Jeg har mange gange hørt om ungdomsgrupper i nogen kirker, som efter deres ungdomsmøder om fredagen (eller lørdagen), gik i byen og opførte sig som folk nu gør, når de går i byen i weekenden. Jeg ved at det er et problem man har diskuteret i flere kirker, og som man har forskellige ideér til hvordan man kan løse. Man har eksempelvis forsøgt at løse det ved at gøre ungdomsmøderne mere smarte, indføre bowling istedet for forkyndelse, gøre møderne mere afslappede og hyggelige. Men intet af det er en reel hjælp når det kommer til stykket Her vil jeg gerne erkende min egen skyld, for jeg har selv været med til at afprøve disse menneskelige løsninger. Jeg har ovenikøbet talt til møder, hvor jeg har forklaret hvorfor kristne ikke kunne leve med et ben i verden og et ben i kirken, og er vidende om at andre har gjort det samme i en god mening. Men vi er som regel gået fejl med den forkyndelse. For vi glemmer hvem det er, der har lyst til denne verdens glimmer og hvem der ikke har.
Da jeg blev frelst, gad jeg ikke længere drikke mig fuld og gå i byen. Glæden ved den slags forsvandt. Hvis jeg prøvede det, ville jeg nok have vågnet næste morgen med en dårlig samvittighed, som ville betyde at jeg havde endnu mindre lyst til det end før. Hvorfor egentlig det? Jo fordi jeg var født på ny. Prøv at se hvad Johannes skriver her:
“Enhver, som er født af Gud, gør ikke synd; for Guds sæd bliver i ham, og han kan ikke synde, fordi han er født af Gud.” Første Johannes 3.9
Nu skal vi ikke gå hen og misforstå dette vers, således at man ikke kan fejle som kristen og gøre rigtig dumme ting. Det er ikke det der er tale om. Der er tale om at en kristen ikke kan leve i synd. Vi kan ikke fungere i en syndig livsstil. Dette er også med til at vise, at vi er anderledes end verden. For det verden har at tilbyde, interesserer os ikke længere. Det er kun tomhed i forhold til det Gud har til os. Men eén der ikke er født på ny, vil ikke kunne forstå dette. En ufrelst kan ikke se skønheden i Jesus, og i at leve et gudsfrygtigt liv. For dem er det en dårskab og en kedsommelighed. Mange af de ufrelste der kommer i kirkerne, vil uden problemer kunne gå i byen efter et møde og opføre sig som verden, uden dårlig samvittighed. De kan ikke se at prædikanten skulle have ret, for prædikantens formaning om at leve gudsfrygtigt er for den ufrelste dårskab. Men for den omvendte er det åndelig mad.
Istedet for at formane de ufrelste og forsøge at “disciple” dem, burde vi istedet prædike synd, dom og retfærdighed, så de også kan se at de er fortabt uden Gud. Jeg ved godt at der er mange der så vil svare, at det vil medføre at en del af dem vil forlade kirken. Til det kan jeg kun sige, at så må vi lade dem gå. Hvorfor skulle vi bruge tid på folk der ikke vil omvendes, men bare komme i et kulturelt socialt fællesskab der giver dem falsk tryghed. Når man burde bruge tid på at give de kristne åndelig mad, som vil holde dem tæt til Gud.
2 replies on “Tegn på at man er født på ny”
Jeg kan helt følge din intention i dette indlæg, René.
Jeg tror dog, at problemstillingen skal skærpes lidt. Du gør ret i at sige, at der er et før og et efter. Paulus er inde på det i Ef 2,1-8, særligt vers 1-3.
Men Paulus kan også skrive om, hvordan vores gamle natur, som vi stadig har, ligger i strid med vores nye: “For kødets lyst står Ånden imod, og Ånden står kødet imod. De to ligger i strid med hinanden, så I ikke kan gøre, hvad I vil” (Gal 5,17).
Nogle vil, som du siger, løse det ved at gå så langt som muligt for at komme den gamle natur i møde (selv om det selvfølgelig ikke er sådan, de formulerer det – eller tænker om det). Det giver ikke noget sundt åndeligt liv. Tværtimod er det særdeles risikabelt for ens tro.
Men hvad så? Skriften lærer os det: “Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed” (1 Joh 1,9).
Fordi vi ikke i dette liv slipper af med det gamle menneske og vores gamle, syndige natur, så vil vi have brug for at bekende det og de synder, som der kommer ud af det. Og få tilgivelse for det.
Jeg er utrolig glad for skriftemålet. Jeg har brug for tilgivelse for mine synder. Men jeg lærer faktisk også derigennem, hvad der er synd. Og jeg lærer derigennem – og gennem forkyndelsen af De ti bud – hvad der er synd. Gud opdrager os derigennem. Det har vi brug for hele livet.
Så bliver det naturligvis også grotesk, hvis man vil give mulighed for at synde fredag eller lørdag aften og så forkynde syndernes forladelse om søndagen.
Men vi må aldrig glemme, at vi allermest har brug for evangeliet. Ellers ender vi bare med ydre dressur. Det kan være godt for andre, men uden tro er sådanne ydre gerninger kun synd (Rom 14,23).
Og ja, du har helt ret i, at vi skal bruge tiden på at give de kristne åndelig mad, som faktisk kan nære deres tro – og skabe troen hos dem, der endnu ikke har den!
De ting du kommer ind på er også korrekte. Derfor har jeg også tænkt mig at lave en fortsættelse på et tidspunkt som omhandler netop dette. Men jeg vil hellere have indslag der har en længde som folk læser, og så kan de få fortsættelsen senerehen, så de kan få en en samlet forståelse, hvis der er noget man evt ikke forstår.
Hvis det var i en forkyndelse jeg havde sagt dette, så havde der også været plads til den anden del.