Vi skal ikke fokusere så meget på forskellighederne, men fokusere på det vi er enige om. Ja, det lyder så smukt og der kan der også være noget om det, for jeg har heller ikke en højtravende idé om at kristne skal være enige om alt. Jeg mener der burde være plads til uenighed om dåb, præsternes køn, er der forskel på løn i himmelen, tungetale og lignende områder, som jeg ikke ser som hovedhjørnestene i kristendommen. Inden jeg går videre vil jeg påpege at dette bare er min vurdering, og der er muligvis nogen som anser ovenstående eksempler for at være mere afgørende end jeg gør.
Men der burde bestemt ikke være uenighed om de kristne doktriner. Hvis vi siger at det er i orden at være uenig om doktrinerne, hvorfor kan vi så ikke også have fællesskab med Jehovas vidner. De har da også nogen ting som vi godt kunne være enige om, sammen med alle de ting vi er uenige om.
Mange taler om at vi kristne skal holde op med at kritisere hinanden, og istedet vise os som en enhed. Men kan jeg have fællesskab med folk der har et lavt syn på bibelens autoritet. Noget som Doug Pagitt og Rob Bell demonstrerer med deres udtalelser (jeg skal senere komme med en optaget udtalelse af Doug Pagitt, som viser at han ikke har den store respekt for bibelens autoritet). Kan jeg have fællesskab med kristne for enhedens skyld, som siger at synd ikke betyder noget i Guds øjne. Kan jeg have fællesskab med andre for enhedens skyld, som siger at alle mennesker kommer i Himlen, og at Helvede kun er en metafor? Hvis jeg siger det er i orden, så siger jeg samtidig at Martin Luther var en kætter der forrådte kirken, ved at gå imod paven og hans fordrejede evangelium, som ikke var et evangelium. Martin Luther blev nemlig også for enheden skyld bedt om at holde sin mund, og holde den ret kraftigt. Anser du Martin Luther for at være en kætter? Jeg vil slutte af med et citat fra pastor John Macarthur som siger følgende:
“We must not take our cues from people who are perfectly happy to compromise the truth wherever possible “for harmony’s sake.” Friendly dialogue may sound affable and pleasant. But neither Christ nor the apostles ever confronted serious, soul-destroying error by building collegial relationships with false teachers.”
– John MacArthur
5 replies on “For enhedens skyld”
Martin Luther nægtede også broderhånden til Zwingli, som fornægtede Jesu sande legemes og blods virkelige nærvær i nadverens brød og vin. Og Martin Luther fordømte gendøberne og dem, der troede, at Helligånden kommer uden det ydre ord. Hvis du siger, at disse ting ikke er afgørende og kirkesplittende, gør du også Martin Luther til en kætter, der forrådte kirken.
Jeg aner ikke hvem denne Zvingli er, og jeg gad ikke engang slå ham op for at finde ud af det. Jeg mener simpelthen at du er forkert på den med dine anklager, og postulater som jeg ved at nogle har tolket helt anderledes end dig. Men nogle folk læser jo det de vil læse.
Hør her Magnus Sørensen, jeg kan finde de første tre ting som Luther gjorde og sagde som er fuldstændig forkert, og som han burde skamme sig groft over. Jeg vil dog ikke gøre det fordi jeg ved at Luther også fik kirken tilbage på biblens spor. Og det værdsætter jeg i stor grad, og har også nogle ideer om hvad der fik ham til at udføre disse grove fejltagelser.
Gid folk dog ville lade være med at bygge din kirke på Luther. Byg den på Kristus istedet. Luther sagde selv at han ikke ønskede at blive ikoniseret. Desværre er der mange som har valgt at ikonisere ham alligevel, og udelukkende bygge kirken på hans udtalelser og skriverier. Det mener jeg er en stor fejl, og heller ikke efter Luthers ånd.
Skulle du ikke bruge din tid på andet en kristen kværulanteri, som ikke kan bruges til nogetsomhelst andet end “du alene har ret”? Lad os istedet diskutere hvad der er vigtigt i dag i forhold til de angreb der er på kirken i dag. Luther fokuserede på det der var problemet dengang for det var det der var vigtigt for at få kirken ind på Guds spor igen.
@Rene Vester:
Jeg kan ikke se, hvor jeg har “ikoniseret” Luther. Det må du dokumentere. Jeg bygger ligesom Luther på Guds ord, men Guds ord er klart i alle lærespørgsmål – og derfor kan jeg sige, at Luther havde ret i læren (og de lutherske bekendelsesskrifter, som ikke alle er forfattet af Luther).
Mht. Zwingli, så var han Calvins forgænger. Han benægtede de simple og klare indstiftelsesord til nadveren, at brød og vin ER Jesu legeme og blod og ikke blot symboler. Det samme gjorde Calvin. Det gjorde de, fordi de lod sig styre af deres fornuft i stedet for Skriftens klare og simple ord. Derfor ville Luther ikke række dem broderhånden.
Du skriver: ” Skulle du ikke bruge din tid på andet en kristen kværulanteri, som ikke kan bruges til nogetsomhelst andet end “du alene har ret”? Lad os istedet diskutere hvad der er vigtigt i dag i forhold til de angreb der er på kirken i dag.” – det lyder næsten som det synspunkt, du begyndte med at kritisere. Det er alene Guds ord, der bestemmer, hvad der er vigtigt – og disse ting er vigtige i Guds ord. Så kan du kalde det kværulanteri, men det siger mere om din respekt for Guds ord.
Jeg mener ligesom dig at vi ikke skal minimere betydningen af nadveren ved at gøre det symbolsk. Det er noget man stadigvæk ser i mange frikirker, og som jeg heller ikke kan se bygger på et bibelsk syn. Men dermed at sige at det er en stor doktrinær fejltagelse, mener jeg er en overfortolkning. Det kan godt være du ikke selv mener du gør det, menn det er det jeg kan læse ud af det du skriver.
Jeg har skrevet hvad jeg mener med kristen kværulanteri i mit billede om Elisa der fik råt eller kogt kød. Der er vigtigere ting at diskutere i dag. Mange kirker i dag lukker op for direkte vranglære, som de burde kunne se er forkert og farlig. Det er bestemt ikke kun Joel Osteen som der er et problem. Der er også de såkaldte “oneness pentacostals” som gør op med treenigheden, Emergent Church bevægelsen som jeg også har skrevet om her, og sidst men måske allerværst en bevægelse som er influeret af folk fra New age bevægelsen som er ved at infiltrere uhyggeligt mange af de vestlige kirker i dag, men som jeg ikke vil sætte navn på endnu, da jeg først vil afsløre den i det nye år. Det er det jeg mener vi burde bruge tid på istedet for. Men du har åbenbart en anden mening.
Jeg mener også, at de andre bevægelser, du nævner, er vranglære; men jeg mener modsat dig ikke, at den ene vranglære retfærdiggør den anden. Den hellige nadver er Herrens sidste testamente før sin død og dermed af største vigtighed.
Læren om nadveren er dybt forbundet med læren om Kristi person. De, der benægter Jesu legemes og blods virkelige nærvær i nadveren, gør det traditionelt, fordi de benægter, at hele den gudmenneskelige person har del i guddommelige egenskaber, så Jesu virkelige legeme og blod kan være allestedsnærværende. Det er en benægtelse af inkarnationen.
Desuden har benægtelsen af Jesu legemes og blods sande nærvær i nadveren at gøre med foragten for de ydre nådemidler, hvori Gud giver og besegler syndernes forladelse. Det fører til, at man vil skabe vished om sin frelse ved at se ind i sig selv efter åndelige oplevelser eller beslutninger eller andre tegn i en selv på, at man har syndernes forladelse. Så bygger man sin tro på sin egen inderlighed og fromhed i stedet for på nåden i Jesus Kristus, som Gud giver os i sit ord, i dåbens frelsende vand og i Jesu legeme og blod i den hellige nadver.
Jesus har ikke bedt os om at tage os i agt for NOGLE falske profeter og Paulus har ikke befalet os at holde os fra NOGLE af dem, der fører falsk lære (Rom 16,17). Det er ikke vores fornuft, der skal afgøre, hvad der er vigtigt, men Guds ord. Og iflg. Guds ord er både den hellige dåbs genfødende og frelsende bad og Herrens legeme og blod i den hellige nadver vigtigt.
Hvis du læser på min blog, vil du desuden se, at jeg gerne bruger tid på andre vranglærere også.