Da jeg var på Shepherds Conference i år, sad jeg og ventede spændt som en lille dreng til det allerførste møde. For hvilket kontroversielt, men bibelsk rigtigt emne ville John MacArthur indlede det første møde med. Det er efterhånden en tradition for ham, at starte denne pastorkonference op med et emne som vil skabe debat og skille vandene. Og boy oh boy jeg fik virkelig mine forventninger opfyldt. Normalt er det ikke noget man tænker om MacArthur, da han jo bare plejer at holde gode prædikener. Men af en eller anden årsag mener han det er godt at få pastorer til at tænke lidt dybere over visse emner, så det er måske derfor han også denne gang valgte at starte med at smide en “bombe”.
Hvorfor skal man prædike over en bibeltekst som ikke skal stå i bibelen?
Det var det store spørgsmål han indledte med, og hvor kom der dog også en debat ud af det, bl.a. på min egen facebook-profil, hvor folk var på nippet til at påstå at MacArthur bare ville redigere den karismatiske side af bibelen ud. Hvilket ikke var MacArthurs hensigt, men en fordom folk har om ham. Så lad os se lidt på hvad det var han sagde og hvorfor han har ret.
I slutningen af Markusevangeliet står der i de fleste bibler, at de sidste 11 vers ikke står i de ældste håndtekster. De menes altså at være blevet tilføjet senerehen, og er derfor ikke noget der tilhører den oprindelige del som forfatteren Markus har skrevet. Det er ikke noget vi finder i de gamle tekster, og det er også tydeligt at se at måden det er skrevet på er forskellig fra Markus. Læg dertil at teologien i de vers er forskellig fra normal kristendom. Men at påstå det, betyder at mange vil blive vrede og nogle vil tilmed påstå, at det er fordi man ikke har åndelig forståelse for hvad der står.
MacArthur beskriver i sin prædiken hvorfor det ikke giver mening det står der, og hvorfor det giver langt mere mening at Markus stopper et umiddelbart underligt sted i 16.9. Det beskriver MacArthur på den vidunderligste måde, og jeg har derfor lagt et direkte link til prædiken nedenunder her. Mange af de ting han beskriver der, vil jeg ikke komme nærmere ind på. Hør dem selv.
Misbruget
Men jeg vil komme ind på dette i stedet. Hvorfor medfører det misforståelser og vildledelse at bruge skrifsteder fra de sidste vers i Markus-evangeliet? To som jeg umiddelbart husker har misbrugt disse vers er særlig Christian Hedegaard og Torben Søndergaard. De er bestemt ikke de eneste der har misbrugt dem, men dem som har været mest fremme de seneste år til at gøre det. Begge har de brugt følgende vers til at dokumentere at de var fra Gud, og at det de gjorde skal alle kristne gøre. Lad os se hvad det er de citerer:
”Og disse tegn skal følge dem, der tror: I mit navn skal de uddrive dæmoner, de skal tale med nye tunger, og de skal tage på slanger med deres hænder, og drikker de dødbringende gift, skal det ikke skade dem; de skal lægge hænderne på syge, så de bliver raske.” Markus 17.17-18
Disse vers er blevet misbrugt til at påstå at hvis man ikke beder for syge, så er man ikke en ordentlig kristen. Der har ovenikøbet været tendenser til (hvis det ikke er sagt direkte), at man har påstået at hvis ikke man oplevede folk blive raske, så var man sikkert ikke en kristen. Det er noget af et ubehageligt gerningepres at lægge på folk der elsker Herren. Men det allerværste er at når folk bruger lige netop disse vers til at påstå at alle kristne skal bede for syge og lægge hænderne på dem, så viser de samtidig at de ikke lever op til det de selv påstår at leve op til.
Hyklerisk?
Hvorfor så det? Meget enkelt, når man bruger disse vers til at påstå alle kristne skal bede for syge, så vælger både Christian Hedegaard og Torben Søndergaard at undlade at tage de andre elementer fra versene med. For hvis de virkelig mener det de siger, hvorfor drikker de så ikke gift? Hvorfor tager de ikke slanger på sig? For det er jo også en del af disse vers. Men det ser vi ikke at de gør (hvilket jeg da bestemt er glad for at de også afholder sig fra). Men hvis de virkelig mener at kristne skal lægge hænderne på syge og de skal blive raske, og at DET skulle være et tegn på at de er kristne, så skal de også leve op til de to andre krav. For der er ikke noget der kontekstuelt tyder på at disse to ting skal nedjusteres, og heller ikke på at de to dele skal forståes billedligt, hvis de andre skal forståes bogstaveligt. Tværtimod, de fremtræder jo som helt centrale i disse to vers, og bør derfor være ligeså vægtige tegn som at bede for syge, hvis man kan stole på versene.
Lad os lige få en ting på det rene. Det her betyder ikke at det er forkert at bede for syge. For vi kan finde andre vers som taler om dette. Vers som vel at mærke også er en del af de oprindelige tekster, og ikke er noget der er blevet tilskrevet senerehen. Lad os endelig bruge dem, og lad os endelige prædike udfra dem. Men at bruge 11 vers, som først er tilført lang tid efter forfatterens død, er ikke god bibelforståelse. Og det er slet ikke god bibelforståelse at bygge en hel kristen livsstil på dem. Sådan forstået at man bruger det til at presse folk til at udøve visse gerninger som skulle bevise deres tro på Gud. Det er jo heller ikke vore gerninger vi kan vise frem for at dokumentere vi er kristne. Gerningerne er en følge af at man er kristen. Det er ikke en dokumentation for at være kristen.
Konsekvenser
Det har da også konsekvenser at føre den form for lære. Man kan jo bare se hvad konsekvensen har været for Christian Hedegaard, hans imperium er da faldet fra hinanden, selvom han prøver at få det til at se anderledes ud. Torben Søndergaard ser ud til at følge pænt efter, jeg ved godt hvorfor han forsøger at få sit arbejde eksponeret i andre lande, som han forsøger på lige nu. Det er en ret typisk strategi, når den indenlandske efterspørgsel daler. Det går nemlig ikke så godt her i Danmark, selvom han forsøger at få alt hvad han laver til at ligne en succeshistorie. Hvilket er ret nemt at finde ud af, men det vil jeg vende tilbage med en anden gang.
Åhh du forstår ikke René
Konklusionen er at kristne med bare en rimelig bibelforståelse, burde afholde sig fra at prædike udfra vers som står i bibelen, men som historien og bibelforskningen har fundet ud af ikke burde være der. Desværre er der nogen der falder for fristelsen og bruger den slags vers for at bakke op om deres egen agenda. Jeg ved godt hvad tilhængerne af versene vil konkludere nu. For jeg har hørt deres argumenter. De kan lyde sådan her:
• Du har ikke åndelig forståelse for de her vers.
• De er indblæst af Guds Ånd siden de nu er der.
• Du er bare imod alt der lyder karismatisk.
• Det er fordi du ikke er ledt af ånden du kan sige sådan.
• Hvis du bare kunne forstå det på det niveau vi forstår det på.
• Du har ikke hjertet med.
Ja, jeg har godt nok hørt mange dumme argumenter som lugter af stråmand, og jeg mener at have hørt alle ovenstående. Det kan være du kender til nogle flere. Jeg ville ønske folk kendte deres bibel bedre, og havde en god forståelse for at læse den i den kontekst den står i, så man ikke blev så forvirret over at høre folk som Hedegaard og Søndergaard. Jeg mødte engang en omrejsende prædikant fra det lutherske miljø. Han sagde at hans største kamp var at rydde op i al den forvirring der var efter folk havde været til et møde med Christian Hedegaard. Jeg er sikker på mange mener det samme om folk efter de har været til møde med Torben Søndergaard. Jeg har ihvertfald ofte taget mig til hovedet når jeg har mødt folk efter de har fået “et møde med Torben”.
Hvorfra har jeg så fra at de misbruger disse vers? De har begge brugt dem når de har været i fjernsynet, både nationalt som regionalt. De har brugt dem i deres bøger. Her er hvad Christian Hedegaard skrev om Helligåndens dåb:
” Og tegnene på at vi er levende kristne, som repræsenterer Jehova den levende Gud, er at vi taler i tunger, uddriver onde ånder og helbreder syge.
Så lad os lige få tingene på det rette. Hvis disse tegn ikke følger dit liv, så er du ikke troende, så er du håbende, men troende nej: Glem det Kaj…”
Det her er ikke et citat fra bibelen, men bygger uden tvivl på Markus 16.17-18. Vers som vel at mærke ikke hører til i bibelen, men som her bliver misbrugt på det groveste, til at fratage kristne der ikke lige lever et eller andet ekstremt liv som Hedegaard deres status som børn af Gud. Hvad bilder han sig ind at skrive sådan? Hvordan kan folk følge sådan nogen der siger ”Hvis du ikke lever ligesom mig, og føler lige som mig, og oplever de samme ting som mig, så er du ikke en kristen”? Kristendom handler ikke om at leve et liv med mirakler hvad enten de er påståede, opreklamerede eller ej. At være en kristen handler om at lægge sit liv ned for Gud og leve til Hans ære, men samtidig leve i en overbevisning om at vi ikke er i stand til at leve det liv. Men leve i erkendelsen af at Jesus har levet det perfekte liv i vores sted, og at Han har taget vores straf på sig da han døde på et kors i vort sted. Påstår man at kristne skal leve sådan, så prædiker man loven, og glemmer at prædike nåden. For så er kristendom blevet til en gerningsreligion, og det er ikke Guds mening!
Torben Søndergaard har også misbrugt dette flere gange. Dels i hans bog ”Kristen, discipel eller slave” hvor han i afsnittet om Helligåndens dåb citerer versene og bagefter skriver: ” Man kan også sige, at disse tegn følger dem, der er døbt med Helligånden.” Hmm, Torben drikker du så også gift og bruger det som tegn på at du er døbt med Helligånden? Tager du slanger på dig for at vise du er en kristen? Nej selvfølgelig gør han ikke det, men så burde han også være klog nok til ikke at bruge disse vers. Hans bøger kan jeg da heller ikke anbefale, hans undervisning bygger på nogle isolerede skriftsteder, som han ikke tolker ved hjælp af skriften, men ved hjælp af hans egne oplevelser. Hvilket nærmest er symptomatisk for Torben. Noget man skal passe meget på med. Derudover har han også misbrugt de samme vers i fjernsynet til at forsvare hans forståelse.
Ret skal være ret
Ok måske er jeg lidt hård ved Hedegaard og Søndergaard her. For sandheden er jo at de bare er produkter af dårlig teologi som de har fået. Hedegaard har været på KBCs bibelskole under Jens Garnfeldt, og Søndergaard startede i en ekstrem del af den karismatiske kirke i Brande (sådan var den ihvertfald i halvfemserne). Så hvis du er en af dem der påstår at dårlig teologi ikke gør så meget, så prøv lige at tænk dig om en gang til. På trods af dette er både Hedegaard og Søndergaard selv ansvarlige for det de gør, for de har Guds ord til at vurdere deres lære, men desværre bruger de mere deres egne følelser og oplevelser til at vurdere hvad der er rigtigt.
Må jeg bede for syge?
Hvis du vil argumentere for at bede for syge (og det er da slet ikke forkert at bede for syge) så gør det udfra skriftsteder som er underbyggede, som er accepteret, og som kan forståes i forening med andre skrifststeder som taler om det samme. Så vil din forståelse også blive bibelsk, og ikke inficeret af folks subjektive meninger og oplevelser.
Hvis du vil høre en som er et produkt af god teologi, og som er i stand til at prædike udfra skriften, og gøre det så det giver mening, så kan jeg anbefale dig at høre MacArthurs prædiken her. Jeg må dog indrømme at han her bruger lige lovlig meget introduktion før han går i gang. Det er lidt usædvanligt han gør det, men skyldes muligvis at det var åbningsmødet til konferencen. Men det er en fejl jeg bestemt godt kan leve med. Særlig når undervisningen er så god!
12 replies on “De forkerte vers som bliver misbrugt”
Lukas 9. 1-2.” En dag kaldte Jesus sine tolv disciple sammen og gav dem magt og autoritet til at uddrive alle slags dæmoner og til at helbrede de syge. Så sendte han dem ud for at forkynde budskabet om Guds rige og for at helbrede de syge.”
Men du er ikke en af de tolv disciple Tina. Men læg mærke til at jeg ikke har skrevet det er forkert at bede for syge. Jeg skrev at det er forkert at bruge de sidste 11 vers af Markus da de er tilføjet af folk der ikke var vidner til hvad der skete. Og at hvis man bruger de vers hvor man får det til at blive sådan at MAN SKAL gøre det, så medfører det voldsomme konsekvenser. Du ved godt om flere af konsekvenserne af Hedegaards lære. Jeg regner med du godt kan se det var og blev et stort problem.
God artikel, og jeg er enig i at man ikke bør grundfæste ens teologi på skriftsteder der kun findes i tilføjelsen til Markus slutning. To ting kan fremhæves her dog:
1) markus evangeliet sluttede ganske givet ikke med vers 9, da det ville være en mærkelig afslutning, som den efterlader os med en bunke skrækslagne kvinder. Der har ganske givet været en afslutning, og her kan man hævde at 1) enten har den lignet den vi i dag har, eller også har. 2) en gruppe kristne skrevet kirkens teologi ind som de mente den så ud. Begge er interessante i forhold til tegn og undere i en tid der følger efter apostlene. Det sagt, så er jeg enig i din pointe at udsagns som Hedegaards er på grænsen til ikke at være kristne, eller i hvert fald seriøst misforståede.
Ja den med at Markus skulle slutte i vers 9 virker nemlig underlig. Men MacArthur får faktisk forklaret hvorfor det giver mening at den slutter sådan. Det var helt rart at sidde og høre ham gennemgå hvordan sproget og indholdet var i Markus og hvordan det gik fint i spænd med afslutningen.
Men der er jo flere bøger i bibelen som har en underlig nærmest uafsluttet slutning såsom Ezras bog som slutter af med “Alle disse havde giftet sig med fremmede kvinder, men nu sendte de kvinderne og børnene bort.”
Så alene det at afslutningen ikke virker som en afslutning er ikke nødvendigvis et argument for at det er en forkert afslutning. Men jeg tror det nok har været overvejelser som dem du skriver som har været medvirkende til at man har tilskrevet det til Markus.
Det er jo en ren tilståelsessag, René.
Så kom det endelig frem, at du ikke tror på, at Bibelen er ufejlbarlig, og at den i virkeligheden er menneskeskabt. Det havde måske lige fortjent et ord med på vejen?
Nej det er ikke det jeg skrev Lykke. Jeg skrev at de vers ikke hører hjemme i bibelen. Det er ikke det samme som at påstå bibelen ikke er troværdig. Det er nemt at finde ud af hvilke dele der hører til de oprindelige skrifter, og hvilke dele der ikke gør. Bibelen er det mest dokumenterede og velbevarede skrift man har fra antikkens tid. Så der er masser af muligheder fort at finde ud af hvad der stod i den oprindelige. Den er troværdig.
Jamen, det er da interessant. Dvs at Helligånden ikke ledte Eusebius (eller kirkerådet i Rom -alt efter behag), da han fastlagde kanon?
Apropos det at tage på slanger:
http://www.christianpost.com/news/snake-handling-w-va-pastor-dies-after-poisonous-bite-during-sunday-service-75769/
Kan også læses på dansk her: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/464522:Kirke—tro–Amerikansk-slangepraest-doed-efter-draeberbid
De baptister, vi kender, tror på, at versene hører hjemme i Bibelen nemlig fordi de slutter med “og stadfæstede ordet ved medfølgende tegn.” Dvs. det eneste formål med tegn og undere er at stadfæste ordet. Når ordet er stadfæstet, er det ikke længere nødvendigt med tegn og undere, som f. eks. tungetale, profeti, helbredelse, dæmonuddrivelse osv. Og på den måde åbner de nye bibelversioner op for den falske karismatiske bevægelse, fordi de undlader eller sår tvivl på versene. De sidste vers i Markusevangeliet styrker den baptistiske stilling til tungetale, tror de.
Jeg har kun et spørgsmål angående det: hvornår var eller bliver ordet stadfæstet, og hvordan ved vi, at det er sket, ifg. Bibelen?
Susanne
Der er mange ting i dit spørgsmål, og der er sikkert andre, som har studeret det grundigere end jeg, der vil kunne svare mere uddybende. Men jeg vil alligevel gerne forsøge mig med – omend ikke et svar, så – nogle kommentarer.
Først og fremmest, hvad er det for et ord, som bliver stadfæstet. Er det det forkyndte ord, som det lød dengang, eller er det bibelordet, som vi kender det i dag? I første omgang må det vel være det ord, som blev forkyndt dengang, der blev stadfæstet af tegnene.
Apostlene kunne gøre tegne og undere, før det kunne Jesus gøre tegn og undere, og før det kunne Moses gøre tegn og undere. Og i tilfældet med Moses er det tydeligt, at tegnene er givet, for at Farao skal tro på det, som Moses siger til ham.
Grundlæggende betyder tegn og undere jo også, at man står i forbindelse med den Gud, som har skabt himmelen og jorden. Den person ved hvis hænder, der udøves tegn og undere, må have en overnaturlig forbindelse, og denne forbindelse må være til en person, som har magt og naturlovene, og det må være skaberen.
Så er der spørgsmålet om, hvordan selve bibelen så stadfæstes. Og der er der flere forskellige tingangsvinkler.
Nogle mener, at man bare skal læse bibelen, og så skaber den selv en overbevisning inde i hjertet om , at det er sand. Og det kan der da være noget om, for intet menneske kan komme til Gud uden at Helligånden drager, og det kan jo meget vel ske ved bibellæsning.
Men kan det stå alene? Det mener jeg ikke. Der må også mere håndfaste argumenter på banen, og der slipper man ikke uden om historisk forskning – ikke at troen bygger på historisk forskning (den kommer som en gave via Helligånden), men den historiske forskning kan understøtte troen.
Så er der nogle som fremholder, at profetierne i GT jo opfyldes i NT, og at det jo er et mirakel, som i sig selv beviser, at bibelen må være sand. Og det kan der også være noget om, for det var i hverttilfælde det, som skete i Apostlenes Gerninger. Der udlagde apostlenen skrifterne (GT), ligesom Jesus selv havde udlagt dem på vejen til Emmaus, og det gjorde, at mange jøder godt kunne se, at det som stod i deres højt respekterede skrifter faktisk var en forudsigelse af det med Jesus, som lige var sket.
Men kan det så stå alene? Det mener jeg ikke. Dels har GT ikke automatisk samme status hos folk i dag, som det havde hos jøderne, og selvom det havde, så skulle man jo også vise, at NT ikke bare var en senere fabrikation, som var lavet til at foregive, at nu var GT blevet opfyldt. Og det kræver så noget historisk forskning.
Og på den måde kommer vi så til den sidst tilgangvinkel. Og den går ud på at skelne mellem bibelen som historisk skrift og som guddommeligt inspireret skrift. Og vi starter så med det historiske, og vi starter med evangelierne. Og spørgsmålet er nu, om evangelierne er så gode historiske kilder, at vi kan konkludere at der levede en prædikant (Jesus), som gik rundt og gjorde mirakler?
Liberale teologer vil så straks indvende, at siden vi ved, at mirakler ikke findes, så må der jo være noget galt med evangelierne. Og så studerer de tingene meget grundigt med henblik på at finde alle (bort-) forklaringerne. Og det kan jo på overfladen virke som en yderst seriøs akademisk tilgang til tingene – for man skal jo undersøge tingene kritiskt. Og det skal man også, men de liberale er hverken seriøse eller akademiske, for de har på forhånd besluttet sig for resultatet.
Er man derimod opmærksom på, at der findes en Gud (og det er noget, som ethvert menneske af sig selv bør være opmærksom på), så er mirakler godt nok usædvanlige, men ikke umulige. Og så kan man godt håndtere nogle kilder, der omhandler en mirakelmager. Og disse kilder er naturligvis interessant (for nu nærmer vi os noget med Gud), men vi få først finde ud af om det er troværdige.
Og det siger seriøse teologer, der har forsket i det, at de er. Jeg har også hørt om en underviser på Jura (Københavns Universitet) der engang angivelig skulle have redegjort for, at hvis der kom en retssag om, hvorvidt Jesus havde eksisteret, så ville kilderne være gode nok til, at retten måtte afgøre, at Jesus havde eksisteret. Men det er desværre ikke noget jeg ved nok om, til at kunne gå dybere ind i.
Men såfremt man kommer frem til, at der var en mirakelmager (Jesus), så ved vi fra hans mirakler, at han står i kontakt med skaberguden, og så ved vi, at han udtaler sig med autoritet. Og da Jesus selv brugte GT som autoritativ skrift, så ved vi, at Gud anerkender GT. Og vi ved så også, at alt det Jesus sagde om sig selv, må være sandt, at apostlene er udsendt af Jesus osv. Og så er der ikke langt igen, før man må konkludere, at hele bibelen må være sand – både som historisk kilde og som guddommeligt skrift.
Men det står og falder med, at vi kan vise, at beretningen om Jesus er historisk troværdig. Ellers er vi henvist til ikke at kunne forklare vores tro, fordi den så udelukkende bygger på en indre overbevisning.
Hvis nogen ønsker at høre sund undervisning om Helligånden, så er der her en serie med Dr. Sinclair Ferguson. Afsnittene hedder:
Order from Chaos (11/6)
The face og God (12/6)
The Spirit of the Lord (13/6)
Dwelling Within (14/6)
Trinitarien Fellowship (15/6)
The Sustainer (18/6)
Rivers of Living Waters (19/6)
A Heavenly Birth (20/6)
Og de kan findes her:
http://www.ligonier.org/rym/broadcasts/audio/order-chaos/