Fortalere og tilhængere af Emergent Church som Brian McLaren, begrunder selv deres initiativer med at der er brug for en ny reformation. Det kan jeg da godt være meget enig med dem i, men så knækker filmen også bagefter. For den reformation Brian Mclaren taler om er en ny forståelse af bibelen. Noget man taler meget om hos emergents. Læs blot udtalelsen fra et medlem fra Doug Pagitts kirke:
“I see the Bible changing. I don’t see it as stagnant”
Mit spørgsmål er: var det sådan reformationen startede? Jens Ole Christensen som er en af lederne indenfor luthersk mission, DBI og KFS ( det er ikke sikkert at han er involveret alle steder mere, men han har været og er aktiv stadig) skrev i kristeligt dagblad 23 juni 2006 følgende som en kritik af Brian McLarens bog Kristen på en ny måde:
“Min anden kilde til skepsis er den forståelse af reformation, som synes at ligge bag. Det var jo ikke sådan i 1500-tallet, at Martin Luther sad i det sorte tårn i Wittenberg og sagde til sig selv: “Nu er vi på vej ud af middelalderen. Nu må vi nyformulere kristendommen, så den passer bedre til en ny tids mennesker og skaber rammer, de kan trives i.” Han var ikke som en radar, der sporede bevægelser i landskabet og indrettede sig efter dem. Han sad derimod og kæmpede med det dybt personlige spørgsmål, om han overhovedet var kristen. Og det var vigtigere, end om det passede ind i samtiden. Derfor blev han tvunget til at spørge efter – ikke hvad kristendom er i en ny tid – men hvad den altid har været. Derfor søgte han tilbage til kilderne: Bibelen og kirkens klassiske tro. Og det var den bevægelse bagud, der fornyede kirken. Så er det rigtigt, at reformationen også forandrede kirkens sprog, former og ydre udtryk. Til det bedre eller værre, alt efter smag.”
Hvem har ret, dem med den nye sandhed, eller dem der holder fast i ordet?
