Mark Driscoll er en løgner og en tyv

 

Den efterhånden velkendte prædikant fra Seattle Mark Driscoll, har jeg igennem mange år ment var et dårligt forbillede og en dårlig præst. Jeg er ofte forbløffet over at se hvor mange danske prædikanter der både anbefaler og ser op til denne mand. For det er ofte unge prædikanter fra særlig den karismatiske side af kirkelivet som anser Mark Driscoll for at være en de kan se op til. Hertil ser jeg at der også endda er nogen som virker forholdsvis fornuftige som anbefaler Mark Driscoll, hvilket jeg ikke ville tro var sket hvis det ikke var fordi John Piper også hører til en af dem som fejlagtigt anbefaler Driscoll.

Hvad er godt?
Lad mig starte med at gøre opmærksom på at Mark Driscoll har sagt ting der er gode og rigtige, og han kan faktisk også godt prædike evangeliet til tider. Han kan tilmed være rigtig skarp og ramme plet i sin forkyndelse. Men en ting er om man siger det rigtige. For det er ikke nok at ”talk the walk”, hvis man ikke samtidig viser at man kan ”walk the talk”. Det er lige præcis her og på flere andre punkter at Mark Driscoll har undergravet sin egen troværdighed. Men det er som om han pga hans status som celebritypastor kan få lov at gå på vandet. Personlig ser jeg ikke det at han er celebritypastor som et problem, for hvis man er en god pastor og samtidig en celebrity, så er det jo fint. Men desværre medfører en celebritypastor status at nogen mener at man så kan tillade sig at bryde regler, som gælder for alle andre, men ikke for dem med den ”rigtige” status. Dertil er der en tendens hos mange celebritypastorer til at de mener de kan tillade sig at leve med en anden moral, end den de prædiker.

Grimt sprog og godkendelse af vranglærere
Lad mig give dig nogen eksempler på Mark Driscolls mangel på moral, før jeg går videre og fortæller hvorfor han både er en løgner og en tyv. Mark Driscoll har i den sækulære presse fået øgenavnet ”Den bandende pastor”. Det skyldes hans ordbrug både fra prædikestolen og i tv-interviews, men også hans eksplicitte snakke om sex fra prædikestolen. Han har et dårligt sprog, noget som ikke bør være kendetegnende for en pastor. Selv har han påstået at det er fordi han bor i Seattle, hvor man er nødt til at tale sådan for at nå folk. Det statement kan jeg kun undre mig over, da jeg ved om flere der har været i Seattle, som der har haft samtale med folk uden at det har medført at man skulle være parat til at høre de ene bandeord efter det andet. Jeg har engang ventet i tre timer i Seattle lufthavn og jeg mindes heller ikke at folk talte grimt der. Og selvom de havde gjort det, så er det ikke et bibelsk argument for selv at tale grimt.

For det andet, så bør man spørge sig selv om hvordan det kan være i orden at invitere en mand som T. D. Jakes som er modalist og som dermed fornægter treenigheden, og samtidig tilhører trosbevægelsen. En bevægelse som påstår at man kan bekende sig til både den ene og den anden velsignelse bare man ”tror nok”. At man inviterer T. D. Jakes til at tale offentligt ved et rundbord ( i The Elephant Room 2) hvor Mark Driscoll og James MacDonald godkender Jakes som en kristen broder, på trods af at Jakes er en af de mest velkendte vranglærere i amerikansk kirkekultur, uden at det har konsekvenser for Mark Driscoll er skræmmende. For hvis andre gjorde noget lignende, så ville de både miste anerkendelse og troværdighed. Men Mark Driscoll er ikke blevet ekskluderet fra de evangeliske organisationer han er med i (så vidt jeg er orienteret9. Jeg kan ikke se andet argument end at det er fordi han er en celebrity, og at der gælder andre regler for celebritipastorer. For teologisk hænger det ikke sammen.

Partycrasher
For nylig crashede Mark Driscoll og hans ven fra før James MacDonalds, den Strange Fire Conference som John MacArthur holdt i LA. Der blev de godt modtaget selvom de ikke var inviteret eller havde tilmeldt sig. Mark Driscoll påstod ellers at de blev negativt modtaget, selvom videooptagelser viser det modsatte. Mark Driscoll begyndte så at uddele hans egne bøger på konferencens område, hvilket han fik at vide ikke var i orden, da det som blev uddelt og solgt først skulle godkendes. En sådan godkendelse havde Mark Driscoll ikke. Han fik at vide af vagterne at de ville hjælpe ham med at bære hans bøger tilbage til hans bil, hvortil at Mark Driscoll svarede at han ville forære dem til Grace Community Church. Det fik han at vide flere gange at de ikke kunne give dem videre uden at de blev godkendt først, men da Driscoll fortsatte med at insistere, valgte man at tage imod dem. Bagefter skrev Mark Driscoll på sin Twitter-profil at sikkerhedsfolkene havde konfiskeret hans bøger.

Videooptagelser fra konferencen viser med al tydelighed at Mark Driscoll lyver med det statement, og selvom der er dokumentation for at det er løgn at sikkerhedsfolk konfiskerede hans bøger, så står det indtil videre stadig på hans Twitter-profil. https://twitter.com/PastorMark/status/391269038057619457

Så Mark Driscoll har åbenbart valgt at fortsætte med at lyve, og har ikke engang trukket sin falske anklage tilbage. Så derfor har jeg ikke noget problem i at kalde ham en løgner. Men hvorfor så kalde ham en tyv?

Mark Driscoll er en tyv
Tjah, efter episoden på Strange Fire Conferencen, blev Mark Driscoll interviewet af Janet Mefferd som har et kristent radioprogram. Her talte hun bl.a. om episoden på Strange Fire Conferencen, hvor Driscoll hårdnakket fortsattte med at påstå at sikkerhedsfolk konfiskerede hans bøger. På trods af videoptagelser der viser det fuldstændig modsatte. Janet Mefferd valgte at gå ufortrødent videre og ignorere at han ikke forholdt sig til sandheden hvad det angik. Hun havde andre faktuelle anklager imod Mark Driscoll. Hun begyndte så i stedet at spørge ham hvorfor Driscoll havde kopieret store dele af forfatterne Peter Jones og D. A. Carsons materiale ind i Driscolls bøger uden at vise at det var citater fra deres bøger. Men i stedet viste Driscolls bøger det som om det var Driscoll selv der havde skrevet det. Den havde Driscoll ikke lige set komme, og han prøvede at undvige spørgsmålene i bedste Morten Bødskov stil, og afslutningen på den del af radioshowet var ikke så positivt som det kunne have været.

Efterfølgende lægger Janet Mefferd dokumenter ud på hendes hjemmeside hvor man kan få syn for sagn på hvad det er for materiale som Mark Driscoll har direkte kopieret fra andre forfattere uden at give dem kredit for det. Der er ikke nogen fodnoter eller citationstegn eller noget som helst der bare kunne antyde at det er noget han har læst i andre bøger. Nej, Mark Driscoll tager æren for andres arbejde. Den slags har et navn, det hedder intellektuel tyveri, og er strafbart.

Så viser det sig nogen dage efter dette er sket, at Janet Mefferd offentligt giver Mark Driscoll en undskyldning og trækker den udsendelse tilbage hvori hun havde Mark Driscoll på besøg, og hun fjerner sine dokumenter vedr, hans plagiering. Desværre virker den slags ikke så godt mere, for folk har det med at tage kopier af alting på nettet, og man kan derfor finde både udsendelse og dokumenterne flere andre steder i dag. Janet Mefferds assistent Ingrid Schlueter vælger derefter at sige sin stilling op, og går offentligt ud og siger at Janet Mefferd var presset af Tyndale House, som er det forlag som udgiver Mark Driscolls bøger. Så hvis Ingrid Schlueter har ret, så har Tyndale House forsøgt at fjerne belastende materiale vedr. en af deres forfattere, for at beskytte en forfatter som har tyvstjålet flere dele af sit materiale. Hvad de burde  have gjort var at gå til Mark Driscoll og få ham til at gå ud og bekende sin synd. Nu fik man budbringeren til at ”bekende” sin synd i stedet.

Forskellig moral for ledere?
Alligevel er der folk der fortsat forsvarer Driscoll. Folk der har valgt at sætte ham på en piedestal, og vil på trods af al sund fornuft fortsætte med det. Det synes jeg nok er det allermest triste ved dette. At folk i kirkerne vælger at lægge deres hjerner hen på hylden, på trods af den ene smoking gun efter den anden. Jeg tror ikke dette vil gavne kirkens renomme hverken i det sekulære såvel som det kirkelige. Hvis man ønsker at gavne kirkens renomme, så bør kristne holde op med at give visse folk ekstra løse tøjler bare fordi de har en særlig status. Den kristne moral gælder for alle kristne, og det at man er leder af en kirke, bør ikke betyde at moral betyder mindre. Tværtimod, det bør betyde mere.

Jeg har her nedenunder lagt diverse link som dokumenterer ovenstående. En som jeg er ret inspireret af i dette, men som jeg ikke har kopieret, er Carl Trueman, og hans artikel om celebritypastorer. Den vil jeg starte med at anbefale at læse før nogen af de andre links:

http://www.reformation21.org/blog/2013/11/if-the-top-men-take-over-who-w.php

 

http://jonathanmerritt.religionnews.com/2013/11/22/mark-driscoll-accused-plagiarism-radio-host/

 

Links med dokumentationerne for Mark Driscolls plagieringer: http://asecondslice.blogspot.dk/2013/12/evidence-of-plagiarism-or-swatting-at.html

 

Videoen hvor Mark Driscoll forærer bøgerne som han påstår blev konfiskeret:

http://www.youtube.com/watch?v=L-EfqJ0vMpE

Janet Mefferds interview med Mark Driscoll: http://www.youtube.com/watch?v=8hFtskK6g6g

Sådan kunne jeg fortsætte, men hvis ikke ovenstående er nok til at dokumentere at Mark Driscoll ikke er værdig til at fungere som pastor, så ser jeg ikke nogen grund til at fortsætte med at finde dokumentation for Driscolls mangel på moral. Jeg vil dog anbefale enhver der kan se at det her er et stort problem, og som kender til folk som er Driscoll tilhængere at gå til dem og vise dem “the smoking guns” og spørge på en god måde hvordan man kan anbefale en sådan mand? En mand som sætter sin egen ære højere end at underligge sig Jesu krav til en kirkelig leder.