Paul Washer er en af de mest behagelige, venlige og ydmyge personer jeg nogensinde har mødt (efter Justin Peters). Men han kan også blive vred, særlig når der er noget at være vred over. I denne video siger han hvorfor kirkerne er plaget af falske profeter som Joel Osteen, Rick Warren, Rob Bell m.v. De er Guds dom, over Guds kirke, fordi kirken ville have noget andet end det Gud allerede har givet. Men også fordi vi ikke prædiker evangeliet mere.
Hvor er kirkerne henne hvor evangeliet er en helt naturlig og normal del af forkyndelsen, og ikke noget man kun hører 2-3 gange om året hvis man er heldig? Jeg ville ønske at der var langt flere af dem end der er i dag. For der er mange kristne der leder efter sådanne kirker, men har svært ved at finde dem. Hvorfor har Gud sendt dom over vore kirker? Er det fordi vi ikke prædiker evangeliet, og er flov over det? Er det derfor vi har åbnet os for så megen vranglære, fordi vi ikke ville prædike det vi var kaldet til at prædike? Jeg giver ordet videre til Paul Washer:
Categories
15 replies on “Paul Washer er vred”
Thank you Paul and God bless you!
http://youtu.be/5x3WI9OWAL4
Klart at en præst ikke skal blåstemple alle. Men omvendt, skal er det så deres opgave at dømme en død?
Jeg forstår ikke helt Paul i den her. Han mener at falske profeter er Guds dom over de Kristne fordi de vil have det budskab som de forkynder. For det første er det vel naturligt at der findes forkyndere til dem der vil lytte. At kalde det Guds dom er vel mere en betragtning/mening end fra Gud.
For det andet er retorikken gammeltestamentelig. Måske er jeg uvidende (det er ganske muligt), men findes der et andet eksempel i nt på at Gud straffer sit folk ved Aar sende falske profeter bevidst? (findes der et overhovedet?)
@Morten, først, han sagde ikke, at Gud straffer sit folk ved at sende falske profeter til dem. Han sagde, at han dommer folk, som ikke gider Gud, ved at sende falske profeter til dem. Du kan prøve og kigge i 2 Thessalonikerbrev 2,10-12, hvis du tror, at det kun hører til det gamle testamente.
Morten jeg ville sige det samme som Susan, plus at Israel i det gamle testamente jo er et billede på menigheden i dag. Og det vi læser om Israel der, er skrevet for at advare os. Det er ikke bare historie, men noget der er skrevet for at vi kan leve tættere på Gud, og vide hvad Guds vilje er, og vi kan blive advaret imod Guds straf.
Men din kommentar gjorde at jeg fik lidt inspiration til at skrive dette indlæg: http://sand.omvendelse.dk/for-at-vores-synd-matte-blive-tydeliggjort-3623.htm som måske også kan give nogle svar.
@Susan, @René Ja – sådan kan det godt være. Men det er vel stadig en tom retorik at bruge “domskortet” (2.thes 2.10-12)
Hvis man betragter nogen som en falsk lærer og vedkommende har tilhængere, så kan man smide kortet “Det er Guds dom”.
Hvis man betragter en som en bibelsk lærer og vedkommende har tilhængere, så kan man smide kortet “Det er en lærer givet af Gud”.
Jeg siger ikke noget om Joel Osteen eller Benny Hinn her, kun om retorikken (det er faktisk kun dem han nævner, Rob Bell og Rick Warren går fri i videoen (ikke i indlægget), jeg ved intet om Paul Washers holdning til disse, muligt de bliver trukket frem i et andet klip?)
Mener I at en præst i det nævnte tilfælde skulle tale dom over personen?
@Morten, hvis du mener dom til helvede, nej, det kan jeg ikke finde i skrifterne. Kun Gud kan det. Dom til døden kan man godt finde både i det gamle og det nye testamente, men det fangede jeg heller ikke i videoen. Det kan være, jeg skal se den en gang til.
Hej Morten. Kun Gud kender de sidste tanker et menneske har, derfor er det heller ikke det Poul W. fokuserer på. Hans budskab drejer sig om, at præsten slår blår i øjnene på tilhørerne ved indirekte at sige, at bare man som 9 år har sagt ja, så er alt godt – uanset om man så lever i den værste synd resten af livet.
Poul W. efterlyser syndserkendelse og omvendelse. (nåden kan ikke misbruges) Samtidig påpeger han, at mennesker går derhen hvor deres interesser plejes. Hvis de har kødlige interesser, går de hen hvor de plejes. Har mennesker åndelige interesser, vil de gå hen hvor de får deres behov tilfredsstillet. Derfor siger han, at man får den leder man selv vælger. Dommen består i at mennesket vælger forkert, de fravælger Guds vej og vælger kødets vej. De nægter kategorisk at lytte og tage ved lære, derfor overlader Gud dem til deres eget valg.
Han understreger, at nogle absolut ikke vil høre på budskaber, som fremmer syndserkendelse. Man fjerner de prædikanter, som vover at sige noget, der så meget som minder om det.
Nogle glemmer, at Helligåndens virke også består i, at overbevise om synd og at vejlede ved at oplyse om sandheden – hele sandheden. Syndserkendelse er en forudsætning for omvendelse, man må vide, hvad der er ret og vrangt, for at kunne gå den rette vej.
@Birthe Du skriver “Hvis de har kødlige interesser, går de hen hvor de plejes. Har mennesker åndelige interesser, vil de gå hen hvor de får deres behov tilfredsstillet.” – men det indikerer jo ikke noget, andet end vi kan stå i hver vores ende og råbe at vi er åndelige og andre er kødelige.
