Et ret berømt filmklip med William Branham er denne her, hvor William Branham fortæller om sig selv, og ikke rigtig noget brugbart om Jesus. Hvis du kigger videoen igennem, vil du høre ham tale om et særligt lys der angiveligt var over ham som baby. Det lys siger han så har fulgt sidenhen i livet. Der er ovenikøbet et billede af ham hvor man kan se det lys være over ham. Dette lys skal ifølge hans egen forståelse, være den samme Herrens engel som ledte israelitterne igennem ørkenen.
Derefter fortæller han en lille smule fra bibelen, men istedet for at bruge det til at forkynde Guds ord, så bliver det brugt til at godkende de åbenbaringer Branham senere hen har fået. De åbenbaringer bruger han så ret meget tid på. Lige præcis dette er noget der ofte kendetegner falske profeter. De er gode til at tale om dem selv, og om hvordan Gud har talt til lige netop dem, og om hvor meget Gud bruger dem. Nu vil jeg godt slå fast, at jeg bestemt tror på at Gud kan tale til os i dag. Hvis Han ikke talte til os, ville der jo ikke være nogen der blev frelst. For vi kan kun komme til Jesus når Faderen drager på os. Og Hans dragning er også en måde at tale til os på, og sker på flere niveauer. Og for det andet betyder det ikke at det er forkert at komme med vidnesbyrd om hvordan Gud har brugt os. Men når vi som her har at gøre med en der har en meget stor fokus på HANS oplevelser, på hvordan HAN har oplevet at Gud har talt til ham. Så kommer det med andre ord til at handle om William Branham, og ikke Jesus Kristus. Fokus bliver helt forkert.
Dette sker faktisk også mange andre steder i dag. Og sker i vore egne kirker. Folk der prædiker sig selv, istedet for Kristus. Folk der prædiker deres oplevelser som de bruger til at argumentere for at deres budskaber er fra Gud selv, og dermed gør dem til troværdige vidner. Men sandheden er den, at det ikke er vore personlige åbenbaringer som skal godkende om noget er fra Gud eller ej. Det er Guds ord, der er autoriteten, og ikke hvad jeg oplever, føler eller har lyst til at mene.
Mange folk har jo igennem tiden haft åbenbaringer af den ene og anden grad, og brugt såkaldte englebesøg som dokumentation for at deres åbenbaring er troværdig. Men når Paulus skriver følgende i galaterbrevet 1.8:
“Men om så vi selv eller en engel fra himlen forkyndte jer et andet evangelium end det, vi har forkyndt jer, forbandet være han.”
Så har vi Guds ord, for at englebesøg ikke er et argument i sig selv. Tværtimod så siger Paulus at det er evangeliets sandhed som vi har fået givet i Guds ord, som vi skal holde fast i, og ikke skifte ud med noget andet. Heller ikke selvom det nye kommer med store tegn og undere. Branhams argumenter holder med andre ord ikke. Men det er stadig en moderne metode, som folk i kirkerne benytter sig af i dag, til at få godkendt deres tjenester. Det vil jeg gerne give nogle eksempler på formentlig næste gang.
Se første afsnit På dette link
4 replies on “Branhams argumenter lyder moderne, men er de troværdige?”
Kan man ikke sige at det der kendetegner at man er en rigtig kristen er:
Man forkynder mere om Kristus og hvad der er sandt end om de falske og hvad der er falsk?
Hej Rene. Jeg har lige et spørgsmål.
Hvilke kriterier bruger du når du skal vurdere en profeti? Jeg kan godt læse noget ud af det du skriver, men det står ikke klart for mig hvilke helt klare kriterier du ser som vigtige.
kh
Henrik
Til Hans
Det kan godt få en overvægt at fokusere på falske lærere, og dermed miste fokus på Jesus. Det er en fare som man skal være opmærksom på. Men det betyder ikke at vi skal undlade at gøre opmærksomme på hvad der er falsk. Se eksempelvis hvad der står i Judasbrevet vers 3-4:
“Mine kære, mens jeg nu er ivrigt optaget af at skrive til jer om vor fælles frelse, har jeg anset det for nødvendigt at skrive til jer og formane jer til at kæmpe for den tro, som én gang for alle er overdraget de hellige. For der har sneget sig nogle mennesker ind, som der allerede for længe siden var skrevet om, at de skulle rammes af denne dom; de er ugudelige, de misbruger vor Guds nåde til tøjlesløshed og fornægter vor eneste hersker og herre, Jesus Kristus.”
Judas ville altså langt hellere skrive om Jesus og hvad Han havde gjort for os, men han så det nødvendigt at prioritere advarsel mod det som var falsk. Eftersom brevet er i bibelen er det en del af Guds ord, så derfor kan vi ikke ignorere denne prioritering. Men begge dele er vigtige, og et sted hvor jeg synes vi ser dette godt er i Esajas første seks kapitler. Hvor de første kapitler indeholder rigtig meget VE JER og VE JER. Indtil han så i sjette kapitel møder Gud, og siger VE MIG. Der får vi balancen i Esajas bog. Det handler ikke kun om at andre stod elendige uden Gud, i sig selv var Esajas også elendig, og han kunne se det.
Til Henrik:
Alle profetier skal vurderes i forhold til Guds ord. Profetier som lægger noget til Guds ord, er der ikke brug for, og slet ikke for profetier som ikke er i overenstemmelse med Guds ord. Selve ordet profeti, og profet, er blevet misforståede ord, hvilket særlig skyldes ekstreme dele af den karismatiske bevægelse. Hvoraf en del har connections til Branham.
Man behøver dog ikke være karismatiker og være skør samtidig. Ravenhill som var karismatiker, havde en klar forkyndelse, og en god forståelse af hvad en sand profet er. Der er et klip med ham på dette link hvor jeg skriver lidt om emnet: http://sand.omvendelse.dk/profet-mig-her-og-profet-mig-der-227.htm
Hvis nogen skulle få lyst til at høre mere Ravenhill, efter den kan jeg stærkt anbefale dette link: http://sand.omvendelse.dk/leonard-ravenhill-en-mand-kun-fa-t%C3%B8r-h%C3%B8re-pa-1690.htm
[…] Branhams argumenter lyder moderne, men er de troværdige? Share on Facebook No Comments […]