Categories
Brevkassen Falsk Lære Kirke

John Arnott er hovedtaler på pinsevækkelsens sommercamp. Det er trist.

Det er officielt nu at pinsevækkelsen har inviteret en mand der optræder hos falske profeter og profetinder, og som selv er gift med en falsk profetinde. Det er John Arnott som var en del af den såkaldte Toronto-vækkelse som mange karismatikere talte om i halvfemserne. I dag er det rimeligt anerkendt de fleste steder, at Toronto-vækkelsen ikke var fra Gud, men fra en hel anden kanal. Ikke desto mindre fører John Arnott sig stadig frem som en som er ledt af Gud, og som Gud bruger til åndsudgydelser. Den mand har pinsevækkelsen inviteret til deres Sommercamp som hovedtaler.

Jeg har som forhenværende pinseven ærgret mig over, at se den udvikling der er sket i pinsevækkelsen de sidste 22 år. Engang var man parat til at kalde en spade for en spade, og en skovl for en skovl. I dag vælger man at kalde falske profeter for Guds mænd. Jeg har før talt om åndelige forfald som er sket i flere karismatiske kredse (se links neders), og alligevel må jeg erkende at jeg undrer mig over, at pinsevækkelsens ledere har så stor frækhed at invitere en mand som er i akkurat samme kategori som Bob Jones, Rick Joyner, Todd Bentley og Peter Wagner. Folk som har mere tilfælles med det der udsprang af William Branham, end fra bibelfunderede karismatikere.

Jeg vil ikke skrive så meget om John Arnott denne gang, men vise en video af en som har været inde i dette arbejde, og været en af dem der var ledt vild i denne mystiske bevægelse. Det er Andrew Strohm, som i denne video viser hvad det egentlig er der sker i disse kredse og hvordan det er i direkte modstrid med Guds ord. Jeg synes den alene giver spørgsmål til eftertanke som rigtig mange pinseledere har brug for at tænke over!

At jeg påstod at John Arnott er gift med en falsk profetinde, er selvfølgelig lidt voldsomt at skrive. Men jeg har hørt hende profetere, og det er ikke fra Gud det hun profeterer. Man kan se et eksempel på det i denne video hvor hun ses sammen med Todd Bentley og hendes mand. Hele videoen er rystende at se, taget i betragtning at de to er inviteret til Mariager her til sommer. Hvor er de ledere i pinsevækkelsen som tydeligt kan se at dette ikke er i orden, og offentligt vil gå imod dette, og samtidig vil sige til deres kirkemedlemmer at de ikke kan anbefale folk at tage på sommercamp der? Vi er mange der ønsker at høre jeres røst!

Se evt. disse links: https://sand.omvendelse.dk/gode-og-darlige-konferencer-sammenlign-selv-2891.htm

https://sand.omvendelse.dk/kan-poul-kirk-fra-frikirkenet-ikke-tale-sp%c3%b8rgsmal-2242.htm

Og denne om William Branham: https://sand.omvendelse.dk/branhams-argumenter-lyder-moderne-men-er-de-trov%c3%a6rdige-2988.htm

By René Vester

Omvendelse.dk styres af René Vester. Siden vil informere om hvad der er bibelsk kristendom, og afsløre hvad der er ubibelsk. Alt for mange kirker i dag, er mere påvirkede af deres egen kirkekultur, end af Guds ord. Nogle kirker er endog mere påvirkede af denne verden, end af Guds sande ord.
Derfor vil der sandsynligvis være nogle der vil føle sig trådt på efter at have læst det der står her på bloggen, og på omvendelse.dk.
Det er dog ikke for at træde på nogen, at denne hjemmeside er oprettet, men udelukkende for at fremme de bibelske sandheder.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kommentere mine blogs, eller sende en mail til info@omvendelse.dk.

12 replies on “John Arnott er hovedtaler på pinsevækkelsens sommercamp. Det er trist.”

Det er beskæmmende og nedslående; det har du ganske ret i Rene.
Jeg har “siddet ved Alfred Lorenzens, Gustav Sørensens, Anders Ovas” fødder gennem 70erne og 80erne – altid er jeg gået åndelig beriget fra deres forkyndelse/undervisning.
Men det er kommet så vidt i denne fase af verdens historie – at man nu oplever opfyldelsen af ordene fra 2. Tim; 4 – “Der kommer nemlig en tid, hvor folk ikke vil rette sig efter den sunde lære, men i stedet følger deres egne ønsker og holder sig til forkyndere, der fortæller dem, hvad de gerne vil høre”!
“Gerne vil høre” må være med i overvejelsen, når Sommerstævne kommitéen afgør hovedtalere. Hvorfor!!! Det er for mig et uudgrundeligt spørgsmål.
Man må formode, at “de ikke ved hvad de gør” og tilgive dem disse fatale valg. Der er heller ikke mange frikirker, der taler om, hvor ganske lidt tid vi har til at bringe det gode budskab ud til mennesker i, skønt alt viser os, at vi lever af nådig overtid og kan vente brudens oprykkelse lige om lidt..
Vi kan fravælge vranglærere og falske doktriner – dog er der en begrædelig alvor i det faktum, at en ny og umoden generation af nysgerrige og åbne unge antager disse.
Men de går bort med varm luft og må formodes stadig at være tørstige efter levende vand. (Jeg har mødt nogle unge i min kirke, som jeg fornemmer ikke falder på halen over det cirkus disse show business “kristne”)
NÆH HVAD VI I DEN GRAD BEHØVER ER: Undervisning af gode Rabbier, som lever i ORDET og i gudfrygt samt personlige studier af Guds ånenbarede og levende Ord i Bibelen
Det var ved at læse det og gennem sund vejledning, jeg selv blev født ind i Guds rige og modtog Hans Ånd. Også bøn både i enrum og i fællesskab behøver vi.
Sekulariseret humanisme og jag efter jordisk gods, fusionering til store koncerner i hele verden, megakirker og globale horisonter har været en stor faktor efter fattigfirserne – også i Guds huse. Hvad romerriget forsøgte at opnå er Europa ved at forsøge at fuldende.
Vi har som Kristi kirke grund til at omvende os fra verdens tryllefløjter.
Satan hvisker stadig i øret: “Mon Gud har sagt”! Hjerterne er så nemme at forføre, når de vender sig væk fra Ordet.
“Drag mig op mod Tabors tinder
over Jordens synd og mén,
hvor dit folk ved kilden dvæler,
hvor en ren bevares ren!
Drag mig op til dine højder,
mere nær – o Gud til dig!
I dit lys jeg skuer kilden,
blodet, som har renset mig! (215 i Evangelietoner)

Måtte frikirker blive mere optaget af diakonalt virke lokalt end kulturelle underholdningstilbud. Vores land er ved at frasortere syge, nedtrådte, hjemløse, psykisk lidende – ja listen er lang!
Engang varetog de kristne samfundets svage – det fik vi så folk til i det sekulariserede samfund.
“Lad os følge Ham på den hvide hest” – Lad os samles i hjemmene med bibelen som centrum – selv er jeg meget alene og glor alt for meget TV ind imellem, åh hvor jeg længes efter at sidde i et ganske andet lys i fællig med søskende i Kristus og se ind i Guds herlige LYS i stedet. Må Gud se i nåde til sin søns brud og rense hende, at hun kan møde sin brudgom i renhed og oprigtig kærlighed.

Hej
Jeg er chokket og ked af at danskere i den grad mangle gaven BEDØMMELE AF ÅNDER!!!!!! John Arnott og hans kone er mennesker Gud bruger på en mægtig måde over hele verden
Til dig der så ubarmhjertigt dømmer din næste, hvis mennesker ophøjer vor Herre Jesus Christus, kan de da ikke samtidig være”falske Prpfeter” så er de jo i krig med sig selv!
Må Gud velsigne dig,,,,,,Med disse ord vil jeg minde dig om et skriftsted
Mathæus 7,1-3 Pia Bonefeld
(lad Guds Ord blive levende, istedet for det der Religiøse pjat)

Det ser nu ud til det er dig der ikke formår at bedømme ånder. Tag istedetfor at vis hvorhenne eksempelvis Andrew Strom tager fejl i videoen. Du har kun sagt Arnott parret er i orden, men ikke vist hvorfor de er. En måde at gøre det på er at vise hvor videoen tager fejl.
Og i øvrigt hvad mener du om videoen med Todd Bentley hvor Carol profeterer hvad der i bedste fald er noget vrøvl, i værste fald dæmonisk.?
Desuden kan jeg fortælle dig at GUDS ORD ER LEVENDE. Det er ikke noget vi kan bede dig om at blive, når det er det i forvejen.

Må Gud give dig klarhed Rene1Jeg beder at Gud må velsigne dig…Kærligst Pia Bonefeld

Pia det er symptomatisk for folk som dig at svare sådan. Istedetfor at give klare forklaringer skal det hele “åbenbares”. Som om Gud ikke har talt klart nok igennem sit ord, ved sin Helligånd. Det er det samme man så hos gnostikerne, og desværre er der også nogen ret så kraftige tendenser til gnosticisme hos “the latter rain movement”. Dvs åbenbaringen har større betydning end det skrevne ord. Er du sikker på at du vil lade dig lede af den slags mennesker? Eller føler du dig ganske sikker hos folk der godkendte Todd Bentley som om han var fra Gud?

Rene, du skal være opmærksom på, at inde for diverse kredse ser man stadig Todd Bentley som en gudsmand, som faldt og som er blevet rejst igen. Han er bleve rejst op af Gud mener de.

Samme gælder Christian Hedegaard, han havde en “nedtur” men er på vej igen, han holder mere lav profil på en måde. Jeg ved han er ved at forsøge at få lov til at rejse til Amerika, og har projekter på Færøerne. Er ganske fint forklaret i deres partnerbrev som er sendt ud for nyligt.