Klart en præst ikke skal slå blår i øjnene – men det er ikke let at være præst i sådan situation overhovedet. Jeg siger ikke det er rigtigt, jeg siger bare jeg er glad for det ikke er mig der skal gøre det. Det er en opgave der er let at kritisere
@ Morten. For den, som har åndelige interesser (= den genfødte kristne), er det ikke svært at genkende den, som har kødelige interesser. Og da slet ikke for en præst, som endog har haft tid til at studere bibelen og kirkehistorien. En sand præst (og en sand kristen) vil altid genkende og advare mod den forfalskede religion og kalde til omvendelse.
Der er intet nyt under solen. Menneskets hjerte har altid været det samme lige siden syndefaldet, og den måde, hvorpå Gud handler med mennesker, er også den samme. Forskellen på GT og NT er heller ikke så stor. I GT bliver man (ligesom Abraham) frelst ved at se sin synd, opgive sine egne planer og tro på, at Gud vil sende en stedfortræder. I NT bliver frelst ved at se sin synd, opgive sine egne planer og tro på, at Gud har sendt en stedfortræder.
Konflikten mellem Jesus og de jødiske farisæere var ikke fordi, de var jøder, men fordi, de var falske jøder, som havde udviklet en falsk jødedom. Der var tale om folk, som søgte at skjule sine synder og bruge religionen til at opnå egne selviske mål. Et af kendetegnene på falsk religion er, at der foregår manipulation og økonomisk udnyttelse af fattige godtroende mennesker.
Og på samme måde har falske kristne sidenhen udviklet en falsk kristendom. Hvis Jesus gik på jorden i dag ville han have tilsvarende konflikter med masser af prominete såkaldte “kristne” ledere lige fra Benny Hinn til Paven i Rom.
Til særlig Morten
Jeg kan godt sætte mig ind i noget at det du siger. Men jeg ved også at når Paul Washer siger sådan om en anden navngivet person (her Joel Osteen) så er det fordi han er sikker på at han ved hvad og hvem han taler om. Det drejer sig ikke om en eller anden nykristen der er lidt forvirret og som har fået en lille talerstol til at sige nogen bevingede ord. Nej det er en mand som er blevet konfronteret med at den lære han står for er ubibelsk og har sine rødder i alt andet end kristendom. Det er ikke noget der er ukendt for folk at Joel Osteen bliver anklaget for dette, og der er også mange der kan se det. Ja selv ikke kristne kan se at den er riv ruskende gal med forkyndelse som den Joel Osteen står for.
Så når selv ikke kristne kan se det, hvorfor kan folk der kalder sig kristne og burde være det med den viden de nu engang har, så ikke se det? Fordi Gud har sendt vildfarelse over dem (som jeg skrev i det link jeg linkede til i en forrig kommentar). Hvis vi vælger at sige nej til sandheden, så får vi noget andet istedet. Derfor er Joel Osteen sammen med Copeland, Hinn, Warren m.v. Guds dom over kirken. Men det er en vildfarelse så tydeligvis forkert at det burde give os meget mere klarhed over hvor langt vi er kommet væk fra Gud, så vi kan se behovet for omvendelse igen.
Fuldkommen korrekt Rene. Jo større kontrasten er, jo nemmere er det at skeldne. Gud er nådig mod sine.
Hej Morten.
Du har ret i at det ikke altid er let at være præst.
Jeg kan også godt følge dig i, at det tit er en gratis omgang bare at stille sig i et kor af kritikker. Mange sande kristne har også været ude for uretmæssig kritik. Så kan det se ud som om, at alle der er uenige, bare beskylder hinanden for at være falske lærer.
Men her er der tale om noget andet end grundløse beskyldninger, se Renes artikel og svar.
@René: Men argumentet er stadig ensidigt. Der er et kor der råber “falsk”, dom og vranglærer (og måske nogle ikke-kristne kan se forskellen), men andre står i et andet kor og føler sig velsignet, opløftet og nærmere Gud.
Og begge lejre har deres spydspidser og rygklappere – men grøftegravning gavner intet, det gør brobygning.
@Birthe: Mange kristne har været udsat for uretmæssig kritik, men mon ikke man dengang mente at man havde grund i sine beskyldninger? Selv de gamle profeter blev slået ihjel før de blev anerkendt (hvilket jo er en tragisk rækkefølge). Historien vil vise om omvendelse.dk er gør farisæerne efter i sin jagt på farisæere.
Jeg har intet imod Renés vision med hans blog. Men med så hårfin en balance, og med så kraftfuldt et medie som internettet (når præster dukker op på google på denne side), så skal argumenter, metoder og markarbejdet være i orden – ellers risikere man at stå i vejen for Guds arbejde i disse menneskers tjeneste, i vejen for menneskers frelse.
Man skal altid være opmærksom når “én hånd klapper.”
TIlbage til basics. Hvem eller hvad er i stand til at vise hvad der er vranglærer, og hvem der er en vranglærer og hvem der ikke er, og hvad der er den sande lære? Der finder jeg hverken at du eller jeg personlig er i stand til det Morten. Men Gud har givet os en perfekt manual som vi kan bruge dertil. Som tilmed giver os eksempler på hvornår det er rigtigt at gøre (og evt nævne navne), men giver også eksempler på at det ikke er altid det skal siges.
Med andre ord, skal vi følge bibelen eller hvad folk mener og føler omkring forskellige prædikanter af den ene og anden slags? Og er Gud ikke i stand til tydeligt at vise hvad Han mener om dette, således at det er muligt for os at forstå dette?