev anset for at være de mest hellige, og dem der mest fortjente Guds velsignelse, at lige præcis dem ville der ikke være plads til i Guds rige. Sådanne proklamationer var slet ikke i overenstemmelse med det man ellers mente i samfundet om farisæerne og de skriftkloge.

Men Jesus nøjes heldigvis ikke bare med at sige at der ikke er plads til dem i Guds rige. Han forklarer også hvorfor. Og Han peger på deres gerninger. For deres gerninger viste at de ikke tilhørte Gud. En af de gerninger Han illustrerer dette med, er at Han vil sende profeter og vise og skriftkloge til dem. Men de vil slå dem ihjel i stedet for at modtage dem. De vil med andre ord, ikke tage imod folk fra den Gud, som de siger og påstår de selv tilbeder. Det at de ikke vil tage imod Guds udsendte viser at de ikke tilhører Gud, og at de i virkeligheden blot er hyklere som ikke har åndens frugter.

Sådan var det dengang under Jesu tid. Men der er ikke noget nyt under solen i dag. Vi har også farisæere og skriftkloge i kirkerne i dag, og det er de samme slags mennesker som afviser evangeliet i dag, som dengang. Folk der kan lide at blive set på som hellige og mere kloge end andre indenfor kirkelige ting. Men samtidig ikke er genfødte kristne, der lever i ånden og dør fra sig selv. Disse mennesker leder mange af vor tids kirker. Jeg kan nævne nogle få velkendte personer. Den nu forhenværende Roskilde stift biskop Jan Lindhardt der er mest kendt for sin åbenlyse liberalteologi, og præst og forfatter Johannes Møllehave som er kendt for at være universalist, og for at leve i åbenlyst utroskab med sin nu afdøde hustru. Begge er folk der har påstået de forkyndte evangeliet og var kristne, men i deres gerninger og lære har vist at de ikke kender Gud og heller ikke Hans ord, selvom de har eksamener i det. Begge har de også haft deres opgør med folk der var sande troende, som stod fast på sandheden. En sandhed som begge disse gentagne gange har afvist med deres udtalelser og gerninger.

Piskning i synagogerne
Vi lever i et land lige nu, hvor det ikke er accepteret at man pisker folk pga deres tro. Så det er ikke noget vi oplever lige nu. Men tingene kan ændre sig. Det er sket før, og det kan ske igen. Vi kan godt risikere også i et vestligt land at der ikke er plads til at have frihed til at tro og forkynde det man selv ønsker at tro. Når det sker, vil vi også i dette land kunne opleve at kristne som holder fast i bibelens troværdighed og autoritet vil blive forfulgt af den sekulære kirke, afhørt af den sekulære kirke, og tortureret af den sekulære kirke. Og jeg skriver med vilje sekulær kirke, for den kirke der kan finde på at gøre den slags overfor Guds folk (ja det gælder også for andre folk) er ikke en kirke som tilhører Gud, men er af denne verden. Deraf ordet sekulær.

Dem der vil udøve dette vil ironisk nok tro at de tjener Gud med dette. For de vil jo gøre det i kirkeligt regi, og dermed kunne argumentere for at de udøver deres religiøse arbejde. Der vil være kristne som pga denne forfølgelse fra den kirke som de troede de hørte til, vil falde fra troen. De kan ikke få det til at passe ind i deres ”teologi” at kirken bliver forfulgt at ”sine egne”. Men Jesus har advaret os imod dette i Johannes 16.1-3:

” Sådan har jeg talt til jer, for at I ikke skal falde fra. De skal udelukke jer af synagogerne, ja, der kommer en tid, da enhver, som slår jer ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. Og det skal de gøre, fordi de hverken har kendt Faderen eller mig.”

Ikke noget nyt under solen
Vi behøver altså ikke blive forvirrede over denne forfølgelse. At kristne bliver forfulgt er noget vi kristne er blevet lovet. At vi kan risikere at blive forfulgt af den sekulære kirke viser også at Jesus havde ret i sin forudsigelse. Jeg tror ikke som nogen gør, at dette kun gælder for den vestlige verden dengang den romersk katolske kirke styrede i middelalderen. Jeg tror heller ikke at det kun gælder for den tid som var på Jesu tid. Dette gælder også for os i dag. Der er ikke noget ved vores del af verden, eller den tid vi lever i, som skulle gøre at vi ikke er i risiko for forfølgelse fra en sekulær kirke. Det er en forfølgelse som vi alle kan risikere, og ikke en vi kan flygte fra ved at bede på en speciel måde, eller have en eller anden form for tro ”der er bedre end andres” sådan som nogen i trosbevægelsen fejlagtigt har indikeret. Kristne kan mener, tror jeg og er sikker på, i alle tider blive udsat for forfølgelse. Det sker på forskellige niveauer og metoder. Men hvis vi ikke er parat til at blive hængt ud som fanatikere, ekstremister, og fundamentalister med det nuværende niveau af forfølgelse fra den etablerede kirke (hvis man kan kalde det forfølgelse, ordet ekskludering er nok bedre) hvordan skulle vi så være parate til den kommende forfølgelse? Noget vi kristne må spørge os selv om jævnligt er, og vi er parat til at dø for vores tro, eller om vi trænger til at få vores tro fornyet. Det tror jeg er sunde spørgsmål at stille til sig selv, og til sine medbrødre og søstre i troen. Derfor denne korte serie.

Categories
Bibelen Endetiden Livet som kristen

Er kirken parat til forfølgelse? Den første kirke

Noget som jeg personligt finder skræmmende er hvorvidt kirken af i dag er parat til at blive forfulgt. Det er der klare grunde til. Hvis man spørger kirkefolk hvorfor man skal være en kristen, så er svarene som regel at man får et bedre liv, et lykkeligere liv, et sjovere liv, et mere indholdsrigt liv, og så videre. Men det er nærmest umulig at finde nogen der som Jesus gjorde fortæller hvad det koster at være en kristen. For det var noget Han meget ofte gjorde, når folk opsøgte Ham. Som her i Mattæus 8.19-20:

“en skriftklog kom til ham og sagde: »Mester, jeg vil følge dig, hvor du end går hen.« Men Jesus sagde til ham: »Ræve har huler, og himlens fugle har reder, men Menneskesønnen har ikke et sted at hvile sit hoved.«”

Eller her i Lukas 9.61-62:

“Og en anden sagde: »Jeg vil følge dig, Herre, men giv mig lov til først at tage afsked med dem derhjemme.« Jesus sagde til ham: »Ingen, der lægger sin hånd på ploven og ser sig tilbage, er egnet for Guds rige.«”

Jesus havde ikke brug for at oversælge sit budskab. Han lagde tingene frem råt for usødet. Hvis du vil følge mig, så koster det dit liv, var Hans gentagne budskab. Ikke et budskab som tiltrak mange mennesker. Folk var tiltrukket af Hans mirakler som helbredelse af syge, Hans evne til at mangfolddiggøre fem brød og to fisk, så flere tusind kunne spise og blive mætte af det. Ja, selv Hans talen imod det etablerede religiøse system ville folk også godt høre på. Men når Han fortalte hvad det kostede at følge efter Ham, så faldt folk fra, og det i stort tal. Hvilket vi eksempelvis læser i Johannes evangeliets sjette kapitel. Jesus ville ikke bilde folk noget andet ind, end at Hans efterfølgere ikke kunne leve deres eget liv. Men i stedet et liv som i sidste ende kunne medføre at de kunne blive slået ihjel.

Parate disciple
Vi ser også at Jesu forberedelse af disciplene var det rigtige sats. Jesus kunne jo have formået at få store kæmpeskarer til at følge Ham. Men Hans valg af en lille gruppe af overgivne disciple betød også at når forfølgelsen kom, så var disse efterfølgere parate til at gå igennem det. For de havde fået at vide at det var hvad de gik ind til. De vidste godt at martyrdøden var en mulighed som der var høj risiko for.

Fordi de var parate til at gå hele vejen, og pga Guds nåde, var kristendommen også umulig at stoppe. Hvordan kunne man stoppe folk der var villige til at dø for deres Herre? Det var simpelthen ikke muligt. Men hvad så i dag? Er vi også parate til at gennemgå forfølgelse i dag? Er vi trænet til at kunne klare modstand? Eller kan dagens kirke ikke holde stand imod den forfølgelse der vil komme en dag?

Fortsættes.