Categories
Kommentar til medierne

Gør som mig og bliv rig

Så skete det, i Kristeligt Dagblad står der at det fantastiske byggeprojekt Tranum Ferieby som Christian Hedegaard og venner tilbød nogle udvalgte kirkefolk, nærmest er kuldsejlet.
I 2006 blev en stor flok af ledere i mange frikirker et lækkert tilbud fra Christian Hedegaard og venner. Køb et sommerhus som en del af et byggeprojekt. Hvis de ville gøre det, så ville de udvalgte pastorer få det til en speciel “pastorpris”, som ville medføre en, så vidt jeg husker, skattefri gevinst på mindst 300.000 kr.
Det er interessant at tænke over at de præster som sagde ja til det favorable tilbud, ikke lyttede efter den stemme der i deres indre sagde “hmm der er et eller andet galt her”. Det ville jeg have gjort, hvad enten det var et tilbud jeg fik i kristne, eller sekulære kredse. Og her taler jeg af erfaring, for jeg har før sagt nej til den slags tilbud, og anbefalet andre at holde fingrene væk fra den slags prospekter, medmindre de havde en bestemt økonomisk situation. Jeg tror nu også (og det er kun et gæt) at mange af de pastorer og kirkefolk som sagde ja til tilbuddet, var mere drevet af lysten til gratis penge end de var drevet af Gud. Konsekvensen af deres valg ser vi i dag. De skal med deres pastorlønninger dække tabet af sekscifrede beløb hver. Det er der så en del af dem der ikke mener at de skal. Kristeligt Dagblad skriver at en tidligere præst i Frelsens hær:

” hører til den gruppe af sommerhuskøbere, som også er i knibe. Han lægger ikke skjul på, at Zelot og Evangelist efter hans mening bærer en stor del af ansvaret for, at han og de andre sommerhuskøbere i dag står foran ekstraregninger på flere hundredtusinde kroner.”

Her kan jeg bestemt godt forstå denne præst. Men jeg tror ikke der er noget at gøre. Det er sommerhuskøberne der hænger på den. Det kan godt være at de føler sig taget ved næsen af Hedegaard og David Klit (Direktør i selskabet Zelot som administrerer den kuldsejlede Tranum Ferieby). Juridisk er det sommerhuskøberne der hæfter økonomisk. Dette gælder dog kun hvis sommerhusprospektet er i orden. Hvis der er noget omkring den juridiske hæftelse, som ikke er beskrevet juridisk korrekt i det, så vil sommerhuskøberne måske have en chance.

Fordelen ved dette er at mange vil stoppe med at støtte evangelist, og det der har fulgt med. Men trist er det at det er af økonomiske grunde, at folk vil stoppe deres støtte, og ikke pga en forkyndelse der ikke var i overenstemmelse med Guds ord. Hvor ville jeg ønske at dem der i dag vender ryggen til Hedegaard og CO havde gjort det, fordi de kunne se, og høre at denne mand ikke holder sig til den sunde lære. Og her ved jeg godt at jeg er nødt til at forklare hvorfor Hedegaard ikke prædiker sund lære, så den må jeg følge op på senere.

NB: Jeg har efter dette indlæg fået at vide at sagen er mere kompleks end den ser ud til. Derfor kan der godt være noget i det jeg skriver her, som er gætteri, fordi jeg ikke kender sagen grundigt nok. Jeg er dog ikke i tvivl om at det er en meget speget sag, som er startet af Christian Hedegaard og David Klit.  Samtidig er det en meget bedrøvelig sag for dem der har valgt at gå ind i projektet, med et håb som ikke blev opfyldt.

By René Vester

Omvendelse.dk styres af René Vester. Siden vil informere om hvad der er bibelsk kristendom, og afsløre hvad der er ubibelsk. Alt for mange kirker i dag, er mere påvirkede af deres egen kirkekultur, end af Guds ord. Nogle kirker er endog mere påvirkede af denne verden, end af Guds sande ord.
Derfor vil der sandsynligvis være nogle der vil føle sig trådt på efter at have læst det der står her på bloggen, og på omvendelse.dk.
Det er dog ikke for at træde på nogen, at denne hjemmeside er oprettet, men udelukkende for at fremme de bibelske sandheder.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kommentere mine blogs, eller sende en mail til info@omvendelse.dk.

11 replies on “Gør som mig og bliv rig”

Nej det gør jeg nu ikke. Jeg beskriver blot den juridiske situation. Dem der har investeret står selv økonomisk til ansvar. Jeg giver dig ret i at David Klit bestemt har et moralsk ansvar, men økonomisk kan han gå fri, medmindre han selv har investeret. For hvis papirerne er i orden rent juridisk, vil der ikke være nogen mulighed for at få penge ud af selskabet Zelot som står bag. Men det er muligt at papirerne ikke er helt i orden, hvis det er tilfældet er det en anden situation. Og hvis det er tilfældet er der et del af mit indlæg her som burde ændres.

ellers kan man også bare lade dem få lov til at forsvare sig selv .. Jeg har i hvert fald fået en anden side af historien fortalt. Jeg synes ikke vi skal stole blindt på de danske medier, kristne eller ikke..

evangelist.dk :
“29-03-2008
Christian Hedegaard og David Klit på chatten
I aften klokken 22.30 kommer Christian Hedegaard og David Klit på chatten for at svare på spørgsmål i forhold til beskyldningerne mod Evangelist omkring Tranum Ferieby.”

God pointe Markus
Jeg vil personlig passe på med at udtale mig om noget som jeg kun har fået igennem medierne. Jeg gik heller ikke ud med noget om Evangelist.dk førend jeg havde noget fra folk som kender ham, og folk som har været i kontakt med ham.
Min beskyldning i dette indlæg går til en hvis grad også mere på de pastorer som har tænkt “nemme penge” end de går på Hedegaard.
Jeg vil dog som lovet komme tilbage til hvorfor jeg anser Hedegaard for at være gået vild.

Ja, mon ikke vi snart får lov at få et indlæg om Evangelist under kategorien Falsk lære? På forhånd tak.

Ja jeg forstår, men synes det er svært at få korrekt forståelse af denne bevægelse, men jeg har altså set gode ting ske der, personer jeg kender, som er blevet forvandlede & helbredte.. , men det er måske en meget naiv måde at se på noget som helst(indrømmer jeg)..

men et godt indlæg vedr. pengekærlighed..
Minder lidt om 2 Tim 3, der f.eks. siger, at i de sidste tider skal mennesker være “egenkærlige, pengegridske”, “elske Vellyst mere, end de elske Gud”(gammel oversættelse)

Man fristes til at sige: Den enes død, den andens brød. Der findes i øvrigt en hjemmeside der på mange måder gir’ indblik i konsekvenserne af Evangelists lære http://www.kritisk.dk

Ehm, jeg synes ikke at f.eks. kritisk.dk, tagryggen.dk eller de andre hjemmesider jeg hidtil har læst, som helhed gir særlig nogen godt begrundet bibelsk kritik af Evangelist.. de hæfter sig i nogen detaljer, og mange gange bliver de meget fordrejede..

Jeg har venner, der tilhører denne bevægelse, og de elsker Gud og du kan også se det på deres liv, at de tilhører Jesus.. Der er mange gode ting, som slet ikke bliver taget frem.. Vi må passe på, når vi bedømmer(farisæerene var på en måde meget kritiske, når de ikke troede at Jesus var Guds Søn, Mark. 3).. forkert kritik bliver taget meget alvorligt af Gud.

Michael Andersen: “Der findes i øvrigt en hjemmeside der på mange måder gir’ indblik i konsekvenserne af Evangelists lære”

Konsekvenser: .. konsekvensen på den her ene ven var, at vennen blev et brændende vidne for Gud, en anden person blev sat fri fra stoffer og der er en masse andre gode historier.. skal vi ikke også tage dem med i bedømmelsen for at bedømme rigtigt… ?

måske er jeg bare søvning…

@René: Udtaler du dig her ikke netop på baggrund af medierne?
Du kan jo ikke vide, om alle købere kan skæres over en kam.

Som jeg ser det, misforstår du også artiklen. BE understreger jo netop at der er tale om et moralsk ansvar. Ellers havde han vel gået rettens vej?

@Markus: Ja, Evangelist skal have lov at forsvare sig. Det ville være mest troværdigt, hvis de ville droppe offerrollen og gøre det direkte i Kristeligt Dagblad. Alternativt på deres egen hjemmeside. Nuvel, her står der jo allerede en smule, blandt andet får vi at vide, at Helligånden vejleder David Klit i hans forretninger. Om det også er tilfældet med Tranum Klit, må stå hen i det uvisse, men hvis det er tilfældet, så har Gud åbenbart til sinds at lade David Klit være redskab i en straffeaktion mod de stakkels købere.

Henvisningen til hjemmesiden http://www.kritisk.dk er så absolut ikke ment som en velbegrundet bibelkritisk henvisning, men derimod kan den give et godt indblik i, hvad mennesker indfanget af Evangelists teologi oplever/har oplevet. Glæder mig fortsat til et indlæg om Evangelist fra Rene:)

Hej Rene
Når du igen vender tilbage til bloggen 22.01.11 håber jeg at du læser denne nyhed. Tidligere bestyrelsesmedlem i Evangelist David Klit har valgt at stå frem i Hillerød-Posten, samt taget stærkt afstand til Evangelist og til Christian Hedegaard. Jeg tager hatten af for, han har valgt at gøre det, men på grund af Evangelist inddirekte er medlem af FrikirkeNet sætter det dem i et rigtigt dårlige lys. Enten har man dække bevist over forholdene i Evangelist, eller også er det tegn på FrikirkeNet ikke kan kan se forskel på sand eller falsk lære. Interessant er det varmest tilhænger samt støtter til Evangelist igennem årene Johannes Hansen, Apostolsk Kirke i Aalborg, Jens Garmfeldt, Københavns Bibeltræning Center, hvis menigheder er medlem af FrikirkeNet.

http://hilleroed.lokalavisen.dk/christian-hedegaard-styrer-med-kontrol-og-manipulation-/20110118/artikler/701189601/1031

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *