Spyt benene ud. Øh hvad?

Flere gange når jeg har skrevet noget om en falsk profet, falsk lærer som har fået indflydelse i vore kirker, har jeg fået en sætning smidt i hovedet som jeg efterhånden er blevet træt af at høre. “Spis fisken og spyt benene ud”. Dem som bruger dette motto siger ofte at de sagtens kan bruge Rick Warrens kristusløse bøger, eller Stephen Furticks jeg-fokuserede evangelium, eller William Paul Youngs blasfemiske bog Hytten. For de påstår jo at man bare kan spise kødet og spytte benene ud. Men jeg har to ting som jeg synes er problematisk ved den sætning.

For det første kan jeg ikke finde dette motto beskrevet i bibelen. Det er nu ikke så svært at forstå, for den findes ikke i bibelen. Så man bruger et argument for at kunne bruge falsk lære i Guds kirke, som ikke har sit udgangspunkt i bibelen.

For det andet, så er problemet at der jo ikke er noget kød på de ben som jeg får at vide jeg skal spytte ud. Så hvorfor skulle jeg overhovedet bruge tid på at sutte på dem? Der er jo ikke noget åndelig næring i dem alligevel. I bund og grund er det jo bare banal pop-psykologi som de falske profeter i kirken promoverer. Og hvis jeg har brug for pop-psykologi, så vil jeg få mere ud af at gå til de sande pop-psykologer som Antony Robbins eller Dr. Phil. Men folk som Rick Warren, Joel Osteen, Stephen Furtick o.l. er reelt set ikke andet end en gang wannabee-pop-psykologer. Og hvorfor skulle man høre på nogle wannabees, når jeg kan høre på the real ones i stedet?