Dengang jeg ikke var kristen hørte jeg en del rockmusik. Jeg undrede mig ofte over nogen af teksterne, for de var ofte meget voldsomme. Selvmord, antikrist, slangedyrkelse, stoffer m.v. var hvad jeg kunne høre om. Men ofte tænkte jeg bare, at musikken jo lød godt, og så forsøgte jeg at ignorere teksterne.
Men der er årsager til at man kan høre den form for tekster i den musik som unge hører. I denne video bliver der taget udgangspunkt i Jim Morrison, som var forsanger i The doors. Jeg husker fra mit gamle miljø, at Morrison var en helt, som blev taget frem igen og igen. Folk havde bøger om ham, og udklippede avisartikler, og når jeg kiggede i dem, undrede jeg mig bare endnu mere over, at de syntes at han var et forbillede. Manden var jo en stofmisbruger, anarkist og stærkt seksuel umoralsk m.m. Hvordan kunne mine venner se op til en der levede et så lavt liv? Nu ønsker jeg ikke at gøre mig klogere end mine venner dengang, for jeg hørte selv på andre musikere der var ligeså mærkværdige, som de bare ikke brød sig om. Men jeg vil blot gøre opmærksom på, at det som mange unge mennesker hører på ofte er af en så dårlig karakter, at de burde undre sig over, at de overhovedet bruger tid på at lade sig påvirke af det. For selv om jeg forsøgte at ignorere teksterne dengang, så blev jeg reelt set påvirket, også selvom jeg påstod noget andet. Det bliver de unge også i dag, og man skal være meget blind for ikke at kunne se det!
Men lad os kigge lidt mere på The doors og hvad Jim Morrison egentlig stod for i denne video fra Hells Bells 2.
Se mere om satanisme, okkultisme og pop og rock musik på linket til videoe-serien: They sold their souls for rocn’n’roll
