Men du skal sige det, der stemmer med den sunde lære. Titus 2.1
Author:René Vester
Omvendelse.dk styres af René Vester. Siden vil informere om hvad der er bibelsk kristendom, og afsløre hvad der er ubibelsk. Alt for mange kirker i dag, er mere påvirkede af deres egen kirkekultur, end af Guds ord. Nogle kirker er endog mere påvirkede af denne verden, end af Guds sande ord.
Derfor vil der sandsynligvis være nogle der vil føle sig trådt på efter at have læst det der står her på bloggen, og på omvendelse.dk.
Det er dog ikke for at træde på nogen, at denne hjemmeside er oprettet, men udelukkende for at fremme de bibelske sandheder.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kommentere mine blogs, eller sende en mail til info@omvendelse.dk.
I disse dage har jeg tænkt en del over hvilket kors det er vi prædiker. Er det et kors der blot viser kærlighed, eller et kors der blot giver helbredelse, enten i form af fysisk eller åndelig helbredelse? Eller er det et kors som blot skulle fungere som symbol for et eller andet? Hvis det er den slags kors vi maler for andre, så er det et reduceret kors, og dermed ikke et kors der har nogen frelseskraft. Hvis vi prædiker korset, så er vi nødt til at prædike det bibelske kors, og ikke et andet kors.
Der var tusindvis af andre mennesker der blev korsfæstet under romerriget, men kun et eneste af de kors er brugbart i dag. Slaveoprøreren Spartacus blev korsfæstet med tusindvis af hans efterfølgere af romerne. Men ingen af de kors er der nogen kraft i, i dag. På begge sider af Jesus blev to forbrydere korsfæstet, men ingen af dem er der nogen kraft i, i dag. Men den der hang på det ene af de to kors, kastede sig ind under kraften af Jesu kors. Det sande og rigtige kors.
For det var på det kors, at Jesus bar vores synd. Den synd som vi har begået og som Gud vil straffe fordi Han er retfærdig. Der tog Jesus den dom som vi skulle have, for at dem som ville tage imod Ham, og tro på Hans fuldendte værk på korset, og Hans ord og gerninger, kunne undslippe evigheden i Helvede. For dem vil der ikke længere være nogen dom, for de har fået en andens retfærdighed. Jesu retfærdighed. Det er det kors vi skal prædike og male for øjnene af andre. Ikke et kors som undlader at vise, at det her var årsagen til at Jesus skulle lide døden på et kors. For det er ikke et kors som indeholder synd, dom og retfærdighed, men et kors som ikke har nogen frelseskraft i sig.
Steve Sanches fra Stone the preacher har mødt en falsk omvendt, i anledning af mindehøjtideligheden for Michael Jackson. Han kalder sig for Michael Fatson, sandsynligvis pga hans kropsvæg sammenlignet med den oprindelige Michael Jacksons. Lyt til Steve hvordan han her ved hjælp af Guds ord, får denne mand til at begynde at sætte tvivl om han er frelst eller ej. Ikke på et eneste tidspunkt siger Steve at Michael Fatson ikke er frelst, det er Guds ord selv der virker det frem. Men det er ikke noget som denne falske omvendte bryder sig om. Gå ikke glip af slutningen af denne video, hvor man ser Michael Fatsons reaktion.
Der er to måder at falske omvendte vil reagere på, når de bliver udsat for sandheden. Enten vil de finde ud af at de ikke er frelst, og så spørge “men hvad skal jeg så gøre for at blive frelst?”. Eller også vil de blive vrede over at finde ud af at deres egen retfærdighed og godhed, ikke kan give dem tryghed for evigheden. Hvor hurtigt de vil nå frem til en af de to muligheder er forskelligt. Men Michael Fatson her er ret hurtig til at finde ud af hvordan han vil reagere.
Nu skulle de værste efterdønninger af Michael Jacksons død snart være ovre. Så nu synes jeg godt jeg kan tillade mig at komme med nogle tanker omkring det. Om man kunne lide Michael Jackson eller ej, så var han svær at komme udenom. At manden på flere områder var talentfuld, kan man heller ikke være i tvivl om. En som også godt kunne se det, er den hedengangne Fred Astaire.
Fred Astaire var (for dem der ikke kender ham) en danser og sanger som havde flere hovedroller i en bunke musicaller op igennem 30erne, og helt til 60erne. En usædvanlig lang og beundringsværdig karriere. Han er allermest kendt for sine film med skuespillerinden Ginger Rogers fra 30erne, hvor de indspillede 9 film sammen (en enkelt spillede de sammen i 40erne). Disse film er i dag milepæle indenfor filmhistorien, og bliver stadig set af filmnørder, filmentusiaster, filmsnobber og andre som godt kan lide at se gamle film. Fred Astaire var en glimrende stepdanser, men var også velbevandret i alle mulige andre typer af dans. Han var opdraget til at danse, og optrådte med hans søster på teaterscener allerede fra barnsben. For at gøre en lang historie kort, så var Fred Astaires navn lig med dans.
Et fanbrev Angiveligvis skulle Michael Jackson i 80erne have fået et fanbrev fra Fred Astaire. Det var en form for tak for at han tog dansestafetten og bragte den videre til en ny generation af danseinteresserede. På det tidspunkt var dans ikke noget man så så meget i biograferne mere (med få undtagelser). Danse- og musikfilm hørte mere til i Hollywoods guld og sølvalder. Men Fred kunne se at Michael havde de samme evner, den samme glæde, og den samme drift. De elskede begge at danse og de var virkelig gode til det. Michael Jackson kendte bestemt også til sine rødder. I musikvideoen til sangen Michael Jacksons sang Smooth Criminal, vil det for kendere af musicalgenren ikke være svært at se, at dette var en hyldest til Fred Astaire.
Ti ud af ti dør, og skal stå foran Gud Mange kunne måske mene at de begge to havde fået en gudsgiven dansegave. Det er da også muligt at det er noget de har haft lidt af i generne. Men en ting er dog sikkert. På trods af at de var så kendte som de var. På trods af at de var så talentfulde som de var. På trods af at de var så elskede af folk som de var, så er de døde i dag. De afveg ikke fra os andre på nogen måde hvad det angår. De kunne ikke undgå døden, og det kan vi heller ikke. En dag skal vi stå overfor vor Gud og skaber, og stå til ansvar for vore gerninger. Der vil Gud ikke dømme os efter hvor berømte vi var. Hvor talentfulde vi var, eller hvor elskede vi var. Det vil ikke have nogen betydning overfor Gud. Han vil dømme os på baggrund af hans Hellige og retfærdige lov. Det vil sige de ti bud. Dem har vi allesammen brudt, for ligesom der står i romerne 3.23:
“for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud”
Ingen kan sige sig fri her. Men for dem der har kastet sig ind under Jesus, og skjuler sig i Ham, er der ingen dom. Dem der har givet deres liv til Ham, og taget imod Ham som Herre. Er du parat til at stå overfor din Gud og skaber, eller mangler du stadig at omvende dig fra dig selv, og blive Hans barn? I dag er det stadig nådens dag, omvend dig mens du kan. Giv dit liv til Ham der gav sit liv for dig, da du stadig var langt væk fra Ham. For os der er I Kristus, er der grund til at være glade. Der står i bibelen af vi altid skal glæde os i Herren (Filliperbrevet 4.4). Det skriver Paulus fordi der er grund til at glæde sig. Noget han kunne sige og skrive selvom han tit skrev fra et fængsel. Det var en glæde som ikke byggede på noget ydre, men på at han var blevet et Guds barn, selvom han havde levet som fjende af Gud. For dem der har fundet livet i Kristus er der grund til at glæde sig, men for dem der står alene på dommens dag er der kun evig straf i vente. Hvad enten man hedder Fred Astaire, Michael Jackson, eller hr og fru Jensen.
Men lad os lige se om Ray Comfort er enig med mig i den konklusion.
I onsdags afholdt Tilbage til bibelen det offentlige møde med Paul Washer. Vi havde ikke brugt en eneste krone på at annoncere mødet, men fik istedet lavet bannere til dem der ønskede at reklamere for mødet på deres egne sider. Dertil var der skabt opmærksomhed på Facebook omkring mødet. Vi havde lejet den største sal i Fritidscentret i Randers, men havde overvejet at tage en af de mindre. Det var godt vi ikke gjorde det. For allerede et kvarter før mødet startede var der halvfyldt i salen. Og ved mødets start var der fyldt godt og grundigt op, så vi kunne ikke have været i noget mindre. Det var interessant at finde ud af at folk kom alle mulige steder fra. Det var ikke en bestemt kirkeretnings folk der kom, på trods af at Paul Washer ikke lægger skjul på at han er baptist. Folk kom ganske enkelt for at høre evangeliet, eller fordi de var inviteret af nogen som ønskede de skulle høre evangeliet.
Synd, dom og retfærdighed Paul Washer skar det ud i pap for os, at vi er forbrydere som fortjener evig straf. Først da han havde vist dette klart og tydeligt, gik han videre og viste hvad det var der skete på korset. Det er også den rigtige rækkefølge. Alt for mange gange taler vi om korset, men uden at forstå eller forklare hvorfor der var brug for Jesu stedfortrædende død på det kors. Det blev glimrende forklaret denne gang. Det var ikke et budskab som kildede i ørerne på folk. Efter mødet viste det sig også at der i særlig grad var to typer af reaktioner. Dem der var glade og taknemmelige for at mødet blev afholdt, og som sagde “gid det var det her der blev prædiket i kirken i stedet for”. Dem var der til gengæld også rigtig mange af. Men så var der også dem der bare ville ud hurtigst muligt, fordi de var vrede og ikke brød sig om at få at vide at der ikke var noget i dem der gjorde dem bedre end andre. Det var folk som anså sig selv som gode mennesker, men reelt set var selvretfærdige. De ville gerne have korset, men ikke det kors der blev forkyndt den aften. De ville godt have et symbolsk kors, men ikke et kors som viser at vi alle er forbrydere der fortjener evig straf. Det var det samme problem som farisæerne under Jesu tid også havde. De brød sig ikke om at Jesus afslørede deres synd. De ville hellere være gode i deres egne og andres menneskers øjne. Der var dog også en tredie gruppe, som kom for at høre Paul Washer og som havde brug for tid til at tænke over det. Og det skal der bestemt også være plads til.
Mødet blev optaget på video, og vil blive lagt på nettet senere. Det vil ske på Tilbage til bibelens hjemmeside. Møderne fra Lejren vil også blive lagt på med tiden. Både som video og som mp3. De vil sandsynligvis også blive at se på denne side. Vi overvejer at få dem brændt på DVD også, men til en symbolsk pris, hvor alle burde kunne være med. Noget vi meget gerne vil er at få lavet en god udgave at mødet onsdag aften som vi kan bruge til at give ud. Når det engang er færdiggjort vil jeg fortælle mere om den, og hvordan den kan bruges effektivt.
I går blev lejren med Paul Washer, og hans ven pastor og forfatter Charles Leiter så færdig. Det har været tre dejlige dage, hvor vi fik god og grundig undervisning i Guds ord. Nogen af de ting der blev talt om var “Hvad er en bibelsk menighed?”, “Hvad er evangeliet?” “Hvordan ser Gud på familien, og hvad er mandens og hustruens ansvar? (særlig mandens), kirkedisciplin og meget andet. Vi fik optaget møderne på video og MP3. Og de vil forhåbentlig snart blive lagt ud på nettet.
Paul Washer sagde at han gerne ville komme igen, muligvis til Januar, men så ville det ikke blive som en konference, men hvor han kun vil komme for at tale og bede med folk der ønsker at starte nye menigheder op. Menigheder som er baseret på bibelen, og ikke på hvad folk nødvendigvis er vant til at opfatte som en kirke. Vi har ofte gjort kirkeplantning til noget meget avanceret hvor det nærmest ikke kan lade sig gøre hvis ikke man har en stor pengetank i baghånden. Fordi man både skal have børnearbejde, teenagearbejde, gospelkor foruden et profesionelt lovsangsband, powerpoint og lysshow og et storkøkken med alle fasciliteter så folk kan spise et behageligt måltid før det tager hjem fra kirke, bare for at nævne noget. Men kirkeplantning er meget mere enkelt end det. Det er kort sagt folk der samles om Guds ord.
Det offentlige møde i Randers her i onsdags vil jeg fortælle om i morgen eller overmorgen. Det fortjener et indlæg for sig selv. Men lige nu vil jeg slappe af efter tre hårde, men gode dage. Dage som har været en nydelse, fordi det var sammen med brødre og søstre i Herren, som havde den samme brand. Selvom vi kom fra mange forskellige kirkesamfund.
Da jeg i de næste dage har travlt med min del af ansvaret for Paul Washer campen på Hedemølle Efterskole i Bjerringbro, er det ikke det store jeg vil kunne gøre her på siden. Men jeg vil dog skrive lidt, hvis der bliver mulighed for det.
Hvis du har mulighed for at tage med til det offentlige møde, så sker det i Teatersalen i Randers onsdag kl.19.30 vestergade 15. Før mødet vil der være evangelisation på gågaden og andre befærdede steder i Randers. Det er fra kl. 16.00.
I dag var vi oppe for at se skolen an, og finde ud af hvordan vi kunne arrangere det sidste. Det var en fornøjelse at blive vist rundt af min gamle matematiklærer Jens Dam (som i dag er forstander på Hedemølle Efterskole). Dengang jeg selv gik på den skole var jeg ikke en kristen. Det var tydeligt at se på mig, selvom jeg påstod noget andet. Men jeg ved at på den skole blev Guds ord plantet i mig, så det fem år senere skulle blive høstet. At være sammen med Jens Dam så mange år efter (25) og se og mærke at hans brand for Jesus ikke er blevet slukket efter de mange år, var en sand glæde. For jeg har set mange andre kristne ledere som er blevet lunkne, eller begyndt at sætte tvivl om Guds ord, eller skrue ned for teologien for at kunne nå nogle flere. Det var ikke det jeg oplevede ved Jens Dam, tværtimod. Som matematiklærer har han da nok også gjort et vist indtryk, jeg er da trods alt blevet økonom siden.
Farlige spørgsmål Men i morgen skal jeg så være sammen med mange andre brændende kristne, som ønsker at få god bibelundervisning. Vi skal høre om helt banale ting som “Hvad er evangeliet?” og “Hvad er en bibelsk menighed?” Ting som burde være selvfølgener, men er noget som mange i dag ikke kan svare på, fordi man tror alle ved hvad svaret er. Men det gør man desværre ikke. Prøv selv at tage på en af sommerens bibelcamps rundt omkring, og stil folk de spørgsmål. Men pas på, hvis man stiller spørgsmål som disse, kan man risikere at blive smidt ud. Sidste år var der jo nogen der blev smidt ud af en kirkecamp fordi man spurgte folk om to ting. Den ene var, “hvis jeg ikke var en kristen, hvorfor skulle jeg så blive en kristen?“, og det andet var “hvis jeg vil blive en kristen, hvordan kan jeg så blive det nu?” Det kunne folk ikke svare på, og så blev dem der spurgte folk om dette smidt ud. Af en eneste årsag, man brød sig ikke om spørgsmålet. Spørgsmål som enhver kristen burde kunne svar tilfredsstillende på.
Hvis du er en af dem der kommer med på campen på Hedemølle, så skal du ikke være bange for at stille disse spørgsmål. Vi har plads til at der bliver stillet den slags spørgsmål, for burde der ikke være plads til det i kristne kredse?
Selvom A. W. Tozer døde tilbage i 1963, er hans budskaber stadig relevante. Det er som om de har profetisk styrke over sig, når man ser på kirken af i dag. Men særlig når jeg kigger på en stor del af de kirkelige sommerstævner som er rundt omkring i landet lige nu, synes jeg desværre det passer alt for godt til det Tozer siger her:
”Kristus kalder mennesker til at bære deres kors; vi kalder dem til at have det sjovt i Hans navn. Han kalder os til at forsage verden; vi forsikrer dem om, at hvis blot de accepterer Jesus, ligger verden for deres fødder.
Han kalder os til at lide; vi kalder dem til at nyde al den spidsborgerlige komfort, som den moderne civilisation tilbyder. Han kalder os til selv-fornægtelse og død; vi kalder dem til at folde sig ud som grønne laurbærtræer og måske endda til at blive stjerner i en ynkværdig, femterangs religions-cyklus.”
Spørgsmålet i overskriften burde ikke være nødvendig at stille. Men kirken af i dag er blevet så influeret af denne verden, at mange kirkelige ledere mener at det er et godt spørgsmål. Fordi de er bange for at blive overset i denne verden kunne jeg forestille mig. I denne video kan man se en ret interessant debat mellem Biskop John Shelby Spong, og Albert Mohler. Spong er kendt som en ekstrem liberalteolog, mens Mohler er kendt som en bibelkonservativ forkynder. Dette er en debat mellem to yderpunkter som ikke kan forenes. Mohler viser i debatten hvor vigtigt det er at kende Guds ord, så det kan bruges i en debat som dette. Hans måde at debattere på og vise at Guds ord enten er troværdigt eller ubrugeligt, er forbilledlig. Noget som jeg tror mange kunne lære noget af.
Nogenlunde sådan lyder overskriften på et ret interessant indlæg på bloggen I love mormons. Det er et scenarie hvor man forestiller sig en 14 årig dreng fra en bondegård i Missisippi, som har fået en åbenbaring der viser at mormonismen er vranglære. Drengen taler offentligt ud om at Gud har vist ham at vi ikke kan stole på Mormons bog, på den lære som mormonerne står for, og de ledere som har varetaget arven efter Joseph Smith, som er mormonernes grundlægger.
At mormonismen er ligeså forkert som Jehovas vidner, skal der ikke være nogen tvivl om her. Men det der gjorde dette indlæg interessant, er de tanker som er opstået i folks hoveder efter at have læst den (som man kan læse af de mange kommentarer). For det viser sig at folk har meget svært ved at finde ud af hvordan de skal vurdere sådan en åbenbaring. Det er for en stor del af kommentarerne relativismen som bliver afgørende for om vi kan vurdere om man tror på drengens åbenbaring eller ej. Med andre ord, “føler jeg det samme, eller føler jeg noget andet?”. Andre igen siger at de er glade for at der er folk der profeterer og at man ikke skal se ned på profetisk tale. De begrunder det med at det er irriterende når kristne ikke kan anerkende at Gud kan tale til os i dag personligt.
Det er ret nedslående at læse en stor del af kommentarerne, fordi der er en slående mangel på henvisning til hvad der står i Guds ord. For sagen er den at en åbenbaring fra Gud behøver der ikke være noget galt med. Gud taler til os i dag, for hvis Han ikke gjorde var der ikke nogen der blev frelst. Det er jo Gud der drager på os, for ingen kan komme til Jesus uden at Faderen drager på en. Men og her er et stort men. Det er ikke sådan at Gud vil åbenbare noget nyt, noget som Han ikke har vist i forvejen. Mormonerne skal ikke have deres lære vurderet på basis af en åbenbaring, hvad enten det sker igennem en 14 årig dreng fra en bondegård, eller en 70 årig profet som er blevet brugt i fyrre år i kirkerne. Hvis en af de to skulle få en åbenbaring, skal det de har fået åbenbaret vurderes ved Guds ord! Hvis det ikke er i overenstemmelse med ordet, så kan det ikke bruges til noget som helst! Heller ikke selvom der kan være folk som siger at “de personligt har fået noget ud af det”.
Hvad enten man er karismatiker eller ej, så skal det stadigvæk være Guds ord der står først. Hvad enten vi føler, ønsker eller mærker noget andet, så er det stadig Guds ord vi må basere vor tro på. Ikke vore følelser, og ønsker. Når vi går ind på den relativistiske vej, er det at vi ender med at godkende bøger som “Hytten” og lignende ting. En vej som gør at vi ikke kan skelne sandhed fra løgn. For her bliver sandheden hvad jeg føler, og ikke hvad Gud har åbenbaret igennem sit ord.
En ung pige i USA bar for nylig en T-shirt med dette billede på hendes skole:
Hun blev angiveligt meget kraftigt anmodet (tvunget) til at skifte T-shirten ud, af skolens ledelse. Den kunne man ikke gå rundt med der. Man brød sig ikke om billederne. Mærkværdigvis var de to første billeder fra skolens egne undervisningsbøger. Så det har vist ikke kun handlet om billederne, men om den kontekst som de var sat i. Men hvad er det så ved den kontekst som skulle være så forkert, at man ikke kan tillade en ung pige at bære disse billeder? Er det ikke fordi vi ikke bryder os om at blive konfronteret med den dårlige samvittighed, vi bærer i vort samfund. Bare fordi vore lande har tilladt mord i morens mave, så længe det blot er folk med kitler og flotte titler som udfører det, så er det ikke ensbetydende med at Gud ser på det som om det er i orden. For Ham betyder det ikke noget om det er en læge eller en kvaksalver der udfører gerningen. Det er stadigvæk mord.
Godwins Law kommer her
Ligesåvel som de læger som begik mord på jøder under anden verdenskrig var skyldige i mord, ligesåvel vil de læger som udfører abort i dag være skyldige i mord. Det betyder ikke noget hvad samfundet mener om dette. Det er hvad Gud mener der er afgørende. Jøderne blev dengang ikke anset som rigtige mennesker. De blev set på som laverestående individer i evolutionskæden. Derfor mente man at det var i ordet at dræbe dem og lave forsøg med dem. Det er den selvsamme argumentation vi benytter os af i dag.
Historien om pigen og T-shirten kan læses på dette link.
