Categories
Evangelisation Kommentar til medierne Omvendelse

Kaffe og blåbærmuffin med Kirk Cameron

I går startede jeg dagen med at få kaffe og blåbærmuffin på en kaffebar af evangelist og skuespiller Kirk Cameron. Åbenbart på hans ynglingskaffebar som ikke var Starbucks (med al deres aromatiserede kaffe), men et sted kaldet Peets Coffee & Tea. Han spurgte om jeg ville have en stor, og blev bagefter mindet om at man altid skal være varsom med at sige stor herovre. For stor betyder gigantisk. Så pludselig stod jeg med en enorm kaffekop som så ud til at indeholde mindst en halv liter kaffe, og tænkte om jeg overhovedet blev færdig med den inden den blev bitter.

Men vi satte os udenfor i det gode californiske vejr og havde en snak om alt lige fra hans nye film Monumental til evangelisations, og om hvordan man kan gøre kirken til et sted hvor folk ved de kan komme og snakke om de ting som man har problemer med. Den vender jeg lige tilbage til lidt senere.

Det var virkelig en  velsignelse at møde en mand som er så aktiv i et stort arbejde her i USA med evangelisation og med at lave film udfra en kristen synsvinkel (som faktisk klarer sig ganske godt, filmen Fireproof blev et hit herovre hvilket kom bag på den sekulære verden ) og afholder flere seminarer om ægteskab om ugen rundtomkring.
Det var  nu ikke et møde jeg selv havde planlagt, men Cameron som jeg besøger herovre i LA før Shepherds Conference. Han har et ret spændende netværk herovre, så han syntes jeg skulle møde en Hollywoodstjerne som ikke længerne lever for sin egenberømtheds skyld, men for at få budskabet om Jesus Kristus ud til folk der er fortabte. Og han var virkelig ikke selvhøjtidelig.men ydmyg, rar og særdeles humoristisk.

Det var en glæde at fortælle ham hvor meget hans arbejde havde betydet forhvordan mit kristne liv udviklede sig for ca 5 år siden nu, og hvor meget pris min kone og jeg sætter på hans film Fireproof. Men tilbage til det jeg ville vende tilbage til.

Kirk Cameron er en mand som mange enten hader eller elsker. Todd Friel fra Wretchedradio kan ikke forstå at nogen kan hade Kirk, da han er noget af det mest flinke og rare man kan møde, og det tror jeg han har ret i. Men hadet skyldes i store træk at Kirk  er en person som ofte er i medierneog bliver spurgt om kontroversielle spørgsmål.

Og hvis man så tør give svar som er bibelsk baserede og derfor ikke altid er i overenstemmelse med tidsånden, ja så kan man godt blive ret upopulær i vissekredse. P.t. Er Kirk blevet målskive fra dele af de homoseksuelle interesseorganisationer, hvor de forsøger at få ham til at se homofobisk ud i medierne. At han skulle være homofobisk er simpelthen en ekstrem malplaceret og forkert anklage, som blot viser at visse folk ikke har den fjerneste forståelse for hvad homofobi betyder. Det betyder jo “en sygelig angst for homoseksuelle”! Hvilket jeg ved Kirk ikke er. Han har gode venner som er homoseksuelle, og har ikke noget imod at være sammen med homoseksuelle, men han tror på at det Bibelen siger om synd hvad enten det er tyveri, promiskuøsitet eller løgn m.v. er synd i Guds øjne. Men det er der nogen der mener at man skal passe på med at sige. Men så må løsningen for dem være at de er nødt til at få Bibelen gjort forbudt, det er der jo nogen lande hvor den er. Jeg regner faktisk ikke med at det er lande hvor nogen af Kirk Camerons modstandere har lyst til at bo (Nordkorea er ikke så dejligt et sted skulle jeg hilse og sige).

Kirk fortalte om nogen af de tanker han havde for tiden om hvordan kirken bør blive bedre til at blive et sted hvor folk ved de kan komme og tale om de ting de kæmper med. Han havde det dårligt med at nogen folk der kæmpede med eksempelvis homoksuelle tanker. Ofte var bange for at tale med kristne om det, fordi de var bange for hvordan det ville blive modtaget. Og istedet for at gå til kirken, som man var bange for at tale med, endte man måske istedet i et snusket sted som det eneste sted hvor man syntes der var nogen man kunne snakke med. Men hvor der ikke var nogen hjælp at få, kun en udlevelse af de tanker man egentlig havde kampe med. Men samtidig skulle kirken også være et sted hvor det er Guds ord der er autoriteten og ikke folks meninger og følelser som visse folk gør det til.
At høre Kirk tale om dette og om hvordan hans syntes det var svært at finde en løsning, så kirken blev kendt for at være et sted hvor man kunne tale om det man kæmpede med, syntes jeg viste en mand med barmhjertighed, og kærlighed til mennesker, og ikke bare en mand som brugte Guds ord til at hamre folk ned med, som nogen anklager Kirk og hans ligesindede for? Jeg synes det er nogen tanker der er værd at give videre, da de er relevante at tage op. Folk. Kom jo til Jesus, fordi de følte sig velkomne hos Ham . Han gav dem sandheden og holdt den ikke tilbage, og alligevel kom folk til Ham. Så det kan lade sig gøre, det er ikke en utopisk tanke som ikke kan finde stedMin kaffe som forresten nåede at blive kold (på trods af at det her er Californien) blev ikke bitter! Men smagte helt fantastisk hele vejen igennem den halve liter. Det gjorde den lækre svampede blåbærmuffin nu også. Petes coffee og Kirk Cameron får begge seks stjerner ud af seks stjerner her i Californien.

Du kan se et interview med Kirk Cameron om hans liv før og efter han blev en kristen på denne video:

I dag skal jeg ud til Living Waters ,og senere på den kristne fast fod restaurant Chick fil a, som er kendt for at have lukket om søndagen. Det er jo hviledag.

Categories
Bibelen Evig dom Livet som kristen Omvendelse

En fars og prædikants ansvar

Jeg er p.t. i LA California og startede søndagen med to møder i Grace to You Church (John MacArthurs kirke). I det første møde talte en af ældstebrødrene Chris Hamilton om hvad det indebar at være en ældste, og sammenlignede det med at være en far. Her er lidt af de tanker som jeg går rundt med efter at have hørt det.

Det som jeg siger til mine børn, og det liv jeg lever må stemme overens med hinanden. Hvis ikke det gør det, så giver jeg mine børn to valg. “Skal jeg vælge at følge far i det han siger, eller skal jeg vælge det liv far han lever?” Med andre ord, hvis min bekendelse er markant højere og forskellig fra det liv jeg lever, så er mine børn også i stand til at se at der er en modsætning her. Hvilken del af det jeg viser skal de så tro på, og hvilken skal de ikke?

Det her er kollosalt vigtigt at være opmærksom på, for ellers viser jeg mine børn at det er i orden at leve som hykler. Det ønsker jeg ikke at vise dem, for det er forkert og hykleri sender folk til Helvede. Ikke nok med det, hykleri er også et stort selvbedrag. Farisæerne var kendt for at leve i et sådant selvbedrag og Jesus viste dem det. Han gjorde flere gange opmærksom på at de levede i hykleri og at det ville sende dem til evig fortabelse.

Overfladisk kold kærlighed
To forskellige bekendelser som kommer til udtryk ved at vise det ene, men gøre det andet, viser også at det kærlighedsforhold man påstår at have til Guds ord, ikke er andet end tomme ord. Ord er ikke nok hvis man siger man elsker nogen. Handling hører sammen med den bekendelse, ellers er det en kold og overfladisk kærlighed som reelt set ikke er kærlighed. Hvis det er den slags falsk kærlighed jeg viser overfor Guds ord, så vil mine børn fatte det. De vil kunne se at far har det mere i munden, end han har i hjertet.

Her tænker jeg at det her har også betydning for hvad jeg kan tillade mig at tale om, og hvordan jeg taler om det. Hvis jeg står på en prædikestol og taler over et emne som ikke fungerer særlig godt i mit eget liv, så skal jeg passe rigtig godt på med hvordan jeg siger det. For hvis jeg siger tingene hårdt og ikke selv efterlever det, så bliver jeg som farisæerne der krævede en masse af andre, men ikke selv ville løfte en finger for det. Som Jesus anklagede dem for.

Men hvis det jeg taler om også er noget jeg lever i, og det vel at mærke bygger på Guds ord, så er der også større kraft og autoritet i det jeg siger. Spørg dig selv hvorfor er der så stor kraft i eksempelvis Paul Washers, Voddie Bauchams, og Leonard Ravenhills forkyndelse? Det er ikke kun fordi der er en god teologi bag forkyndelsen (hvilket der SKAL være). Men også fordi deres liv afspejler det de prædiker. Paul Washer taler meget om at prædike evangeliet og betale den pris det har at være en kristen. Det er noget han lever i. Voddie Baucham taler meget om det kristne familieliv og opdragelse af børnene. Det er noget han lever i. Leonard Ravenhill talte meget om bøn og leve overgivent til Gud. Det var noget han levede i.
Alle tre prædikanter talte med kraft og autoritet. Ikke deres egen, men en kraft og autoritet de havde fået i Kristus pga Hans værk på korset. For det er stadigvæk af nåde vi får den kraft, selvom vi efterlever det vi prædiker.

Alt dette handler ikke om at leve perfekte liv. Det er jo ikke muligt for os, men Jesus har gjort det i vores sted. Men det handler om at vi erkender vores egen utilstrækkelighed og samtidig Guds vilje og gerninger for og i vores liv. Og leve liv der peger på Kristus og ikke os selv, og ikke gøre det på en hyklerisk måde der gør os selv bedre end vi er, men samtidig lever med Guds ord som autoriteten for vore liv så vi ikke lever i lovløshed og skam.

Men alt taget i betragtning, så står jeg tilbage med disse tanker: hvis jeg ønsker at tale og skrive med større kraft og autoritet, er jeg så parat til at betale den pris det koster?
Jeg tror det svar er værd at tænke ordentligt igennem inden jeg bare giver et svar. For hvad hvis jeg ikke er parat til det, er det så ikke bedre at tænke det ordentligt igennem først, før jeg giver et svar?

Omvendelse er ikke kun en engangsaffære. Der er en afgørende omvendelse på et tidspunkt i ens liv, men hvis den omvendelse ikke indebærer en fortsat række af omvendelser, så er det slet ikke sikkert at man var omvendt i første omgang. Derfor er dette også spørgsmål som man ikke skal tage alt for let på.

Categories
Bibelen Evangelisation

“Prædik evangeliet, om nødvendigt brug ord”

Overskriften her skulle angiveligt være blevet sagt af Frans af Asissi. Her er der bare et problem. Det er ikke muligt at dokumentere at han nogensinde har sagt det. Med andre ord, det er en sætning der er blevet lagt i hans mund. Den sætning er så sidenhen blevet til en myte som der ikke er noget belæg for at skulle tro på. Det virker også noget mystisk at en mand der prædikede evangeliet så meget, skulle have sagt noget så selvmodsigende.

Vi kan ikke prædike Guds ord uden at åbne munden og tale det. Det er selvfølgelig vigtigt at vores liv også viser, at det vi siger, også er noget vi viser med vores handlinger. Derom skal der ikke være tvivl. Men at påstå at vi ikke skal prædike evangeliet med ord, er ikke bibelsk. Og dog, der findes da få steder i bibelen hvor der står, at i bestemte situationer, såsom arbejdsforhold og i ægteskab med ikketroende, der kan det være bedre at være stille, og vise sit kristenliv med sine gerninger. Men det er vel at mærke afgrænsede situationer. Folk vil ikke lære Jesus at kende, og heller ikke give deres liv til Ham, medmindre de får at vide hvem Han er, og hvorfor vi har brug for Ham. Som Paulus skriver til romerne:

“Men hvordan skal de påkalde ham, som de ikke er kommet til tro på? Hvordan skal de tro på ham, som de ikke har hørt om? Hvordan skal de høre, uden at nogen prædiker?” Romerne 10.14

Jeg spurgte engang en kvindelig prædikant om hvorfor hun ikke mente at vi skulle advare om Helvedes dom. For jeg syntes det var meget mystisk, at hun kunne påstå at det var forkert at tale om Helvede når Jesus er den i bibelen der talte allermest om netop det. Er Jesus ikke vores forbillede i forkyndelsen? Skal vi ikke gøre de samme ting som Jesus, og dermed også sige de samme ting? For det har Han jo selv befalet os? Det fik jeg ikke noget svar på, og jeg tror heller ikke hun var istand til at komme med noget bibelsk svar til det.

Jeg blev frelst som en følge af at der var nogen der turde fortælle mig sandheden. De fortalte mig ikke sandheden for at blive populære i mine øjne. For så havde de sagt noget andet. Men de sagde det for at advare mig imod den kommende dom. Derfor er jeg også nødt til at advare andre imod den kommende dom. Det kan jeg ikke nøjes med at gøre, ved at være “en flink fyr”. Jeg er nødt til at gøre brug af Guds ord. For det er skarpere end noget tveægget sværd. Det skærer i vores hjerter, når vi hører det. Og det hjælper os til omvendelse. Så brug Guds ord når du fortæller andre om vores vidunderlige frelser. Og brug ord, for det har Gud befalet os at gøre.

Categories
Bibelen Brevkassen Hvem er Gud? Livet som kristen Mirakler

Hvad er Guds vilje for mig?

Hvordan kan jeg finde ud af hvad der er Guds vilje for mit liv? Er det en information der er skjult? Er det noget jeg skal udøve specielle religiøse handlinger for at finde ud af? Eller er det i realiteten ikke så svært at finde ud af?
Nogle spørger andre, eksempelvis ved at spørge sin præst. Hvilket i udgangspunktet kan være en god ting, hvis ens præst kender skriften og bygger på den. Andre vælger at gå til profeter, eller folk der kalder sig profeter, hvilket jeg har lidt skepsis overfor. For det er lidt ligesom dem der bad Jesus om at gøre tegn for dem, men Jesus valgte ikke at give dem noget tegn. Ikke andet end at Han opstod fra de døde på trediedagen. Men det var nu også et stærkt tegn.

Men er det så svært at finde ud af hvad der er Guds vilje, og behøver man virkelig få en stor åbenbaring om det, for at finde ud af det, sådan som nogen åbenbart mener? For har Gud ikke vist det i forvejen, igennem sit ord? Alt for mange bruger tid på at søge efter Guds vilje ved at sidde lang tid i bøn (bøn er ellers fint nok), ved at faste, eller ved at gå til såkaldte profetkonferencer. Men skulle vi ikke istedet læse hvad der står i bibelen, og der finde ud af hvad Gud allerede har sagt? For hvorfor skulle Gud sige noget nyt? Vi har jo fået alt hvad vi har brug for at vide om Gud, i dette liv i bibelen.

Men hvad er så Guds vilje? Guds vilje er at alle skal frelses (1 TIm 2.4). Det er ikke alle der bliver frelst. Så det viser os også at der er nogen der ikke er i Guds vilje. Er du frelst er du i Guds vilje. Er du i Guds vilje så sørg for at blive i Guds vilje. Det kan du gøre ved at kende Hans ord. Eksempel: Du er forelsket i en som ikke er kristen. Er det en god idé at blive gift med vedkommende? Lad os se hvad der står i Guds ord. Der står at vi ikke skal gifte os med de ikke-troende. Det var jo nemt, for så kender vi Guds vilje på det område. Det kan godt være at du er irriteret over det, men det står der, og så må det være Guds vilje. Jeg behøver ikke en stor åbenbaring, for det står klart i bibelen.

Okay, men hvad nu hvis jeg går med nogle overvejelser, om jeg skal starte på en uddannelse? Hvordan kan jeg finde ud af om det er Guds vilje? Svaret er; læs Hans ord, og søg Guds vilje i det Han allerede har skrevet. Står der at det er dumt at tage en uddannelse? Jeg har ikke fundet noget der skulle tale imod det. Er den uddannelse du vil i gang med i uoverenstemmelse med Guds ord? Det er vist kun sjældent det er tilfældet. Så ifølge Guds ord, er der ikke noget til hinder for at du skulle tage en uddannelse. Men hvad nu hvis Gud vil noget andet alligevel? Det vil jeg komme ind på i et senere indlæg, men Guds ord er den øverste autoritet. Gud siger ikke noget der er i modstrid med Hans ord. Så kend Hans vilje for dit liv ved at lære Hans ord at kende.

Categories
Bibelen Kirke Livet som kristen Overfladisk kristendom podcast Prædikener

Podcast: Da en af Israels stammer spiste svinekød

For et par år siden holdt jeg en prædiken der hed; ”Svin, frafald og menigheden”. Den vil jeg godt tage frem igen. Den handler om hvor vigtigt det er for kristne at tilhøre en menighed, og komme i en menighed. Det er desværre ikke noget alle tager så alvorligt, og slet ikke i et samfund som vores, hvor det ikke er særlig populært at binde sig. Man vil så gerne være frie, men fatter ikke den frihed og beskyttelse der ligger i at være bundet til eksempelvis en ægtefælle eller en menighed.
Men hvorfor er det så vigtigt at være en del af en kirke hvis man er en kristen, og hvad er konsekvenserne hvis man vælger at stå udenfor kirken? Det kommer jeg ind på i denne prædiken som for nogen nok er lidt skræmmende. Så hør den kun hvis du kan tåle den.

Categories
Hvem er Gud? Kirke

Frygter vi Gud eller mennesker?

De gange i historien hvor kirken har vist Gudsfrygt er det gået godt i kirkerne. Men når kirkerne ikke viste Gudsfrygt gik det dårligt, hørte jeg engang i en prædiken, og det er sandt. Når vi ikke længere har Gudsfrygt i kirken, så er vi på forkert grund. For så mister vi visdom. Når vi har Gudsfrygt, får vi visdom, for som der står i Ordsprogenes bog 1.7

“At frygte Herren er begyndelsen til kundskab”

Men okay, når vi ved det, hvad siger det så om kirkens tilstand i dag? Er der nogen der taler om Gudsfrygt? Ja, der er få steder hvor man tør tale om det, stadigvæk, og det skal vi glæde os over. Men manger steder er det nærmest en sjældenhed at det sker. Og når der så en sjælden gang imellem bliver talt om Gudsfrygt, så er det meget ofte en bortforklaring på hvad Gudsfrygt er. Hørte faktisk i sidste uge en velkendt prædikant bortforklare gudsfrygt, hvilket blot illustrerede at han ikke havde sand gudsfrygt.

Der kan ske det at man prøver istedet at forklare hvad Gudsfrygt er baseret på det billede som prædikanten har af Gud, og det billede er ikke altid bibelsk. For hvis der står i bibelen at vi skal have Gudsfrygt, og hvis Jesus siger at vi skal frygte Ham der kan kaste både sjæl og legeme i Helvede (Matt. 10.28), så er det fordi vi skal tage det alvorligt, istedet for at bortforklare det.

Det jeg ser er at mange kirker der har menneskefrygt, istedet for Gudsfrygt. Vi vil hellere tækkes mennesker, og være populære hos dem end vi ønsker at tækkes Gud. Vi har vort øje rettet på denne verden, og ikke på den kommende. Vi prøver at være som verden for at tiltrække verden ind i menighederne, men glemmer at venskab med verden er fjendskab med Gud. Og i dag er det faktisk svært at se forskel på hvem der er kristne og hvem der ikke er. Har det nogensinde været Guds mening det her? Behøver jeg svare?

Vi vil ikke få nogen rigtig vækkelse førend Gudsfrygten er tilbage i menighederne. Så mit spørgsmål er; Er der nogen der tør prædike Gudsfrygt i dette land?

Tør du?

Categories
Evig dom Kirke Omvendelse

Spilder kirken din tid med at prædike selvværd?

Mange kirker i dag taler om dit selvværd. Andre taler om at have en ordentlig økonomi, mens andre igen taler om at vi ikke skal være til provokation for andre, men kun tale om Guds kærlighed, og undgå al tale om synd, dom og omvendelse.

Jeg er ikke bekymret for dit selvværd, eller din økonomi eller dit renomme blandt andre. Det er din evighed der bekymrer mig. Hvor godt du har det i dette liv har ikke nogen betydning, i forhold til hvorhenne du skal være i evigheden. For dette liv er kun kortvarigt. Om du så bliver 105 år gammel vil det være minimalt i forhold til evigheden. Hvor går du hen når du dør?

Der findes kun to steder. Himlen eller Helvede. Der er ikke nogen mellemveje. Jeg har hørt folk sige jamen det gælder ikke mig, for jeg har en anden tro. Jamen, ville det hjælpe mig, hvis jeg ikke troede lastbiler var farlige, og så stillede mig ud på vejen lige foran en lastbil der kom drønende mod mig med 80 km i timen. Ligegyldigt hvor stor min tro på at lastbiler er uskadelige er,ville det ikke hjælpe mig. Jeg ville blive smadret til ukendelighed.

Helvede er et forfærdeligt sted at være. Ifølge bibelen er det et sted med evig pinsel, ild, svovl og der vil være gråd og tænderskæren. Det er ikke mine ord, men bibelens. Der er folk der har set det hvilket der er vidnesbyrd om i videoen med Mark Cahill som du kan se på dette link. Og der er ingen ren luft pga svovllugten hvilket du kan læse om her: Giftig luft i helvede. Luften er altså giftig i Helvede. Hvordan vil du have det med aldrig mere at kunne trække vejret ordentlig igen? Ville det ikke være forfærdeligt? Og så sammen med alt det andet, som også er forfærdeligt i den forkerte del af evigheden.

Jeg er bekymret for din evighed. For den er det allervigtigste for dig. Ikke hvorvidt du har råd til en stor fladskærm med det nyeste surroundanlæg til. Ikke om du kører rundt i en BMW til 700.000 kr. Ikke om du har lave tanker om dig selv. Og heller ikke om du er den mest populære på dit arbejde, din skole eller din kirke. Det er hvor du skal være i evigheden, der er værd at finde ud af.

Jesus har skabt en vej for os. Hvis vi vil erkende vores egen utilstrækkelighed, og at vi har syndet imod Gud i Himlen, og derefter omvende os til Ham, da vil Han frelse os. Men vil vi ikke erkende at vi har brudt Hans lov. At vi er syndere der fortjener den værste straf, så vil det ikke hjælpe dig om du så beder Jesus komme ind i dit hjerte. Det vil heller ikke hjælpe dig at blive døbt, og heller ikke at betale penge til kirken. Ikke engang 24 Fadervor om dagen vil hjælpe dig.

Der findes ingen gerninger der gør, at du kan komme i Himlen. Kun ved erkendelsen af at du er en synder der fortjener Guds straf, og dermed forstår hvad det er, Gud har valgt at tilgive dig for, har du mulighed for at få del i frelsen. Omvend dig til Jesus mens du kan, for så længe du kan er det stadig en nådens dag. Men en dag er det ikke nådens dag mere, så brug det gunstige øjeblik og sig ikke nej til den frelse Gud har gjort rede til os.

Categories
Evig dom Omvendelse podcast

Når det uudholdelige er langt bedre end Helvede

Jeg har en medfødt hjertefejl, som gør at lægerne løbende holder øje med mig. Ved et rutinetjek fandt man ud af at min hovedpulsåre (aorta), som udgår fra hjertet, var i fare for at briste. Det kan lægerne jo ikke lide, for det dør folk jo af. De ville derfor operere mig ved at skære mig 1/3 op fra siden i ribbenene. Derefter presse ribbenene fra hinanden og reparere på min aorta, hvilket blev gjort ved at give mig en bypass på aorta med en tube af Gore-tex. Det siger sig selv at jeg var i narkose under den operation, ellers ville jeg jo bare ligge og skrige af smerte under operationen. Men operationen gik godt, og jeg kan huske da jeg vågnede op på intensiv afdeling.

På Intensiv
Jeg hørte deres stemmer, de spurgte mig om forskellige ting for at finde ud af om min krop var tilpas funktionsdygtig efter operationen. Men efter et stykke tid fandt jeg ud af at jeg ikke fik luft nok. Og værre endnu, jeg fandt ud af at jeg ikke selv kunne trække vejret, fordi de havde sat en respirator på mig som bestemte hvor meget luft jeg kunne få. Den sad der fordi folk under narkose ikke trækker vejret selv. Det blev hurtigt en meget ubehagelig oplevelse for mig. Jeg kunne ikke trække vejret igennem. Jeg kunne simpelthen ikke få luft nok. Jeg prøvede at signalere til plejepersonalet at jeg havde brug for mere luft. Det kunne de i starten ikke forstå, da det ikke var muligt for mig at tale pga respiratoren. Da de endelig fandt ud af at jeg manglede luft, sagde de blot at jeg fik masser af luft, men jeg følte det som om jeg var ved at blive kvalt. Så jeg blev ved med at signalere om mere luft. Til sidst gav de mig lov til, at hjælpe med til at trække vejret, men sagde at jeg skulle huske at trække det. Folk der vågner op af narkose kan nemlig have en tendens til at glemme at trække vejret, og så er operationene lidt omsonst.

Hvorfor fotæller jeg om det her? Jo, på trods af at det her var en helt forfærdelig og meget ubehagelit oplevelse. På trods af at jeg følte at jeg var ved at blive kvalt,og ikke kunne gøre noget som helst ved det, fordi jeg var i maskinernes vold. På trods af det, så var det ingenting i forhold til hvordan der er i Helvede. Ved du at luften er giftig i Helvede? Det skyldes at Helvede også er en svovlsø (se Joh. Åbenbaringen 21.8) og brændende svovl giver en forfærdelig stank. Det er nærmest umuligt at indånde det, fordi din krop stritter imod. Ikke nok med det. Der er heller ingen vand i Helvede. Det som de fortabte i Helvede higer allermest efter, er en dråbe vand (se Lukas 16.24). Folk de tørster en tørst som vi slet ikke kan forestille sig. Tænk at være så tørstig at bare e’en dråbe vand kan lindre ens smerte. Den tørst vi kender til, er jo lysten til at tømme et glas vand. Men den dem der allerede er gået fortabt har en tørst der gør at de bare søger efter e’en dråbe.

Men ikke nok med det, for folk pines i Helvede med ild. Pines med meget hård varme. Og værst af alt. Der er ingen udgang. Er du først kommet derned, så er det for sent. Det er faktisk det allerværste ved Helvede, der er ingen håb. Hvis de blot vidste at om en millard år ville de blive sluppet fri, så var det muligvis til at holde til. Men det ved de godt de ikke vil, og de har ikke noget håb. Alt håb er udslukt. Det er også derfor at det bliver kaldt stedet hvor der er gråd og tænderskæren. De græder over deres smerte, og skærer tænder over at de ikke sagde ja til det tilbud de fik fra Jesus den ene gang efter den anden. De ærgrer sig som ingen kan ærgre sig, fordi det er for sent.

Hvis det var muligt for en i Helvede at få min plads på den sygeseng dengang jeg vågnede op. Hvis det var muligt for dem at skifte plads med mig og i al evighed bare føle det som om at de var ved at blive kvalt, fordi de følte at de ikke fik luft nok, for jeg fik jo nok luft, det var blot en følelse at jeg manglede luft. Ja, så ville de bytte med det samme. De ville ikke betænke sig et øjeblik.

Hvorfor? Joh, jeg fik morfin, som tog mine smerter fra operationssåret. Jeg manglede ikke væske, det fik jeg intravenøst. Jeg lå i et tempareret rum, som hverken var for koldt eller for varmt. Men jeg følte ikke at jeg fik luft nok, men jeg fik trods alt frisk luft. Det var ikke giftig luft jeg fik som min krop strittede imod. Jeg fik ren frisk luft. En i Helvede ville give hele sit liv i denne verden, for den situation jeg var i, da jeg vågnede op efter operationen.

End ikke det sted hvor ingen har lyst til at ende. Hvis du aldrig har omvendt dig, så omvend dig i dag mens det stadig er en nådens dag. Kender du Jesus og har Ham som Herre og frelser så glæd dig over at du har en bolig i Himlen hos Ham. Kender du ikke Jesus og har du ikke omvendt dig og ikke ved hvorfor du har brug for det. Så her denne prædiken:

Categories
Bibelen Livet som kristen Troens forsvar

Brug Guds ord som Jesus bruger dem, og ikke som Satan

At folk bruger Guds ord på en ikke helt tilsigtet måde, er noget vi meget nemt ser igennem fingre med. Dels kan vi sige at det var jo nok ment i en god mening, eller at det skal man ikke tage så tungt. Og der kan da også være ting her og der, som vi ikke skal tage så tungt om det lige bliver sagt helt i overenstemmelse med det Gud oprindeligt mente med det. Men det bør være undtagelsen der gælder her. For bibelen viser at vi er nødt til at tage Guds ord meget alvorligt og forstå det i den rette sammenhæng. For ellers kan vi ende med at gøre djævelens gerninger.

Djævelen kender også Guds ord, og er en ret dygtig teolog. Han kan citere Guds ord, så det giver mening. Ja, endda så meget at hans misbrug af skriften blev brugt til at friste Jesus. Her er hvad han sagde til Jesus i ørkenen, efter Jesus havde fastet i 40 dage og nætter.

”Da tog Djævelen ham med til den hellige by, stillede ham på templets tinde og sagde til ham: »Hvis du er Guds søn, så styrt dig ned. For der står skrevet:
Han vil give sine engle befaling,
og de skal bære dig på hænder,
så du ikke støder din fod på nogen sten.«” Mattæus 4.5-6.

Vis at du er den du siger du er, bevis det, og brug det skriften siger om dig for at vise mig det, er hvad djævelen frister Jesus med her. Hvordan skulle man kunne modsige det? Han bruger jo den hellige skrift og viser at han har en forståelse af den. Jesu svar er dog befriende i og med at vi der kan se at Jesus kender skriften langt bedre end djævelen, og har en perfekt helhedsforståelse af den.

“Jesus sagde til ham: »Der står også skrevet: ›Du må ikke udæske Herren din Gud.‹ “ Mattæus 4.7.

Hvad var det djævelen gjorde? Han smed bibelvers i hovedet på Jesus. Men han gjorde det med den hensigt at gøre det modsatte af Guds vilje. At bruge bibelvers til at gå imod Gud, og imod Guds ord, er dæmonisk. Når folk eksempelvis misbruger skrifstedet om at dømme (det måske mest misbrugte skriftsted) så er det dæmonisk hvad de gør. Det er jo også tydeligt når de bruger det samme skriftsted til at dømme andre og dermed modsiger skrifstedet i deres brug af den, og samtidig viser at de kan se at skrifstedet handler om hykleri når man ser på de i sin helhed. Når folk siger at Jesus ikke kom for at dømme og henviser til Johannes 3.17, men glemmer hvad der står i det vers der kommer bagefter, så er det dæmonisk. Når folk nøjes med at citere Jesus for at sige ”Heller ikke jeg fordømmer dig”, men undlader at sige hvad Han sagde bagefter ”Gå og synd fra nu af ikke mere” så er det dæmonisk.

Hvorfor? Simpelthen fordi man gør djævelens gerninger. Det var også derfor Jesus sagde ”Vig bag mig Satan” til Peter, da han havde forsøgt at friste Jesus til at undgå korsfæstelsen. Og den er god at have med her. For det medførte jo ikke at Peter blev sendt udenfor, og ikke kunne følges med Jesus mere. For der skete nemlig to ting. Dels Jesus sagde det til ham, så Peter kunne være klar over at det var direkte forkert hvad han sagde. Dels indså Peter at det var forkert, men skulle nok tænke over det først for at forstå det.

Begge dele er nødvendige. Men vi mangler tit den første del. Vi er ikke parate til at modsige folk, når de i enten god eller dårlig tro modsiger skriften, og misbruger skriften. Men det skal vi gøre, og har fået til opgave at gøre. Det kunne jeg vise mange eksempler på, men lad os bare tage den enkle her. Det Jesus gjorde og sagde skal vi også sige og gøre. Så hvis Jesus modsagde folk der talte imod Ham, hvad enten de var ven eller fjende, og hvis Jesus gik imod misbrug af skriften og kirken. Så skal vi også gøre det. Om så folk tager imod retledning (ligesom Peter gjorde) er ikke op til os, men folk selv.

Synes vi det er svært at gøre det her, og forstå Guds ord så vi kan bruge det ret, så er der en løsning. Gud vil give os visdom og indsigt hvis vi beder Ham om det, og fortsat søger I Hans ord. Det er vi blevet lovet i skriften. Så studer skriften og søg Gud for Hans åbenbaring over skriften, og du vil se at skriften er klar og tydelig og hænger sammen, og at den peger på og vidner om Kristus.

Categories
Kommentar til medierne

Åbent brev til Svend Løbner

Svend Løbner fra Kirkeligt Medieakademi som også er forfatter og freelancejournalist har spurgt om vi kan tage en offentlig debat om de ting jeg har skrevet om dele af hans arbejde. Derfor har jeg skrevet dette indlæg som er opstarten på den debat, som vil fortsætte her nedenunder. Det handler ikke nødvendigvis om at Svend Løbner og jeg skal være enige om alle punkter, men vi vil tage en åben debat, og på et niveau så vi kan respektere hinanden på trods af vore forskelle.

Kære Svend
Tak for invitationen til en debat. Det sætter jeg pris på og mener er forbilledligt. Lad mig starte med at erklre at der bestemt er ting som vi begge to er enige om. Hvis man læser din blog er der flere indlæg som jeg også ville kunne skrive under på isoleret set, og som jeg mener er gode at tage op. Men det at man kan være enige om nogen punkter behøver jo ikke betyde at man siger god for alt. Og nej man behøver ikke være enige i alle ting, og det er jeg sikker på vi er enige om.
Der hvor jeg mener filmen knækker, er når du i det som jeg ser som et forsøg på som journalist at ”finde den gode historie”, skriver artikler som omhandler danske berømtheder hvori de bliver fremstillet som om de er kristne. Når sandheden er at deres liv tydeligt viser de ikke er kristne. De to eksempler jeg har taget op før, er artikler med og om emeritus folkekirkepræst Johannes Møllehave og skuespillerinden Lone Herz.

Ganske kort så er Johannes Møllehave kendt for at være universalist, hvilket er en af de mest ødelæggende vranglærer i kirken, har levet i offentligt og åbent utroskab sammen med hans nu afdøde kone Herdis Møllehave. Han har skrevet offentligt at hans seksuelle fetich er sadomasochisme, og bruger det som argument for at han og Herdis var nødt til at leve i et ”åbent seksuelt forhold”.

Lone Herz har bl.a. indspillet en CD-udgivelse af det gnostiske skrift Thomas-evangeliet (til dem der ikke er bekendt med gnosticisme så var den en modvækkelse under urkirkens tid som havde langt flere ligheder med buddhisme og panteistisk religion end det havde rødder i kristendom. Bibelen viser at gnosticisme var en lære som blev holdt udenfor den kristne kirke). Derudover har Lone Herz offentligt talt om at hun har støttet sin mental handicappede søn Thomas til sex med en prostitueret. Hvilket så vidt vides handler om at hun mener handicappede også skal have lov at have et seksualliv. Det sidste modsiger jeg hende ikke, men ligefrem at det skulle ske ved at benytte sig af prostituerede er at overskride en grænse. Så har hun også et bibelsyn som er meget lavt, hvilket jeg forklarer nærmere i indlægget her: https://sand.omvendelse.dk/svend-lobner-madsen-anbefaler-gnostikeren-lone-hertz-3874.htm.

Jeg har ikke noget personligt udestående med de to personer. Jeg tror de er flinke og rare mennesker, men de viser med deres liv og udsagn at de ikke er genfødte kristne. Bibelen siger at en kristen er en der er anderledes, og det på en måde så det er synligt.

”Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!” Anden korinterbrev 5.17.

Der står ”SE, noget nyt er blevet til” Det er altså synligt at man er en ny skabning, og det er ikke det vi ser hos disse to. Både deres lære (universalisme og anbefaling af gnostiske skrifter) og deres gerninger (her seksuel synd som bibelen fordømmer) er ikke noget der skal finde sted hos kristne. Paulus siger direkte at den slags ikke skal finde sted hos os.

Jeg kan ikke forstå årsagen til at man skal have den form for historier i noget der kalder sig et kristent medie (Den tværkirkelige avis Udfordringen). Med mindre det skyldes at vi ikke har samme forståelse for hvad en kristen er og ikke er. Jeg mener at den slags artikler skaber mere forvirring end gavn.

Jeg kunne godt komme ind på vores debat om synkretisme igen, men måske skal vi lade den lægge indtil videre. Den har vi også tager før. Jeg ser frem til at læse dit svar.

___________________________________________________________________________________________

Kære René Vester,

Tak fordi du vil tage debatten på et sobert grundlag. Jeg tror vi begge er interesseret i at afdække sandheden – ikke kun i at få ret.

Inden vi går ind i de konkrete artikler og personer kunne jeg tænke mig at fortælle dig hvilke præmisser, jeg skriver ud fra. Præmisserne er grundlaget for min argumentation.

I den ene præmis er der to poler: Gud og mennesker.

Jeg tænker tit på, hvordan det må være at stå foran Guds trone en dag og stå til ansvar for mine ord og handlinger. Her tænker jeg meget på, hvordan Gud har åbenbaret sig i Jesus og at det netop er det Jesus ville have sagt og gjort, der er målestokken. Han er mit ideal. Samtidig er jeg umådelig glad for at jeg kan komme til ham og modtage tilgivelse, når jeg siger eller gør noget forkert.

Jeg prøver også at komme mennesker i møde. Når jeg skriver om dem, prøver jeg at forstå hvordan de har det, hvor de er henne i deres forhold til Gud og hvordan de er kommet frem de slutninger, de mener er sande. Når jeg fx skriver om mødet mellem religioner, prøver jeg at tænke: Det er mennesker, det her handler om – ikke kun religiøse læresystemer. Religioner er rimeligt statiske – nogle mere end andre. Religiøse mennesker bevæger sig, lærer, udvikler sig. Og det synes jeg er spændende.

Her kommer vi til yderligere to poler i min anden præmis: Alle mennesker er på vej og det er Gud, der dømmer.

Gud er det eneste her i universet, der er fuldstændig stabilt og entydigt. Alt andet bevæger sig, udvikler sig. Også mig selv. Jeg havde én opfattelse af Gud, da jeg var barn. Nu har jeg lært Gud bedre at kende og mit forhold til ham er blevet dybere, udvidet. Han er både mere vidunderlig og mere nådig, end jeg før har turdet håbe på! Og for at sætte det på spidsen: hvis jeg skal dømmes en dag, vil jeg hellere blive dømt for at have været for barmhjertig end for det modsatte. Jeg har fuld tillid til, at Gud dømmer mig retfærdigt, så det overlader jeg trygt til ham.

Det indstilling præger naturligvis mit forhold til andre mennesker, også dem, jeg interviewer. Jeg giver dem samme rummelighed, som jeg selv oplever i mit gudsforhold. Jeg er på vej, og det er de også. Jeg har fejl, og det har de sikkert også. Og fordi vi er i samme båd kan vi snakke sammen og endda lære af hinanden. Det betyder også, at der kan være et gran – ja meget mere – af sandhed i det, Johannes Møllehave siger, som jeg kan lære af – selv om Johannes ikke lever efter min opfattelse af, hvad et liv som kristen bør være. Det samme gælder Lone Hertz. Jeg tænker tit på apostlen Peter, der spurgte Jesus om, hvad der skulle ske med Johannes. Jesus svarede: Hvad angår det dig! Vi skal med andre ord hver især følge Jesus efter bedste overbevisning og ikke dømme de andre.

Men hvor er jeg så henne? Flyder det ikke for mig? Her er det på sin plads at nævne to poler i en tredje præmis: Gud har inspireret Bibelens forfattere – og åbenbarer sig stadigvæk for mennesker.

Jeg tror, Bibelen er inspireret af Gud – fra 1. Mosebog til Johannes’ Åbenbaring. Den er ikke – som islam lærer om Koranen – dikteret af Gud ord for ord. Der har været mennesker ind over, mennesker som har levet i en bestemt kultur og har udtrykt sig i et udbredt sprog på den tid. Både menneskets forståelse, samfundets indretning og selve sproget udgør filtre eller koder, som det så er vores opgave at tyde ud fra vores egen tid, kultur og sprog. Med det vil jeg bare sige, at selv om Bibelen er inspireret af Gud, har han overladt til mennesker at formidle og dermed også at fortolke.

Samtidig er det vigtigt at fastslå, at Gud stadig åbenbarer sig. Ikke sådan at det principielt modsiger Bibelens ord. Men sådan at det skal implementeres forskelligt i forskellige situationer. Det oplever jeg i hvert fald. Jeg kan ikke slå op i Bibelen og få at vide hos en af profeterne om jeg skal udgive en bog. Men jeg kan udlede af Bibelen, at det kristne budskab til enhver tid skal udbredes og endda med Bibelen i hånden få bekræftet at bogmediet er et særdeles godt redskab til dette. Sammen med fred i hjertet, andres vejledning osv. kan jeg komme til den slutning, at jeg skal skrive bogen.

Alle tre præmisser indeholder en ”buffer”, der hedder, at vi er fejlbarlige mennesker, at vi er på vej og at Gud også åbenbarer sig successivt. Som det hedder i Ordsprogenes bog: Den retfærdiges vej vokser i glans indtil højlys dag. Eller som Paulus skriver: ”Da jeg var barn tænkte jeg som et barn, men nu…”

Jeg kunne nævne flere præmisser, men vi er enige om at holde debatten kortfattet. En præmis, jeg dog vil nævne, er at jeg regner med at mine læsere kan bedømme teksten selv. Selv om vi som kristne skal blive som børn på ny, behøver vi jo ikke at få alting ind med skeer. Så når enten Møllehave eller muslimer bliver interviewet, kan vi selv tænke os til, at det netop er deres udtalelser med deres meninger, og ikke noget som er ensbetydende med journalistens eller avisens holdning. Man kan jo vende det om og spørge: Hvor skal vi sætte grænsen? Skal en kristen avis altid kun skrive om det, der er almen konsensus om i hele Guds verdensomspændende kirke? Det bliver i så fald en meget tynd avis.

Nok om det. Jeg glæder mig til at læse dit svar, René, og fortsætte dialogen med dig. Jeg vil gerne prøve at sætte mig ind i, hvordan du tænker og forstå, hvilke præmisser, der danner grundlag for dine holdninger.

Gud velsigne dig!

Kærlig hilsen, Svend

 

 

_____________________________________________________________________________________________

Til Læserne: Svend og jeg vil nedenunder i kommentarerne i løbet af tiden have en debat. I første omgang er det en debat kun imellem Svend og jeg, men vil sandsynligvis senere blive åben. Vi vil forsøge at holde os til ikke alt for lange kommentarer så vi kan holde os til den tråd vi debatterer.
Her er de relevante indlæg som har været medvirkende til denne debat:

https://sand.omvendelse.dk/svend-lobner-madsen-anbefaler-gnostikeren-lone-hertz-3874.htm

https://sand.omvendelse.dk/svend-l%c3%b8bner-madsen-viser-sit-sande-jeg-1458.htm

https://sand.omvendelse.dk/svar-til-svend-l%c3%b8bner-madsen-1907.htm

https://sand.omvendelse.dk/druk-seksuel-umoral-og-universalisme-i-kirken-3388.htm

https://sand.omvendelse.dk/reaktioner-pa-indlaegget-om-m%c3%b8llehave-og-kirken-3395.htm