Dumt spørgsmål tænker du forhåbentlig. Men ikke for alle. For der er nogen pastorer der mener at kirken skal være smart og sej, for ellers kommer der ikke nogen ind i kirken. Så hvad skal man så gøre? Spille musik med satanisk musik? I den nedenstående video kan du se AC/DC spille “Hells bells” og du får lov til at læse teksten samtidig. En tekst som er temmelig chokerende ved nærmere eftertanke.
Bagefter vil du se den samme melodi blive spillet i en kirke. Øhh hvorfor skulle jeg få lyst til at omvende mig og bøje knæ for Jesus, efter at have hørt “Hells bells”? Hvad er der gået galt. Det er forresten fra en af USAs store megachurches videoen er taget fra.
En af årsagerne til at dette kan ske er at mange præster ikke har tjek på hvad der Guds vilje og hvad der er menneskers vilje. De tror at det er vigtigere at have en stor kirke, end en ren kirke. Guds kirke skal være ren, den skal ikke ligne verden. I Jakob 4.4 står der:
I utro, ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den, der vil være ven med verden, står som en fjende af Gud.
Nu kan det godt være at du tænker; ja ja men det der er i USA makker, det kommer ikke til at ske her. Desværre ville jeg ønske du havde ret, men jeg tvivler. For vi importerer så meget underligt vranglære til vore kirker fra USA i dag. Vi har åbnet op for Brian McLaren der betvivler doktrinerne og mener at de skal forstås på en anden måde. Vi inviterer Tony Jones en smart prædikant til at tale i vore kirker og undervise kommende ledere i kirkerne. Tony Jones kan finde på at bande fra prædikestolen, og er ovenikøbet så stolt af det at han lægger det ud på sin hjemmeside (det kan være jeg tager den op en anden gang).
I næste måned kommer en af de mest fremtrædende fra Emergent Church bevægelsen Doug Pagitt, og skal undervise kommende ledere til kirken. Doug Pagitt tror ikke på at man skal tage Jesus tale for pålydende. Han sætter tvivl om Guds ord på en måde der gør at vi efterhånden ikke længere kan finde ud af hvad vi skal tro på i bibelen, og hvad vi ikke skal tro på. Men nok om Doug Pagitt her. Jeg vil dokumentere i et kommende indlæg hvad det præcis er for en vranglære han kommer med, og som kirkerne åbner op for, når de inviterer ham. For jeg ved at der er nogle der bliver vred på mig fordi jeg anklager denne mand, og derfor vil jeg selvfølgelig også dokumentere det ordentligt.
5 replies on “Skal vi prise Gud med salmer og lovsang, eller med satanisk musik?”
ja ja ja ja…………. så skal jeg nok begynde at gå i kirke!
Ja men det vil desværre ikke hjælpe dig, medmindre du omvender dig, og giver dit liv til Jesus. Og det er problemet med disse smarte kirker, de prædiker ikke omvendelse fra synd, så du vil ikke kunne undgå den kommende dom ved at komme i sådan en kirke. Du vil kun få en kort nydelse i dette liv, som vil få konsekvenser for hvorhenne du vil være i evigheden.
Hvordan kan musik være satanisk? En melodi bliver vel hverken værre eller bedre alt efter hvor den bliver spillet?
Jeg synes heller ikke, sådan et nummer hører hjemme til en gudstjeneste, men hvad hvis situationen rent hypotetisk var, at hverken musikere eller tilhørere kendte det her stykke musik i forvejen, men at en eller anden havde fundet noderne til det og syntes, det lød fedt… Ville det så stadig være “satanisk” musik? Gud har da skabt musik og kreativitet ligesom alt andet. Det er vel et spørgsmål om, hvad det bliver brugt til??
Jeg kunne lige så vel sige “Øhh hvorfor skulle jeg få lyst til at omvende mig og bøje knæ for Jesus, efter at have hørt ‘Shout to the Lord’ i instrumentalversion?”, hvis jeg ikke i forvejen kendte den sang. Alene på grund af at den musikstil ikke siger mig noget…
Lige da orglet blev introduceret, var der sikkert også mange, som syntes, at orgel-musik var satanisk?!? Jeg ved også, at man ikke måtte spille barré-akkorder i pinskirken før i tiden…
Pas på ikke at blande begreberne. Måske er din overskrift på det her indlæg lettere ironisk, men det giver i hvert mig en kedelig association til noget meget “religiøst”.
Man kunne jo også prøve at føre den retorik over på penge eller Internet. Så var der pludselig mange ting, vi som kristne ikke kunne have med at gøre, fordi Satan perverterer det i nogle sammenhænge.
Kh. Anders
Ps.
Her er i øvrigt en spændende artikel om kunst/kreativitet: http://www.morningstarministries.org/Publisher/File.aspx?id=1000004718
Jeg tror heller ikke som dig at man kan sige at en akkord er satanisk. Men når det er sagt så skal man heller ikke ignorere at psykologer siger at musik har en indflydelse på mennesker som de misunder. For det andet er problemet med musikstykket i videoen at selve stykket er inspireret af nogle der ville synge en satanisk sang, og hvorfor skulle man høre på den slags i kirken?
Personligt tror jeg på at djævelen har et stort musikalsk talent. Der står jo også i bibelen at djævelen stod for lovsangen i himmelen (det står dog kun et sted i bibelen, og jeg er derfor lidt varsom med at bygge en lære på det, der skal jo være mindst to vidner før vi kan bygge en lære på den slags). Derfor kunne det godt være at vi skulle være mere varsomme med det vi hører. Jeg kan jo selv se på mange af de kristne der hører den slags musik at det påvirker dem, på trrods af at de siger noget andet.
Jeg er helt enig med dig. Min reaktion var mest omkring overskriften og så ideen om at man ville få lyst til at omvende sig og bøje knæ for Jesus ved at høre et bestemt stykke musik.