Categories
Uncategorized

Undskyldning for min opførsel på internettet

Jeg vil gerne undskylde og bede om tilgivelse for, at jeg ikke har opført mig kristeligt på internettet i nogle debatter der har været på facebook. Det handler om at jeg i flere af de debatter der har været på facebook har brugt en tone, og en retorik overfor nogen af de personer som var uenig med mig, som ikke skal være kendetegnende for en kristen. Jeg har faldet i og blevet opslugt af en diskussion som har udviklet sig i en negativ retning.
Jeg er faldet for fristelsen til at hidse mig op i en diskussion, og glemt bibelens bud om at tale ordentligt, være besindig, og bruge et sobert sprog.  Jeg har ikke taget Pauli advarsel til Timotheus alvorligt. Der hvor han skriver i Anden Timotheus 2.23-24:

”Hold dig fra de tåbelige og hidsige diskussioner; du ved, at de kun fører til stridigheder, og en Herrens tjener skal ikke strides med nogen.”

Disse personlige debatter på facebook har ofte vist sig at være uden frugt, eller endda med dårlig frugt, og jeg kan se at jeg har skadet Guds kirke ved den måde jeg har gjort det på. Jeg vil derfor gerne tilbage til at holde en ordentligt tone, og have en sober diskussion igen. Derfor vil jeg gerne bede om tilgivelse for den del af min opførsel.

Det skal ikke misforståes sådan at det handler om de indlæg som jeg har skrevet på hjemmesiden
https://sand.omvendelse.dk. Men forståes sådan at nogle af de indlæg jeg der har skrevet har medført diskussioner på facebook, hvor jeg har syndet og har manglet mildhed i min måde at have en samtale på. Det er jeg bedrøvet over at jeg har, og det vil jeg gerne bede om tilgivelse for. Både overfor dem som har været involveret i de debatter, såvel som dem der har set dem. Min bedrøvelse ønsker jeg og beder for må medføre en konsekvens for hvordan jeg i fremtiden vil opfører mig offentligt.
Jeg har været et dårligt forbillede i min måde at debattere på. Så derfor vil jeg også sige undskyld og bede om tilgivelse til Guds kirke hvis ry jeg har skadet.

By René Vester

Omvendelse.dk styres af René Vester. Siden vil informere om hvad der er bibelsk kristendom, og afsløre hvad der er ubibelsk. Alt for mange kirker i dag, er mere påvirkede af deres egen kirkekultur, end af Guds ord. Nogle kirker er endog mere påvirkede af denne verden, end af Guds sande ord.
Derfor vil der sandsynligvis være nogle der vil føle sig trådt på efter at have læst det der står her på bloggen, og på omvendelse.dk.
Det er dog ikke for at træde på nogen, at denne hjemmeside er oprettet, men udelukkende for at fremme de bibelske sandheder.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kommentere mine blogs, eller sende en mail til info@omvendelse.dk.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *