Categories
Overfladisk kristendom

Strøtanker: Miley Cyrus, seksuel dans og Jesus

For et par dage siden kom jeg til at zappe forbi programmet Boogie på DR1. Der var der en video med den kendte teenager Miley Cyrus (Hanna Montana) som sang ”Party in the USA”. Videoen viste hendes kropsformer på en måde der var klar seksuel, hende bevægelser var seksuelle, og de andre kvinder i videoen udtrykte også seksualitet, ved at udstille deres krop som et sexprodukt. Jeg synes i forvejen det er trist, at man sender den slags til vor tids unge på Danmarks Radio, som i stedet burde prioritere at give de unge værdier, og ting at tænke over. Men det er hvad det er, DR1 er en sekulær kanal. Det som sårede mig mest, var at den pige (Miley Cyrus) som var i videoen, bliver anset af flere for at være en kristen. Hun er bl.a. blevet vist frem som en kristen i Udfordringen d.25/6 2008. Der blev hun citeret for at sige:

”Ja! Vi elsker Jesus!” udbryder hun og danseren Mandy Jiroux.
”Han døde for vores synder. Så stor er han! Jesus rykker! Det er derfor, vi gør, hvad vi gør. Jeg synger, danser og optræder for Jesus. Når jeg tænker over det, så gør jeg faktisk alting for ham.”

Hmm, så det betyder altså også at når hun viser sin krop frem i fjernsynet på en måde der ægger mænd seksuelt, så gør hun det for Jesus? Og på grund af Jesus giver hun andre piger et billede af at det er deres krop, der er det mest interessante at skabe fokus på. Og oven i det forsøger at bilde kristne ind, at kristne kan vise sig frem på den måde, og gøre det for Jesu skyld. Hvad er det lige for en Jesus hun tror på, og kan man overhovedet kalde det kristendom? Engang var det ikke noget svært spørgsmål at stille folk. Det kunne både kristne såvel som ikke kristne svare på. Men i dag, så tør vi ikke bedømme den slags mere. Vi vil hellere sige at Miley Cyrus har sin egen måde at være kristen på, og andre har deres. Det ville være langt bedre hvis det var Guds ord, der var afgørende for om man kan kalde sig en kristen eller ej.

Categories
Kirke

Reformatorernes gudsfrygt, og de nye lederes menneskefrygt

Jeg har for nylig set Todd Friels DVD ”On the shoulders of Giants”. Det er en gennemgang af hvad de gamle reformatorer i kirken sagde, stod for, og var villige til at dø for. Når man ser den film bliver man på den ene side opmuntret rigtig meget i troen. For historien viser at Gud brugte disse mænd, selvom de nogen gange kun var ganske få. Deres budskab havde en enorm gennemslagskraft, fordi det var Guds klare ord de forkyndte. Et budskab de forkyndte så klart og tydeligt at det blev meget synligt at det der ellers foregik i kirkerne var løgnelære, og førte folk væk fra den sunde tro. Dengang som nu sagde den etablerede kirke, at det jo bare handlede om at folk fik et forhold til Gud. Men reformatorerne sagde at det ikke var ligegyldigt hvordan man fik det forhold til Gud. Det var kun igennem Jesus Kristus det kunne lade sig gøre. Og vel at mærke ved at give folk et ret billede af hvad der skete på korset, og ved at give et ret billede af hvem Jesus er. Reformatorerne sagde igen og igen, at læren om Jesus og hans værk på korset skulle være centralt i forkyndelsen. For ellers ville det blive et andet evangelium man prædikede. Et evangelium som ikke frelser.

Men på den anden side tænker jeg også når jeg ser den film, at vi i dag er ved at hælde arvesølvet ud af vinduet, med den måde vi behandler reformatorernes lære på, eller nogen gange bare glemmer hvad de sagde. Det som reformatorerne dengang kæmpede imod, er i dag ved at komme ind i rigtig mange moderne kirker igen. Det er paradoksalt at de samme kirker siger at de ikke vil tilbage til ”middelalderlig kristendom”. Men reelt set er det det der er ved at ske mange steder.

I den emergente kirkebevægelse kan vi eksempelvis finde folk der, fordi de ikke bryder sig om ideen om et Helvede, er ved at genindføre troen på skærsilden. En af dem der forsøger at gøre det er Greg Boyd. Man indfører ceremonielle aktiveteter som labyrinter, røgelsesafbrænding, og relikvier som bare har fået andre navne (kristuskransen eksempelvis), for at troen må blive ”nemmere” at forholde sig til. Man indfører en særlig hellighed over lederne i kirken. En hellighed som gør at man ikke må stille dem kritiske spørgsmål. For gør du det, er du en kætter i deres øjne. Men reelt set handler det om at de ikke kan tåle at få deres lære vurderet i bibelens lys. Og når man henvender sig til dem der står for denne moderne form for middelalderlig kristendom, så forsvarer de sig med at Gud jo bruger det de har, også selvom de godt kan se at det ikke er helt i overenstemmelse med Guds ord. De selvsamme ting finder vi paraleller til i den middelalderlige kirke.

Når folk siger at de godt kan se det, men ikke retter sig ind efter det, så ser jeg også at de ikke har nogen undskyldning overfor Gud. For når de kender sandheden, men ikke mener at den er brugbar, viser de en misrespekt for Guds ord. For hvis de mente at den var brugbar, og siger at de godt ved det, så har de også et ansvar for at gøre det ordentligt. Men de er folk der skammer sig over evangeliet. De siger at de har fundet andre måder at gøre det på, men reelt set handler det ofte om at de er bange for at vække anstød med evangeliet. De er bange for at folk vil kalde dem reaktionære, fundamentalister og ekstremister. De er med andre ord bange for hvordan mennesker kigger på dem. Men tænker ikke over at de en dag skal stå foran Gud, og der vil Han spørge dem hvorfor de ikke fulgte Hans ord, men menneskers istedet. Der vil de ikke have noget at skulle sige til deres ansvar. Dem der kender sandheden, har et stort ansvar for at levere den videre og gøre det ordentligt. Jeg tror ikke nogen af os gør det godt nok. Men når vi med vilje gør det på en anden måde end den vi har fået givet igennem Guds ord, så er det meget at stå til ansvar for. Disse mennesker mangler Gudsfrygt, istedetfor menneskefrygt, og jeg ville ønske at man så langt flere forkyndere der havde Gudsfrygt, og ikke havde menneskefrygt. Reformatorerne vidste godt hvad forskellen på Gudsfrygt og menneskefrygt er. Det viste de igennem deres liv og forkyndelse. Noget som vi også trænger til i dag!

Categories
Uncategorized

Grænser for debat

Der er muligvis nogen der på det sidste har undret sig over, hvorfor deres kommentarer ikke er blevet offentliggjort her på bloggen. Det vil jeg forsøge at give svar på her. Generelt er der ytringsfrihed på denne blog. Jeg ønsker ikke kun at have at folk gentager hvad jeg skrev, eller siger at de er enige. Jeg synes det er rart at den slags kommentarer kommer, men jeg vil gerne have plads til dem der mener det modsatte af mig. Min tro kan tåle at blive kritiseret, og det kan da bestemt også forekomme at jeg finder ud af at jeg har misforstået noget, og lavet fejl, og derfor har været nødt til at ændre i noget jeg har skrevet og erkendt mine fejl.

Men fordi jeg er tilhænger af ytringsfrihed, har jeg også ladet folk som er meget uenige, få lov at give deres besyv med her på bloggen. Men det betyder dog ikke at jeg vil lade folk gentage sig selv om igen og om igen, på en måde som ikke fører debatten videre. Ofte er det folk der forsøger at bygge en stråmand op, hvilket jeg anser som en ynkelig debatform. Når det sker advarer jeg som regel folk om at nu har jeg hørt hvad de mener, og at de ikke behøver blive ved med at gentage det. Sagen er jo, at den måde at debattere på kun vil medføre kværuleren, og ikke vil være gavnlig. Så hvis man virkelig bare vil kværulere, så må man finde et andet sted!
De andre grunde til at jeg ikke godkender en kommentar er når sproget er grimt, og samtidig ikke har noget indhold. Jeg har dog nogen gange slettet et bandeord i en kommentar, hvis jeg syntes kommentaren var relevant. Men så også gjort afsenderen opmærksom herpå. Her er nogen eksempler på hvad jeg ikke accepterer:

“alle der siger noget ondt om Rob Bell. er direkte skudt i hovet”

Tjah hvis så folk kunne finde ud af at stave og begrunde hvorfor man var skudt i hovedet, så kunne jeg egentlig godt acceptere denne kommentar. Okay glem det med stavningen, det er irrelevant.

“Hvis et træ voksede fra hans (VenomfangX) rådne kadaver, ville jeg brænde det.”

Det er lidt for makabert at skrive om andre på den måde, så det kan jeg heller ikke godkende, og slet ikke når nogen skriver fuldstændig tåbeligt om nogen af Guds folk at:

“Han stjæler penge fra små børn”

Den slags udtalelser vil jeg godt have dokumenteret før jeg kan acceptere dem. Bare fordi folk er hadefulde kan man godt skrive på en acceptabel måde. Det synes jeg ikke det her er.

Generelt bryder jeg mig ikke om at cencurere folks kommentarer, men for at beholde en debattone som jeg kan stå inde for (og det kan godt være at nogen her mener at jeg giver folk for meget snor, mens andre mener at jeg giver for lidt snor), så er jeg nødt til at sætte nogen grænser. Og det er forresten ikke til debat.

Categories
Bibelen

Bibelen på hverdagsdansk; en inferiør bibeloversættelse

Nu har jeg nogle gange i kommentarerne skrevet at jeg ikke anser den kendte og især i frikirkekredse brugte bibeloversættelse “Bibelen på hverdagsdansk” (også kendt som Bogen), som en særlig god oversættelse. Hvorfor så det, er der nok nogen der har tænkt. Tjah, lad mig starte med det positive.

Hverdagsdansk-udgaven er en læselet udgave af bibelen. Det kan være en udemærket ting, så længe man ikke gør den til en mere korrekt udgave end de mange autoriserede der findes. Det er en oversættelse som med nogen grund kan bruges som supplement, og muligvis også for folk der har svært ved at læse. Men det er ikke en fantastisk god oversættelse, da dens hovedformål har været at nærme sig det dagligdags sprog. Istedetfor at nærme sig det som er meningen i grundteksten.

Der er da også steder i Hverdagsdansk hvor den falder helt ved siden af, og det på en måde som undergraver oversætternes forståelse af evangeliet. Det sted som falder mig mest for brystet er i Johannes 1.1. Lad os se hvad der står i den autoriserede her:

“I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.”

Hvis man kigger på det samme vers i Hverdagsdansk står der istedet:

“I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var som Gud.”

Hvor kom det “som” fra? Det er ikke noget man har set i andre autoriserede bibler. Ikke dem jeg har, og jeg har flere forskellige, både på dansk og andre sprog. Det er heller ikke noget jeg kan finde i grundteksten. Der kan jeg kun komme til at der står at “Ordet var Gud”. Men oversætterne af hverdagsdansk har gjort Ordet til noget der var som Gud. Men har det da så stor betydning? Det mener jeg det har, fordi der jo kommer en vigtig fortsættelse på det vers i vers 14, hvor der står:

“Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.”

Der er altså en årsag til at det Ord der er omtalt i vers 1, også er Gud. For hvis det ord kun er som Gud, så har vi et problem nu. For så var det ikke Gud der blev menneske og tog bolig iblandt os. Så var det kun noget der kun var som Gud, der tog bolig iblandt os. Og sagen er jo den, at hvis det ikke var Gud der tog straffen for os på korset, så er der ikke nogen frelse. Så er vi fortabte, fordi det var en der var mindre værd en Gud, der hang på korset. Og en der er mindre værd en Gud, kan ikke betale alle menneskers synder. Hvorfor det er vigtigt kan man læse mere om her: Hvorfor er det vigtigt, at Jesus er Gud?
Når oversættere af bibelen vælger at putte ord ind som forvrænger hvem frelseren er, så har man at gøre med hvad jeg i bedste fald vil kalde en inferiør bibeloversættelse. Personlig undrer jeg mig faktisk rigtig meget over at man har valgt at proppe det ord “som” ind. For i den første udgave stod der faktisk klart og tydeligt at “Ordet var Gud”. Det var der da ikke nogen grund til at lave om.

Men ret skal være ret. Der findes da steder hvor Hverdagsdansk er sjovere at læse end den autoriserede. Det er i første kongebog 18.27 hvor der i den autoriserede står:

“Ved middagstid gav Elias sig til at håne dem og sagde: »Råb dog højere, han er jo en gud! Han har vel et ærinde at forrette og er nok gået afsides! Eller måske sover han og skal først vågne!«”

Det er Elias der håner Baalspræsterne og driller dem. I Hverdagsdansk står et stykke af det vers mere klart og hverdagsagtigt formuleret, hvor Elias råber om deres gud:

“Måske er han faldet i staver, eller måske er han på wc- eller på ferie … eller også snorksover han bare!”

Men nu er det ikke sådan at jeg vælger min bibeloversættelse efter niveauet af humor. Det må være i forhold til hvor tæt den lægger på grundteksten, og hvor tæt den er på historisk ortodoks kristen bibelforståelse.

Categories
evolution eller intelligent design

Ateister raser mod udgivelsen af Darwins bog

I anledning af Charles Darwins 150 års fødselsdag sidste år valgte evangelisten Ray Comfort at udgive Darwins berømte bog “Origins of Species”. Men blot med en 50 siders tilføjelse skrevet af ham selv. De 50 sider tog fat i de ting som undergraver Darwinisme, og teorierne bag makroevolution. Den bog havde han valgt at give gratis ud på universiteter i USA. Det gik ikke stille af. Det resulterede i at mange ateister, evolutionister o.l. blev meget vrede over dette initiativ. Hvilket man da burde undre sig over. De burde da være glade for at nogen gav Darwins berømte bog gratis ud. Men nej. De kunne åbenbart ikke tåle at blive modsagt, hvilket blot indikerer at darwinisme er så svag en trosretning at den ikke kan tåle at blive modsagt. Og som jeg har skrevet før, en tro der ikke kan tåle modstand, er ikke en tro der er værd at tro på.

Men ret skal være ret. For i slutningen af nedenstående video, som viser hvad der sket under udgivelsen af denne bog, er der også glade ateister. For der var faktisk nogen som kontaktede Ray Comfort og bad om bogen. Og det ser ud til at der var flere af dem som også er fortalere for ytringsfrihed, og synes det er fedt at blive udfordret på deres standpunkter. Det synes jeg faktisk er dejligt at se. Jeg kender da også personlig ateister, som godt kan tåle at blive modsagt, og godt kan leve med at vi er uenige, uden at vi behøver gå i krig over det.

Men se gerne denne ret interessante video som viser hvordan Gud brugte vrede ateister til at skabe opmærksomhed om denne bogudgivelse.

Categories
Falsk Lære Kirke

Kristusløs kristendom

Er det kristendom der bliver forkyndt og udlevet i kirkerne, eller er det en dårlig efterligning der ikke har nogen frelseskraft. Spørgsmålet er provokerende for mange, men kirken mange steder i dag, er i så dårlig en stand, at man ikke længere kan se forskel på hvad kristendom er, og ikke er. Eksempelvis er meget af den liberalteologi som de evangeliske kirker holdt udenfor døren i halvfjerdserne, i dag blevet accepteret mange af de samme steder. Det er bestemt ikke en god udvikling. Michael Horton som er professor i systematisk teologi og apologetik, og den ansvarlige for det ugentlige tværkirkelige reformerte radioprogram White Horse Inn, har en klar mening om dette. Han har bl.a. skrevet bogen Christless Christianity, og har prædiket om fænomenet. Et kort koncentrat af dette kan man se i dette klip fra en prædiken af ham.

Hvis man efter at have set dette skulle få lyst til mere, er her en af de mest kendte udgaver af White Horse Inn. Her tager de Joel Osteen op som et klassisk eksempel på hvad kristusløs kristendom er, og hvor den i virkeligheden stammer fra. Dette er en virkelig god undervisning i hvordan man kan kende evangelisk forkyndelse fra uevangelisk forkyndelse. Hvis man aldrig har hørt White Horse Inn, bør man tage og give sig selv den mulighed at høre den her udgave, som er en af dem der også har skabt allermest debat.

Categories
Bibelen Kirke Livet som kristen

Ønsker du sådan en præst?

Jeg blev anklaget af en for nylig, for ikke at have ret til at udtale mig om bibelske ting. Argumentet var at han ikke mente at jeg havde ret til det, eftersom at han mente jeg ikke havde nogen teologisk uddannelse. Nu har jeg da været på bibelskole et par gange før, og har læst teologi, og studeret hermeneutik, kirkehistorie, religion m.v. Men om jeg havde det eller ej, er faktisk ikke relevant i denne sammenhæng. Jeg kan ikke bruge det som noget argument overhovedet. Personlig bliver jeg altid bedrøvet over folk som mener, at det kun er folk med en teologisk eksamen, der kan udtale sig om bibelen. Og hvorfor så det?

Der er mange grunde hertil. For det første så er store dele af bibelen skrevet af simple mænd, til simple mænd. Hvis vi begyndte at påstå, at det kun er folk med en særlig uddannelse der måtte bruge skriften og udtale sig om hvad skriften betyder, så ville det betyde at vi ville være nødt til at ekskludere flere af bibelens bøger. Fordi disse bøger er skrevet af mænd der gik op imod kirkens skriftkloge, som var begyndt at prædike et andet end det skriften siger. Det kan godt være at de selv mente at de prædikede rigtigt, men reelt set bøjede de Guds ord så det passede til det de ønskede. Eksempel på en bog der skulle fjernes i bibelen ville være Amos bog. Den er skrevet af en fårehyrde, som profeterede imod kirkens folk. Noget man blev ret vred over og sagde han skulle lade være med.

Guds folk som ikke var oplært i skriften via de normale metoder, er ofte blevet vurderet som utroværdige af kirkens folk kan vi se i bibelen. Eksempelvis Johannes og Peter der kommer for rådet i Ap.g. kapitel 4. Hvor der står at de undrede sig over dem, for de vidste jo at det var ulærde mænd de stod overfor. Men værst af alt er at den argumentation også er blevet brugt overfor vores frelser. Eksempelvis i Johannes 7.14-15:

“Først midt under festen gik Jesus op på tempelpladsen og begyndte at undervise. Jøderne undrede sig og sagde: »Hvordan kan han have forstand på Skriften, når han ikke er oplært i den?”

Så hvis det virkelig passede at man skal have teologisk uddannelse og eksamen for at kunne udtale sig om bibelske ting, så har vi ikke længere nogen frelser, for Han kunne ikke bestå den test. Men lad os kigge på nogen af de andre konsekvenser.

Middelalderlig kirke
Engang var det jo sådan at bibelen kun var for et særligt udvalgt folk. Præster, munke, biskopper og paver. Almindelige folk måtte ikke læse Guds ord, og den blev kun læst op på latin. Og det var derfor kun muligt at forstå den igennem præsten, som havde fået træning i hvordan han skulle fortolke den. Den skulle vel og mærke fortolkes i kirkens lys. Hvis nogen gik imod dette, så kunne de risikere fængsel og dødsdom. To der døde for den sag var John Hus, og William Tyndale. Tyndale som jo oversatte bibelen til engelsk var europas mest eftersøgte mand, fordi han havde gjort den misgerning at gøre ordet tilgængeligt for den jævne mand. Man ønskede ikke at folk måtte se, hvad det var der egentlig stod i den bog. Efter reformationen blev bibelen fri. Folk kunne selv læse den og det var nu muligt, hvad enten man var bonde, adelig eller præst at sige hvad der stod i Guds ord, og stå fast på det. Det gitter som før var i mange kirker mellem alteret og kirkesædderne, blev nu fjernet, og man lagde en bibel frem der, som alle kunne gå frem og læse i. Så nu var det muligt at vurdere om det præsten sagde var i overenstemmelse med ordet. Man kunne selv se efter. Hvilket fører os til det næste punkt.

Ønsker du sådan en præst?
Der er mange med teologisk uddannelse i Danmark. En del af dem er rigtig dygtige til at udlægge Guds ord, og gør et rigtig godt stykke arbejde. Men der er også mange som bøjer Guds ord, og fragmenterer det så det ikke længere er Guds ord, men deres eget istedet. Det gør de på trods af at de har teologisk eksamen. Men betyder det at deres lære så er godkendt fordi de har teologisk eksamen? Selvsagt nej. Lad os bare tage en klassiker her, Johannes Møllehave.

Møllehave mener at det er i orden at have fri sex, og har sammen med sin afdøde kone Herdis, levet et liv i åbent utroskab. Dertil er han universalist og påstår at alle kommer i Himlen, selv Hitler har han engang udtalt. Hvis jeg mødte Møllehave og tog dette op, og så viste ham hvad der står i bibelen om dette, ville det så være i orden at han sagde følgende:

“Hvad bilder du dig ind, at sætte mig i tvivl? Jeg har teologisk eksamen og har været præst i den danske folkekirke i mange år. Dertil er jeg også en af de mest populære forkyndere. Så med hvilken ret kommer du til mig, og tror at du ved mere end mig herom?”

Om han ville sige sådan ved jeg ikke lige, men jeg ved at andre liberalteologiske præster kunne finde på at sige noget lignende. Hvad er det lige de har misset? De har misset at de ikke har nogen autoritet i kraft af deres embede. At de ikke har nogen autoritet i kraft af deres uddannelse. Og at de ikke har nogen autoritet i kraft af deres evne til at kommunikere og bruge smart retorik. Autoriteten er Guds ord, og ikke noget mindre end det. Præsterne står til ansvar for Guds ord, og skal være underlagt Guds ord. Hvis en præst ville sige til mig at han ikke kan tage hvad jeg siger seriøst fordi jeg ikke har samme uddannelse, gør at jeg vil anse ham for at være en skriftklog på samme nivieau som de skriftkloge som Jesus irettesatte for 2000 år siden. En sådan præst ville jeg bestemt ikke ønske, for han har sat sig selv over skriften i kraft at hans embede, og er dermed ikke længere troværdig!

Godkender det dig?
Men dette godkender aldeles ikke mig. For det samme ord som præsten skal underlægge sig, skal jeg også underlægge mig. Jeg står ikke over Guds ord, og har heller ikke ret til at ændre det til noget som jeg ville synes bedre om. Jeg har en autoritet, og det er Guds ord. Jeg vil bedømmes på Guds ord, og ikke på hvilke titler folk har og ikke har. Hvis jeg påstod at jeg har ret fordi jeg har en godt besøgt hjemmeside, eller fordi jeg har forkyndt Guds ord i nogle år, så var jeg på vildspor. Ligeså meget på vildspor som folk i kirken der tror de har autoritet i kraft af deres titel, uddannelse, eller navn. Vi har ingen autoritet, men vi er under Guds ords autoritet.

Categories
Hvem er Gud? Kirke Korset

Evangelisk forkyndelse: Kristi værk på korset

Hvad der skete på Golgatas kors er så vigtig en del af den evangeliske forkyndelse, og må siges at være uundværlig. For uden korset, ville der ikke være nogen kristendom, og heller ikke nogen frelse. Korsets forkyndelse hænger nøje sammen med de andre fire punkter for evangelisk forkyndelse. Guds Hellighed, Menneskets syndige natur, Nødvendigheden af retfærdighed og Omvendelse og tro på Jesus Kristus. Hvis vi tager korset væk har vi kun de tre første, og så ville det tredie punkt “nødvendigheden af retfærdighed” betyde at vi alle gik fortabt i Helvede. Så lad os kigge lidt på korset.

Det var virkeligt
Det der skete på korset måtte ske, for at vi kunne undgå den straf som Gud var nødt til at udføre. En straf Han er nødt til at udføre fordi Gud er retfærdig. Hvis ikke at Gud straffede ondskab, forbrydelse og oprør, så ville Gud jo være uretfærdig, og det er ikke Guds natur, og heller ikke en Gud vi ønsker (se eksempelvis her). Gud måtte straffe de forbrydelser som skete og sker i vores verden. Derfor sendte Han sin egen søn, og lod Ham tage straffen. Og tro mig det var ikke en symbolsk straf der skete der. Det var virkeligt. Jesus blev reelt straffet for dine og mine overtrædelser. Det var forresten også det Han frygtede i Getsemanes have. Han frygtede ikke korsfæstelsen, eller piskningen eller forhånelsen som skulle ske. For hvis det var det Jesus frygtede så var Han ikke et forbillede for de tusindvis af martyrer der er gået i døden med glæde for troen på Ham. Det Jesus frygtede var Guds straf. Han frygtede Guds vrede. Han sagde det jo også selv i Mattæus 10.28:

“Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede.”

Hvem er det der har magt til dette? Ikke djævelen som nogen fejlagtig tror, det er kun Gud der har ret til at kaste folk i Helvede, og Han vil også gøre det for dem der vil leve deres egne liv. Dem som ikke vil give deres liv til Ham som tog den straf på sig, som de ellers fortjener. Dem som hellere vil nyde deres synder, end de vil give sig hen til Ham der har skabt dem og båret deres straf, hvis de vil kaste sig ind under Ham, og tilhøre Ham. Værket på korset var den hårdeste straf nogen nogensinde har fået. Og det er en nødvendig del af den evangeliske forkyndelse. Det er det fordi at det er her vi får at vide at Gud ikke ønsker at straffe os, men at Han var villig til at tage straffen på sig selv, for at vi måtte undgå den. Når vi ved det, er der i sandhed grund til at være taknemmelig, og for at forstå evangeliet. Uden korset, eller med et symbolsk kor istedet så er der ikke grund til at forstå evangeliet, og dermed heller ikke frelsen.

Se de første i denne serie her:
Guds hellighed
og her

Menneskets syndige natur
og her
Nødvendigheden af retfærdighed

Categories
Falsk Lære

Et vrag som mig

Trofaste læsere har den sidste tid været vidne, til en diskussion omkring hvordan kristne skal se på sig selv. Der har været nogen der har påstået, at det var forkert at se sig selv som en synder der var frelst af Guds nåde. Det skyldes at de har hørt på Heavy Metal præsten Bob Beeman, som åbenbart er en man lytter til i nogle kirkelige kredse. Personlig mener jeg ikke at det burde være nødvendigt at debattere den slags, selv folk der ikke er kristne, er udmærket klar over at kristne ser sig selv som syndere frelst af Guds nåde. Det er ganske almindelig almen viden og accepteret i alle ortodokse kirkelige kredse. Men når der så kommer en som Bob Beeman med ”ny åbenbaring” så er det åbenbart spændende og nytænkende og befriende som nogen har påstået.

Hvad siger bibelen?
Men okay det var så min mening. Hvad der er vigtigere er at finde ud af hvad der står i bibelen. Lad os kigge på den person som har skrevet størstedelen af det nye testamente, apostlen Paulus. Eftersom hans skrifter er blevet en del af de kanoniske skrifter, kan jeg også tro på at de er troværdige, bibelsk korrekte og i overenstemmelse med god bibelforståelse. Hvordan så Paulus så på sig selv? Så han sig selv som en helgen, eller som en synder der var frelst af Guds nåde. Her er tre skriftsteder som viser hvad Paulus mente om den sag.

For Kristus Jesus kom til verden for at frelse syndere, og af dem er jeg den største.” Første Timotheus 1.15

Eller her hvor han omtaler dengang hvor Jesus viste sig for ham på vej til Damaskus:

”Men sidst af alle blev han også set af et misfoster som mig; for jeg er den ringeste af apostlene, ikke værdig til at kaldes apostel, fordi jeg har forfulgt Guds kirke. Men af Guds nåde er jeg, hvad jeg er, og hans nåde imod mig har ikke været forgæves; jeg har arbejdet mere end nogen af dem, det vil sige ikke jeg, men Guds nåde, som har været med mig.” Første korinterbrev 15.8-10

Eller her hvor han fortæller om at han er kaldet til at prædike evangeliet til hedningerne:

”som jeg blev tjener for ved Guds nådegave, der blev skænket mig ved hans kraft og styrke. Jeg, den ringeste af alle de hellige, fik den nåde at forkynde evangeliet om Kristi uransagelige rigdom for hedningerne” Efeserbrevet 3.7-8

Paulus så sig selv dels som en hellig mand, som han skriver til efeserne, men samtidig som en synder, og ikke bare en hvilken som helst synder, men som den værste. Var han den værste, tja det ved vi ikke, men sådan oplevede han sig selv, og der ser vi Paulus sande tilgang for kristne til dette. Vi burde alle se os selv som den værste af de værste, pga vores lovbrud og liv i fjendskab mod Gud. Paulus vidste godt at der kun er en der er skyld i at han kan kaldes hellig. Det skyldtes at Gud havde helliggjort ham, pga Jesu stedfortrædende død på korset. At Gud havde helliggjort Paulus, betød på ingen måde at han forsøgte at vige udenom den tanke og virkelighed at han var syndig, og havde en syndig natur. Han kendte sig selv nok til at vide at uden Ham der helliggør, er han selv elendig. Dette gør Paulus ret meget ud af at vise. Ca ligeså meget som Bob Beeman gjorde ud af at vise at det var forkert at sige sådan.

Så når folk i kirken påstår, at kristne ikke må se på sig selv som syndere der er frelst af nåde, så skal det påtales, for det er simpelthen forkert. At folk kan forsvare den slags burde måske være mig en gåde. Men jeg har på fornemmelsen at den slags bliver forsvaret af en eneste grund; man kan ikke lide at erkende at ens forbillede er på vildspor. For det er ikke rart at forholde sig til, at dem man har tillid til og respekterer, har sat sig selv udover skriften. Det kan jeg godt sætte mig ind i, for det har jeg også erfaret at være nødt til at erkende, og derefter også konfrontere folk jeg respekterede med dette.

Men det er nu engang således at det er skriften der er autoriteten, og ikke underviseren. Så hvis det der bliver undervist, ikke er i overenstemmelse med skriften, så er det undervisningen som skal tilbagevises, og i dette tilfælde også underviseren.

Indlægget om Bob Beeman og hans forkyndelse kan ses her.

Categories
Endetiden Kirke

Hvilket syn har vi på frelseren og hans efterfølgere?

´

For et par dage siden skrev jeg En jødes argument imod Jesus. Det gav nogen tanker som jeg her vil følge op på. Der er i dag en stor gruppe i kirkerne, som anser enhver form for kritik af kirken som ubibelsk. Meget kritik af kirken kan, og er bestemt også ubibelsk. Og den slags skal bestemt også påpeges som forkert. At kritisere en pastor for småfejl i personlighed og ledelse, eller lederskabet for at være langsomt i optrækket o.l. anser jeg som kritik som kristne skal afholde sig fra.

Men når kirken burde være det sted hvor evangeliets forkyndelse sker, og der så ikke er nogen evangelisk forkyndelse, så er det bestemt på sin ret at kritisere det! Det er ikke bare en kristens ret, det er også en kristens pligt at kritisere manglen på evangelisk forkyndelse, hvis den ikke er til stede. Det skal dog også gøres på en respektfuld måde, da man da godt kan vise lederskabet respekt selvom man er uenig med dem.

Men når selv den form for kritik bliver anset for ukristent, så sker det ofte med denne begrundelse: ” I skaber splid, med jeres snak!”. Og pludselig er man som kritiker ledt af kødets frugter, og viser manglende tegn på åndens frugter. Det er som om man mener at en kristen, er en der altid er fredelig, aldrig taler en imod, men bare ager en i håret og siger bekræftende ord til hinanden. En kristen må ikke være kritisk, men skal underordne sig og altid være positiv, også under en ubibelsk ledelse. Og det er forresten også det billede som mange er ved at få af Jesus.

Det kan blive et stort problem i særlig endetiden. For hvis store dele af kirkerne siger at Jesus var en der gik rundt og skabte fred i verden, (istedetfor at sige at Han skabte fred i mennesker der ville følge Ham)- så har vi en grupper som bliver anset for at være ukristelige. Fordi de skaber ufred med deres evindelige fokus på betydningen af evangeliets renhed.

Den splid vil kunne retfærdiggøre at folk som skaber splid ved at kæmpe for evangeliets renhed, vil blive smidt ud af kirkerne. Samtidig vil det også betyde at der vil være en stor gruppe som ikke prædiker evangeliet, men som vil være særdeles vellidt af verden. Der vil blive lavet aftaler mellem samfundet og kirken, hvor kirken igen og igen vil gå på kompromis med Guds ord ( ja jeg ved godt det sker allerede nu). Men hvor det vil blive gjort fordi man er drevet af en forkert “fredsånd”. Man ønsker at skabe fred hvor man er, og med verden, fordi man har misforstået Jesu budskab om fred. Et sådant venskab med verden, tror jeg kan medføre en forfølgelse af bibeltro kristne også her i den vestlige verden. Vi vil blive udstillet som dumme, intolerante, modstandere af samfundet, kværulanter, middelalderlige o.m.a. Vi ser det allerede ske i det stille nu, og det vil blive værre, hvis ikke snart at kirken vågner op og ser behovet for at prædike det sande evangelium, istedet for al den kristusløse kristendom som har overtaget så stor en del af kirkerne.

Men om det kommer så langt eller ej, så er det vigtigt at finde ud af allerede nu, hvilken frelser vi vil have. Vil vi have Ham der sagde:

“Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd. Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor, og en mand får sine husfolk til fjender.”

Eller vil vi have en der siger

“fred fred og ingen fare”

For det er kun en af de to frelsere der har frelsende kraft, og det er Ham vi er nødt til at følge og tro på.Den anden leder kun til fortabelse og er ikke værd at følge. Heller ikke selvom han lyder flink.

Hvis du ikke har set første afsnit så se den her En jødes argument imod Jesus