Nej dette indlæg kommer ikke til at ligge på et højt videnskabeligt niveau. Men jeg vil gerne gøre op med den myte der går på, at bibelen er i modstrid med videnskaben. De fleste der siger sådan har heller ikke læst den. Så mit råd til dem er: LÆS DEN. Men derudover er der så mange ting i bibelen, der gør at man bare må tænke; hvor vidste forfatteren det fra. Det skrev jeg bl.a. om i indlægget Videnskabelige fakta om jorden står også i bibelen. Bibelen er ikke i modstrid med videnskaben, men med nogle videnskabsfolk, som vælger at se bort fra visse videnskabelige facts.
Men hvad nu hvis bibelen også blev sammenlignet med andre trosretningers beskrivelse af jorden, og hvordan den blev skabt. Hvem ville så vinde? Det fik jeg svar på en aften jeg kom sent hjem fra arbejde, og lige skulle slutte dagen af med at se et klip fra en prædiken på youtube. Jeg var lige i humør til en gang John MacArthur. Jeg kom godt nok til at se hele prædikenen fordi det var så fantastisk at høre, hvordan han simpelt og klart viste, at bibelen er den mest videnskabelige bog der findes i den religiøse verden. Se dette korte klip på 9 minutter fra starten af hans undervisning. Læg specielt mærke til de fire minutter i midten. Hvis du ønsker at se hele prædikenen, kan du se den på dette link til omvendelse.dks videoer.
Bibelen er ikke som mange tror i modstrid med videnskaben, men med nogle videnskabsfolk, som vælger at se bort fra visse videnskabelige facts.
Der er mange andre argumentationer for bibelens troværdighed, og jeg vil fortsat komme ind på flere af dem med tiden. Men husk, det er ikke nok at tro på at bibelen er Guds ord, og at den er troværdig. Du er nødt til at læse den. Hold dig ikke væk fra denne fantastiske bog, som Gud har sørget for er tilgængelig for dig. Lad være med at nøjes med at høre hvad andre siger om den. Lad være med at nøjes med at slå op i den engang imellem. Læs den, for den er Guds kærlighedsbrev til dig.
9 replies on “Bibelen og videnskaben er enige”
Dygtig oratør og han forstår at gentage tingene nok gange til at også de tunge elever i klassen kan være med, men også han falder for den gamle “jeg er ikke helt sikker på det her, så jeg kigger ned og mumler mens jeg siger det”-præsentationsfejl;)
Nå, men i øvrigt fæster jeg mig en del ved hans afslutningsbemærkning “scripture, not science, is the ultimate test of all truth”…det må man jo nok sige står i temmeligt skærende kontrast til feks Århus Universitet´s motto “solidum petit in profundis” – ”søger i dybet den faste grund”, SØGER, ikke finder…og et af Gode Gamle Jens Martins Knudsens yndlingsscitater “Slå følge med dem der søger sandheden,
men pas på dem der siger at de har fundet den”. Men hans holdning er jo nok desværre typisk for nogle kristnes tilgang til videnskab…
Anyway, hvis alt hvad der står i bibelen er “videnskabeligt sandt”(*), så må du jo også mene at Noahs oversvømmelse var en virkelig begivenhed…du ved, den med vand nok til at dække selv de højeste bjerge? Korrekt?
(*) Når man (selvfølgelig;) får korrigeret for oversættelsesfejl, afrundingsfejl og hvad folk ellers har fundet på af “redninger”;)
Hej Kristoffer,
Så det er altså nobelt at være blandt dem der så og sige søger sandheden, men ikke at være blandt dem der mener at have fundet den…
…hvorfor er det så lige så farligt at finde og erkende sandheden? Jo, det er farligt at komme til erkendelse af sandheden af den ene grund, at erkender man sandheden, så er man nødt til at underlægge sig den, og det ønsker vi mennesker ikke.
Vi mennesker, har alle vendt os bort fra Gud, og vi ønsker at være gud/guder i vores eget liv og vores egen verden, og vil for alt i verden ikke underlægge os en Gud der kalder os til omvendelse fra den synd vi elsker så højt.
Jesus Kristus sagde at Han er vejen, sandheden og livet, og at ingen kommer til Faderen uden ved Ham. Han sagde også mennesker elsker mørket og hader lyset, for i lyset afsløres det, at deres gerninger er onde. Jesus sagde også, at verden hader Ham fordi Han vidner om dens gerninger er onde, og det er vel egentlig det, hele den her diskussion handler om 🙂
Mange hilsner,
Carsten
Det er besværligt at argumentere om bibelens videnskabelighed ud fra bibelske argument. Jeg har ikke nogen holdning til den oprindelige artikel, men Carsten, man kan ikke håbe at folk skal kunne overbevises af argument man skal være overbevist om for at de skal virke. Det er dog ikke kun dig som laver denne fodfejl, Dawkins gør det samme, han argumenterer mod Guds eksistens med evolutionære argumenter. Man bør bruge argumenter som giver mening for den som skal forholde sig til argumentet.
“Jesus sagde ogsaa, at verden hader Ham fordi Han vidner om dens gerninger er onde, og det er vel egentlig det, hele den her diskussion handler om :-)”
Det er ikke det, hele den her diskussion handler om, men jeg er da blevet nysgerrig efter at høre nærmere om de synder.
Hvilke gerninger er det, som vi ikke-kristne foretager os, der er onde i følge Jesus?
Hej Hans
Du har ikke lavet værre synder end jeg har. Jeg er på ingen måde et bedre menneske end dig, og hvis jeg påstod noget andet ville jeg være en hykler. Og der står i bibelen at hyklere går fortabt i Helvede. Men at du er ligeså dårlig og skyldig som jeg er, er ikke særlig godt. For vi er alle lovbrydere i Guds øjne. Vi har brudt Hans fuldkomne lov, og en dag skal vi stå til regnskab. Det regnskab har jeg erkendt at jeg ville stå skyldig i. Jeg fandt ud af at der var en der havde taget straffen og skylden på sig. En der havde betalt min straf. Hvis jeg blot ville omvende mig til Ham og give mit liv til Ham. Det er den Jesus Kristus der døde på et kors for ca 2000 år siden. Pga Ham er jeg fri, det skyldes ikke mig selv. Jeg tror at du vil kunne få bedre forklaring ved at se på dette link:
http://www.omvendelse.dk/Synd.html
http://www.omvendelse.dk/Jeg%20har%20da%20ikke%20brug%20for%20Jesus.html
Håber du får noget ud af det!
Ud af de konkrete synder, jeg kunne få ud af dig, erkender jeg selv alle pånær at holde en hellig sabbatsdag (men da en præst jo er på arbejde om søndagen, er det vel ikke så stor en synd for de kristne selv?) – og så i sagens natur dem der omhandler tro på Gud(er).
Det kan derfor ikke påstås, at jeg hader Jesus, fordi han vidner om, at mine gerninger er onde: Dem af dem, der er skyldige i at være onde, erkender jeg allerede til fulde.
Hvis man endelig skal inddrage synden i diskussionen om at acceptere Jesus, så er muligheden for at få syndsforladelse netop den lette løsning, der burde friste snarere end at frastøde.
Vælger man kristendommen fra, skal man tværtom selv håndtere sine synder og tage ansvar for disse.
Hej Hans
Du skrev:
“Vælger man kristendommen fra, skal man tværtom selv håndtere sine synder og tage ansvar for disse.”
Det har du fuldstændig ret i, men det er også dit største problem. For en dag skal du stå til ansvar for alle de synder du har begået. Eller lovovertrædelser. Og hvis Gud er retfærdig (og det siger bibelen at Han er) så står det ilde til for dig hvis de selv vil håndtere dine synder. For du skal betale din gæld til Gud, og den kan kun Gud selv betale. Hvis man vil leve sit eget liv, så skal man selv betale. Og da ingen kan betale den selv, er det kun evigheden i Helvede der venter en. Det ønsker jeg ikke for dig. Heller ikke Gud. Derfor har Han skaffet dig mulighed for at undgå den straf. Men hvis du ikke vil tage imod den mulighed, så har du også sagt ja til evig straf. Du elsker tilsyneladende synden så meget at du er villig til at betale for den med evig straf.
Hvis du virkelig elsker synden så meget, så kan man også godt konkludere at “dine gerninger er onde”.
Der er ingen straf – kun din egen fordømmelse af dit medmenneske.
Du skulle nok tage og læse det nye testamente en gang til kan jeg se udfra det du skriver. For hvis der ikke er nogen straf, hvorfor advarede Jesus (og mange andre i det nye testamente) imod den kommende dom? Det virker jo utroværdigt hvis der ikke var noget at advare imod!