Desværre er der en del som er klar til at forsvære disse mennesker, uanset hvor forkert disse opfører sig. Om du så ligger det hele frem for dem med skriften, så vil de ikke se det, for Åndens åbenbaring står stærkere end Bibelen selv.

Pinsevækkelsen i Danmark har inviteret John Arnott som hovedtaler til deres sommercamp kan man med rette sige står for en ret tvivlsom lære, der ikke har noget med sand kristendom at gøre, men lederne vil ikke, eller kan ikke kende forskel på sand/falsk lære. Mange af dem som er med i John Arnotts stab er i tidens løbt afsløret i den ene skandale efter den anden, f,eks alkohol-nakomisbrug mv, imens man stod i ledertjenste mv. Anders Torp advarer i Aftenposten 15.04,11 imod karamastisk kristendom iforbindelse med sit oprør med sin far, der er præst i Oslokirken fordi faderen havde sendt Anders i træningslejr i Danmark for nogen år siden i Danmark hos Faderhuset. Efterfølgende er en voldsom debat igen brudt ud i Norge efter Anders stod frem i offentligheden om John Arnott/trosbevægelsen ubibelsk lære som Pinsevækkelsen/Vineyard i stor grad har tilsluttet sig til i vild begejstring virkelige tyderliggørelse at vranglære er ret udbredt hos mange frikirker, dermed ikke sagt at alle Frikirker står for vranglære.

http://www.vl.no/kristenliv/article125710.zrm

http://www.verdidebatt.no/levi

http://www.k-s.no/artikkelside/article/17023

http://www.k-s.no/artikkelside/article/16821

http://www.bbif.no/aktuelt/apologetikk/dokumentasjon

http://www.bbif.no/aktuelt/apologetikk/forfoerelse

Hej Rene,
Jeg blev også selv overrasket over at høre at Pinsebevægelsen havde kaldet John A. men alligevel ikke.. Det er bare at beklage den kedelige udvikling vi oplever i dag, og mener at det er et tydligt tegn på avfald fra Guds ord.
Jeg efterspørger også ledere det tør og stå op, og i profetisk ånd, pege på ting der ikke er fra Gud i dette land. Personligt kommer jeg at savne en stemme som David Wilkerson der beklageligvis gik hjem til Herren forleden dag, da ham og hans kone døde i en bil ulykke. Han var ikke bange for at komme med advarsler omkring Torontobevægelsen eller andre ting der ikke gik i linie med Guds ord.
Jeg har kan også varmt anbefale Andy Stroems – Kundaline Warning. Hvor han advarer mod den ånd han selv oplevede i hans mange år i Torontobevægelsen.

God bless!

Kære Rene, jeg vil gerne se beviser for, at ” rimeligt anerkendt de fleste steder, at Toronto-vækkelsen ikke var fra Gud” er fakta! det er en ret fantastisk påstand! mig bekendt er det lige omvendt, ihvertfald i karisamtiske kredse! MEN:
En havde engang spurgt Gud, om det (-Torontovækkelsen)var fra Ham (Gud), men fik det svar at han hellere skulle spørge HVORMEGET der var fra ham! (Rene, tror du selv, at det HELE, ikke var fra Gud?) så det gjore han,,, svaret var,,, 40 %, altså 60 % kød eller dæmoners manifestationer, (for hvor H.Å. virker, vil der osse komme dæmoniske manifestationer, det er der nok af eksempler på, osse i bibelen!) pastoren fik yderligere det svar: Det er mere end hvad der er fra mig, i din egen kirke! Et spørgsmål: hvem anerkender du selv som profet(er)
Bless, Keld

I øvrigt har jeg voldsomt svært ved at se hvor meget frafald fra Guds ord der var i John Arnott’s (J.A) prædikener! fx det at det var en go ting at tilgive andre for at kunne få helbredelse, det ved jeg Torben Søndergaard har talt om, og så nødvendigheden af at ære salvelsen hos ens lokale prædikant/pastor, for at Gud skal kunne virke igennem ham/hende! det var jo det Jesus oplevede i Nasaret! han kunne ikke gøre mange mirakler i hans hjemby! de var blevet for familiære med ham, og anerkendte ikke hans salvelse!…mvh Keld

Jeg kan nævne mange, men jeg tror ikke det vil påvirke dig så meget. Men David Wilkerson havde noget at sige om det. Du kan læse det her: http://www.sermonindex.net/modules/newbb/viewtopic.php?topic_id=28034&forum=40&9

Du kan også se denne video, men det er nok til mest gavn at læse artiklen.

Forresten er Torben Søndergaard ikke min autoritet. At han er vendt tilbage til at sige god for folk fra trosbevægelsen er for hans egen regning. Og det har han jo gjort i og med at han i det de kaldte Jesus Radio sagde god for nogle tåbelige profetier af Chuck Pierce og Sharon Stone som talte mere til det man kan kalde “det kristne kød” istedetfor at være bygget på Guds ord.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *