Er der virkelig intet jeg kan gøre i egen kraft, for at blive god nok i Guds øjne? Nej, i mig selv er jeg elendig. Jeg har ikke noget at være stolt af. Der er ikke noget i mig som gør at jeg kan forklare at Gud selvfølgelig ville frelse mig, for han så vel noget godt i mig et eller andet sted. Nej, Han så ikke noget godt i mig. Kun på grund af Jesu Kristi kors er jeg frelst. Det skyldes ikke mig selv. Guds er æren. Men hvis jeg ikke forstår Jesu Kristi kors hvad så?
Forstår vi at vi er nødt til at fly til korset, for at undgå den kommende vrede. Forstår vi at kun hos Jesus er der frelse, kun hos Ham er vi i sikkerhed. For kun ved at fly til ham, kan vi få del i hans betaling for vores synder. Synder hvis gæld vi aldrig i evighed ville blive færdig med at betale, men kun blive straffet for. Forstår vi det? For hvis vi ikke forstår at vi er nødt til at fly til Jesu kors, så er det ikke sikkert at vi kender Jesus ordentligt, og dermed heller ikke kendt af ham. Her taler jeg ikke om at vi kristne aldrig fejler, for det gør vi. Jeg taler om en forståelse af hvor stor frelsen egentlig er. Hvor vigtigt det er at give Ham alt æren,og ikke leve som om at frelsen er en selvfølge. Vi er nødt til at holde os til Ham som gav sig selv for vore syndere. For Han er al ære værd!
