Categories
Evangelisation Falsk Lære Hvem er Gud? Korset Overfladisk kristendom vækkelse

Rapport fra Andrew Strom møderne

Jeg fik nedenstående rapport fra Tonny Møllerskov om møderne med Andrew Strom. Jeg kunne desværre ikke selv være med, men jeg kan høre på flere af dem der har været med, at det har været en øjenåbner for dem. Jeg har kommenteret nogle enkelte ting i rapporten som jeg ikke er helt enig i. Men som jeg ikke anser for at være kardinalpunkter. Jeg ved at Tonny Møllerskov er en brændende kristen, med en stor iver efter at forkynde evangeliet. Og folk der har sådan en brand, er ofte uenige på enkelte småområder. Derfor har jeg ikke noget imod at give plads til denne rapport, for det er ikke på store doktrinære punkter at jeg er uenig, og så kan jeg acceptere uenighed.
Andrew Strom talte om hvad der er forskellen på sand og falsk vækkelse. Han er en af de vigtigste kritikere af den såkaldte Lakeland vækkelse under Todd Bentley. Han har før arbejdet sammen med Todd Bentley og andre fra “The latter rain” movement. Men efterhånden som han kunne se at det der skete ikke var i overenstemmelse med bibelen, gik han ud af samarbejdet. Han har heller ikke lagt skjul på hvorfor han gik ud. Hans primære ønske er at prædike Guds ord så mennesker må omvende sig til Jesus og få evigt liv hos Ham. Man kan læse mere om Andrew Strom på hans hjemmeside Revivalschool.com.
Hvis man ønsker at få tilsendt møderne på CD eller mp3, kan det ske ved at kontakte Tonny Møllerskov. Hans kontaktdata findes nederst i dette indlæg.

Her er rapporten fra møderne med Andrew Strom:
Andrew Strom sagde, at der forkyndes et falskt og lunkent evangelium, hvor der fokuseres på Guds kærlighed, nåde og tilgivelse, og den søgende “går frem” og papegøjer “synderens bøn”, eller beder Jesus komme ind i sit hjerte”,– hvilket er noget der overhovedet ikke findes i Bibelen. Hvorimod disciplene sagde: “OMVEND JER, så jeres synder kan blive UDSLETTET”. De blev frelst FRA deres synd! Evangeliet i Den Første menighed i Ap. Gern. blev forkyndt med omvendelse og 3 ting skete i den sammenhæng: 1. Frelse, 2. Omgående trosdåb (bl.a. fangevogteren i Filippi), 3. Derefter Helligåndsdåben. Trosdåben straks er afgørende fordi det bekræfter, at det GAMLE menneske DRÆBES og BEGRAVES . Den nye skabning er adskilt fra synden! (Her er jeg ikke enig selvom jeg har det samme dåbssyn, jeg mener ikke at det at folk skal døbes med det samme er afgørende for vækkelse, og kan også finde dokumentation for at det ikke altid har været en del af historisk vækkelse. Red). I dag forkyndes der meget sjældent, om lov, dom, syndeskyld, omvendelse, korset og evig fortabelse af syndere. De, som så trods alt – blive’r frelst får utilstrækkelig forkyndelse mod synd, og utilstrækkelig kendskab til grundlæggende kristne doktriner. Den stærke kærlighed til Jesus og had til synden mangler i de fleste kristnes liv, hvilket er en konsekvens af at der ikke bliver forkyndt og advaret imod et syndigt liv.

At leve i personlig vækkelse, er at OMVENDE SIG straks, når Helligånden åbenbarer den. Kærligheden til Herren er kærlighed til Ordet, til ufrelste, og til trosfæller også dem som er på afveje.

Derfor lever mange kirkegængere ikke et helligt liv. Andrew forkyndte, at Herren er HELLIG og HADER SYND – for Herren i det Ny Testamente og det Gamle Testamente er den samme. Herren er den samme i går i dag, og til evig tid. Så den Gud som dræbte 185.000 assyrere på en nat, dræbte Ananias og Safira pga deres løgn.

kristendommen er til for at herliggøre Herren Jesus Kristus! Humanismen er til for at gøre mennesket lykkeligt. Kristendom og humanisme er uforligelige fjender, og kan ikke eksistere sammen! I humanismen drejer alting sig om, at kirkegængerne skal være lykkelige, og have’ alle deres behov opfyldt. Det drejer sig ikke længere om at, vi skal være hellige, overgivne disciple af Jesus Kristus. Nej, de skal nu bare være trofaste kirkegængere. Alt skal ikke længere være til Jesu Kristi herlighed og ære! Og dette er jo reelt set Satans mål som hader at Jesus Kristus tilbedes, herliggøres og æres i alt!

Andrew delte også, at Herren fokuserede på at forkynde evangeliet til de fattige. Så menigheden skal stadig opsøge de fattige. Det er lidt nemmere at finde dem i Afrika end i Danmark,– men der er altid nogen, som vi kan vise Kristi barmhjertighed, og samtidig dele evangeliet og derved berøre dem fysisk og åndeligt. Evangeliet skal forkyndes med syndserkendelse, omvendelse, korset og dom, Tegn, undere og mirakler vil så følge efter! (Det sidste her mener jeg også skal tages med et gran salt. Men udfra den baggrund som Andrew Strom kommer fra, er det måske forståeligt at han ser sådan på det. Det vigtigste er at vi forkynder evangeliet, det er hvad vi er kaldet til. Om der så sker mirakler, og om mennesker bliver frelst, det er ikke op til os om det sker, det er Herrens valg. Red).

Herren bringer dig ind i sin hvile– fordi Kristus bor i dig. Og Kristus SYNDER IKKE! Derfor må du fokusere på den SYNDFRIE Frelser der bor i dig, og hvem Han er i dig, og du er i Ham, og ikke dit gamle syndige liv, og dine mangler. Ffor dit kødelige legeme bliver aldrig fri for synd! Men fordi Kristus bor i dig, kan DIN NYE SKABNING efterleve Paulus’ ord, at synden ikke skal HERSKE over den! Fordi Jesus hersker over dig! Fokusér på, at du er iklædt Guds retfærdighed i Jesus Kristus, du er frelst fra synden!

Respons
De troende, som hørte disse budskaber, tog Ordet til sig, og flere har sagt, at de nu har fået en ny dyb åbenbaring af Ordet. En person fik udfrielse fra fordømmelse. Bønnen efter møderne viste sand overgivelse til Herren. En god del af de troende tog et skridt op på højere grund. Men vi ved jo, at kun Herren kender hjerterne!

Som forkynder kan jeg sige, at både under møderne og forud for dem gav Herren mig en FORVENTNING om, at jeg og andre kristne ikke længere skal leve i UBIBELSK KRISTENDOM. Vi har hørt budskaberne, som vil bringe FORVANDLING, OMVENDELSE fra humanisme og synd og OVERGIVELSE TIL HERREN– med fokus på SYND, DOM OG RETFÆRDIGHED! Det kan og VIL føre til VÆKKELSE – som jo alene er at LEVE KRISTENDOMMEN på Ny Testamentligt niveau! Netop dette forkyndte Andrew også.

Forkyndelsen af broder Andrew, at NY TESTAMENTLIG KRISTENDOM, også er EVANGELISERENDE KRISTENDOM. Ja, og forkyndere og vidner for Jesus Kristus ikke frygter hvad syndere og andre troende siger, når de forkynder synd, lov, kors, og dom og helvede. Evangelisation er KONSEKVENSEN af, hvad KRISTUS har gjort for dig og mig. Det er TAKNEMLIGHED – hvor du og jeg er Kristi hænder, fødder og mund. Det er HELLIG, GUD-GIVEN NØD for syndere – som FRAFALDNE, LUNKNE kirkegængere ikke har. De beder ikke VIRKNINGSFULD BØN FOR SYNDERES FRELSE – Jakob 5:16. Det første og sidste budskab ved konferencen var hhv.: Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte samt Missionsbefalingen. Har du nød for sjæle? Så har du Herrens hjerte!

Torben Søndergård fra Oplev Jesus arrangerede møderne i Holstebro, hvor der blev forkyndt 3 budskaber af Andrew plus et med spørgsmål og svar. Indholdet af budskaberne var lidt anderledes end i Kolding. Andrew omtalte i detaljer SAND kontra FALSK: Vækkelse, troende/disciple, evangelium. Gud sendte i begge byer en del af sin REST til møderne. Budskaberne i de troende er et SÆDEKORN for vækkelse – der vil blive mangfoldiggjort!

Hvis disse budskaber blev forkyndt i en almindelig dansk kirke, ville det nogen steder nærmest føre til STENING, mens det andre steder ville medføre FRELSE og VÆKKELSE. Bed for, at Herren giver os som forkyndte og andre troende, der var med til møderne, visdom om, hvordan budskabet skal UDBREDES til andre kristne i landet. Budskaberne kommer bl.a. på OplevJesus.dk (senere på DVD) samt kan fås fra os hos Evangeliet til Danmark på mp3 eller CD (hvis du ej har computer).

EVANGELIET TIL DANMARK

Ribevej, 6630 Rødding, Telefon 74826777 og Mobil 30827787

E-mail: gospel4denmark@adr.dk og VEJENTILGUD@yahoo.dk

Kontakt os for at få mp3/CD’er fra vækkelsesmøderne! Plus traktater og

anden undervisning, forkyndelse samt evangelisationstræning –

uden beregning!

Til dem der endnu ikke har hørt Andrew Strom, kan de høre et interview med ham her. Hvor han taler om forskellen på sand og falsk vækkelse. Red.

By René Vester

Omvendelse.dk styres af René Vester. Siden vil informere om hvad der er bibelsk kristendom, og afsløre hvad der er ubibelsk. Alt for mange kirker i dag, er mere påvirkede af deres egen kirkekultur, end af Guds ord. Nogle kirker er endog mere påvirkede af denne verden, end af Guds sande ord.
Derfor vil der sandsynligvis være nogle der vil føle sig trådt på efter at have læst det der står her på bloggen, og på omvendelse.dk.
Det er dog ikke for at træde på nogen, at denne hjemmeside er oprettet, men udelukkende for at fremme de bibelske sandheder.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kommentere mine blogs, eller sende en mail til info@omvendelse.dk.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *